Cuba har vedtaget 176 \u00f8konomiske og sociale reformer, som giver private virksomheder og udenlandske investorer st\u00f8rre muligheder. Ogs\u00e5 turisterhvervet \u00e5bnes. Reformerne kan \u00e6ndre det Cuba, som bes\u00f8gende har kendt gennem \u00e5rtier, men kommunistpartiet beholder den politiske magt.<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> I juni 2026 vedtog Cuba den st\u00f8rste \u00f8konomiske reformpakke i mange \u00e5r. Private virksomheder f\u00e5r lettere ved at handle, ans\u00e6tte medarbejdere og arbejde inden for turismen, mens udenlandske investorer f\u00e5r adgang til flere omr\u00e5der. Reformerne er en erkendelse af, at staten ikke l\u00e6ngere kan drive hele samfundet. Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvor meget frihed cubanerne faktisk f\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Cuba har gennem \u00e5rtier v\u00e6ret et land, man rejste til for at opleve noget, der n\u00e6sten ikke fandtes andre steder. Gamle amerikanerbiler k\u00f8rte forbi slidte kolonihuse, musikken l\u00f8d fra \u00e5bne vinduer, og gaderne syntes at tilh\u00f8re en anden tid. For turisten kunne det v\u00e6re smukt og dragende. For cubaneren var den samme virkelighed ofte et resultat af fattigdom, mangel p\u00e5 reservedele og en \u00f8konomi, hvor n\u00e6sten alt blev bestemt af staten.<\/p>\n\n\n\n Det gamle Cuba var b\u00e5de virkelighed og kulisse. Turisterne s\u00e5 bilerne, farverne, musikken og de falmede facader. Bag dette billede levede familier med lave l\u00f8nninger, mangel p\u00e5 medicin, str\u00f8mafbrydelser og begr\u00e6nsede muligheder for at skabe deres egen tilv\u00e6relse. Den \u00e5bne amerikanerbil kunne v\u00e6re en eksotisk oplevelse for den bes\u00f8gende, men for dens ejer var den ofte det eneste redskab, familien havde til at tjene penge.<\/p>\n\n\n\n Nu kan dette Cuba begynde at forandre sig. Den 18. juni 2026 vedtog Nationalforsamlingen en pakke med 176 \u00f8konomiske og sociale reformer fordelt p\u00e5 23 omr\u00e5der. De giver private virksomheder, udenlandske investorer og cubanere bosat i udlandet en st\u00f8rre plads i \u00f8konomien. Reformerne er siden blevet konkretiseret og gradvist sat i gang. Cuba fors\u00f8ger at redde sin \u00f8konomi ved at frigive nogle af de kr\u00e6fter, som revolutionen gennem \u00e5rtier har holdt nede.<\/p>\n\n\n\n Private virksomheder skal have lettere ved at importere og eksportere varer uden altid at g\u00e5 gennem statslige mellemled. De f\u00e5r bedre muligheder for at ans\u00e6tte medarbejdere, indg\u00e5 aftaler og s\u00f8ge kapital. Der \u00e5bnes for mere privat aktivitet inden for blandt andet handel, transport, medicin, \u00e6ldrepleje og energi. Udenlandske virksomheder skal kunne investere p\u00e5 omr\u00e5der, hvor staten hidtil har kr\u00e6vet en afg\u00f8rende rolle, og cubanere i udlandet inviteres til at investere i det land, som s\u00e5 mange af dem har forladt.<\/p>\n\n\n\n Det er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig udvikling. Mange af de aktiviteter, regeringen nu fremh\u00e6ver som n\u00f8dvendige, har tidligere v\u00e6ret forbudt eller st\u00e6rkt begr\u00e6nset. Privat handel, selvst\u00e6ndige virksomheder og udenlandsk kapital blev betragtet som trusler mod revolutionen. Nu skal de v\u00e6re med til at holde landet i gang. Efter 67 \u00e5rs kommunistisk styre har regeringen m\u00e5ttet erkende, at staten ikke kan eje, styre og finansiere hele samfundet.<\/p>\n\n\n\n Reformerne er dog ikke det samme som et opg\u00f8r med socialismen. Pr\u00e6sident Miguel D\u00edaz-Canel understreger, at sundhedsv\u00e6sen, videnskab, kultur og andre afg\u00f8rende omr\u00e5der fortsat skal v\u00e6re under statslig kontrol. Medierne og den politiske magt forbliver ogs\u00e5 i kommunistpartiets h\u00e6nder. Der \u00e5bnes for \u00f8konomisk aktivitet, men ikke for fri politisk konkurrence eller en fri offentlig debat.<\/p>\n\n\n\n Turisterhvervet st\u00e5r centralt i reformerne. Private virksomheder f\u00e5r mulighed for at drive rejsebureauer, og selvst\u00e6ndige cubanere kan arbejde som turistguider. Der \u00e5bnes samtidig for st\u00f8rre udenlandsk ejerskab i nye turistprojekter. Hidtil har staten og selskaber med forbindelser til det cubanske milit\u00e6r kontrolleret en stor del af hotellerne, rejsebureauerne og den organiserede turisme.