I en tekst offentliggjort den 15. september tager biskop Czeslaw Kozon udgangspunkt i de bispevielser, som Pius X-broderskabet og de transalpinske redemptorister gennemf\u00f8rte uden paveligt mandat i juli. Handlingerne er if\u00f8lge biskoppen et brud p\u00e5 Kirkens hierarkiske enhed og har bragt de p\u00e5g\u00e6ldende f\u00e6llesskaber i en skismatisk situation.<\/p>\n\n\n\n
Biskoppens \u00e6rinde r\u00e6kker imidlertid l\u00e6ngere end den aktuelle konflikt. Kirkens enhed udfordres ikke kun af traditionalistiske milj\u00f8er, der forkaster dele af Andet Vatikankoncil og den liturgiske reform. Den udfordres ogs\u00e5 af grupper, som \u00f8nsker s\u00e5 vidtg\u00e5ende forandringer, at v\u00e6sentlige dele af Kirkens traditionelle tros- og morall\u00e6re bliver tilsidesat.<\/p>\n\n\n\n
Et centralt punkt i teksten er forholdet til messen efter 1962-missalet. Biskoppen skelner mellem en legitim gl\u00e6de ved den \u00e6ldre liturgi og en holdning, hvor den bliver forbundet med mistillid til Andet Vatikankoncil, den reformerede liturgi eller Kirkens l\u00e6reembede. Mange trofaste katolikker \u2013 ikke mindst unge og konvertitter \u2013 f\u00f8ler sig tiltrukket af den \u00e6ldre messeform. Det skal m\u00f8des med pastoral \u00e5benhed, men de troende skal samtidig kunne anerkende den liturgi, der blev indf\u00f8rt i 1970, som Kirkens officielle gudstjenesteform.<\/p>\n\n\n\n
Biskoppen understreger samtidig, at den nuv\u00e6rende liturgi skal fejres v\u00e6rdigt, efter Kirkens regler og uden selvbestaltede \u00e6ndringer eller banalisering, som kan sv\u00e6kke dens sakrale karakter. D\u00e5rlige liturgiske erfaringer m\u00e5 ikke f\u00f8re til, at troende tr\u00e6kker sig tilbage i lukkede og angiveligt sikre milj\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n
Nye f\u00e6llesskaber kan v\u00e6re en stor st\u00f8tte, is\u00e6r for unge og konvertitter, men de m\u00e5 ikke isolere sig fra menigheden og bisped\u00f8mmet eller udvikle sig i elit\u00e6r retning. Kirkens opgave er if\u00f8lge biskoppen at m\u00f8de nye str\u00f8mninger med \u00e5benhed og velvilje, men ogs\u00e5 med mod til at give k\u00e6rlig korrektion. P\u00e5 samme m\u00e5de kr\u00e6ves der ydmyghed til at tage imod denne korrektion.<\/p>\n\n\n\n