Bandeord, k\u00f8nsord og latrin\u00e6re udtryk er rykket ind i mediernes overskrifter, podcasts og programtitler. Selv b\u00f8rn p\u00e5 fire-fem \u00e5r bruger ord, de knap nok forst\u00e5r. Ogs\u00e5 Danmarks Radio medvirker til at g\u00f8re den grove tone almindelig, selv om public service burde v\u00e6rne om sprogets rigdom og menneskets v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
Medierne bruger stadig oftere vulg\u00e6re ord til at skabe opm\u00e6rksomhed, n\u00e6rhed og humor. Ordene bliver gentaget af b\u00f8rn helt ned i fire-fem\u00e5rsalderen, og ogs\u00e5 Danmarks Radio er med til at g\u00f8re den grove tone almindelig. Som publikum kan vi p\u00e5virke udviklingen ved at frav\u00e6lge medier og programmer, der bruger vulgariteten som fast stil.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Der har altid eksisteret et groft sprog. Mennesker har bandet, sk\u00e6ldt ud og moret sig over kroppens funktioner, s\u00e5 l\u00e6nge vi har haft ord for dem. Tidligere fandtes der dog en tydeligere fornemmelse for, hvor ordene h\u00f8rte hjemme. Man talte p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de blandt n\u00e6re venner, p\u00e5 en anden m\u00e5de ved middagsbordet og p\u00e5 en tredje m\u00e5de i radioen, avisen eller klasselokalet. Det var almindelig situationsfornemmelse og en erkendelse af, at det offentlige rum tilh\u00f8rer flere end den, der i \u00f8jeblikket har mikrofonen.<\/p>\n\n\n\n
Denne gr\u00e6nse er n\u00e6sten forsvundet. Ord om k\u00f8nsdele, aff\u00f8ring og seksuelle handlinger bruges \u00e5bent i overskrifter, programtitler og studiev\u00e6rters samtaler. Det sker ogs\u00e5, hvor emnet sagtens kunne v\u00e6re behandlet med andre ord. Det latrin\u00e6re udtryk bliver valgt, fordi det virker som et lille st\u00f8d. Det standser blikket, fremkalder et grin og giver afsenderen et sk\u00e6r af ligefremhed. Det, der f\u00f8r var en sproglig undtagelse, er blevet et almindeligt redaktionelt virkemiddel.<\/p>\n\n\n\n
En stor del af forklaringen findes i mediernes kamp om publikum. En n\u00f8gtern overskrift skal konkurrere med tusinder af andre overskrifter, videoer og opslag. Det grove ord fungerer som et udr\u00e5bstegn. Det kan skabe klik, vrede, nysgerrighed og delinger. I en medieverden, hvor opm\u00e6rksomheden kan m\u00e5les fra minut til minut, bliver den \u00f8jeblikkelige virkning let vigtigere end sprogets kvalitet.<\/p>\n\n\n\n
De kommercielle medier har l\u00e6nge levet med dette pres. Mere overraskende er det, at samme tankegang har bredt sig til Danmarks Radio. DR skal naturligvis ogs\u00e5 blive h\u00f8rt og set, men institutionen har en anden stilling end et privat underholdningsmedie. Den finansieres over skatten og henvender sig i princippet til hele befolkningen. Alligevel m\u00f8der man ogs\u00e5 her programtitler, beskrivelser og samtaler, hvor det vulg\u00e6re ord bruges som blikfang. Public service kommer dermed til at efterligne de medier, som er tvunget til at jage hvert eneste klik.<\/p>\n\n\n\n
DR beh\u00f8ver ikke lyde som en h\u00f8jtidelig skolel\u00e6rer fra 1950\u2019erne. Levende, folkeligt og nutidigt dansk rummer humor, bid og ligefremhed uden hele tiden at hente sin kraft fra kroppens nedre regioner. Et skattefinansieret medie burde have r\u00e5d til at v\u00e6lge det pr\u00e6cise ord frem for det ord, der giver den hurtigste reaktion.<\/p>\n\n\n\n
