Vi beh\u00f8ver ikke v\u00e6re kristne for at vide, at det er forkert at svigte et barn eller udnytte et menneske i n\u00f8d. Hvad kan troen fort\u00e6lle os, hvis vi allerede kender noget til det gode?<\/p>\n\n\n\n
Kort fortalt:<\/strong> Samvittigheden er ikke forbeholdt troende. Mennesker kan erkende det gode og handle efter det uden at kende Kristus. Den kristne tro tager den erfaring alvorligt, men taler ogs\u00e5 om det, der sker, n\u00e5r vi ved, hvad vi burde g\u00f8re, og alligevel svigter.<\/p>\n\n\n\n Et barn falder og sl\u00e5r sig. En fremmed standser og hj\u00e6lper det op. Vi beh\u00f8ver ikke kende den fremmedes tro for at forst\u00e5 handlingen. Vi ved, at det var godt, at nogen standsede. Vi ved ogs\u00e5, at det ville have v\u00e6ret forkert at lade barnet ligge, hvis man kunne hj\u00e6lpe. Den viden findes hos kristne og hos mennesker, der aldrig har troet p\u00e5 Gud. Den findes p\u00e5 tv\u00e6rs af lande, selv om vi langt fra altid er enige om, hvad den kr\u00e6ver af os.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re fristende for en kristen at forklare andres godhed med, at de \u00bbegentlig\u00ab f\u00f8lger kristne v\u00e6rdier uden at vide det. Men s\u00e5 risikerer vi at tage deres handling fra dem. En ikke-troende plejer trofast sin syge \u00e6gtef\u00e6lle. Den k\u00e6rlighed bliver ikke mindre virkelig, fordi vedkommende ikke kalder den en tjeneste for Gud. Vi m\u00e5 kunne se den omsorg, der faktisk bliver vist.<\/p>\n\n\n\n Noget l\u00e6rer vi af at v\u00e6re b\u00f8rn. Vi m\u00e6rker forskellen p\u00e5 omsorg og ligegyldighed, l\u00e6nge f\u00f8r vi kan forklare den. Senere l\u00e6rer vi at s\u00e6tte os i andres sted og forst\u00e5, at et l\u00f8fte ogs\u00e5 g\u00e6lder, n\u00e5r det er besv\u00e6rligt at holde. Opdragelse, love og f\u00e6lles skikke hj\u00e6lper os med at leve efter den forst\u00e5else. Men de kan ogs\u00e5 svigte. Der har v\u00e6ret samfund, hvor det var lovligt at behandle nogle mennesker som mindre v\u00e6rd. At noget er almindeligt accepteret, g\u00f8r det ikke godt.<\/p>\n\n\n\n Paulus skriver om mennesker, som ikke har f\u00e5et Guds lov, men alligevel viser, at dens krav er skrevet i deres hjerter. Deres samvittighed vidner med (Rom 2,14\u201315). Det er ikke en p\u00e5stand om, at alle mennesker t\u00e6nker ens eller altid v\u00e6lger rigtigt. Det er en anerkendelse af, at mennesket kan erkende noget sandt om sine handlinger uden f\u00f8rst at tilh\u00f8re Kirken. I den katolske tradition kaldes det naturloven. Vi kan med vores fornuft forst\u00e5, at andre menneskers liv og tillid stiller krav til os.<\/p>\n\n\n\n Samvittigheden er dog ikke en stemme, vi altid lytter klart til. Vi kan tale os uden om det, vi godt ved. Vi kan bilde os ind, at den, vi har gjort uret, selv var skyld i det, eller at et l\u00f8fte ikke gjaldt helt s\u00e5 alvorligt denne gang. Vi er ogs\u00e5 dygtige til at se andres fejl tydeligere end vores egne. Det g\u00e6lder ikke-troende, og det g\u00e6lder kristne.<\/p>\n\n\n\n Hvis vi kan kende det gode uden troen, hvad fort\u00e6ller Kristus os s\u00e5? Han kommer ikke til mennesker uden samvittighed og giver dem deres f\u00f8rste anelse om, at de b\u00f8r elske hinanden. Han m\u00f8der mennesker, som allerede kender til k\u00e6rlighed og skyld, men som ogs\u00e5 ved, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at leve sandt. Den, der sp\u00f8rger Jesus, hvem hans n\u00e6ste er, kender buddet om n\u00e6stek\u00e6rlighed. Han \u00f8nsker blot at vide, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r. Jesus svarer med fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner \u2013 et menneske uden for den sp\u00f8rgendes egen religi\u00f8se kreds, som standser og hj\u00e6lper.<\/p>\n\n\n\n Det er sv\u00e6rt at h\u00f8re den fort\u00e6lling som kristen og samtidig mene, at godheden tilh\u00f8rer os. Samaritaneren g\u00f8r det, de andre burde have gjort. Jesus lader os se, at sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke blot er, om vi kan kende det gode. Det er, om vi vil lade den andens n\u00f8d komme os ved, ogs\u00e5 n\u00e5r det forstyrrer vores planer og udfordrer vores forestillinger om, hvem vi skylder noget.<\/p>\n\n\n\n Troen siger desuden noget, som samvittigheden alene ikke kan love os: at vores svigt ikke beh\u00f8ver f\u00e5 det sidste ord. Vi kan vide, at vi b\u00f8r bede om tilgivelse, og stadig ikke f\u00e5 det gjort. Vi kan angre og stadig ikke kunne g\u00f8re skaden ugjort. Evangeliet taler ind i netop den afmagt. Kristus kalder os til at tage ansvar for det, vi har gjort, og m\u00f8der os med en tilgivelse, vi ikke selv kan give os.<\/p>\n\n\n\n Den fremmede, som hj\u00e6lper barnet op, beh\u00f8ver ingen forklaring fra os for at have gjort det gode. Som kristne kan vi gl\u00e6de os over handlingen og takke Gud for den. Men vi m\u00e5 ogs\u00e5 lade os sp\u00f8rge, om vi selv ville v\u00e6re standset. Samvittigheden kender vi alle noget til. Det afg\u00f8rende er, hvad vi g\u00f8r, n\u00e5r den kalder p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n I Romerbrevet 2,14\u201315<\/strong> skriver Paulus om mennesker, der ikke har f\u00e5et Guds lov, men alligevel handler efter det, den kr\u00e6ver. Han siger, at lovens krav er skrevet i deres hjerter, og at deres samvittighed vidner med.<\/p>\n\n\n\n Paulus peger dermed p\u00e5, at mennesker kan erkende noget om godt og ondt uden f\u00f8rst at kende den kristne tro. Han siger ikke, at samvittigheden altid er klar, eller at mennesker altid f\u00f8lger den.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Mennesker kan kende og g\u00f8re det gode uden at v\u00e6re kristne. Troen minder os om, at ethvert menneske er skabt i Guds billede, og Kirken hj\u00e6lper os til at fastholde det menneskev\u00e6rd, ogs\u00e5 n\u00e5r vi fristes til at se bort fra det.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23745,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En forbipasserende standser og hj\u00e6lper med at samle \u00e6blerne op. Man beh\u00f8ver ikke dele tro for at genkende det gode i den handling. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23743","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23743","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23743"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23743\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23748,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23743\/revisions\/23748"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23745"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23743"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23743"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23743"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Det, vi ved om hinanden<\/h2>\n\n\n\n
Hvad fort\u00e6ller troen os?<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Paulus om samvittigheden<\/h3>\n\n\n\n