Manchet:<\/strong> F\u00e5 dage efter festen for Marias f\u00f8dsel standser Kirken ved hendes navn. Maria er navnet p\u00e5 den kvinde, som tog imod Guds ord, bar Kristus til verden og fulgte ham helt frem til korset. Hendes navn er blevet et navn, kristne udtaler i gl\u00e6de, frygt og sorg.<\/p>\n\n\n\n Den 12. september fejrer Den Katolske Kirke Den salige Jomfru Marias hellige navn. Dagen minder os om den unge kvinde fra Nazaret, som sagde ja til Gud og blev Jesu mor. At p\u00e5kalde Maria er ikke at standse ved hende. Hun f\u00f8rer altid videre til Kristus.<\/p>\n\n\n\n Vi bruger navne s\u00e5 ofte, at vi knap l\u00e6gger m\u00e6rke til dem. Et navn st\u00e5r p\u00e5 d\u00f8ren, i telefonen og nederst i en mail. Det kan r\u00e5bes gennem et hus eller hviskes ved en sygeseng. Alligevel ved vi, at et navn rummer mere end nogle f\u00e5 bogstaver. Navnet b\u00e6rer et menneskes ansigt, stemme og historie. Det kan fremkalde gl\u00e6de, f\u00f8r personen tr\u00e6der ind i rummet, og savn l\u00e6nge efter at personen er borte. Mennesker, vi elsker, bliver n\u00e6rv\u00e6rende, blot deres navn bliver n\u00e6vnt.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan har det ogs\u00e5 v\u00e6ret for kristne, der gennem \u00e5rhundreder har udtalt navnet Maria. Det er blevet sagt i kirker og klostre, p\u00e5 hospitaler og slagmarker, i fattige hjem og ved kongelige hoffer. Det er blevet sunget i liturgien og hvisket af mennesker, som ikke l\u00e6ngere havde kr\u00e6fter til lange b\u00f8nner. I navnet ligger erindringen om Jesu mor og tilliden til hendes forb\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n I evangeliet tr\u00e6der Maria frem uden menneskelig rang eller magt. Hun er en ung kvinde i Nazaret, en by som kun f\u00e5 uden for egnen havde nogen grund til at kende. Evangelisten Lukas fort\u00e6ller, at englen Gabriel blev sendt til \u00bben jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef\u00ab, og tilf\u00f8jer ganske enkelt: \u00bbJomfruens navn var Maria.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Gud kendte hendes navn. F\u00f8r verden kendte hende som Guds Moder, kendte Gud den unge Maria i Nazaret. Englen siger senere: \u00bbFrygt ikke, Maria! For du har fundet n\u00e5de for Gud.\u00ab Hun bliver tiltalt som et bestemt menneske med en fri vilje og et liv, der kan \u00e6ndres. Gud behandler hende ikke som et redskab uden egen stemme. Han kalder hende, og hun svarer.<\/p>\n\n\n\n Hendes svar er kort: \u00bbSe, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.\u00ab Fra det \u00f8jeblik forbindes hendes navn med lydighed, mod og tillid. Maria kendte ikke hele den vej, hun gik ind p\u00e5. Hun kendte heller ikke den smerte, der ventede hende. Hun gav sit samtykke til Gud, f\u00f8r hun kunne se f\u00f8lgerne af det.<\/p>\n\n\n\n At Kirken kalder Marias navn helligt, betyder ikke, at selve lydene eller bogstaverne rummer en magisk kraft. Navnet er helligt, fordi det tilh\u00f8rer den kvinde, som Gud udvalgte til at v\u00e6re mor til hans s\u00f8n. Hendes liv blev stillet til r\u00e5dighed for Gud. Hun bar Kristus i sit legeme, gav ham menneskeligt liv, tog sig af ham som barn og fulgte ham til korset.<\/p>\n\n\n\n Kristne tilbeder ikke Maria. Tilbedelsen tilkommer Gud alene. Maria \u00e6res, fordi Gud gjorde store ting imod hende, s\u00e5dan som hun selv synger i Magnificat. \u00c6ren ender heller ikke hos hende. Den f\u00f8rer til Gud, som kaldte hende, fyldte hende med sin n\u00e5de og lod sin s\u00f8n blive menneske gennem hende.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5 den plads, hendes navn har f\u00e5et i katolsk b\u00f8n. Den troende siger ikke blot \u00bbMaria\u00ab, som om hun kunne tr\u00e6de i Kristi sted. Vi beder: \u00bbHellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere.\u00ab Hun anmodes om at bede sammen med os og for os. Den, der p\u00e5kalder Maria, beder en mor f\u00f8re sin b\u00f8n frem for hendes s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Mindedagen har ogs\u00e5 en dramatisk historie. En lokal fejring af Marias navn kendes fra Spanien allerede i begyndelsen af 1500-tallet. Senere fik dagen betydning for hele Kirken i forbindelse med belejringen af Wien i 1683. En stor osmannisk h\u00e6r stod uden for byen, og Europas fremtid syntes usikker. Den polske konge Jan III Sobieski kom Wien til hj\u00e6lp med sine styrker og betroede h\u00e6ren til Jomfru Marias beskyttelse. Den 12. september blev den osmanniske h\u00e6r besejret.<\/p>\n\n\n\n Pave Innocens XI lod efter sejren festen for Marias hellige navn udbrede til hele Kirken. Den historiske baggrund kan ikke slettes, og den skal heller ikke bruges til at g\u00f8re Maria til m\u00e6rke for fjendskab mellem kristne og muslimer. Kirken fejrer ikke hadet til en modstander. Den takker for hj\u00e6lp i n\u00f8d og mindes den kvinde, hvis lovsang fort\u00e6ller om en Gud, der oph\u00f8jer de ringe og kommer de svage til hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Mindedagen blev taget ud af den almindelige romerske kalender efter liturgireformen i 1969, men blev genindf\u00f8rt som valgfri mindedag af pave Johannes Paul II i 2002. Den ligger fire dage efter festen for Marias f\u00f8dsel den 8. september. F\u00f8rst fejres barnet, som er kommet til verden. Derefter standser Kirken ved det navn, barnet fik: Maria.<\/p>\n\n\n\n Der findes \u00f8jeblikke, hvor et menneske ikke kan samle sig om mange ord. Sorgen kan v\u00e6re for tung, frygten for stor eller sygdommen for udmattende. B\u00f8nnen bliver kort. Nogle siger blot \u00bbJesus\u00ab. Andre siger \u00bbMaria, bed for mig\u00ab. Det er ikke en fattigere b\u00f8n. Et enkelt navn kan rumme alt det, hjertet ikke form\u00e5r at forklare.<\/p>\n\n\n\n Maria kendte selv til uvished, flugt og tab. Hun f\u00f8dte under fattige forhold, m\u00e5tte flygte med sit barn og stod siden ved sin s\u00f8ns kors. Hun er ikke en fjern skikkelse, som kun h\u00f8rer hjemme i smukke statuer og gamle malerier. Hendes liv f\u00f8rte hende gennem den smerte, som ogs\u00e5 rammer almindelige familier. Hendes navn kan derfor ligge naturligt p\u00e5 l\u00e6berne hos den syge, den ensomme, den \u00e6ngstelige og den, som frygter for sit barn.<\/p>\n\n\n\n Ved korset gav Jesus sin mor til disciplen og disciplen til hende. Kirken har altid set mere i denne scene end omsorgen for Marias fremtid. I Johannes st\u00e5r hele den troende menighed. Maria bliver givet som mor til dem, der h\u00f8rer Kristus til.<\/p>\n\n\n\n Maria fik lov at b\u00e6re Kristus, men hun beholdt ham ikke for sig selv. Hun gav ham til verden. Ved brylluppet i Kana rettede hun tjenernes opm\u00e6rksomhed mod ham med ordene: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer.\u00ab Den s\u00e6tning fort\u00e6ller n\u00e6sten alt om hendes plads i den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n Hun kalder ikke mennesker til at kredse om hende. Hun peger p\u00e5 sin s\u00f8n. Hendes navn bliver helligt, fordi det er knyttet til hans navn, hendes moderskab til hans komme og hendes liv til hans frelse.<\/p>\n\n\n\n Den 12. september inviterer Kirken os til at udtale navnet Maria med k\u00e6rlighed og tillid. I dette navn m\u00f8der vi en mor, der kender menneskets frygt, og en discipel, der stolede p\u00e5 Gud. Sammen med hende kan vi vende os mod Kristus. Det var ham, hun bar til verden. Det er stadig ham, hun f\u00f8rer os til.