Aflad, Bibelen og kirkens rigdom dukker n\u00e6sten altid op, n\u00e5r vi taler om Reformationen. Bag de velkendte p\u00e5stande findes b\u00e5de alvorlige misbrug og sejlivede forenklinger. Ogs\u00e5 den danske fort\u00e6lling har brug for et n\u00e6rmere eftersyn.<\/p>\n\n\n\n
Aflad blev forkyndt p\u00e5 m\u00e5der, som gav Luther god grund til at protestere, men Kirkens l\u00e6re var aldrig, at man kunne k\u00f8be syndernes tilgivelse. Der fandtes bibelovers\u00e6ttelser f\u00f8r Luther, selv om hans overs\u00e6ttelse fik stor betydning. I Danmark blev Reformationen gennemf\u00f8rt med kongens magt. Historien bliver mere forst\u00e5elig, n\u00e5r vi tager b\u00e5de kritikken og det katolske tab alvorligt.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Mange har l\u00e6rt en enkel historie om Kirken f\u00f8r Reformationen: Den tog penge for Guds tilgivelse, holdt Bibelen v\u00e6k fra almindelige mennesker og ville ikke rette sine egne fejl. S\u00e5 tr\u00e5dte Martin Luther frem og \u00e6ndrede det hele. Der er virkelige begivenheder bag denne fort\u00e6lling. Alligevel giver den et fattigt billede af en tid, hvor mennesker var uenige om b\u00e5de tro, Kirkens myndighed og vejen til n\u00f8dvendig reform.<\/p>\n\n\n\n
Som katolik kan man f\u00e5 lyst til straks at forsvare Kirken. Det er forst\u00e5eligt, is\u00e6r n\u00e5r hendes historie fremstilles som \u00e9n lang r\u00e6kke bedrag. Men et forsvar er kun trov\u00e6rdigt, hvis det begynder med det, der faktisk gik galt. Der var kirkelige ledere, som svigtede deres ansvar. Der var en brug af penge og embeder, som gav anledning til vrede. Og der var mennesker, som med god grund mente, at Kirken havde brug for forandring. F\u00f8rst n\u00e5r vi tager det alvorligt, giver det mening at sp\u00f8rge, hvilke p\u00e5stande om 1500-tallet der holder.<\/p>\n\n\n\n
Afladen st\u00e5r n\u00e6sten altid f\u00f8rst. I \u00e5rene omkring 1517 blev den nogle steder forkyndt i forbindelse med pengeindsamling p\u00e5 en m\u00e5de, som kunne f\u00e5 mennesker til at tro, at de betalte for hj\u00e6lp til sig selv eller deres afd\u00f8de p\u00e5r\u00f8rende hos Gud. Luthers protest var rettet mod denne praksis og mod de forestillinger, den skabte. I sine 95 teser<\/a> sp\u00f8rger han blandt andet, hvad det siger om en kristen, hvis han giver penge til aflad, mens han g\u00e5r forbi et menneske i n\u00f8d. Det er en kritik, Kirken m\u00e5 kunne h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Men hvad er aflad? If\u00f8lge Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 1471, handler aflad om konsekvenserne af synder, hvis skyld allerede er tilgivet. Skylden kan alts\u00e5 ikke k\u00f8bes bort. Man kan t\u00e6nke p\u00e5 et menneske, der f\u00e5r tilgivelse for en handling, som har skadet et andet menneske. Tilgivelsen er virkelig, men skaden kalder stadig p\u00e5 heling. Det billede forklarer ikke hele Kirkens l\u00e6re om aflad, men det viser forskellen mellem tilgivelse og de f\u00f8lger, synden efterlader.<\/p>\n\n\n\n Den forskel fritager ikke Kirken for ansvar. Hvis aflad blev forkyndt, s\u00e5 folk troede, at Guds n\u00e5de havde en pris, var noget alvorligt g\u00e5et galt. I 1563 kr\u00e6vede Tridentinerkoncilet<\/a>, at \u00f8konomisk udnyttelse i forbindelse med aflad blev afskaffet, og at andre misbrug blev unders\u00f8gt og rettet. Koncilet fastholdt afladen som en del af Kirkens liv og anerkendte samtidig behovet for at gribe ind. Begge dele h\u00f8rer med, hvis man vil fort\u00e6lle sandt om sagen.<\/p>\n\n\n\n En anden velkendt p\u00e5stand er, at Luther gav folk en Bibel, som Kirken indtil da havde holdt skjult. Skriften var imidlertid en del af Kirkens gudstjeneste og forkyndelse l\u00e6nge f\u00f8r Luther. Mennesker m\u00f8dte dens fort\u00e6llinger ved messen, i pr\u00e6dikener, i salmer og i billeder. Der fandtes ogs\u00e5 bibelovers\u00e6ttelser til folkesprog. Library of Congress viser eksempelvis en trykt tysk Bibel fra omkring 1466<\/a>, \u00e5rtier f\u00f8r Luthers overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at almindelige mennesker havde let adgang til selv at l\u00e6se hele Bibelen. B\u00f8ger var kostbare, mange kunne ikke l\u00e6se, og latin var Kirkens liturgiske sprog. Luthers overs\u00e6ttelse og dens udbredelse gennem bogtrykket fik derfor stor betydning. Hans indsats bliver ikke mindre af, at der havde v\u00e6ret overs\u00e6ttelser f\u00f8r ham. Den bliver blot placeret i den historie, den tilh\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n Striden handlede ogs\u00e5 om, hvem der havde myndighed til at fortolke Skriften, og hvilken plads Kirkens overleverede tro havde. Her var der en virkelig uenighed mellem Luther og Den Katolske Kirke. Tridentinerkoncilets beslutning om Skrift og tradition<\/a> viser, hvad der stod p\u00e5 spil. P\u00e5standen om, at den ene side ville l\u00e6se Bibelen, mens den anden ville skjule den, hj\u00e6lper os ikke til at forst\u00e5 denne uenighed.