Dagen efter festen for Korsets oph\u00f8jelse vender Kirken blikket mod Maria, der stod ved sin s\u00f8ns kors. Hun kunne ikke standse lidelsen eller \u00e6ndre det, der skete. Men hun forlod ham ikke.<\/p>\n\n\n\n
Den 15. september mindes Den Katolske Kirke Den salige Jomfru Marias smerter. Fra Simeons profeti til Jesu d\u00f8d og gravl\u00e6ggelse fulgte Maria sin s\u00f8n gennem frygt, tab og sorg. Hendes liv viser, at tro ikke altid fjerner lidelsen, men kan b\u00e6re et menneske gennem den.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Da Maria og Josef bar Jesus frem i templet, tog den gamle Simeon barnet i sine arme. Han genkendte ham som det lys, Gud havde sendt til verden, men midt i gl\u00e6den l\u00f8d ogs\u00e5 nogle m\u00f8rke ord til Maria: \u00bbOgs\u00e5 din egen sj\u00e6l skal et sv\u00e6rd gennemtr\u00e6nge.\u00ab Det var ikke et l\u00f8fte om et fredeligt liv. Maria havde sagt ja til Gud, men hendes ja beskyttede hende ikke mod frygt, afmagt og sorg. Tv\u00e6rtimod f\u00f8rte det hende ind i en k\u00e6rlighed, som ogs\u00e5 m\u00e5tte kende tabets smerte.<\/p>\n\n\n\n
Hun m\u00e5tte flygte med barnet til Egypten. Hun ledte efter den tolv\u00e5rige Jesus i Jerusalem. Hun s\u00e5 ham blive afvist, forr\u00e5dt og d\u00f8mt. Til sidst stod hun ved korset og s\u00e5 sin s\u00f8n d\u00f8. Kirken mindes traditionelt disse begivenheder som Marias syv smerter. De fort\u00e6ller ikke blot om syv adskilte \u00f8jeblikke, men om et helt livs trofasthed. Smerten kom ikke kun \u00e9n gang. Den fulgte hende gennem \u00e5rene og n\u00e5ede sin dybeste form p\u00e5 Golgata.<\/p>\n\n\n\n
Evangelisten Johannes bruger kun f\u00e5 ord: \u00bbVed Jesu kors stod hans mor.\u00ab Der st\u00e5r ikke, at Maria forstod, hvorfor det skulle ske. Der st\u00e5r heller ikke, at hun var h\u00e6vet over den r\u00e6dsel, enhver mor ville f\u00f8le ved at se sit barn lide. Der st\u00e5r blot, at hun stod der.<\/p>\n\n\n\n
Maria kunne ikke redde Jesus fra soldaterne, naglerne eller d\u00f8den. Hun havde ingen magt over det, der skete, men hun forlod ham ikke. Det er en k\u00e6rlighed, vi kender fra sygestuen, d\u00f8dslejet og de timer, hvor et menneske sidder ved siden af \u00e9n, som ikke l\u00e6ngere kan helbredes. Der findes situationer, hvor ordene er brugt op, og hvor ingen kan g\u00f8re det skete ugjort. Tilbage er n\u00e6rv\u00e6ret: at blive, holde en h\u00e5nd og lade den lidende vide, at han ikke er alene.<\/p>\n\n\n\n
Marias plads ved korset g\u00f8r hende n\u00e6r ved alle, der lever med sorg. Hun st\u00e5r ikke udenfor og forklarer lidelsen. Hun st\u00e5r midt i den. Den kristne tro lover ikke, at den troende bliver sk\u00e5net for sv\u00e6rdet. Den forkynder, at Gud selv er g\u00e5et ind i menneskets lidelse, og at Maria fulgte sin s\u00f8n helt ind i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
Marias sorg m\u00e5 ikke g\u00f8res mildere, end den var. Langfredag var ikke p\u00e5skemorgen. Den d\u00f8de s\u00f8n i hendes arme var virkelig d\u00f8d, og da stenen blev rullet for graven, var tabet virkeligt. Troen oph\u00e6ver ikke sorgen ved at kalde den noget andet. Den lader sorgen v\u00e6re sorg, men n\u00e6gter at lade den f\u00e5 det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n
Det er forskellen mellem h\u00e5b og en hurtig tr\u00f8st. Den hurtige tr\u00f8st skynder sig forbi smerten og leder efter en forklaring. H\u00e5bet t\u00f8r blive i m\u00f8rket og holde fast ved Gud, ogs\u00e5 f\u00f8r lyset kan ses. Maria kendte ikke p\u00e5skemorgenens gl\u00e6de, mens hun stod ved korset. Hun kendte kun Gud og det l\u00f8fte, hun engang havde modtaget. Det m\u00e5tte hun holde fast i, mens alt omkring hende syntes at modsige det.<\/p>\n\n\n\n
