Vi kan m\u00e6rke en uro, selv n\u00e5r livet tilsyneladende rummer alt, hvad vi beh\u00f8ver. Den katolske tro ser denne l\u00e6ngsel som et spor af Hellig\u00e5ndens virke. Han \u00e5bner mennesket for Gud, b\u00e6rer dets b\u00f8n og f\u00f8rer det mod en frihed, som hverken forbrug, succes eller underholdning kan give.<\/p>\n\n\n\n
Mange mennesker m\u00e6rker en l\u00e6ngsel efter noget, de har sv\u00e6rt ved at s\u00e6tte ord p\u00e5. Arbejde, forbrug, oplevelser og underholdning kan d\u00e6mpe den en tid, men ikke fjerne den. Den katolske tro ser denne uro som et muligt spor af Hellig\u00e5nden, der \u00e5bner mennesket for Gud og kalder det mod et st\u00f8rre liv.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Et menneske kan have meget af det, som skulle g\u00f8re livet godt: et hjem, mennesker at holde af, \u00f8konomisk tryghed og adgang til mere underholdning, end tidligere generationer kunne forestille sig. Alligevel kan der opst\u00e5 en stille uro. Er dette virkelig det hele? Uroen beh\u00f8ver ikke skyldes utaknemmelighed. Den kan v\u00e6re en l\u00e6ngsel efter mening, sandhed og en k\u00e6rlighed, som holder, ogs\u00e5 n\u00e5r livet bliver vanskeligt. Den kan melde sig midt i en almindelig dag, under en s\u00f8vnl\u00f8s nat, efter et d\u00f8dsfald eller i det \u00f8jeblik, hvor en l\u00e6nge \u00f8nsket succes viser sig at v\u00e6re mindre tilfredsstillende end ventet.<\/p>\n\n\n\n
Vi fors\u00f8ger ofte at stille l\u00e6ngslen med noget nyt. Et k\u00f8b, en rejse, en forelskelse, et projekt eller endnu en aften foran sk\u00e6rmen kan for en tid fylde tomrummet. Snart vender stilheden tilbage. Det betyder ikke, at gl\u00e6den ved mennesker, arbejde, mad, musik eller rejser er falsk. Alt dette h\u00f8rer til et godt menneskeliv. Men intet menneske og ingen oplevelse kan b\u00e6re hele v\u00e6gten af vort h\u00e5b. Den katolske tro siger, at mennesket er skabt af Gud og til Gud. Derfor findes der en dybde i os, som intet skabt kan fylde helt. L\u00e6ngslen kan v\u00e6re det f\u00f8rste svage tegn p\u00e5, at Gud allerede er begyndt at virke i et menneske.<\/p>\n\n\n\n
Kirken kalder denne skjulte virken for Hellig\u00e5nden. Ordet kan lyde fremmed og h\u00f8jtideligt for den, der ikke er vokset op med kirkens sprog. Nogle forestiller sig m\u00e5ske en due fra et gammelt maleri eller en ubestemmelig kraft, der h\u00f8rer hjemme i religi\u00f8se oplevelser. Den katolske tro taler langt mere konkret: Hellig\u00e5nden er Gud. Sammen med Faderen og S\u00f8nnen er han den ene Gud, som kristne bekender troen p\u00e5. Han er den tredje person i Treenigheden, selv om ordet \u00bbperson\u00ab her r\u00e6kker langt ud over det, vi normalt mener med et menneskeligt individ.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan fort\u00e6lle om Jesu f\u00f8dsel, hans vandring gennem Galil\u00e6a, m\u00f8derne med de syge og udst\u00f8dte, hans ord, d\u00f8d og opstandelse. Jesus tr\u00e5dte ind i historien som et menneske, der kunne ses og h\u00f8res. Hellig\u00e5nden lader sig ikke beskrive p\u00e5 samme m\u00e5de. Det Nye Testamente giver os intet portr\u00e6t af ham. Vi l\u00e6rer ham at kende gennem det, han g\u00f8r. Han kommer over Maria, f\u00f8rer Jesus ud i \u00f8rkenen, hviler over ham ved d\u00e5ben, gives til apostlene og fylder dem p\u00e5 pinsedagen. Hans virke peger mod Kristus og f\u00f8rer gennem Kristus mennesket til Faderen.<\/p>\n\n\n\n