Den vulg\u00e6re tone h\u00e6nger ogs\u00e5 sammen med en moderne forestilling om \u00e6gthed. Den, der taler p\u00e6nt og behersket, kan mist\u00e6nkes for at v\u00e6re stiv, selvh\u00f8jtidelig eller u\u00e6rlig. Den, der uden t\u00f8ven bruger de groveste ord, fremstilles som ligefrem og nede p\u00e5 jorden. Filterl\u00f8shed er blevet et tegn p\u00e5 oprigtighed, og sproglig tilbageholdenhed bliver let opfattet som en facade.<\/p>\n\n\n\n
Et menneske bliver dog ikke mere sandf\u00e6rdigt af at sige alt, hvad der falder det ind. Evnen til at v\u00e6lge sine ord kan v\u00e6re udtryk for hensyn, selvbeherskelse og respekt for den, der lytter. Et velvalgt sprog kan rumme vrede, smerte, humor og lidenskab. Ofte kr\u00e6ver det st\u00f8rre \u00e6rlighed at finde det pr\u00e6cise ord end at gribe efter det groveste.<\/p>\n\n\n\n
Medierne dyrker alligevel den bramfri v\u00e6rt, den provokerende komiker og den kendte g\u00e6st, som \u00bbsiger tingene, som de er\u00ab. Resultatet er m\u00e6rkeligt ensartet. Alle skal lyde spontane, og derfor kommer mange til at tale p\u00e5 n\u00e6sten samme m\u00e5de. De samme bandeord, seksuelle hentydninger og latrin\u00e6re billeder gentages. Det, der skulle virke frit og gr\u00e6nseoverskridende, er blevet en ny sproglig uniform.<\/p>\n\n\n\n
Udviklingen bliver s\u00e6rlig tydelig, n\u00e5r b\u00f8rn helt ned i fire-fem\u00e5rsalderen bruger bandeord, k\u00f8nsord og latrin\u00e6re udtryk, som tidligere is\u00e6r h\u00f8rte de st\u00f8rre b\u00f8rn og de voksne til. De sm\u00e5 forst\u00e5r sj\u00e6ldent ordenes fulde betydning. De gentager dem, fordi de har h\u00f8rt dem hos voksne, \u00e6ldre b\u00f8rn, p\u00e5 sk\u00e6rme eller i medierne. De opdager hurtigt, at ordene fremkalder latter, forargelse eller opm\u00e6rksomhed. Det grove sprog bliver en genvej til en reaktion, l\u00e6nge f\u00f8r barnet har udviklet den d\u00f8mmekraft, der kan afg\u00f8re, hvor og hvordan ordene b\u00f8r bruges.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldre, s\u00f8skende, kammerater, daginstitutioner, sociale medier og den almindelige omgangstone spiller alle en rolle. Medierne er med til at fastl\u00e6gge, hvad der lyder normalt. N\u00e5r voksne v\u00e6rter, komikere og medvirkende uden t\u00f8ven bruger de samme ord, som for\u00e6ldre og p\u00e6dagoger fors\u00f8ger at l\u00e6re b\u00f8rnene at holde igen med, bliver gr\u00e6nsen vanskelig at forklare. Barnet f\u00e5r at vide, at ordene er upassende, og ser samtidig kendte voksne bruge dem for at v\u00e6re morsomme, friske og vedkommende.<\/p>\n\n\n\n
Her har Danmarks Radio et s\u00e6rligt ansvar. Public service h\u00f8res ogs\u00e5 af familier og b\u00f8rn, som ikke selv har valgt udsendelsen, men m\u00f8der den i bilen, k\u00f8kkenet eller stuen. DR kan ikke bestemme, hvordan danskerne skal tale. Institutionen kan dog undlade at g\u00f8re det grove sprog mere almindeligt og underholdende, end det allerede er. Et medie, som betales af hele befolkningen, burde hj\u00e6lpe b\u00f8rn og voksne med at opdage sprogets rigdom frem for at l\u00e6re dem, at de st\u00e6rkeste ord altid er dem, der v\u00e6kker st\u00f8rst opsigt.<\/p>\n\n\n\n
Vulgariteten havde engang en retning. Den kunne v\u00e6re et opr\u00f8r mod en stivnet autoritet, et klassesamfund eller en borgerlig facade, som skjulte uretf\u00e6rdighed. Et groft ord kunne spr\u00e6nge hul i en falsk h\u00f8jtidelighed. Opr\u00f8ret mister sin kraft, n\u00e5r det bliver institutionens eget sprog. Provokationen bliver rutine, og det forbudte ord ender som en forudsigelig del af morgenradioen.<\/p>\n\n\n\n
