Mandag den 14. september fejrer Den Katolske Kirke Det Hellige Kors\u2019 Oph\u00f8jelse. Festen f\u00f8rer os til kristendommens centrum: Kristus gav sit liv p\u00e5 korset og \u00e5bnede vejen gen<\/p>\n\n\n\n
Korset var Romerrigets redskab til tortur, ydmygelse og d\u00f8d. Efter Jesu opstandelse blev det tegnet p\u00e5, at synden og d\u00f8den havde mistet deres sidste ord. Festen for Det Hellige Kors\u2019 Oph\u00f8jelse fejrer den k\u00e6rlighed, som gik helt ind i menneskets m\u00f8rke og overvandt det. Den minder os ogs\u00e5 om, at Kristus er n\u00e6r, n\u00e5r livet bliver tungt.<\/p>\n\n\n\n
Vi har set korset s\u00e5 mange gange, at blikket let glider forbi det. Det h\u00e6nger i kirken, st\u00e5r p\u00e5 alteret, b\u00e6res om halsen og tegnes over kroppen under b\u00f8nnen. For mennesker i Romerriget var synet voldsomt. Korsf\u00e6stelse var en langsom og offentlig henrettelse, som is\u00e6r blev anvendt mod slaver, opr\u00f8rere og mennesker uden anseelse. Den d\u00f8mte skulle miste sin v\u00e6rdighed sammen med sit liv. Korset skulle skr\u00e6mme de levende og udslette mindet om den d\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 dette sted lod Gud sig m\u00f8de. Jesus blev f\u00f8rt uden for byen, afkl\u00e6dt, h\u00e5net og h\u00e6ngt mellem to forbrydere. Evangelierne skjuler hverken smerten eller ydmygelsen. Gud gik ind d\u00e9r, hvor mennesket synes l\u00e6ngst borte fra ham. Ensomheden, skammen, frygten, skylden og d\u00f8den blev b\u00e5ret af Kristus. Han frelste verden ved selv at tr\u00e6de ind under dens v\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne st\u00e5r s\u00e5ledes foran et m\u00e6rkeligt tegn. Korset viser, hvad mennesker kan g\u00f8re mod hinanden, og hvad Gud er villig til at g\u00f8re for mennesket. Det afsl\u00f8rer b\u00e5de syndens alvor og k\u00e6rlighedens dybde. Kristus beholdt intet for sig selv. Han gav sit liv, ogs\u00e5 for dem, der h\u00e5nede ham, slog ham og drev naglerne gennem hans h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n
Festdagens navn kan undre. Hvordan kan Kirken oph\u00f8je et kors? Svaret findes i den korsf\u00e6stede. Kirken hylder den k\u00e6rlighed, som holdt ud gennem lidelsen og d\u00f8den. Jesus frelste ikke verden p\u00e5 afstand. Han blev menneske, delte menneskets liv og gik til sidst ind i d\u00f8den. Fra korset bad han for sine b\u00f8dler, tog imod r\u00f8veren ved sin side og overgav sin mor og sin discipel til hinanden. Selv d\u00e9r, omgivet af vold, skabte han tilgivelse og f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n
I Johannesevangeliet siger Jesus til Nikodemus, at Menneskes\u00f8nnen skal oph\u00f8jes, ligesom Moses oph\u00f8jede kobberslangen i \u00f8rkenen. Israelitterne var blevet bidt af giftslanger, og den, der rettede blikket mod kobberslangen, beholdt livet. Nu rettes menneskets blik mod Kristus: \u00bbFor s\u00e5ledes elskede Gud verden, at han gav sin enb\u00e5rne s\u00f8n, for at enhver, som tror p\u00e5 ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv\u00ab (Joh 3,16).<\/p>\n\n\n\n
Hos Johannes betyder oph\u00f8jelsen b\u00e5de, at Jesus l\u00f8ftes op p\u00e5 korset, og at hans herlighed bliver synlig. Det, der ligner et endeligt nederlag, bliver begyndelsen p\u00e5 sejren. Opstandelsen p\u00e5skemorgen \u00e5benbarer korsets fulde betydning. Kristus gik ind i d\u00f8den og kom ud p\u00e5 den anden side. D\u00f8den findes stadig, og mennesker s\u00f8rger stadig ved grave. Dens magt er dog brudt. Den er blevet en passage frem for en lukket mur.<\/p>\n\n\n\n
