Den katolske kirke l\u00e6ser Bibelen i den tro, som apostlene gav videre, og som Hellig\u00e5nden holder levende. Luther kr\u00e6vede, at Kirken skulle st\u00e5 til regnskab over for evangeliet. Benedikt XVI viste, hvordan troskab mod Skriften og Traditionen h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske kirke betragter Bibelen og Traditionen som t\u00e6t forbundne udtryk for den samme apostolske tro. Luther fastholdt Bibelen som den h\u00f8jeste m\u00e5lestok for Kirkens l\u00e6re. Hans tilgang beskytter evangeliet mod kirkelig magt, men kan f\u00f8re til splittede fortolkninger. Den katolske tilgang bevarer troens historiske sammenh\u00e6ng, men kan g\u00f8re n\u00f8dvendig reform vanskelig. Hellig\u00e5nden skal f\u00f8re b\u00e5de l\u00e6seren og Kirken til Kristus.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Et menneske kan sidde alene ved et bord med Bibelen sl\u00e5et op foran sig. Ingen pr\u00e6st, biskop eller teolog blander sig i l\u00e6sningen. Alligevel er l\u00e6seren ikke alene med teksten. Ordene er oversat af andre. Fort\u00e6llingerne er blevet forklaret gennem pr\u00e6dikener, salmer, billeder og undervisning. Ogs\u00e5 den, der aldrig har sat sine ben i en kirke, m\u00f8der Bibelen med forestillinger om kristendommen, som er dannet af familien, samfundet og kulturen. Ingen l\u00e6ser fra et tomt sted.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske forst\u00e5else af Traditionen begynder her. Traditionen er mere end gamle skikke, r\u00f8gelse, messeformer og den m\u00e5de, man plejer at g\u00f8re tingene p\u00e5. Den er overleveringen af den tro, som apostlene modtog fra Kristus og gav videre gennem forkyndelse, gudstjeneste og kirkeligt liv. F\u00f8r Det Nye Testamente fandtes som en samlet bog, blev evangeliet allerede forkyndt, fejret og levet i de kristne menigheder. Evangelierne og brevene voksede frem i Kirken, og Kirken genkendte gennem en lang proces de skrifter, der blev samlet til Det Nye Testamente.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen faldt ikke ned fra himlen som en f\u00e6rdig bog med indholdsfortegnelse. Den blev til i et troende f\u00e6llesskab og bevaret af mennesker, som h\u00f8rte dens ord som Guds ord. Den katolske kirke kan af den grund ikke skille Skriften fra det f\u00e6llesskab, der modtog og videregav den.<\/p>\n\n\n\n
Traditionen minder den kristne om, at troen ikke begynder med hans egen bibell\u00e6sning, erfaring eller tid. Vi modtager troen fra mennesker, som selv har modtaget den. Trosbekendelsen, d\u00e5ben, eukaristien og s\u00f8ndagens messe forbinder nutidens katolik med de f\u00f8rste kristne og med generationer, som har levet f\u00f8r os. Troen har en hukommelse, der r\u00e6kker ud over den enkeltes liv og beskytter kristendommen mod at blive opfundet p\u00e5 ny i hver tidsalder.<\/p>\n\n\n\n
Denne hukommelse kan ogs\u00e5 blive tung. En bestemt kirkelig skik eller kultur kan f\u00e5 en betydning, som om den var en del af selve \u00e5benbaringen. S\u00e5 bliver det vanskeligt at skelne mellem det, apostlene gav videre, og det, der er kommet til gennem \u00e5rhundredernes kirkeliv. Gammel praksis er ikke automatisk hellig, og enhver forandring er heller ikke et brud med troen.<\/p>\n\n\n\n
Her er forskellen mellem Traditionen med stort T og traditioner med lille t vigtig. Troen p\u00e5 Kristus, d\u00e5ben, eukaristien og opstandelsen h\u00f8rer til Kirkens apostolske arv. Andre forhold er kirkelige ordninger, fromhedsformer og liturgiske skikke, som er vokset frem i bestemte tider. Pr\u00e6stec\u00f8libatet i den latinske kirke er eksempelvis en gammel og betydningsfuld ordning, som Kirken kan \u00e6ndre. Kristi virkelige n\u00e6rv\u00e6r i eukaristien tilh\u00f8rer derimod den tro, Kirken har modtaget og er forpligtet til at bevare.<\/p>\n\n\n\n