Hellig\u00e5nden er s\u00e5ledes den skjulte Gud, men han er ikke den fjerne Gud. Han kommer mennesket n\u00e6r og virker i dets indre. Han kan v\u00e6kke et \u00f8nske om at bede hos et menneske, som aldrig f\u00f8r har bedt. Han kan g\u00f8re samvittigheden urolig over noget, man l\u00e6nge har fors\u00f8gt at bortforklare. Han kan give styrke til at bede om tilgivelse eller mod til at v\u00e6lge en anden vej. Vi ser ikke Hellig\u00e5nden, men vi kan undertiden genkende hans spor.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen bruger billeder, n\u00e5r den taler om Hellig\u00e5nden. Han sammenlignes med vind, vand og ild. De tre billeder fort\u00e6ller om bev\u00e6gelse og forandring. Vinden kan ikke ses, men vi h\u00f8rer den i tr\u00e6erne og m\u00e6rker den mod huden. Vandet s\u00f8ger vej, giver liv og slukker t\u00f8rsten. Ilden giver varme og lys og forandrer det, den r\u00f8rer. S\u00e5dan beskrives en Gud, der ikke blot betragter mennesket p\u00e5 afstand, men tr\u00e6der ind i dets liv.<\/p>\n\n\n\n
De ord, som Bibelen bruger om \u00e5nd, understreger denne forbindelse. Det hebraiske ruah<\/em> og det gr\u00e6ske pneuma<\/em> kan betyde b\u00e5de \u00e5nd, vind og \u00e5ndedrag. \u00c5ndedr\u00e6ttet er n\u00e6sten ubem\u00e6rket, selv om det er en foruds\u00e6tning for livet. Det kan ikke gemmes til senere; det m\u00e5 modtages igen og igen. Jesus siger, at vinden bl\u00e6ser, hvorhen den vil. Den kan hverken indfanges eller dirigeres. S\u00e5dan kan mennesket heller ikke r\u00e5de over Hellig\u00e5nden. Vi kan \u00e5bne os for hans virke, men vi kan ikke g\u00f8re ham til vor ejendom eller bruge ham til at give vore egne \u00f8nsker st\u00f8rre autoritet.<\/p>\n\n\n\n Dette adskiller Hellig\u00e5nden fra en stemning. En stemning kommer og g\u00e5r, og religi\u00f8se f\u00f8lelser kan v\u00e6re st\u00e6rke den ene dag og frav\u00e6rende den n\u00e6ste. Hellig\u00e5nden er til stede, ogs\u00e5 n\u00e5r mennesket ikke m\u00e6rker noget s\u00e6rligt. Han kan virke gennem en pludselig klarhed, men ogs\u00e5 gennem mange \u00e5rs langsom forandring. Et mildere sind, st\u00f8rre t\u00e5lmodighed, viljen til at h\u00f8re sandheden og evnen til at tilgive kan v\u00e6re st\u00e6rkere tegn p\u00e5 hans n\u00e6rv\u00e6r end et \u00f8jebliks begejstring.<\/p>\n\n\n\n Beretningen om pinsen fort\u00e6ller, hvad Hellig\u00e5nden g\u00f8r ved mennesker. Jesu disciple havde m\u00f8dt den opstandne Kristus, men frygten holdt dem stadig bag lukkede d\u00f8re. P\u00e5 pinsedagen kom Hellig\u00e5nden over dem, og de gik ud for at tale offentligt om Jesus. Mennesker fra forskellige lande h\u00f8rte budskabet p\u00e5 deres egne sprog. En lille kreds af bange disciple blev begyndelsen p\u00e5 en kirke, som skulle n\u00e5 ud over lande, folkeslag og \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n Hellig\u00e5nden fjernede ikke modstanden, farerne eller disciplenes menneskelige begr\u00e6nsninger. Han gav dem kraft til at g\u00e5 ind i det, de frygtede. Den forskel er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til. Troen er ikke et l\u00f8fte om et liv uden tab, tvivl eller lidelse. Den giver et menneske mulighed for at leve gennem det sv\u00e6re uden at v\u00e6re alene. Hellig\u00e5ndens hj\u00e6lp viser sig ikke altid ved, at problemerne forsvinder. Den kan vise sig ved, at mennesket bliver st\u00e5ende, taler sandt, b\u00e6rer sin sorg og g\u00f8r det rigtige, selv om det koster.<\/p>\n\n\n\n Kirken lever fortsat af den samme \u00c5nd. Uden ham kan troen ende som gamle ord, moralen opleves som fremmede regler og gudstjenesten blive en r\u00e6kke handlinger, hvis betydning er glemt. Hellig\u00e5nden \u00e5bner Jesu ord, s\u00e5 de ang\u00e5r menneskets liv her og nu. Han virker gennem d\u00e5ben, hvor mennesket bliver Guds barn og optages i Kirken, og gennem firmelsen, hvor den d\u00f8bte styrkes til at leve og bekende sin tro. I messen p\u00e5kalder pr\u00e6sten Hellig\u00e5nden over br\u00f8det og vinen, og gennem Jesu indstiftelsesord bliver de Kristi legeme og blod. Hellig\u00e5nden er til stede i hele Kirkens liv, ogs\u00e5 hvor hans virke foreg\u00e5r stille og uden noget opsigtsv\u00e6kkende.