Federico Fellinis Il bidone<\/em> begynder med et svindelnummer, men bliver en fort\u00e6lling om en mand, der ikke l\u00e6ngere synes at kunne tr\u00e6de ud af den rolle, han har skabt sig. Filmens n\u00e6sten barnligt enkle form g\u00f8r dens ubesvarede slutning desto mere foruroligende.<\/p>\n\n\n\n Augusto lever af at bedrage fattige mennesker. M\u00f8derne med sin datter og en ung kvinde, der tror, han er pr\u00e6st, g\u00f8r det vanskeligere for ham at holde sit arbejde adskilt fra de mennesker, det rammer. Vi ser, hvad han g\u00f8r, men f\u00e5r aldrig sikker viden om, hvad han vil. Det er i den uvished, filmen stadig taler til os.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n En bil k\u00f8rer gennem landskabet uden for Rom. Ud stiger m\u00e6nd kl\u00e6dt som gejstlige. De fort\u00e6ller en fattig bondefamilie, at der er fundet en skat under dens jord og liget af en mand, som d\u00f8de i synd. Familien kan f\u00e5 del i skatten, hvis den f\u00f8rst betaler for messer for den d\u00f8de. Pengene bliver fundet frem. Kort efter k\u00f8rer m\u00e6ndene bort med dem. Pr\u00e6stekjolerne er kostumer, og skatten er en del af forestillingen.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan begynder Fellinis Il bidone<\/em> fra 1955. Svindlerne kender den tillid, pr\u00e6stekjolen v\u00e6kker, og bruger den mod mennesker, der n\u00e6sten intet har. Det er let at ford\u00f8mme dem. Vanskeligere bliver det, da filmen lader os f\u00f8lge den \u00e6ldste af dem, Augusto, spillet af Broderick Crawford.<\/p>\n\n\n\n Augusto lever ikke frit af sine forbrydelser. Pengene forsvinder p\u00e5 restauranter og fester, og snart m\u00e5 et nyt nummer planl\u00e6gges. Han tager kostumet p\u00e5, siger de ind\u00f8vede ord og forts\u00e6tter. Bedraget er blevet hans levevis. Han ligner en mand, der er fanget i noget, han selv har v\u00e6ret med til at bygge op, uden at filmen fort\u00e6ller os, om han \u00f8nsker at slippe fri.<\/p>\n\n\n\n Da Augusto m\u00f8der sin voksne datter Patrizia, ser vi ham uden pr\u00e6stekjole og med et menneske, hvis tillid betyder noget andet end penge. Han tilbyder at hj\u00e6lpe hende med hendes uddannelse. Samtidig kan han ikke fort\u00e6lle hende, hvordan han lever. M\u00f8det afsl\u00f8rer afstanden mellem den far, hun m\u00f8der, og det liv, han vender tilbage til.<\/p>\n\n\n\n Filmen g\u00f8r ikke dette til begyndelsen p\u00e5 en sikker omvendelse. Augusto forts\u00e6tter. Vi kan se hans handlinger og den uro, der synes at f\u00f8lge ham, men vi kan ikke kende hans hensigter. Han er hverken en forbryder, vi kan forklare v\u00e6k, eller et menneske, vi har fuld adgang til.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 her, Il bidone<\/em> r\u00e6kker ind i samtiden. Mange kender til at blive h\u00e6ngende i et m\u00f8nster, som er begyndt at styre deres liv: en rolle, man opretholder, en sandhed, man skjuler, en handling, man gentager, selv om den skader andre. Det g\u00f8r ikke Augustos bedrag mindre alvorligt. Det g\u00f8r hans fangenskab genkendeligt.<\/p>\n\n\n\n Set i dag kan filmen virke n\u00e6sten naiv. Svindelnumrene er teatralske, personerne tydeligt tegnede, og vi f\u00e5r ingen lang forklaring p\u00e5, hvorfor Augusto er blevet den, han er. Den enkelhed kan provokere. Vi er vant til fort\u00e6llinger, der giver os \u00e5rsager, baggrund og en n\u00f8gle til personernes indre.<\/p>\n\n\n\n Fellini viser os i stedet mennesker, der er skr\u00f8belige p\u00e5 hver deres m\u00e5de. Familien ved d\u00f8ren har brug for hj\u00e6lp og stoler p\u00e5 den, der kommer. Augusto kan udnytte deres tillid, men kan ikke uden videre l\u00e6gge sin egen rolle fra sig. Fort\u00e6llingen er enkel nok til, at vi husker m\u00f8derne, og \u00e5ben nok til, at vi bliver ved med at t\u00e6nke over dem.