<\/p>\n\n\n\n Hvis reformerne virkelig gennemf\u00f8res, kan de \u00e6ndre m\u00e5den, man rejser i Cuba p\u00e5. Der kan komme flere private overnatningssteder, restauranter, transportvirksomheder, udflugter og rejsebureauer. Cubanske familier kan f\u00e5 bedre mulighed for at leve af deres arbejde uden at v\u00e6re fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngige af staten. Udenlandske investeringer kan f\u00f8re til restaurerede bygninger, nye biler og et mere moderne turisterhverv. Dermed kan det gadebillede, som bes\u00f8gende gennem mange \u00e5r har forbundet med Cuba, langsomt forsvinde.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke n\u00f8dvendigvis et tab. Man skal v\u00e6re varsom med at s\u00f8rge over, at den maleriske fattigdom forsvinder, n\u00e5r andre mennesker har v\u00e6ret tvunget til at leve i den. Cubanerne holder ikke 70 \u00e5r gamle biler k\u00f8rende for at bevare en national romantik, men fordi nyere biler, br\u00e6ndstof og reservedele har v\u00e6ret uden for r\u00e6kkevidde. Et hus bliver heller ikke mere v\u00e6rdigt at bo i, fordi dets falmede facade tager sig godt ud p\u00e5 et fotografi.<\/p>\n\n\n\n Forandringen kommer p\u00e5 et tidspunkt, hvor Cubas turisterhverv befinder sig i en dyb krise. Str\u00f8mafbrydelser, br\u00e6ndstofmangel, svigtende vandforsyning, mangel p\u00e5 varer og f\u00e6rre flyforbindelser har f\u00e5et mange rejsende og udenlandske selskaber til at holde sig v\u00e6k. Reformerne er ikke udtryk for, at den cubanske \u00f8konomi pludselig er blevet st\u00e6rk. De er et fors\u00f8g p\u00e5 at hente kapital, initiativ og arbejdspladser ind i et land, som ikke l\u00e6ngere kan forts\u00e6tte som hidtil.<\/p>\n\n\n\n Cuba har tidligere \u00e5bnet \u00f8konomien under alvorlige kriser og senere strammet grebet igen. Det skete efter Sovjetunionens sammenbrud, og det er sket i mindre omgange under b\u00e5de Ra\u00fal Castro og Miguel D\u00edaz-Canel. De nye reformer skal derfor bed\u00f8mmes p\u00e5 deres virkning, ikke p\u00e5 deres antal. Privat virksomhed kr\u00e6ver, at ejeren kan stole p\u00e5 loven, beholde frugten af sit arbejde og tr\u00e6ffe beslutninger uden hele tiden at frygte, at staten \u00e6ndrer reglerne.<\/p>\n\n\n\n Udenlandske virksomheder vil kun investere, hvis de kan stole p\u00e5 lovgivningen og v\u00e6re sikre p\u00e5, at staten ikke pludselig \u00e6ndrer vilk\u00e5rene. Uden uafh\u00e6ngige domstole, stabile regler og beskyttelse mod politiske indgreb kan selv vidtg\u00e5ende reformer ende som l\u00f8fter p\u00e5 papir. Kommunistpartiet \u00f8nsker investeringer og privat initiativ, men har endnu ikke vist, at det er villigt til at acceptere den uafh\u00e6ngighed, som f\u00f8lger med.<\/p>\n\n\n\n Styret \u00e5bner \u00f8konomien, fordi det er tvunget til det. Det betyder ikke, at reformerne er uden betydning. Muligheden for at skabe en virksomhed, ans\u00e6tte andre og fors\u00f8rge sin familie kan give mennesker st\u00f8rre selvst\u00e6ndighed. Et menneske, der selv kan skabe sit arbejde og sin indt\u00e6gt, er mindre afh\u00e6ngigt af staten. Netop den selvst\u00e6ndighed kan med tiden f\u00e5 f\u00f8lger, som kommunistpartiet ikke kan kontrollere.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro g\u00f8r ikke markedet til l\u00f8sningen p\u00e5 alle menneskelige problemer. Markedet kan skabe velstand, men ogs\u00e5 ulighed og udnyttelse. Staten har ansvar for retf\u00e6rdige regler og en s\u00e6rlig pligt over for de fattige, syge og gamle. Samtidig forsvarer Kirkens sociall\u00e6re retten til arbejde, privat ejendom, personligt ansvar og muligheden for at skabe noget sammen med andre.<\/p>\n\n\n\n Her spiller subsidiaritetsprincippet en afg\u00f8rende rolle. Staten skal ikke overtage opgaver, som mennesker, familier, virksomheder og mindre f\u00e6llesskaber selv er i stand til at l\u00f8se. Den skal skabe ordnede forhold og hj\u00e6lpe, hvor kr\u00e6fterne ikke sl\u00e5r til, men den m\u00e5 ikke g\u00f8re borgerne un\u00f8digt afh\u00e6ngige af den politiske magt.