Nogle katolikker sp\u00f8rger f\u00f8rst, hvad Kirken altid har l\u00e6rt. De l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 kirkef\u00e6drene, koncilerne, tidligere pavers undervisning og den historiske liturgi. De frygter, at en bibell\u00e6sning l\u00f8srevet fra Traditionen g\u00f8r den enkelte til sin egen \u00f8verste autoritet. Hvis enhver selv afg\u00f8r, hvad teksten betyder, kan Bibelen efterh\u00e5nden bruges som begrundelse for n\u00e6sten ethvert synspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Andre katolikker vender f\u00f8rst tilbage til evangelierne og sp\u00f8rger, om Kirkens liv tydeligt nok afspejler Kristus. De peger p\u00e5, at kirkelige vaner kan blive beskyttet l\u00e6nge efter, at deres oprindelige begrundelse er forsvundet. En institution kan blive s\u00e5 optaget af sin orden, sin anseelse og sine formuleringer, at evangeliets krav tr\u00e6der i baggrunden.<\/p>\n\n\n\n
Forskellen viser sig i samtaler om liturgi, embede, moral, kirkesyn og forholdet til det moderne samfund. Den ene part frygter, at den apostolske tro langsomt opl\u00f8ses. Den anden frygter, at Kirkens historiske former kommer til at d\u00e6kke over evangeliet. Begge bekymringer kan v\u00e6re berettigede. Vanskeligheden begynder, n\u00e5r den ene v\u00e6gtning fremstilles som hele den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n
Martin Luther tr\u00e5dte ind i dette sp\u00e6ndingsfelt med voldsom kraft. Hans princip om Skriften alene<\/em> bet\u00f8d, at Bibelen skulle v\u00e6re den h\u00f8jeste m\u00e5lestok for Kirkens l\u00e6re. Paver, konciler og teologer kunne tage fejl. Kirkelig autoritet kunne ikke g\u00f8re en l\u00e6re sand, hvis den stred mod evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Luther forkastede ikke hele den kristne arv. Han v\u00e6rdsatte kirkef\u00e6drene, trosbekendelserne og store dele af den nedarvede liturgi. Han vidste, at troen var blevet b\u00e5ret gennem generationerne. Traditionen havde dog ikke samme myndighed som Skriften. Den skulle bed\u00f8mmes ud fra Bibelen og is\u00e6r ud fra evangeliet om, at mennesket retf\u00e6rdigg\u00f8res ved tro.<\/p>\n\n\n\n Styrken i Luthers tilgang ligger i den uro, han f\u00f8rer ind i enhver kirkelig institution. Kirken ejer ikke Guds ord. Den st\u00e5r selv under det. Lang historie, h\u00f8jtidelige ritualer og kirkelig autoritet kan ikke i sig selv g\u00f8re en l\u00e6re sand. Kirken m\u00e5 kunne korrigeres og kan aldrig n\u00f8jes med at forsvare noget med, at det altid er blevet sagt eller gjort s\u00e5dan. Luthers tilgang gav ogs\u00e5 den almindelige troende en st\u00e6rkere bevidsthed om den direkte adgang til Bibelen. Guds ord tilh\u00f8rer ikke en uddannet eller gejstlig elite. Evangeliet kan l\u00e6ses, h\u00f8res og modtages af ethvert menneske.<\/p>\n\n\n\n Luthers sp\u00f8rgsm\u00e5l rammer fortsat Kirkens selvforst\u00e5else: Kan Kirken blive s\u00e5 optaget af sine egne ord, institutioner og handlinger, at den ikke l\u00e6ngere h\u00f8rer det ord, den er sat til at forkynde? En katolik kan afvise Luthers svar og stadig tage sp\u00f8rgsm\u00e5let alvorligt. Kirken m\u00e5 til enhver tid lade sin forkyndelse, sin magt og sine skikke pr\u00f8ve af evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Svagheden i Luthers tilgang viser sig, hvis Skriftens myndighed i praksis bliver den enkelte l\u00e6sers forst\u00e5else af Skriften. Bibelen indeholder ingen fuldst\u00e6ndig fortolkningsvejledning til enhver senere strid. Kristne, som alle erkl\u00e6rer troskab mod Skriften, er n\u00e5et frem til forskellige opfattelser af d\u00e5ben, nadveren, frelsen, embedet, skilsmissen og moralen. Ordene st\u00e5r i Bibelen, men de skal l\u00e6ses, forst\u00e5s og ses i sammenh\u00e6ng med troens helhed.<\/p>\n\n\n\n Skriftens autoritet kan dermed blive afl\u00f8st af mange fortolkningsautoriteter. En pr\u00e6dikant, en teolog eller et kirkesamfund kan f\u00e5 en myndighed, der minder om den myndighed, Luther \u00f8nskede at begr\u00e6nse, blot uden en f\u00e6lles institution, som kan holdes ansvarlig for fortolkningen. Det katolske modsp\u00f8rgsm\u00e5l tr\u00e6nger sig p\u00e5: Hvem afg\u00f8r, hvad Bibelen betyder, n\u00e5r oprigtige kristne l\u00e6ser den forskelligt?