<\/p>\n\n\n\n Kristen tro bliver ofte opfattet som en samling forbud. Man m\u00e5 ikke dette, man skal g\u00f8re hint, og Gud synes at st\u00e5 uden for mennesket og udstede sine krav. Den katolske tro fort\u00e6ller, at Gud g\u00f8r mere end at vise mennesket den rette vej. Han giver ogs\u00e5 den hj\u00e6lp, der g\u00f8r det muligt at g\u00e5 den. Gud kr\u00e6ver ikke noget af os, som han selv holder sig p\u00e5 afstand af. Han kommer os i m\u00f8de gennem sin \u00c5nd.<\/p>\n\n\n\n Profeten Ezekiel lader Gud sige, at han vil tage stenhjertet ud af menneskets bryst, give det et hjerte af k\u00f8d og lade sin \u00c5nd bo i det. Det er et st\u00e6rkt billede p\u00e5 en forandring, der g\u00e5r dybere end p\u00e6n opf\u00f8rsel. Gud vil r\u00f8re ved det sted, hvor vore beslutninger, \u00f8nsker og l\u00e6ngsler bliver til. Mennesket f\u00f8lger ikke l\u00e6ngere kun det gode af frygt for straf eller hensyn til sit omd\u00f8mme. Det begynder at \u00f8nske det, Gud \u00f8nsker. Lydigheden f\u00e5r langsomt k\u00e6rlighedens form.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at den indre kamp oph\u00f8rer. Gamle vaner, selviskhed, vrede og frygt forsvinder sj\u00e6ldent p\u00e5 \u00e9n gang. Troen g\u00f8r heller ikke enhver spontan indskydelse rigtig. Hellig\u00e5ndens arbejde i mennesket kan tage et helt liv. Undertiden best\u00e5r fremskridtet blot i, at vi ser vor egen svaghed lidt klarere og holder op med at give andre skylden. Ogs\u00e5 den erkendelse kan v\u00e6re en begyndelse.<\/p>\n\n\n\n Vi forbinder ofte frihed med retten til selv at bestemme. Jo flere valgmuligheder, desto friere f\u00f8ler vi os. Men et menneske kan v\u00e6lge noget, som siden overtager dets liv. Afh\u00e6ngighed begynder ogs\u00e5 med et valg. Vrede kan f\u00f8les berettiget og alligevel holde et menneske fanget i \u00e5revis. Penge giver muligheder, men \u00f8nsket om flere penge kan g\u00f8re livet mindre. Frihed m\u00e5 derfor v\u00e6re mere end muligheden for at f\u00f8lge enhver lyst.<\/p>\n\n\n\n Paulus skriver: \u00bbHvor Herrens \u00e5nd er, d\u00e9r er der frihed.\u00ab Den frihed best\u00e5r i at kunne v\u00e6lge det gode og genkende det som noget, der svarer til vort sande v\u00e6sen. Hellig\u00e5nden g\u00f8r ikke mennesket fremmed for sig selv. Han l\u00f8sner det fra det, der binder og forvr\u00e6nger det, s\u00e5 det kan blive den person, Gud skabte det til at v\u00e6re. En s\u00e5dan frihed vokser langsomt. Den viser sig i evnen til at sige sandheden, holde et l\u00f8fte, afst\u00e5 fra h\u00e6vn, indr\u00f8mme en fejl og tage ansvar for et andet menneske.<\/p>\n\n\n\n Mange mennesker \u00f8nsker at bede, men ved ikke, hvad de skal sige. Nogle har fors\u00f8gt og oplevet, at ordene f\u00f8ltes kunstige. Andre har bedt i \u00e5revis og kommer alligevel ind i perioder, hvor Gud synes tavs. Paulus skriver, at Hellig\u00e5nden kommer os til hj\u00e6lp i vor svaghed og g\u00e5r i forb\u00f8n for os med sukke, der ikke kan udtrykkes i ord. Det betyder, at b\u00f8nnen kan v\u00e6re begyndt, f\u00f8r mennesket selv kan formulere den.<\/p>\n\n\n\n Den ordl\u00f8se l\u00e6ngsel efter Gud kan allerede v\u00e6re en b\u00f8n. Et suk over et liv, der er g\u00e5et sk\u00e6vt, \u00f8nsket om at et andet menneske m\u00e5 blive rask eller den stille erkendelse af, at man har brug for hj\u00e6lp, kan \u00e5bne en d\u00f8r. B\u00f8nnens sandhed afh\u00e6nger ikke af smukke s\u00e6tninger eller st\u00e6rke f\u00f8lelser. Undertiden er den mest \u00e6rlige b\u00f8n blot: \u00bbGud, hvis du er der, s\u00e5 hj\u00e6lp mig.