Den 16. september fejrer den katolske kirke pave Cornelius og biskop Cyprian. De stod sammen i en bitter strid om de kristne, der havde forn\u00e6gtet troen under forf\u00f8lgelse. Skulle de have lov til at vende tilbage til Kirken?<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Cornelius var pave i Rom, mens Cyprian var biskop i Karthago. De modsatte sig Novatian, som mente, at kristne, der havde forn\u00e6gtet Kristus, ikke igen kunne optages i Kirkens fulde f\u00e6llesskab. Cornelius og Cyprian kr\u00e6vede anger og bod, men fastholdt, at Kirkens d\u00f8r ikke m\u00e5tte lukkes for den, der oprigtigt \u00f8nskede at vende tilbage. Begge d\u00f8de som martyrer.<\/p>\n\n\n\n Forf\u00f8lgelserne i Romerriget var ikke kun en kamp mellem den romerske stat og de kristne. De skabte ogs\u00e5 dybe s\u00e5r blandt de kristne selv. Under kejser Decius blev rigets indbyggere p\u00e5lagt at ofre til de romerske guder og f\u00e5 et skriftligt bevis p\u00e5, at ofringen havde fundet sted. Nogle kristne n\u00e6gtede og blev f\u00e6ngslet, tortureret eller dr\u00e6bt. Andre gav efter. Nogle ofrede, mens andre skaffede sig et offerbevis uden selv at deltage. Da forf\u00f8lgelsen aftog, \u00f8nskede mange af dem at vende tilbage til Kirken.<\/p>\n\n\n\n Det stillede Kirken over for et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som ikke kunne l\u00f8ses med en let formulering. Hvad skulle man stille op med mennesker, der havde forn\u00e6gtet Kristus for at redde deres liv? Var frafaldet s\u00e5 alvorligt, at de aldrig igen kunne optages i Kirkens fulde f\u00e6llesskab? Eller kunne de efter anger og bod f\u00e5 adgang til sakramenterne igen? De kristne, som havde holdt fast og m\u00e5ske mistet deres n\u00e6rmeste under forf\u00f8lgelsen, kunne med rette have sv\u00e6rt ved at forst\u00e5, at andre nu \u00f8nskede at vende tilbage efter at have reddet sig selv.<\/p>\n\n\n\n Cornelius blev valgt til pave i 251. Kort efter lod den romerske pr\u00e6st Novatian sig indvie som rivaliserende biskop af Rom og blev dermed modpave. Novatian mente, at kristne, der havde forn\u00e6gtet troen under forf\u00f8lgelsen, ikke igen kunne optages i Kirkens fulde f\u00e6llesskab. De kunne angre og g\u00f8re bod, men Kirken kunne efter hans opfattelse ikke give dem den sakramentale tilgivelse, de s\u00f8gte. Deres endelige sk\u00e6bne m\u00e5tte overlades til Gud.<\/p>\n\n\n\n Cornelius valgte en anden vej. Frafaldet var en alvorlig synd, og ingen kunne blot vende tilbage, som om intet var sket. Men den, der oprigtigt angrede og tog sin bod p\u00e5 sig, kunne genoptages i Kirken. Cornelius gjorde ikke troskab under forf\u00f8lgelse mindre vigtig. Han n\u00e6gtede blot at tro, at menneskets fald var st\u00e6rkere end Guds n\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n Det var ikke en bekvem l\u00f8sning. Cornelius blev beskyldt for at v\u00e6re for eftergivende, mens Kirken endnu bar de \u00e5bne s\u00e5r efter forf\u00f8lgelsen. Men for ham var Kirken ikke kun f\u00e6llesskabet for dem, der havde vist sig st\u00e6rke. Den var ogs\u00e5 det sted, hvor den faldne kunne rejse sig og begynde igen.<\/p>\n\n\n\n Cyprian var biskop i Karthago i Nordafrika og en af oldkirkens betydeligste teologer. Ogs\u00e5 hans kirke var blevet ramt af forf\u00f8lgelse og frafald, og han kendte derfor konflikten indefra. Han st\u00f8ttede Cornelius som den retm\u00e6ssige pave og forsvarede hans syn p\u00e5 de frafaldnes mulighed for at vende tilbage.<\/p>\n\n\n\n De to m\u00e6nd levede langt fra hinanden, men deres breve viser et st\u00e6rkt f\u00e6llesskab. For Cyprian handlede striden ikke kun om behandlingen af enkelte kristne. Den truede Kirkens enhed. Novatian h\u00e6vdede at forsvare dens renhed, men oprettede samtidig et konkurrerende kirkeligt f\u00e6llesskab. Cyprian kunne ikke acceptere, at man forsvarede Kirken ved at bryde dens enhed.<\/p>\n\n\n\n Cyprian talte om Kirken som en mor, der samler sine b\u00f8rn. Det bet\u00f8d ikke, at synden skulle bortforklares. En mor kan stille krav, irettes\u00e6tte og kalde til omvendelse, men hun holder ikke op med at l\u00e6nges efter det barn, der er g\u00e5et bort. Kirken svigter b\u00e5de sandheden og mennesket, hvis den enten kalder synden betydningsl\u00f8s eller erkl\u00e6rer synderen fortabt.<\/p>\n\n\n\n Cornelius og Cyprian minder os om, at kristen barmhjertighed ikke er det samme som ligegyldighed. De frafaldne kunne ikke blot forts\u00e6tte, som om intet var h\u00e6ndt. De m\u00e5tte bekende deres svigt og g\u00f8re bod. Tilgivelsen genoprettede f\u00e6llesskabet, men fjernede ikke n\u00f8dvendigheden af omvendelse.