<\/p>\n\n\n\n Den katolske kirke fastholder, at Skriften skal l\u00e6ses i den levende apostolske Tradition. L\u00e6reembedet \u2013 paven og biskopperne i f\u00e6llesskab \u2013 har til opgave at vogte og fortolke den tro, Kirken har modtaget. Det Andet Vatikankoncil understregede i Dei Verbum<\/em>, at l\u00e6reembedet st\u00e5r i Guds ords tjeneste. Det skal lytte til ordet, bevare det og freml\u00e6gge det trofast. En tjener m\u00e5 ikke indtage herrens plads. Kirkelig myndighed er kun trov\u00e6rdig, n\u00e5r den hj\u00e6lper Kirken til at h\u00f8re det ord, som den ikke selv har skabt.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tilgang tager alvorligt, at kristendommen er modtaget gennem historien. Den enkelte kristne begynder ikke forfra, hver gang Bibelen \u00e5bnes. Kirkef\u00e6drene, koncilerne, liturgien og generationer af troende udg\u00f8r et stort f\u00e6lles vidnesbyrd. Traditionen beskytter troen mod at blive omformet efter den enkelte tids smag, og l\u00e6reembedet giver Kirken mulighed for at tr\u00e6ffe f\u00e6lles og bindende afg\u00f8relser, n\u00e5r fortolkninger st\u00f8der sammen. Det styrker enheden og fastholder, at troen tilh\u00f8rer hele Kirken frem for den st\u00e6rkeste pr\u00e6dikant eller den mest overbevisende bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n Den samme styrke rummer en fare. Historisk kontinuitet kan udvikle sig til en trang til at forsvare n\u00e6sten alt, hvad Kirken tidligere har sagt eller gjort. Kirkelige ordninger og kulturelle vaner kan blive behandlet som apostolsk Tradition, mens lydigheden f\u00e5r st\u00f8rre v\u00e6gt end pr\u00f8velsen af, om en bestemt praksis tjener evangeliet. S\u00e5 kan Traditionen blive et v\u00e6rn omkring institutionen frem for en levende overlevering af troen.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6reembedet best\u00e5r ogs\u00e5 af mennesker. Dets ud\u00f8velse kan pr\u00e6ges af magt, forsigtighed, kultur og \u00f8nsket om at beskytte Kirkens anseelse. Den katolske styrke er dens f\u00e6lles hukommelse og myndighed. Dens fare er, at hukommelsen bliver tung, og at myndigheden glemmer, at den selv st\u00e5r til regnskab over for den tro, den er sat til at vogte.<\/p>\n\n\n\n Pave Benedikt XVI kendte styrken i Luthers krav om at vende tilbage til Bibelen. Som teolog lagde han stor v\u00e6gt p\u00e5 den historiske og sproglige unders\u00f8gelse af de bibelske tekster. Det betyder noget, hvem der skrev dem, hvorn\u00e5r de blev skrevet, og under hvilke forhold de f\u00f8rste l\u00e6sere levede. Trofasthed mod Bibelen kr\u00e6ver, at dens menneskelige tilblivelse tages alvorligt. Benedikt advarede samtidig mod en bibelforskning, der alene behandler teksten som et dokument fra fortiden. Hvis forskeren p\u00e5 forh\u00e5nd udelukker, at Gud kan handle og tale gennem historien, har han truffet en filosofisk afg\u00f8relse, som forskningen selv ikke kan bevise.<\/p>\n\n\n\n Benedikt beskrev kristendommen som troen p\u00e5 Guds levende Ord, Kristus selv. Bibelen vidner om ham og bliver stadig h\u00f8rt og fortolket i Kirkens liv. Guds ord er st\u00f8rre end den skrevne tekst, uden at Kirken dermed f\u00e5r ret til at l\u00f8srive sig fra Bibelen. Traditionen skal f\u00f8re ind i Skriften og \u00e5bne dens dybde. Begynder den at d\u00e6kke over evangeliet eller beskytte rent menneskelige ordninger, svigter den sin opgave.<\/p>\n\n\n\n Den historisk-kritiske metode var for Benedikt n\u00f8dvendig, fordi Gud har handlet i virkelig historie. Metoden kunne dog ikke st\u00e5 alene. Bibelen best\u00e5r af mange skrifter, som er blevet til gennem lange tidsrum, men Kirken modtager dem som \u00e9n samlet Skrift. Den m\u00e5 l\u00e6ses historisk og teologisk, med blik for b\u00e5de den enkelte tekst og hele Bibelens vidnesbyrd om Kristus.