Festens historiske r\u00f8dder f\u00f8rer til Jerusalem i det fjerde \u00e5rhundrede. If\u00f8lge den gamle kirkelige tradition fandt kejser Konstantins mor, den hellige Helena, Kristi kors under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Den 13. september 335 blev Gravkirken \u2013 ogs\u00e5 kaldet Opstandelseskirken \u2013 indviet p\u00e5 det sted, hvor traditionen placerer Jesu korsf\u00e6stelse, gravl\u00e6ggelse og opstandelse. Dagen efter blev korsrelikviet b\u00e5ret frem, s\u00e5 de troende kunne se og \u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n
Relikviet blev f\u00f8rt bort, da den persiske konge Khosrau II erobrede Jerusalem i 614. Efter den byzantinske kejser Herakleios\u2019 sejr blev det bragt tilbage. Minderne om fundet, tabet og tilbagef\u00f8relsen kom til at pr\u00e6ge festdagen. Dens betydning r\u00e6kker dog videre end historien om et bestemt stykke tr\u00e6. Kirken l\u00f8fter korset frem, fordi hele den kristne tro samles her: Guds s\u00f8n giver sit liv, synden afsl\u00f8res, tilgivelsen sk\u00e6nkes, og d\u00f8den mister sit herred\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n
Et kors af tr\u00e6, sten eller guld kan betragtes p\u00e5 afstand. Livets egne kors kommer t\u00e6ttere p\u00e5. Det kan v\u00e6re sygdom, tab, alderdom, ensomhed, skyld, et sammenbrudt forhold eller omsorgen for et menneske, som har brug for os hver eneste dag. Nogle kors skyldes andre menneskers ondskab. Andre vokser ud af vore egne valg. Atter andre f\u00f8lger ganske enkelt med det at v\u00e6re menneske og kan hverken forklares eller forhandles v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Jesus opfordrer aldrig mennesker til at ops\u00f8ge lidelsen. Han helbreder de syge, tr\u00f8ster de s\u00f8rgende og befrier dem, der holdes fanget. Samtidig siger han til sine disciple: \u00bbHvis nogen vil f\u00f8lge efter mig, skal han forn\u00e6gte sig selv og tage sit kors op og f\u00f8lge mig.\u00ab At tage sit kors op betyder at forblive tro mod Gud og n\u00e6sten, ogs\u00e5 n\u00e5r troskaben koster noget. Det betyder at b\u00e6re det uundg\u00e5elige uden at lade bitterheden overtage hjertet. Det betyder ogs\u00e5 at s\u00f8ge hj\u00e6lp, sige sandheden og bek\u00e6mpe det onde, s\u00e5 hverken vi selv eller andre bliver knust af det.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r vi kunne tage vores kors op, bar Kristus sit. Han kender v\u00e6gten, faldet, udmattelsen og frygten. Han kender f\u00f8lelsen af at v\u00e6re forladt af mennesker og af Gud. Krucifikset st\u00e5r ved sygesengen, over graven og midt i kirken, fordi det fort\u00e6ller, at ingen lidelse er ukendt for Kristus. Det giver ingen let forklaring p\u00e5, hvorfor et menneske rammes. Det giver os en ledsager gennem m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r en katolik f\u00f8rer h\u00e5nden fra panden til brystet og fra den ene skulder til den anden, tegnes hele livet ind under Treenighedens navn og Kristi kors. Bev\u00e6gelsen kan udf\u00f8res p\u00e5 f\u00e5 sekunder, men rummer en hel trosbekendelse. Mit sind, mit hjerte og min krop tilh\u00f8rer Gud. Mit arbejde, min gl\u00e6de, min skyld, min frygt og min d\u00f8d l\u00e6gges i hans h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n