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 Cuba er dette forhold gennem \u00e5rtier blevet vendt om. Staten har fors\u00f8gt at styre n\u00e6sten hele \u00f8konomien og store dele af civilsamfundet. De nye reformer er en forsigtig indr\u00f8mmelse af, at et land b\u00e6res af mennesker, der arbejder, tager initiativ, danner f\u00e6llesskaber og s\u00f8rger for deres familier. Mennesket er ikke blot en modtager af statens ydelser, men en person med evner, ansvar og ret til at forme sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n Cuba har dybe katolske r\u00f8dder. Efter revolutionen i 1959 blev kirkelige skoler nationaliseret, pr\u00e6ster fordrevet og Kirkens muligheder st\u00e6rkt begr\u00e6nset. Troen blev tr\u00e6ngt tilbage, men den forsvandt ikke. Den levede videre i familierne, i menighederne og i hengivenheden til Nuestra Se\u00f1ora de la Caridad del Cobre \u2013 Vor Frue af Barmhjertigheden fra El Cobre, Cubas skytshelgen.<\/p>\n\n\n\n Kirken er fortsat fattig og begr\u00e6nset, men ikke forsvundet. Menigheder, ordensfolk og kirkelige hj\u00e6lpeorganisationer skaffer mad, medicin og st\u00f8tte til familier, som staten ikke l\u00e6ngere form\u00e5r at tage h\u00e5nd om. Deres arbejde viser, at et samfund har brug for frie f\u00e6llesskaber, som kan handle af ansvar og n\u00e6stek\u00e6rlighed uden at vente p\u00e5 en ordre fra et ministerium.<\/p>\n\n\n\n De \u00f8konomiske reformer kan give s\u00e5danne f\u00e6llesskaber bedre arbejdsbetingelser, men de kan ikke st\u00e5 alene. Cuba har ogs\u00e5 brug for religionsfrihed, ytringsfrihed, retssikkerhed og respekt for dem, der kritiserer magten. Kirken og de private virksomheder m\u00e5 ikke reduceres til redskaber, der skal udfylde hullerne i et system, som kommunistpartiet fortsat kontrollerer.<\/p>\n\n\n\n Det gamle Cuba vil forandre sig. Bilerne slides op, husene forfalder, de unge rejser, og den statsstyrede \u00f8konomi kan ikke forts\u00e6tte som hidtil. Reformerne fra sommeren 2026 kan blive begyndelsen p\u00e5 noget nyt, men de kan ogs\u00e5 ende som endnu et fors\u00f8g p\u00e5 at redde regimet uden at give befolkningen politisk frihed.<\/p>\n\n\n\n Turisten kan komme til at savne veteranbilerne og det falmede Havana. Cubaneren sp\u00f8rger snarere, om der er str\u00f8m i huset, medicin p\u00e5 apoteket, mad i butikkerne og en fremtid for b\u00f8rnene. Det afg\u00f8rende er ikke, om Cuba bevarer det udseende, omverdenen har forelsket sig i. Det afg\u00f8rende er, om cubanerne selv f\u00e5r mulighed for at forme det land, der skal afl\u00f8se det.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Cuba har vedtaget 176 reformer, som giver private virksomheder og udenlandske investorer st\u00f8rre muligheder. Ogs\u00e5 turisterhvervet \u00e5bnes. Reformerne kan \u00e6ndre det Cuba, bes\u00f8gende har kendt gennem \u00e5rtier. Kirkens sociall\u00e6re minder samtidig om menneskets ret til arbejde, ansvar og frihed fra en stat, der vil styre alt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23795,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Privat initiativ f\u00e5r st\u00f8rre plads i Cuba, hvor sm\u00e5 caf\u00e9er, butikker og turistvirksomheder nu f\u00e5r nye muligheder. Sommerens \u00f8konomiske reformer kan samtidig begynde at forandre det velkendte gadebillede med de gamle, udslidte amerikanerbiler, som i \u00e5rtier har v\u00e6ret en del af landets tiltr\u00e6kning p\u00e5 turister. Illustration:; arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1217],"tags":[],"class_list":["post-23794","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-verden-i-verden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23794","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23794"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23794\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23817,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23794\/revisions\/23817"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23795"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23794"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23794"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23794"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Et land, der stod stille<\/h2>\n\n\n\n
Staten kan ikke l\u00e6ngere klare det hele<\/h2>\n\n\n\n
Turismen bliver \u00e5bnet<\/h2>\n\n\n\n
Frihed med forbehold<\/h2>\n\n\n\n
Arbejde, ejendom og ansvar<\/h2>\n\n\n\n
Kirken overlevede revolutionen<\/h2>\n\n\n\n
Cubanerne skal forme det nye Cuba<\/h2>\n\n\n\n
Fakta: Cubas \u00f8konomiske reformer<\/h2>\n\n\n\n
\n