\u00ab Kirken tror, at Hellig\u00e5nden er virksom ogs\u00e5 i denne usikre henvendelse.<\/p>\n\n\n\n Stilheden f\u00e5r derfor en s\u00e6rlig betydning. Den er mere end frav\u00e6ret af lyd. I stilheden holder mennesket en stund op med at forklare, ordne og forsvare sig. Vi beh\u00f8ver ikke fort\u00e6lle Gud, hvem vi er, eller hvordan han skal l\u00f8se vore problemer. Vi kan blive i hans n\u00e6rv\u00e6r, ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke m\u00e6rker det. Hellig\u00e5nden b\u00e6rer b\u00f8nnen og f\u00f8rer mennesket mod Faderen.<\/p>\n\n\n\n Talen om Hellig\u00e5ndens ledelse kr\u00e6ver b\u00e5de ydmyghed og sund d\u00f8mmekraft. Et menneske kan forveksle sine egne \u00f8nsker, sin frygt eller sin vrede med Guds stemme. S\u00e6tningen \u00bbHellig\u00e5nden sagde til mig\u00ab kan blive en m\u00e5de at lukke enhver samtale p\u00e5. Ingen kan diskutere med et menneske, der har gjort sin egen overbevisning til en direkte besked fra Gud.<\/p>\n\n\n\n Bibelen opfordrer derfor de troende til at pr\u00f8ve \u00e5nderne. En indskydelse bliver ikke sand, blot fordi den f\u00f8les st\u00e6rk eller opst\u00e5r under en b\u00f8n. Hellig\u00e5ndens virke kendes p\u00e5 de frugter, det s\u00e6tter: k\u00e6rlighed, gl\u00e6de, fred, t\u00e5lmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. En stemme, der f\u00f8rer til hovmod, foragt, l\u00f8gn eller hensynsl\u00f8shed, m\u00e5 m\u00f8des med mistanke. Sand tro g\u00f8r ikke mennesket stort i egne \u00f8jne. Den \u00e5bner dets blik for Gud og for de mennesker, det har omkring sig.<\/p>\n\n\n\n Hellig\u00e5nden modsiger heller ikke det, Kristus har l\u00e6rt, og som Kirken har f\u00e5et betroet. Det personlige trosliv st\u00e5r ikke alene. Skriften, Kirkens l\u00e6re, b\u00f8nnen og r\u00e5d fra mennesker med erfaring kan hj\u00e6lpe os til at skelne mellem Guds ledelse og vore egne \u00f8nsker. \u00c5nden f\u00f8rer mennesket ind i sandheden, ogs\u00e5 n\u00e5r sandheden g\u00f8r ondt.<\/p>\n\n\n\n Den l\u00e6ngsel, som verden ikke kan stille, kan melde sig som en uro over et liv, der er kommet p\u00e5 afstand af det v\u00e6sentlige. Den kan vise sig som t\u00f8rst efter sandhed, som trang til b\u00f8n eller som en voksende modvilje mod noget, man tidligere accepterede. L\u00e6ngslen er ikke n\u00f8dvendigvis et tegn p\u00e5, at livet er mislykket. Den kan v\u00e6re et tegn p\u00e5, at mennesket er ved at v\u00e5gne.<\/p>\n\n\n\n Materiel tryghed, underholdning, anerkendelse og oplevelser kan give virkelig gl\u00e6de. De kan bare ikke b\u00e6re hele menneskets h\u00e5b. Intet skabt kan indtage Guds plads. Hellig\u00e5nden lader os ane, at menneskets hjerte er \u00e5bent mod noget st\u00f8rre end den verden, vi kan k\u00f8be, m\u00e5le og beherske. Han v\u00e6kker en t\u00f8rst efter sandhed, efter varig k\u00e6rlighed og efter et liv, der ikke slutter ved d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n Ignatius af Antiokia, en kristen biskop fra Kirkens f\u00f8rste \u00e5rhundreder, skrev om et levende og talende vand i sit indre, som sagde: \u00bbKom til Faderen.\u00ab S\u00e5dan beskrev han Hellig\u00e5ndens stille tr\u00e6k i mennesket. Det er en bev\u00e6gelse fremad, hjemad og mod Gud. Den lader os ikke sl\u00e5 os til ro med en tro, der kun best\u00e5r af vaner, h\u00f8jtider og et navn i en kirkebog. Den vil pr\u00e6ge vore valg, vort sprog, brugen af vore penge, forholdet til andre mennesker og m\u00e5den, vi m\u00f8der sygdom, tab og modgang p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n At leve med Hellig\u00e5nden er sj\u00e6ldent en ubrudt r\u00e6kke af store religi\u00f8se oplevelser. Oftest foreg\u00e5r hans arbejde stille gennem et helt liv. Han virker i samvittigheden, \u00e5bner Bibelens ord, b\u00e6rer b\u00f8nnen og giver kraft til at elske, n\u00e5r vore egne kr\u00e6fter slipper op. Nogle gange kommer han som en ild, der bryder frygten. Andre gange som vand, der stille holder troen levende. Ofte er han som \u00e5ndedr\u00e6ttet: n\u00e6sten ubem\u00e6rket og alligevel en foruds\u00e6tning for livet.