Afkristningen har ikke fjernet forestillingen om menneskets ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdi. Store dele af det kristne menneskesyn lever videre i menneskerettighederne og det moderne demokrati. Grundlaget har dog forandret sig. Menneskets v\u00e6rdighed forbindes nu ofte med frihed, selvbestemmelse og evnen til at forme sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Det sekulariserede menneskev\u00e6rd kan forst\u00e5s som en videref\u00f8relse af en kristen arv, der er blevet l\u00f8srevet fra troen p\u00e5 Gud. Samfundet fastholder menneskets frihed og lighed, mens v\u00e6rdighedens grundlag gradvis flyttes fra skabelsen til det selvbestemmende individ. Forskellen viser sig is\u00e6r, n\u00e5r et menneske mister sine evner og bliver afh\u00e6ngigt af andre.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Afkristningen af de vestlige samfund betyder ikke, at alt, hvad kristendommen har pr\u00e6get, forsvinder p\u00e5 \u00e9n gang. Kirkerne kan blive tommere, kendskabet til Bibelen svagere og troen mere privat, mens forestillinger formet gennem \u00e5rhundreder lever videre i samfundets love, sprog og samvittighed. Det g\u00e6lder ikke mindst overbevisningen om, at ethvert menneske har en v\u00e6rdi, som staten og flertallet skal respektere.<\/p>\n\n\n\n
Det moderne menneske t\u00e6nker sj\u00e6ldent p\u00e5 denne overbevisning som kristen. Menneskev\u00e6rd, lighed og omsorg for de svage bliver opfattet som selvindlysende v\u00e6rdier, der tilh\u00f8rer ethvert oplyst samfund. De har da ogs\u00e5 andre historiske kilder, blandt andet den antikke filosofi, naturretten og oplysningstiden. Alligevel er det vanskeligt at forst\u00e5 det vestlige menneskesyn uden kristendommens lange p\u00e5virkning. Troen p\u00e5, at alle mennesker er skabt i Guds billede, har gennem \u00e5rhundreder udfordret forestillingen om, at magt, sl\u00e6gt, k\u00f8n, rigdom eller social position afg\u00f8r et menneskes v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har langtfra altid levet op til dette menneskesyn. Kristne samfund har kendt b\u00e5de undertrykkelse, vold og forskelsbehandling. Det \u00e6ndrer ikke ved, at troen rummede en m\u00e5lestok, som ogs\u00e5 kirken selv kunne d\u00f8mmes efter. Slaven og herren stod over for den samme Gud. Den fattige havde en v\u00e6rdighed, som rigdommen ikke kunne k\u00f8be. Det forladte barn, den syge og den fremmede kunne ikke uden videre afskrives som overfl\u00f8dige. I evangeliet identificerer Kristus sig ligefrem med den sultne, den fremmede, den syge og den f\u00e6ngslede.<\/p>\n\n\n\n
Da den kristne tro begyndte at miste sin selvf\u00f8lgelige plads i Vesten, forsvandt disse forestillinger ikke. De blev f\u00f8rt videre i en ny form gennem demokratiet, menneskerettighederne og tanken om det enkelte menneskes frihed. Man kan derfor tale om et sekulariseret menneskev\u00e6rd: et menneskesyn, der fortsat b\u00e6rer tydelige spor af kristendommen, selv om forbindelsen til Gud er blevet svag eller helt er forsvundet.<\/p>\n\n\n\n
Det kristne menneskev\u00e6rd begynder med, at mennesket er skabt. Det har ikke frembragt sig selv og har heller ikke selv bestemt sin v\u00e6rdi. F\u00f8r et menneske kan t\u00e6nke, v\u00e6lge, arbejde, tro eller g\u00f8re sig nyttigt, er det set og villet af Gud. Livet er modtaget som en gave, og v\u00e6rdigheden f\u00f8lger med livet.<\/p>\n\n\n\n
I det sekulariserede samfund flyttes tyngdepunktet. Mennesket forst\u00e5s f\u00f8rst og fremmest som et frit individ med ret til at bestemme over sin egen tilv\u00e6relse. Det skal selv kunne v\u00e6lge uddannelse, arbejde, samlivsform, tro og livsf\u00f8relse. Ingen myndighed, familie eller religi\u00f8s institution skal uden tungtvejende grund bestemme over den enkelte. Denne v\u00e6gt p\u00e5 frihed har beskyttet mennesker mod megen tvang og undertrykkelse. Den er en v\u00e6rdifuld del af den moderne samfundsorden.<\/p>\n\n\n\n