For kartuserne begynder der p\u00e5 denne festdag en lang faste, som varer helt til p\u00e5ske. Det kan virke som en mods\u00e6tning: Kirken fejrer korsets sejr, mens munkene g\u00e5r ind i m\u00e5neder med afkald. Men fasten retter deres liv mod den opstandelse, som giver festen dens mening. Kartusernes valgsprog siger det enkelt: Korset st\u00e5r fast, mens verden drejer rundt.<\/em><\/p>\n\n\n\n Mandag den 14. september l\u00f8fter Kirken korset h\u00f8jt. Vi ser et menneske, der har strakt armene ud og bliver ved med at holde dem \u00e5bne. Vi ser Gud, som f\u00f8lger mennesket helt ind i d\u00f8den. Bag korset bryder p\u00e5skemorgen allerede frem. Langfredag f\u00e5r ikke det sidste ord. Graven f\u00e5r det heller ikke. Korset st\u00e5r tilbage som tegnet p\u00e5, at k\u00e6rligheden kan s\u00e5res, h\u00e5nes og afvises \u2013 og stadig sejre.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Dato:<\/strong> Mandag den 14. september 2026 Hvad fejres?<\/strong> Historisk baggrund:<\/strong> Festdagens l\u00e6sninger:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Katekismen:<\/strong> Kendt b\u00f8n:<\/strong> Mandag den 14. september fejrer Kirken Det Hellige Kors\u2019 Oph\u00f8jelse. Romerrigets redskab til skam og d\u00f8d blev gennem Kristus tegnet p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed og sejr. Festen f\u00f8rer os til kristendommens centrum: Gud g\u00e5r ind i menneskets lidelse og \u00e5bner vejen gennem d\u00f8den.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23640,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Korset var Romerrigets tegn p\u00e5 skam og d\u00f8d. I Kristus blev det tegnet p\u00e5 den k\u00e6rlighed, som gik helt ind i menneskets m\u00f8rke og \u00e5bnede vejen til livet. Illustration: arnkilde.dk\n","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[1288,1290,1292,1289,1286,1287,1291],"class_list":["post-23636","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken","tag-det-hellige-kors-ophoejelse","tag-frelse","tag-jerusalem","tag-jesus-kristus","tag-kirkeaaret","tag-korset","tag-liturgi"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23636","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23636"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23636\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23735,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23636\/revisions\/23735"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23640"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23636"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23636"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23636"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Det Hellige Kors\u2019 Oph\u00f8jelse<\/h2>\n\n\n\n
Liturgisk rang:<\/strong> Fest
Liturgisk farve:<\/strong> R\u00f8d<\/p>\n\n\n\n
Kirken fejrer Kristi sejr over synden og d\u00f8den. Korset, der var et romersk henrettelsesredskab, blev gennem Jesu d\u00f8d og opstandelse tegnet p\u00e5 frelse, k\u00e6rlighed og h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n
Festen forbindes med indvielsen af Gravkirken i Jerusalem i \u00e5r 335. Dagen efter blev det kors, som den hellige Helena if\u00f8lge traditionen havde fundet, l\u00f8ftet frem og vist for de troende. Festen fik senere ogs\u00e5 betydning som minde om korsrelikviets tilbagef\u00f8relse til Jerusalem efter den persiske erobring.<\/p>\n\n\n\n\n
Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 599-618, is\u00e6r nr. 616-618 om Kristi offer og menneskets deltagelse i det.<\/p>\n\n\n\n
\u00bbVi tilbeder dig, Herre Jesus Kristus, og priser dig, fordi du ved dit hellige kors har forl\u00f8st verden.\u00ab<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"