Ironien spiller en stor rolle. Det grove ord bliver ofte sagt med et smil, som om smilet oph\u00e6ver enhver kritik. Den, der reagerer, kan afvises som snerpet eller humorforladt. Dermed undg\u00e5r man samtalen om, hvilket offentligt sprog vi \u00f8nsker. Der findes et stort omr\u00e5de mellem stiv h\u00f8jtidelighed og sproglig r\u00e5hed: et frit, pr\u00e6cist, morsomt og menneskeligt sprog, som ikke beh\u00f8ver hente sin energi p\u00e5 toilettet.<\/p>\n\n\n\n
Et r\u00e5t sprog kan naturligvis v\u00e6re n\u00f8dvendigt. En dokumentar om overgreb, sygdom eller menneskets krop m\u00e5 kunne bruge klare og konkrete ord. En film eller roman kan have brug for grov tale, fordi personerne og milj\u00f8et taler s\u00e5dan. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r ordene ikke udspringer af stoffet, men bliver lagt oven p\u00e5 det som reklame. S\u00e5 er vulgariteten ikke l\u00e6ngere en n\u00f8dvendighed. Den er blevet en stil.<\/p>\n\n\n\n
Ord beskriver verden, og de l\u00e6rer os samtidig, hvordan vi skal se p\u00e5 den. Et sprog, der igen og igen fremstiller kroppen gennem k\u00f8nsorganer, seksualitet og aff\u00f8ring, g\u00f8r langsomt mennesket mindre. Kroppen bliver et redskab for nydelse eller genstand for latter. Dens v\u00e6rdighed, s\u00e5rbarhed og mysterium tr\u00e6der i baggrunden.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne forst\u00e5else af mennesket begynder et andet sted. Mennesket er skabt i Guds billede, og kroppen er en del af personen. Gud blev menneske, f\u00f8dt af en kvinde, og tog den menneskelige krops s\u00e5rbarhed p\u00e5 sig. Denne h\u00f8je vurdering af kroppen giver plads til bluf\u00e6rdighed. Bluf\u00e6rdighed er ikke skam over kroppen. Den beskytter det, som er personligt, s\u00e5rbart og v\u00e6rdifuldt, mod at blive udstillet og gjort til en billig vare.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r bluf\u00e6rdigheden forsvinder fra sproget, rammer det mere end gode manerer. Vi mister en m\u00e5de at v\u00e6rne om mennesket p\u00e5. Alt kan n\u00e6vnes hvor som helst, og alt kan bruges til underholdning. Den intime krop bliver offentligt materiale, mens sproglig gr\u00e6nsel\u00f8shed bliver udlagt som modenhed. Et modent samfund kendes ogs\u00e5 p\u00e5 evnen til at forst\u00e5, at ikke alle ord h\u00f8rer hjemme alle steder.<\/p>\n\n\n\n
Danmarks Radio skal afspejle det danske samfund, og det danske samfund taler ogs\u00e5 grimt. Ingen er tjent med et kunstigt mediesprog, der skjuler virkeligheden. At afspejle samfundet kr\u00e6ver dog mere end at efterligne det. Public service har ogs\u00e5 en dannende opgave. DR er med til at give danskerne et f\u00e6lles sprog, og is\u00e6r b\u00f8rn og unge m\u00f8der gennem medierne forestillinger om, hvad der er normalt, morsomt og acceptabelt.<\/p>\n\n\n\n
Et public service-medie burde udvide vores sprog frem for at indsn\u00e6vre det. Det burde give plads til pr\u00e6cision, fort\u00e6llekunst, alvor, humor og almindelig h\u00f8flighed. Et st\u00e6rkt sprog kan godt rumme grove ord. Deres virkning afh\u00e6nger af, at de har en begrundelse og ikke bruges hele tiden.<\/p>\n\n\n\n
Det kr\u00e6ver redakt\u00f8rer, der t\u00f8r sp\u00f8rge, om en vulg\u00e6r titel faktisk g\u00f8r programmet bedre eller blot g\u00f8r markedsf\u00f8ringen lettere. Det kr\u00e6ver v\u00e6rter, som ikke er bange for at lyde dannede. Og det kr\u00e6ver en ledelse, som forst\u00e5r, at sproglig kvalitet h\u00f8rer til public service p\u00e5 samme m\u00e5de som saglighed, alsidighed og kulturel formidling.<\/p>\n\n\n\n