<\/p>\n\n\n\n Benedikt talte om en fornyelse, der bevarer kontinuiteten med Kirkens tro. Kirken m\u00e5 forny sig, fordi menneskelige former kan blive utilstr\u00e6kkelige, og fordi evangeliets krav kan blive fors\u00f8mt. Fornyelsen m\u00e5 vokse ud af den tro, Kirken allerede har modtaget. Bruddet og stilstanden var for ham to alvorlige fristelser. Hvis alt kan \u00e6ndres, mister troen sin apostolske sammenh\u00e6ng. Hvis intet kan \u00e6ndres, bliver Traditionen forvekslet med bestemte historiske former.<\/p>\n\n\n\n Hos Benedikt m\u00f8des de st\u00e6rkeste sider af de to tilgange. Luther minder Kirken om, at den st\u00e5r under Guds ord. Den katolske Tradition minder den enkelte l\u00e6ser om, at Bibelen er modtaget i et troende f\u00e6llesskab. Benedikt fastholder begge dele: Kirken er Skriftens fortolkningsf\u00e6llesskab, og Kirken skal selv lade sig bed\u00f8mme af den Skrift, den fortolker.<\/p>\n\n\n\n Forholdet mellem Bibelen og Traditionen kan ikke forst\u00e5s uden Hellig\u00e5nden. Den katolske kirke tror, at Hellig\u00e5nden inspirerede de bibelske forfattere og ledsagede Kirken, da den genkendte de skrifter, som blev samlet til Bibelen. Den samme \u00c5nd virker fortsat, n\u00e5r Kirken l\u00e6ser, forkynder og videregiver den apostolske tro. Uden Hellig\u00e5nden bliver Bibelen let en historisk tekst, Traditionen en samling gamle minder og l\u00e6reembedet almindelig kirkelig magt.<\/p>\n\n\n\n Traditionen lever, fordi Hellig\u00e5nden g\u00f8r den modtagne tro n\u00e6rv\u00e6rende i nye tider. Troens indhold kan ikke formes efter skiftende \u00f8nsker, men det skal forkyndes til mennesker, som lever under nye vilk\u00e5r og stiller andre sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hellig\u00e5ndens n\u00e6rv\u00e6r g\u00f8r dog ikke enhver kirkelig beslutning, skik eller udtalelse ufejlbarlig. Kirken best\u00e5r af mennesker, og dens liv kan pr\u00e6ges af frygt, bekvemmelighed, magt og tidens forestillinger. Den m\u00e5 stadig bede, lytte og skelne. En henvisning til Hellig\u00e5nden kan aldrig bruges som et stempel, der g\u00f8r en vanskelig samtale overfl\u00f8dig.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 Luther tillagde Hellig\u00e5nden en afg\u00f8rende rolle. Han fremh\u00e6vede, at \u00c5nden virker gennem Guds ord og skaber tro hos den, der h\u00f8rer evangeliet. Ingen kirkelig institution kunne efter hans opfattelse bem\u00e6gtige sig \u00c5nden eller g\u00f8re sig til herre over ordet. Den katolske kirke svarer, at den \u00c5nd, som inspirerede Skriften, fortsat er virksom i det f\u00e6llesskab, der modtog den. Uenigheden handler dermed ogs\u00e5 om, hvor Hellig\u00e5ndens vejledning kan erkendes med bindende myndighed.<\/p>\n\n\n\n Den lutherske fare er, at den enkelte l\u00e6ser i praksis kommer til at st\u00e5 over Traditionen. Den katolske fare er, at institutionen kommer til at st\u00e5 over Skriften. P\u00e5 den ene side kan troen splittes i private fortolkninger. P\u00e5 den anden side kan den stivne i kirkelig selvbeskyttelse. Ingen kan blot erkl\u00e6re, at Hellig\u00e5nden st\u00e5r bag hans egen forst\u00e5else og dermed lukke samtalen.<\/p>\n\n\n\n \u00c5ndens vejledning kalder b\u00e5de l\u00e6seren og institutionen til ydmyghed. Den enkelte m\u00e5 erkende, at han l\u00e6ser med sine egne foruds\u00e6tninger og har brug for Kirkens f\u00e6lles hukommelse. Kirken m\u00e5 erkende, at den ikke ejer det ord, den har modtaget. Luthers krav og den katolske hukommelse udfordrer hinanden: Kirken skal bestandigt vende tilbage til Skriften, og Skriften skal l\u00e6ses i det f\u00e6llesskab, hvor den blev modtaget og videregivet.