Forandringen ligger i, at selvbestemmelsen gradvis bliver mere end en rettighed. Den kommer til at st\u00e5 som selve kendetegnet p\u00e5 et v\u00e6rdigt liv. Det gode menneskeliv bliver det selvvalgte liv, hvor den enkelte har kontrol over sin krop, sin identitet og sin fremtid. Afh\u00e6ngighed kan da opleves som et tab af v\u00e6rdighed, fordi mennesket ikke l\u00e6ngere lever op til tidens ideal om at kunne klare og definere sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Her viser afkristningens betydning sig. Det sekulariserede menneskev\u00e6rd fastholder ordene om lighed og ukr\u00e6nkelighed, mens dets grundlag knyttes t\u00e6ttere til egenskaber, som mennesker besidder i forskellig grad. Nogle kan t\u00e6nke klart, udtrykke deres vilje og tage vare p\u00e5 sig selv. Andre kan ikke. Hvis v\u00e6rdigheden forbindes for st\u00e6rkt med selvbestemmelse, bliver den svagest hos dem, der har mest brug for, at den bliver fastholdt.<\/p>\n\n\n\n
Et samfunds menneskesyn viser sig tydeligst i m\u00f8det med den, som ikke kan yde noget til geng\u00e6ld. Den raske, veluddannede og velformulerede kan som regel selv kr\u00e6ve sin ret. Det uf\u00f8dte barn har ingen offentlig stemme. Den sv\u00e6rt handicappede kan v\u00e6re helt afh\u00e6ngig af andres omsorg. Mennesket med fremskreden demens kan have mistet b\u00e5de sprog og genkendelse. Den d\u00f8ende kan ikke l\u00e6ngere kontrollere sin krop og kan begynde at betragte sig selv som en byrde.<\/p>\n\n\n\n
Det sekulariserede samfund vil fortsat sige, at disse mennesker har v\u00e6rdi. Det skal tages alvorligt. Mange ikke-troende forsvarer de svage med stor overbevisning og omsorg, ligesom kristne kan svigte dem. Forskellen handler ikke f\u00f8rst om den enkeltes godhed. Den handler om begrundelsen for, at v\u00e6rdigheden best\u00e5r, n\u00e5r n\u00e6sten alt det, som samtiden v\u00e6rds\u00e6tter, er forsvundet.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tro svarer, at menneskets v\u00e6rdi ikke bliver mindre med tabet af evner. Den demente er fortsat et helt menneske, ogs\u00e5 n\u00e5r han ikke l\u00e6ngere genkender sine b\u00f8rn. Det handicappede barn har samme v\u00e6rdighed som den st\u00e6rke og begavede. Den d\u00f8ende mister ikke sin menneskelighed, fordi han m\u00e5 have hj\u00e6lp til alt. V\u00e6rdigheden afh\u00e6nger hverken af selvbevidsthed, nytte eller livskvalitet. Den kommer fra Gud og kan derfor heller ikke tr\u00e6kkes tilbage af mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Denne overbevisning kan ikke n\u00f8jes med at v\u00e6re en smuk s\u00e6tning. Hvis den svages liv er ukr\u00e6nkeligt, f\u00f8lger der et ansvar med. Familien, kirken og samfundet m\u00e5 bruge tid, omsorg og penge p\u00e5 det menneske, der ikke kan klare sig selv. Den alvorligt syge skal have lindring og n\u00e6rv\u00e6r. For\u00e6ldrene til et handicappet barn skal ikke efterlades alene. Den gamle m\u00e5 m\u00e6rke, at hans fortsatte liv ikke bliver betragtet som en udgift, andre helst ville v\u00e6re fri for. Forsvaret for livet mister sin trov\u00e6rdighed, hvis det ikke ledsages af viljen til at b\u00e6re en del af dets byrder.<\/p>\n\n\n\n
Forskellen viser sig ogs\u00e5 i synet p\u00e5 den skyldige. Det moderne samfund taler om tolerance og rummelighed, men den offentlige ford\u00f8mmelse kan v\u00e6re n\u00e5desl\u00f8s. Et menneske reduceres let til sin v\u00e6rste handling, sin forbrydelse eller et gammelt udsagn. Navnet forsvinder, og tilbage st\u00e5r betegnelsen: l\u00f8gneren, misbrugeren, morderen eller den d\u00f8mte. Den, som har kr\u00e6nket andres v\u00e6rdighed, risikerer selv at blive betragtet som uden v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen tager skylden alvorligt. Den skyldige skal st\u00e5 til ansvar, og offerets lidelse m\u00e5 aldrig g\u00f8res mindre for at skabe en letk\u00f8bt forsoning. Alligevel er mennesket st\u00f8rre end sin v\u00e6rste handling. Muligheden for anger, omvendelse og tilgivelse betyder, at ingen beh\u00f8ver at ende som den, han var i sit m\u00f8rkeste \u00f8jeblik. Selv forbryderen er skabt i Guds billede.<\/p>\n\n\n\n