<\/p>\n\n\n\n Ved et senere bedrag m\u00f8der Augusto en ung kvinde med et handicap. Hun tror, han er pr\u00e6st, og taler fortroligt med ham. Hun kender ikke manden bag pr\u00e6stekjolen. Han ved, at han spiller en rolle over for hende. Hvad m\u00f8det s\u00e6tter i gang hos ham, f\u00e5r vi ikke et sikkert svar p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Til sidst skjuler Augusto penge for sine medskyldige og siger, at han har givet dem tilbage. De finder pengene, tager dem fra ham og efterlader ham mishandlet p\u00e5 en \u00f8de bjergside. N\u00e6ste morgen h\u00f8rer han mennesker g\u00e5 forbi. Han fors\u00f8ger at kalde p\u00e5 dem, men hans stemme er svag.<\/p>\n\n\n\n Gav han pengene tilbage i tankerne, f\u00f8r han blev afsl\u00f8ret, eller fors\u00f8gte han endnu en gang at bedrage? Angrede han, da han l\u00e5 alene? Filmen viser os ikke hans sidste tanker. Den katolske tro skelner mellem skyldf\u00f8lelse og anger, der vender sig fra det onde og s\u00e5 vidt muligt s\u00f8ger at g\u00f8re skaden god igen. Den giver os ikke ret til at f\u00e6lde den endelige dom over et andet menneskes sj\u00e6l.<\/p>\n\n\n\n Det er Fellinis genistreg. Efter en n\u00e6sten barnligt enkel fort\u00e6lling n\u00e6gter han os et facit. Vi kender familiernes tab og Augustos handlinger. Vi h\u00f8rer hans r\u00e5b, men ved ikke, hvad der r\u00f8rer sig i ham. Filmen slutter og efterlader os rastl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Originaltitel:<\/strong> Il bidone<\/em> Filmen blev lavet mellem Fellinis La strada<\/em> (1954) og N\u00e6tterne i Cabiria<\/em> (1957).<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Federico Fellinis Il bidone fra 1955 kan virke enkel for et nutidigt publikum. Historien om falske pr\u00e6ster, misbrugt tillid og en svindler p\u00e5 vej mod undergangen er dog stadig aktuel. Hvor l\u00e6nge kan et menneske overh\u00f8re sin samvittighed og regne med, at det altid kan vende om senere?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23659,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Svindlerne iscenes\u00e6tter fundet af en p\u00e5st\u00e5et skat og bruger pr\u00e6stekjolerne til at vinde en fattig families tillid. Scene fra Federico Fellinis Il bidone fra 1955. Foto: Filmstill.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1265],"tags":[],"class_list":["post-23655","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23655","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23655"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23655\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23741,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23655\/revisions\/23741"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23659"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23655"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23655"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23655"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kort fortalt<\/h2>\n\n\n\n
M\u00e6ndene i pr\u00e6stekjoler<\/h2>\n\n\n\n
Den far, datteren m\u00f8der<\/h2>\n\n\n\n
Fort\u00e6llingens enkelhed<\/h2>\n\n\n\n
Ingen dom over det sidste \u00f8jeblik<\/h2>\n\n\n\n
Fakta om Il bidone<\/em><\/h3>\n\n\n\n
Instrukt\u00f8r:<\/strong> Federico Fellini
\u00c5r og land:<\/strong> 1955, Italien
Medvirkende:<\/strong> Broderick Crawford (Augusto), Richard Basehart (Carlo), Giulietta Masina (Iris) og Franco Fabrizi (Roberto)
Musik:<\/strong> Nino Rota
Spilletid:<\/strong> 113 minutter i Criterions udgave<\/a><\/p>\n\n\n\n