<\/p>\n\n\n\n Excerpt:<\/strong> Den 12. september fejrer Kirken Marias hellige navn. Det er navnet p\u00e5 kvinden fra Nazaret, som tog imod Guds ord, bar Kristus til verden og stadig peger p\u00e5 ham med ordene: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer.\u00ab<\/p>\n\n\n\n tilfreds?<\/p>\n\n\n\n Ja, overordnet. Teksten har en klar katolsk kerne, forklarer forskellen mellem tilbedelse og Mariafromhed og g\u00f8r en forholdsvis ukendt mindedag forst\u00e5elig for kirkefremmede.<\/p>\n\n\n\n Jeg ville dog foretage \u00e9n sidste stramning:<\/p>\n\n\n\n Mit foretrukne bud er:<\/p>\n\n\n\n Den overskrift passer godt til tekstens st\u00e6rkeste passage: mennesket, der i sygdom, sorg eller frygt kun magter at sige \u00bbMaria, bed for mig\u00ab. Det giver mindedagen liv og g\u00f8r den relevant langt ud over den liturgiske kalender.<\/p>\n\n\n\n Jeg vil vurdere teksten til 8\u00bd ud af 10<\/strong>. Efter en sidste, n\u00e6nsom stramning kan den blive b\u00e5de kortere, varmere og endnu mere pr\u00e6cis.<\/p>\n\n\n\n gennemskriv<\/p>\n\n\n\n Maria er navnet p\u00e5 den unge kvinde fra Nazaret, som tog imod Guds ord, bar Kristus til verden og fulgte ham helt frem til korset. Hendes navn er siden blevet udtalt af kristne i gl\u00e6de, sorg og frygt.<\/p>\n\n\n\n Den 12. september fejrer Den Katolske Kirke Den salige Jomfru Marias hellige navn. Dagen minder os om kvinden, som sagde ja til Gud og blev Jesu mor. Den, der kalder p\u00e5 Maria, beder hende om at g\u00e5 i forb\u00f8n og f\u00f8re b\u00f8nnen frem til Kristus.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Et navn er mere end nogle f\u00e5 bogstaver. Det kan r\u00e5bes gennem et hus, hviskes ved en sygeseng eller n\u00e6vnes l\u00e6nge efter, at et menneske er d\u00f8dt. Navnet b\u00e6rer et ansigt, en stemme og en historie. Den, vi elsker, kan blive n\u00e6rv\u00e6rende for os, blot navnet bliver sagt.<\/p>\n\n\n\n I evangeliet tr\u00e6der Maria frem uden menneskelig rang eller magt. Hun er en ung kvinde i Nazaret, en by som kun f\u00e5 uden for egnen havde nogen grund til at kende. Evangelisten Lukas fort\u00e6ller, at englen Gabriel blev sendt til \u00bben jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef\u00ab, og tilf\u00f8jer ganske enkelt: \u00bbJomfruens navn var Maria.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Gud kendte hendes navn. F\u00f8r verden kendte hende som Guds Moder, kendte Gud den unge Maria i Nazaret. Englen siger: \u00bbFrygt ikke, Maria! For du har fundet n\u00e5de for Gud.\u00ab Hun bliver tiltalt som et bestemt menneske med sin egen vilje og sit eget liv. Gud kalder hende, og hun svarer: \u00bbSe, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Fra det \u00f8jeblik forbindes hendes navn med tillid, lydighed og mod. Maria kunne ikke overskue den vej, hun gik ind p\u00e5. Hun kendte heller ikke den smerte, der ventede hende. Hun gav sit samtykke til Gud, f\u00f8r hun kunne se f\u00f8lgerne af det.<\/p>\n\n\n\n Marias navn er ikke en trylleformular. Lydene og bogstaverne rummer ingen kraft i sig selv. Navnet kaldes helligt, fordi det tilh\u00f8rer den kvinde, som Gud udvalgte til at v\u00e6re mor til hans s\u00f8n. Hendes liv blev stillet til r\u00e5dighed for Gud. Hun bar Kristus i sit legeme, gav ham menneskeligt liv, tog sig af ham som barn og fulgte ham til korset.<\/p>\n\n\n\n Katolikker tilbeder ikke Maria. Tilbedelsen tilkommer Gud alene. Maria \u00e6res, fordi Gud gjorde store ting imod hende, s\u00e5dan som hun selv synger i Magnificat. Hendes storhed stammer fra Gud og peger tilbage p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n Det forklarer ogs\u00e5 den plads, hendes navn har f\u00e5et i katolsk b\u00f8n. Vi siger ikke blot \u00bbMaria\u00ab, som om hun kunne tr\u00e6de i Kristi sted. Vi beder: \u00bbHellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere.\u00ab Hun anmodes om at bede sammen med os og for os. Den, der p\u00e5kalder Maria, beder en mor f\u00f8re b\u00f8nnen frem for hendes s\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Fejringen af Marias navn begyndte lokalt i Spanien i begyndelsen af 1500-tallet. Den blev senere knyttet til belejringen af Wien i 1683. Den polske konge Jan III Sobieski kom den truede by til hj\u00e6lp og betroede sine styrker til Jomfru Marias beskyttelse. Den 12. september blev den osmanniske h\u00e6r besejret, og pave Innocens XI lod efter sejren festen for Marias hellige navn udbrede til hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n Den historiske baggrund skal ikke bruges til at g\u00f8re Maria til m\u00e6rke for fjendskab mellem kristne og muslimer. Kirken mindes den hj\u00e6lp, som de troende s\u00f8gte hos Gud gennem hendes forb\u00f8n i en alvorlig n\u00f8d. Dagens egentlige centrum ligger hos kvinden fra Nazaret, hvis lovsang fort\u00e6ller om en Gud, der oph\u00f8jer de ringe og kommer de svage til hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Mindedagen blev fjernet fra den almindelige romerske kalender ved liturgireformen i 1969 og genindf\u00f8rt som valgfri mindedag af pave Johannes Paul II i 2002. Den ligger fire dage efter festen for Marias f\u00f8dsel den 8. september. F\u00f8rst fejres barnet, som er kommet til verden. Derefter standser Kirken ved det navn, barnet fik: Maria.<\/p>\n\n\n\n Gennem \u00e5rhundreder er Marias navn blevet sagt i kirker, klostre og private hjem. Det er blevet sunget i liturgien og hvisket af mennesker, som ikke l\u00e6ngere havde kr\u00e6fter til lange b\u00f8nner. I navnet ligger erindringen om Jesu mor og tilliden til hendes forb\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n Der findes \u00f8jeblikke, hvor et menneske ikke kan samle sig om mange ord. Sorgen kan v\u00e6re for tung, frygten for stor eller sygdommen for udmattende. B\u00f8nnen bliver kort. Nogle siger blot \u00bbJesus\u00ab. Andre siger \u00bbMaria, bed for mig\u00ab. Et enkelt navn kan rumme alt det, hjertet ikke form\u00e5r at forklare.<\/p>\n\n\n\n Maria kendte selv til uvished, flugt og tab. Hun f\u00f8dte under fattige forhold, m\u00e5tte flygte med sit barn og stod senere ved sin s\u00f8ns kors. Hun h\u00f8rer ikke kun hjemme i smukke statuer og gamle malerier. Hendes liv f\u00f8rte hende gennem den smerte, som ogs\u00e5 rammer almindelige familier. Hendes navn ligger derfor naturligt p\u00e5 l\u00e6berne hos den syge, den ensomme, den \u00e6ngstelige og den, der frygter for sit barn.<\/p>\n\n\n\n Ved korset gav Jesus sin mor til disciplen og disciplen til hende. Kirken har altid set mere i denne scene end omsorgen for Marias fremtid. I disciplen st\u00e5r alle dem, der h\u00f8rer Kristus til. Maria bliver givet til dem som mor.<\/p>\n\n\n\n Maria fik lov at b\u00e6re Kristus, men hun beholdt ham ikke for sig selv. Hun gav ham til verden. Ved brylluppet i Kana rettede hun tjenernes opm\u00e6rksomhed mod ham med ordene: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer.\u00ab Den s\u00e6tning sammenfatter hendes plads i den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n Hun kalder ikke mennesker til at standse ved hende. Hun peger p\u00e5 sin s\u00f8n. Hendes navn er knyttet til hans navn, hendes moderskab til hans komme og hendes liv til hans frelse.<\/p>\n\n\n\n Den 12. september inviterer Kirken os til at udtale navnet Maria med k\u00e6rlighed og tillid. I dette navn m\u00f8der vi en mor, der kender menneskets frygt, og en discipel, der stolede p\u00e5 Gud. Sammen med hende kan vi vende os mod Kristus. Det var ham, hun bar til verden. Det er ham, hun stadig f\u00f8rer os til.