Det er en kr\u00e6vende tanke. Den kalder det onde ved navn og fastholder samtidig den skyldiges menneskelighed. Kristus d\u00f8de ogs\u00e5 for synderen. Hvis n\u00e5den kun gjaldt de anst\u00e6ndige og vellykkede, ville den v\u00e6re en bel\u00f8nning og ikke n\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Et sekul\u00e6rt menneskev\u00e6rd kan begrundes filosofisk. Man kan henvise til menneskets fornuft, vores f\u00e6lles s\u00e5rbarhed, gensidige forpligtelser og de rettigheder, vi har vedtaget at beskytte. Et samfund beh\u00f8ver ikke best\u00e5 af kristne for at behandle mennesker anst\u00e6ndigt. Afkristning f\u00f8rer heller ikke automatisk til umenneskelighed.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel st\u00e5r et afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l tilbage. Kan forestillingen om menneskets ubetingede og ukr\u00e6nkelige v\u00e6rdi bevares gennem generationer, hvis mennesket ikke l\u00e6ngere opfattes som skabt, villet og ansvarligt over for noget st\u00f8rre end sig selv? Rettigheder kan skrives ind i love, og st\u00e6rke institutioner kan beskytte dem. Det er n\u00f8dvendigt og godt. Love kan dog \u00e6ndres, og flertal kan flytte gr\u00e6nserne for, hvem der omfattes af beskyttelsen. Det sker sj\u00e6ldent ved, at man \u00e5bent erkl\u00e6rer bestemte mennesker v\u00e6rdil\u00f8se. Det sker gennem nye vurderinger af livskvalitet, \u00f8nskethed, belastning og omkostninger.<\/p>\n\n\n\n
Det sekulariserede menneskev\u00e6rd lever endnu af en forestilling om, at ethvert menneske er mere end sine egenskaber og sin nytte. Det er her, forbindelsen til kristendommen stadig kan anes. Samfundet bruger ordet ukr\u00e6nkeligt<\/em>, som om menneskets v\u00e6rdi kommer fra et sted, ingen politisk magt r\u00e5der over. Samtidig bliver det stadig vanskeligere at sige, hvorfra denne v\u00e6rdi kommer.<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro giver et klart svar. Mennesket tilh\u00f8rer Gud, f\u00f8r det tilh\u00f8rer staten, arbejdsmarkedet, familien eller sig selv. Derfor har det uf\u00f8dte barn, den syge, den demente, den d\u00f8ende og den skyldige en v\u00e6rdighed, som andre ikke kan tildele eller tage tilbage. Den afh\u00e6nger ikke af, hvad mennesket kan. Den hviler p\u00e5, hvem mennesket er.<\/p>\n\n\n\n Afkristningen har endnu ikke udslettet det kristne menneskesyn. Den har gjort dets grundlag mindre synligt. Vesten lever fortsat p\u00e5 meget af den moralske arv, kristendommen har v\u00e6ret med til at forme. Det \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvor l\u00e6nge frugterne kan bevares, hvis r\u00f8dderne t\u00f8rrer ud.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Danmark:<\/strong> Den 1. januar 2026 var 4.217.476 personer medlem af folkekirken. Det svarer til 70,0 procent af befolkningen. I 2010 var andelen 80,9 procent. P\u00e5 16 \u00e5r er medlemsandelen dermed faldet med knap 11 procentpoint. Folkekirken<\/a> og Danmarks Statistik<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Europa:<\/strong> Andelen af europ\u00e6ere, der blev regnet som kristne, faldt fra 74,6 procent i 2010 til 67,1 procent i 2020. Samtidig steg andelen uden religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold fra 18,7 til 25,3 procent. Antallet af kristne i Europa faldt med omkring 49 millioner i l\u00f8bet af \u00e5rtiet. Pew Research Center<\/a>.<\/p>\n\n\n\nFAKTABOKS: Afkristningen i tal<\/h2>\n\n\n\n