<\/p>\n\n\n\n Samtidig afviste de tanken om en Kirke, som kun havde plads til de st\u00e6rke. Nogle kristne havde under forf\u00f8lgelsen vist et mod, der stadig kalder p\u00e5 beundring. Andre var bukket under for frygten. Cornelius og Cyprian forsvarede ikke fejheden, men de vidste, at Kristus ikke havde overladt Kirken til mennesker, som aldrig beh\u00f8vede tilgivelse. Peter havde selv forn\u00e6gtet Herren og var alligevel blevet betroet opgaven som hyrde.<\/p>\n\n\n\n Den samme fare findes i Kirken til alle tider. \u00d8nsket om en ren og tydelig Kirke kan blive s\u00e5 h\u00e5rdt, at der ikke l\u00e6ngere er plads til det menneske, som har svigtet. \u00d8nsket om \u00e5benhed kan omvendt f\u00f8re til, at ingen l\u00e6ngere t\u00f8r tale om synd, ansvar og bod. Cornelius og Cyprian n\u00e6gtede at v\u00e6lge mellem sandheden og barmhjertigheden. Kirken m\u00e5tte fastholde begge dele.<\/p>\n\n\n\n Cornelius blev under kejser Gallus forvist fra Rom til Centumcellae, det nuv\u00e6rende Civitavecchia, og d\u00f8de d\u00e9r i 253. De n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder ved hans d\u00f8d er usikre, men Kirken \u00e6rer ham som martyr. Cyprian fortsatte sit virke i Karthago, indtil han under kejser Valerians forf\u00f8lgelse blev arresteret. Han n\u00e6gtede at ofre til de romerske guder og blev halshugget den 14. september 258. Beretningen om hans d\u00f8d fort\u00e6ller, at han modtog dommen med ordene: \u00bbGud ske tak.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Cornelius og Cyprian forbindes begge med den 14. september. Cornelius d\u00f8de if\u00f8lge traditionen denne dag i 253, og Cyprian blev henrettet p\u00e5 samme dato fem \u00e5r senere. Da Kirken den 14. september fejrer Korsets oph\u00f8jelse, mindes de to martyrer sammen den 16. september.<\/p>\n\n\n\n Deres f\u00e6lles mindedag fort\u00e6ller, hvad de k\u00e6mpede for. De forsvarede Kirkens enhed, da den blev truet af splittelse. De tog synden alvorligt, fordi troskab mod Kristus ikke er ligegyldig. Men de holdt samtidig Kirkens d\u00f8r \u00e5ben for den angrende, fordi ingen synd er st\u00f8rre end den n\u00e5de, Kristus har betroet sin Kirke.<\/p>\n\n\n\n Cornelius og Cyprian viser, at en hyrde ikke kun skal beskytte flokken mod det, der kommer udefra. Han skal ogs\u00e5 forhindre, at de s\u00e5rede bliver st\u00f8dt bort. Kirken er ikke hellig, fordi den best\u00e5r af mennesker, som aldrig falder. Den er hellig, fordi Kristus bliver ved med at kalde syndere hjem, tilgive dem og f\u00f8re dem tilbage til f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n 00-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Sankt Cornelius<\/strong><\/p>\n\n\n\n Sankt Cyprian<\/strong><\/p>\n\n\n\n F\u00e6lles mindedag:<\/strong> 16. september. De forbindes begge med den 14. september, men denne dato er i Kirkens kalender festen for Korsets oph\u00f8jelse. Derfor mindes Cornelius og Cyprian sammen den 16. september.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 16. DECEMBER \u00b7 Den katolske kirke mindes pave Cornelius og biskop Cyprian den 16. september. De forsvarede Kirkens enhed og den angrendes mulighed for at vende tilbage. Synden skulle ikke bortforklares, men menneskets svigt m\u00e5tte heller ikke g\u00f8res st\u00e6rkere end Guds tilgivelse.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23803,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Pave Cornelius og biskop Cyprian forsvarede Kirkens enhed og den angrendes mulighed for at vende tilbage. De to helgener levede ikke side om side, men stod gennem deres breve sammen imod Novatians h\u00e5rde afvisning af de kristne, der havde forn\u00e6gtet troen under forf\u00f8lgelsen. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-23800","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23800","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23800"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23800\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23805,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23800\/revisions\/23805"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23803"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23800"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23800"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23800"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et valg mellem Kristus og livet<\/h2>\n\n\n\n
Cornelius blev pave i en splittet Kirke<\/h2>\n\n\n\n
Cyprian forsvarede Cornelius<\/h2>\n\n\n\n
Tilgivelse kr\u00e6ver omvendelse<\/h2>\n\n\n\n
Sammen i martyriet<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Sankt Cornelius og Sankt Cyprian<\/h2>\n\n\n\n
\n
\n