<\/p>\n\n\n\n Kirken f\u00f8r Reformationen var rig og havde magt. Der fandtes misbrug af begge dele. Men n\u00e5r vi taler om \u00bbKirken\u00ab, taler vi ogs\u00e5 om mennesker, der bad, gik til messe, tog sig af syge og fattige og \u00f8nskede at leve som kristne. De kan ikke uden videre g\u00f8res til statister i en fort\u00e6lling om korrupte biskopper. Kirken havde brug for reform; dens almindelige troende levede samtidig et kirkeligt liv, som havde v\u00e6rdi for dem.<\/p>\n\n\n\n Luther var heller ikke det f\u00f8rste menneske, der \u00f8nskede forandring i Kirken. Kritik og \u00f8nsker om reform fandtes inden bruddet. Det senere Tridentinerkoncil, som m\u00f8dtes mellem 1545 og 1563<\/a>, behandlede b\u00e5de l\u00e6ren og Kirkens indre forhold. For mange kom det for sent til at forhindre bruddet. Det \u00e6ndrer ikke ved, at katolsk reform ogs\u00e5 blev en del af 1500-tallets historie.<\/p>\n\n\n\n Herhjemme fort\u00e6lles Reformationen ofte som overgangen fra den gamle kirke til den folkekirke, vi kender i dag. Det kan lyde som en langsom beslutning, danskerne traf i f\u00e6llesskab. I virkeligheden fik kongemagten en afg\u00f8rende rolle. Luthers tanker havde danske tilh\u00e6ngere, og lokale forandringer var allerede i gang. Efter borgerkrigen gennemf\u00f8rte Christian 3. i 1536 en luthersk reformation i riget. De katolske biskopper blev fjernet fra deres embeder, og Kirkens gods blev inddraget. Aarhus Universitet beskriver afslutningen p\u00e5 forl\u00f8bet som en reformation p\u00e5lagt fra oven<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at ingen danskere \u00f8nskede Reformationen. Det betyder, at andre ikke selv valgte at forlade Den Katolske Kirke. De mistede den messe, de kendte, og forbindelsen til den kirke, deres familier havde tilh\u00f8rt gennem generationer. Det tab fylder sj\u00e6ldent meget i den almindelige danske fort\u00e6lling. Det b\u00f8r have en plads, ogs\u00e5 n\u00e5r vi respekterer de mennesker, for hvem Reformationen var et efterl\u00e6ngtet opg\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Katolikker og protestanter i Danmark lever i dag side om side. Vi beh\u00f8ver ikke g\u00f8re hinandens forf\u00e6dre til skurke for at tale \u00e6rligt om det, der skilte dem. Luther reagerede p\u00e5 virkelige problemer. Den Katolske Kirke havde en tro og et levende kirkeligt f\u00e6llesskab, som ikke kan beskrives ud fra misbrugene alene. Det danske brud blev formet af overbevisning og samvittighed, men ogs\u00e5 af kongelig magt.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at unders\u00f8ge de gamle p\u00e5stande igen. Siger vi, at syndernes tilgivelse var til salg, overser vi forskellen mellem Kirkens l\u00e6re og en skadelig praksis. Siger vi, at Bibelen begyndte med Luther, overser vi dens lange liv i Kirken og de overs\u00e6ttelser, der allerede fandtes. Og fort\u00e6ller vi kun om det nye, der blev skabt i Danmark, mister vi blikket for dem, der fik deres kirke taget fra sig.<\/p>\n\n\n\n Vi kan godt vedkende os Kirkens fejl uden at opgive dens historie. Vi kan ogs\u00e5 anerkende, hvad Reformationen bet\u00f8d for andre kristne, uden at kalde bruddet et ublandet gode. Det er en mere kr\u00e6vende m\u00e5de at tale om 1500-tallet p\u00e5. Den giver os mulighed for at m\u00f8de hinanden i dag med kendskab til det, vi faktisk kommer fra.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n 1517:<\/strong> Martin Luther offentliggjorde sine 95 teser. De kritiserede is\u00e6r forkyndelsen af aflad og dens forbindelse til penge.<\/p>\n\n\n\n Aflad:<\/strong> If\u00f8lge katolsk l\u00e6re ang\u00e5r aflad f\u00f8lgerne af synder, hvis skyld allerede er tilgivet. Syndernes tilgivelse kunne ikke k\u00f8bes. Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 1471<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Bibelen:<\/strong> Der fandtes overs\u00e6ttelser til folkesprog f\u00f8r Luther. En tysk Bibel blev trykt omkring 1466<\/a>. Luthers overs\u00e6ttelse fik siden stor betydning for Bibelens udbredelse.<\/p>\n\n\n\n Danmark 1536:<\/strong> Efter borgerkrigen gennemf\u00f8rte Christian 3. Reformationen med kongemagtens st\u00f8tte. De katolske biskopper blev f\u00e6ngslet, og kongen overtog Kirkens gods. Der havde allerede v\u00e6ret lokale reformer og danske tilh\u00e6ngere af Luther<\/a>.<\/p>\n\n\n\nSkjulte Kirken Bibelen?<\/h2>\n\n\n\n
En kirke med fejl og troende mennesker<\/h2>\n\n\n\n
Hvad skete der i Danmark?<\/h2>\n\n\n\n
En f\u00e6lles historie, der stadig skiller<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: KIRKEN OG REFORMATIONEN<\/h2>\n\n\n\n