<\/p>\n\n\n\n Luther efterlod den katolske kirke med en uro, den har godt af at bevare. Hans opg\u00f8r minder den om, at menneskelige ord kan komme til at skygge for Guds ord. Den katolske arv minder om, at ingen l\u00e6ser uden en historie, og at troen blev overdraget til et f\u00e6llesskab. Benedikt XVI viste, at troskab mod Traditionen og en stadig tilbagevenden til Bibelen h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n I det \u00f8jeblik Bibelen \u00e5bnes, sp\u00f8rger Luther, om Kirken b\u00f8jer sig for ordet. Katolikken sp\u00f8rger ogs\u00e5, hvem der har l\u00e6rt os at kende dette ord og h\u00f8re det som Guds ord. Benedikt minder os om, at kristendommens centrum hverken er en bog eller en institution. Centrum er Kristus, Guds levende Ord. Bibelen, Traditionen og l\u00e6reembedet er givet for at tjene m\u00f8det med ham. Det sidste ord tilh\u00f8rer hverken den enkelte bibell\u00e6ser, teologen eller den kirkelige institution. Det tilh\u00f8rer Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den hellige Skrift<\/strong> Den apostolske Tradition<\/strong> L\u00e6reembedet<\/strong> Hellig\u00e5nden<\/strong> Luthers princip<\/strong> Benedikt XVI<\/strong> Kirkens l\u00e6re<\/strong> Luther kr\u00e6vede, at Kirken skulle st\u00e5 til regnskab over for Bibelen. Den katolske kirke fastholder, at Skriften skal l\u00e6ses i den apostolske Tradition. Benedikt XVI viste, hvordan begge hensyn kan holdes sammen under Hellig\u00e5ndens vejledning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23690,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"De f\u00f8rste kristne samledes i private hjem, hvor apostlenes breve og andre skrifter blev l\u00e6st h\u00f8jt. Bibelen voksede frem i Kirkens levende f\u00e6llesskab og blev f\u00f8rst senere samlet i den form, vi kender i dag. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23687","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23687","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23687"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23687\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23734,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23687\/revisions\/23734"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23690"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23687"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23687"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23687"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Skriften alene l\u00f8ser ikke fortolkningen<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske styrke kan blive dens svaghed<\/h2>\n\n\n\n
Benedikt XVI holdt Skrift og Tradition sammen<\/h2>\n\n\n\n
Hellig\u00e5nden holder overleveringen levende<\/h2>\n\n\n\n
To farer, som spejler hinanden<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Bibelen, Traditionen og l\u00e6reembedet<\/h2>\n\n\n\n
Bibelen er Guds ord nedskrevet under Hellig\u00e5ndens inspiration. Den katolske Bibel best\u00e5r af 46 skrifter i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente \u2013 i alt 73 skrifter.<\/p>\n\n\n\n
Traditionen er den tro, apostlene modtog fra Kristus og gav videre gennem forkyndelse, gudstjeneste og kirkeligt liv. Den m\u00e5 ikke forveksles med alle de skikke og ordninger, som senere er opst\u00e5et i Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Paven og biskopperne i f\u00e6llesskab har til opgave at fortolke Guds ord med kirkelig myndighed. L\u00e6reembedet st\u00e5r if\u00f8lge Det Andet Vatikankoncil ikke over Guds ord, men tjener det.<\/p>\n\n\n\n
Hellig\u00e5nden inspirerede de bibelske forfattere og ledsager Kirken, n\u00e5r den modtager, fortolker og videregiver den apostolske tro. Det betyder ikke, at enhver kirkelig udtalelse eller beslutning er ufejlbarlig.<\/p>\n\n\n\n
Sola Scriptura<\/em> \u2013 Skriften alene \u2013 betyder, at Bibelen er den h\u00f8jeste norm for kristen l\u00e6re. Luther afviste ikke hele Traditionen, men mente, at kirkelige overleveringer skulle pr\u00f8ves p\u00e5 Skriften.<\/p>\n\n\n\n
Benedikt XVI fastholdt b\u00e5de den historiske unders\u00f8gelse af Bibelen og dens l\u00e6sning i Kirkens tro. For ham er kristendommens centrum Kristus, Guds levende Ord.<\/p>\n\n\n\n
Det Andet Vatikankoncils konstitution Dei Verbum<\/em> fra 1965 behandler Guds \u00e5benbaring, Skriften og Traditionen. Den Katolske Kirkes Katekismus omtaler emnet i punkterne 74\u2013100.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"