Sprogets forr\u00e5else sker gennem tusind sm\u00e5 valg: et bandeord i en titel, en seksuel hentydning i en pr\u00e6sentation og et latrin\u00e6rt udtryk, som redaktionen h\u00e5ber vil blive delt. Hver enkelt forekomst kan forklares som humor eller en afspejling af tiden. Tilsammen \u00e6ndrer de tonen i det offentlige rum. F\u00e5 \u00e5r senere st\u00e5r et barn p\u00e5 fire \u00e5r og gentager ordene uden at ane, hvad de betyder. Barnet har ikke skabt det grove sprog. Det har l\u00e6rt det af os.<\/p>\n\n\n\n
Vi har lov til at forvente mere af medierne og is\u00e6r af dem, vi alle er med til at betale. Medierne m\u00e5 gerne udfordre os, g\u00f8re os vrede og f\u00f8re os t\u00e6t p\u00e5 livets m\u00f8rkeste sider. De beh\u00f8ver ikke tale ned til os for at komme t\u00e6t p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n
Vi er ikke magtesl\u00f8se over for udviklingen. Medierne registrerer, hvad vi ser, h\u00f8rer, \u00e5bner og deler. Hvis vulgariteten skaffer klik og lyttere, bliver den brugt igen. Derfor kan vi begynde med at frav\u00e6lge programmer, podcasts og medier, der g\u00f8r det grove sprog til en fast del af deres stil. Vi kan undlade at dele de vulg\u00e6re overskrifter, skrive til redaktionen og forklare vores valg. Over for Danmarks Radio kan vi med rimelighed kr\u00e6ve, at public service viser st\u00f8rre sproglig omtanke end de kommercielle medier.<\/p>\n\n\n\n
Det samme g\u00e6lder i hjemmet. Voksne kan v\u00e6lge deres egne ord med st\u00f8rre omhu, sige fra over for det grove sprog og forklare b\u00f8rnene, hvorfor visse ord ikke h\u00f8rer hjemme overalt. B\u00f8rn l\u00e6rer mindre af formaninger end af den tone, de h\u00f8rer omkring sig. Hvis vi \u00f8nsker, at de skal tale med respekt for andre mennesker og for kroppen, m\u00e5 de m\u00f8de voksne, som selv g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n
Mediernes sprog \u00e6ndrer sig, n\u00e5r publikums adf\u00e6rd \u00e6ndrer sig. Et medie, der mister seere, lyttere og l\u00e6sere p\u00e5 grund af sin vulg\u00e6re tone, vil f\u00f8r eller siden reagere. Vi beh\u00f8ver ikke vente p\u00e5, at redakt\u00f8rerne \u00e6ndrer sig af sig selv. Vi kan holde op med at bel\u00f8nne det sprog, vi ikke \u00f8nsker mere af.<\/p>\n\n\n\n
Bluf\u00e6rdighed er ikke sprogets fjende. Den er erkendelsen af, at mennesket og kroppen rummer noget, som fortjener at blive behandlet med v\u00e6rdighed \u2013 ogs\u00e5 i sproget.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Bandeord, k\u00f8nsord og latrin\u00e6re udtryk er blevet en del af mediernes almindelige sprog. Selv b\u00f8rn p\u00e5 fire-fem \u00e5r har taget ordene til sig. Som skattefinansieret public service-medie har Danmarks Radio et s\u00e6rligt ansvar for at give os et rigere sprog.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23680,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Det grove sprog er rykket ind p\u00e5 redaktionerne. Ogs\u00e5 Danmarks Radio har som skattefinansieret public service-medie et ansvar for den tone, der bliver gjort almindelig. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1261],"tags":[],"class_list":["post-23674","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-medier"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23674","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23674"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23674\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23686,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23674\/revisions\/23686"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23680"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23674"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23674"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23674"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}