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske begynder troen ikke med, at mennesket finder Gud. M\u00e5ske begynder den med opdagelsen af, at Gud allerede s\u00f8ger mennesket. Den uro, vi fors\u00f8ger at overd\u00f8ve, kan rumme en invitation. Den l\u00e6ngsel, vi ikke selv kan forklare, kan v\u00e6re et spor af hans n\u00e6rv\u00e6r. Hellig\u00e5nden \u00e5bner mennesket for sandheden, l\u00e6rer det at elske og f\u00f8rer det mod Faderen. Verden kan give os meget godt, men den kan ikke stille denne l\u00e6ngsel. Det kan kun Gud.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Bibelske henvisninger:<\/strong> Joh 3,8; Joh 14,16-17; Rom 8,26; 1 Kor 12,3-11; Gal 5,22-23; ApG 2,1-13.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirkes Katekismus:<\/strong> Hellig\u00e5nden og hans virke behandles samlet i nr. 683\u2013747<\/strong>. Se is\u00e6r nr. 687\u2013690<\/strong> om, hvem Hellig\u00e5nden er, nr. 694\u2013701<\/strong> om symbolerne vand, ild, vind og due samt nr. 731\u2013741<\/strong> om pinsen og \u00c5ndens virke i Kirken. Om \u00c5ndens gaver og frugter: nr. 1830\u20131832<\/strong>. Om d\u00e5ben og firmelsen: nr. 1265\u20131266<\/strong> og 1302\u20131303<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Se ogs\u00e5 Wilfrid Stinissens lille, store bog H\u00f8r vinden bl\u00e6se<\/em>, som i et enkelt og meditativt sprog fort\u00e6ller om Hellig\u00e5nden, b\u00f8nnen, friheden og l\u00e6ngslen efter Gud.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et menneske kan have tryghed, oplevelser og mennesker at holde af og stadig m\u00e6rke, at noget mangler. Den katolske tro ser denne l\u00e6ngsel som et muligt spor af Hellig\u00e5ndens virke. Han \u00e5bner mennesket for Gud og f\u00f8rer det mod en frihed og k\u00e6rlighed, som verden ikke kan give.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23598,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En l\u00e6ngsel efter noget st\u00f8rre kan v\u00e6re et spor af Guds n\u00e6rv\u00e6r og begyndelsen p\u00e5 en tro, der endnu ikke har fundet sine ord. Foto: arnkilde.dk ","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[1284,1279,1278,1281,1283,1280,1282,1285],"class_list":["post-23597","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken","tag-boen","tag-helligaanden","tag-laengsel","tag-omvendelse","tag-pinse","tag-treenigheden","tag-tro","tag-wilfrid-stinissen"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23597","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23597"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23601,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23597\/revisions\/23601"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23598"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23597"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23597"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fra et lukket rum til den \u00e5bne verden<\/h2>\n\n\n\n
Mere end regler<\/h2>\n\n\n\n
En anden frihed<\/h2>\n\n\n\n
B\u00f8nnen, der begynder f\u00f8r ordene<\/h2>\n\n\n\n
Guds stemme eller min egen?<\/h2>\n\n\n\n
L\u00e6ngslen bliver ved<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e6rmere, end vi aner<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: Hvem er Hellig\u00e5nden?<\/h3>\n\n\n\n
\n