Fra korset sagde Jesus til Maria: \u00bbKvinde, d\u00e9r er din s\u00f8n.\u00ab Til disciplen sagde han: \u00bbD\u00e9r er din mor.\u00ab Midt i sin egen lidelse knyttede Kristus Maria til disciplen og disciplen til Maria. Kirken har gennem \u00e5rhundreder h\u00f8rt disse ord som mere end Jesu praktiske omsorg for sin mor. Maria blev givet som mor til dem, der f\u00f8lger Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Hun er ikke en fjern skikkelse, der betragter menneskers lidelse uden selv at kende dens v\u00e6gt. Hun har kendt angsten for sit barn, flugten fra hjemmet, uvisheden, afvisningen og d\u00f8den. Hun ved, hvad det er at st\u00e5 tilbage, n\u00e5r et menneske, man elsker, bliver taget bort. Hendes smerter f\u00f8rer ikke opm\u00e6rksomheden v\u00e6k fra Kristus, men hen til hans kors. Hun st\u00e5r ved siden af mennesket foran den korsf\u00e6stede og l\u00e6rer os ikke at vende blikket bort.<\/p>\n\n\n\n
Ikke alle kors kan fjernes. Ikke alle s\u00e5r kan forklares, og ikke enhver sorg bliver lettere, fordi andre fors\u00f8ger at finde de rette ord. Nogle gange viser k\u00e6rligheden sig ganske enkelt ved ikke at g\u00e5 sin vej.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 mindedagen for Den salige Jomfru Marias smerter ser Kirken ikke kun p\u00e5 en s\u00f8rgende mor. Den ser et menneske, hvis trofasthed bestod pr\u00f8ven ved korset. Maria viser, at tro ikke altid er at forst\u00e5, hvad Gud g\u00f8r. Tro kan ogs\u00e5 v\u00e6re at holde fast ved ham, mens hjertet gennemtr\u00e6nges af sv\u00e6rdet, og vente p\u00e5 det lys, man endnu ikke kan se.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den katolske tradition samler Marias sorger i syv begivenheder fra evangelierne:<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 15. SEPTEMBER \u00b7 Kirken mindes i dag, den 15. september, Den salige Jomfru Marias smerter. Fra Simeons profeti til Jesu d\u00f8d og gravl\u00e6ggelse fulgte sorgen hende gennem livet. Ved korset kunne Maria ikke standse sin s\u00f8ns lidelse, men hun forlod ham ikke. Hendes trofasthed taler ogs\u00e5 til mennesker, der selv lever med sorg.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23754,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Maria ved Jesu kors. Kirkens tradition samler hendes lidelser i syv smerter: Simeons profeti, flugten til Egypten, den tolv\u00e5rige Jesus, der blev v\u00e6k i Jerusalem, m\u00f8det med Jesus p\u00e5 vejen til Golgata, hans d\u00f8d p\u00e5 korset, nedtagelsen fra korset og gravl\u00e6ggelsen. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1244],"tags":[],"class_list":["post-23750","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-maria-jesu-mor"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23750","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23750"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23750\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23775,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23750\/revisions\/23775"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23754"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23750"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23750"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23750"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Marias syv smerter<\/h2>\n\n\n\n
\n