<\/p>\n\n\n\n 00-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Mindedag:<\/strong> 12. september<\/p>\n\n\n\n Liturgisk rang:<\/strong> Valgfri mindedag i Den Katolske Kirke.<\/p>\n\n\n\n Dagens betydning:<\/strong> Kirken \u00e6rer navnet Maria, fordi det tilh\u00f8rer Jesu mor, som tog imod Guds kald og gav Kristus til verden. \u00c6ren g\u00e6lder personen Maria og det, Gud gjorde i hendes liv \u2013 ikke navnets bogstaver eller lyd.<\/p>\n\n\n\n Bibelsk baggrund:<\/strong> Englen Gabriel siger til hende: \u00bbFrygt ikke, Maria! For du har fundet n\u00e5de for Gud\u00ab (Luk 1,30). Ved brylluppet i Kana siger Maria om Jesus: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer\u00ab (Joh 2,5).<\/p>\n\n\n\n Historie:<\/strong> Fejringen begyndte lokalt i Spanien i 1500-tallet. Efter befrielsen af Wien den 12. september 1683 lod pave Innocens XI festen udbrede til hele Kirken. Den blev taget ud af den almindelige romerske kalender i 1969 og genindf\u00f8rt som valgfri mindedag af pave Johannes Paul II i 2002.<\/p>\n\n\n\n Katolsk tro:<\/strong> Maria tilbedes ikke. Tilbedelsen tilkommer Gud alene. Katolikker \u00e6rer Maria og beder hende g\u00e5 i forb\u00f8n hos Kristus.<\/p>\n\n\n\n Katekismen:<\/strong> L\u00e6s is\u00e6r Den Katolske Kirkes Katekismus<\/em> nr. 494\u2013495 om Marias ja og hendes moderskab, nr. 971 om \u00e6ren for Maria og nr. 2673\u20132679 om b\u00f8n sammen med Jesu mor.<\/p>\n\n\n\n Kort b\u00f8n:<\/strong> Maria, Jesu mor, bed for os og f\u00f8r os n\u00e6rmere din s\u00f8n.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den 12. september fejrer Kirken Marias hellige navn. Det er navnet p\u00e5 kvinden fra Nazaret, som tog imod Guds ord, bar Kristus til verden og stadig peger p\u00e5 ham: \u00bbG\u00f8r, hvad som helst han siger til jer.\u00ab<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23624,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"F\u00f8r verden kendte hende som Guds Moder, kendte Gud den unge Maria fra Nazaret og kaldte hende ved navn. Den 12. september fejrer Kirken Marias hellige navn. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1244],"tags":[],"class_list":["post-23617","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-maria-jesu-mor"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23617","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23617"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23617\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23626,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23617\/revisions\/23626"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23624"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23617"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23617"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23617"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kort fortalt<\/h3>\n\n\n\n
Et navn er mere end bogstaver<\/h2>\n\n\n\n
Gud kendte hendes navn<\/h2>\n\n\n\n
Et helligt navn<\/h2>\n\n\n\n
Fra Nazaret til Wien<\/h2>\n\n\n\n
Et navn for mennesker i n\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n
Maria beholdt ikke Jesus for sig selv<\/h2>\n\n\n\n
\n
Maria \u2013 navnet, man kan kalde p\u00e5<\/h1>\n\n\n\n
Den 12. september fejrer Kirken Marias hellige navn<\/h2>\n\n\n\n
Maria \u2013 navnet, man kan kalde p\u00e5<\/h1>\n\n\n\n
Den 12. september fejrer Kirken Marias hellige navn<\/h2>\n\n\n\n
Kort fortalt<\/h3>\n\n\n\n
Gud kendte hendes navn<\/h2>\n\n\n\n
Hvorfor kaldes navnet helligt?<\/h2>\n\n\n\n
En gammel mindedag<\/h2>\n\n\n\n
Et navn i gl\u00e6de og n\u00f8d<\/h2>\n\n\n\n
Hun beholdt ikke Jesus for sig selv<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: MARIAS HELLIGE NAVN<\/h3>\n\n\n\n