NASA har sendt Nancy Grace Roman-rumteleskopet ud i rummet. Det skal unders\u00f8ge, hvorfor universets udvidelse accelererer, og b\u00e6rer navnet p\u00e5 kvinden, der gjorde rumteleskoper til en central del af den moderne astronomi.<\/p>\n\n\n\n
Nancy Grace Roman-rumteleskopet blev opsendt den 30. august 2026. Det skal kortl\u00e6gge enorme dele af himlen og unders\u00f8ge m\u00f8rkt stof, m\u00f8rk energi og universets accelererende udvidelse. Sammen med James Webb og Euclid kan det give et nyt billede af universets historie \u2013 uden at denne viden st\u00e5r i konflikt med Bibelens skabelsestro.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Den 30. august 2026 blev Nancy Grace Roman-rumteleskopet sendt ud i rummet. Efter \u00e5rs udvikling, test og forberedelse begyndte rejsen for et observatorium, der skal unders\u00f8ge nogle af astronomiens st\u00f8rste ul\u00f8ste g\u00e5der. Hvorfor accelererer universets udvidelse? Hvad best\u00e5r det m\u00f8rke stof af? Hvilken kraft ligger bag den m\u00f8rke energi, som synes at pr\u00e6ge st\u00f8rstedelen af universets udvikling? Roman kan ikke p\u00e5 forh\u00e5nd love svarene, men teleskopet kan levere de observationer, som afg\u00f8r, hvilke forklaringer der holder.<\/p>\n\n\n\n
Opsendelsen er ogs\u00e5 en anledning til at l\u00f8fte blikket fra den n\u00e6re hverdag og sp\u00f8rge, hvad det egentlig er for et univers, vi lever i. Rummet omkring os st\u00e5r ikke stille. Galakserne bev\u00e6ger sig, stjerner f\u00f8des og d\u00f8r, og selve rummet mellem fjerne galakser bliver st\u00f8rre. Universet udvider sig, og gennem de seneste milliarder \u00e5r er udvidelsen begyndt at accelerere. Det nye teleskop er bygget til at unders\u00f8ge denne historie over enorme afstande og gennem en stor del af den kosmiske tid.<\/p>\n\n\n\n
Roman slutter sig til James Webb-rumteleskopet og det europ\u00e6iske Euclid. De tre instrumenter ser forskellige sider af det samme univers. Webb unders\u00f8ger de f\u00f8rste stjerner og galakser. Euclid kortl\u00e6gger universets store struktur. Roman skal fotografere meget store omr\u00e5der af himlen og f\u00f8lge supernovaer, galakser og tyngdekraftens virkninger. Sammen kan de f\u00f8re menneskets blik t\u00e6ttere p\u00e5 begyndelsen, selv om begyndelsens dybeste mysterium ligger uden for teleskopernes r\u00e6kkevidde.<\/p>\n\n\n\n
Nancy Grace Roman blev f\u00f8dt i 1925 og voksede op med en st\u00e6rk interesse for stjernerne. Allerede som barn dannede hun en astronomiklub med sine kammerater. Senere uddannede hun sig til astronom p\u00e5 et tidspunkt, hvor kvinder havde vanskeligt ved at opn\u00e5 faste stillinger og forskningsmidler inden for naturvidenskaben. Hun studerede stjerners opbygning og bev\u00e6gelser og udviklede sig til en anerkendt forsker, men oplevede samtidig de begr\u00e6nsninger, som mange kvindelige forskere blev m\u00f8dt med.<\/p>\n\n\n\n
I 1959 kom hun til NASA og blev organisationens f\u00f8rste chef for astronomi. Her fik hun afg\u00f8rende betydning for udviklingen af astronomiske observationer fra rummet. Jordens atmosf\u00e6re beskytter livet, men den forvr\u00e6nger og tilbageholder ogs\u00e5 dele af det lys, som kommer fra universet. Ved at placere teleskoper over atmosf\u00e6ren kunne astronomerne se skarpere og registrere str\u00e5ling, der ellers ikke n\u00e5r jordoverfladen.<\/p>\n\n\n\n
Nancy Grace Roman arbejdede m\u00e5lrettet for, at NASA skulle udvikle et stort rumteleskop, som kunne bruges af astronomer fra mange forskningsmilj\u00f8er. Dette arbejde var med til at bane vejen for Hubble-rumteleskopet, og hun blev siden kendt som \u00bbHubbles mor\u00ab. Hun byggede ikke selv teleskopet og n\u00e5ede heller ikke at se det nye Roman-teleskop f\u00e6rdigt. Hendes betydning l\u00e5 i evnen til at samle forskere, skabe politisk forst\u00e5else og g\u00f8re en ambiti\u00f8s id\u00e9 til et f\u00e6lles videnskabeligt projekt. Hun d\u00f8de i 2018, 93 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n
NASA gav i 2020 det nye rumteleskop hendes navn. Det var f\u00f8rste gang, et af organisationens store astronomiske observatorier blev opkaldt efter en kvinde. Navnet forbinder nutidens udforskning med en forsker, der k\u00e6mpede for selve tanken om at bringe menneskets blik ud over atmosf\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n
Roman har et spejl p\u00e5 omtrent samme st\u00f8rrelse som Hubble-teleskopets, men det kan fotografere et langt st\u00f8rre omr\u00e5de af himlen ad gangen. Hubble har gennem mere end tre \u00e5rtier leveret skarpe billeder af forholdsvis sm\u00e5 udsnit. Roman kan samle tusindvis af s\u00e5danne udsnit til store kort. Det giver astronomerne mulighed for at unders\u00f8ge millioner af galakser og finde f\u00e6nomener, som er for sj\u00e6ldne til at dukke op i sm\u00e5 synsfelter.<\/p>\n\n\n\n
Teleskopet skal blandt andet lede efter supernovaer. Bestemte supernovaer har en kendt lysstyrke og kan derfor bruges som kosmiske afstandsm\u00e5l. Ved at sammenligne, hvor st\u00e6rkt de lyser, hvor langt deres lys er forskudt mod r\u00f8dt, og hvor fjerne deres v\u00e6rtsgalakser er, kan astronomerne f\u00f8lge universets udvidelse gennem tiden. Metoden var central, da forskere i slutningen af 1990\u2019erne opdagede, at udvidelsen accelererer.<\/p>\n\n\n\n
Roman skal ogs\u00e5 unders\u00f8ge, hvordan galakser fordeler sig, og hvordan deres billeder forvr\u00e6nges af tyngdekraften fra stof mellem dem og Jorden. Meget af dette stof kan ikke ses direkte. Det afsl\u00f8rer sig gennem sin tyngdekraft og kaldes m\u00f8rkt stof. Teleskopets store kort kan vise, hvordan det m\u00f8rke stof er fordelt, og hvordan det har p\u00e5virket galaksernes dannelse.<\/p>\n\n\n\n
Missionen omfatter desuden en stor efters\u00f8gning efter planeter omkring andre stjerner. Roman skal bruge en virkning, der kaldes gravitationel mikrolinsning, hvor tyngdekraften fra en stjerne og dens planeter kortvarigt forst\u00e6rker lyset fra en fjernere stjerne. P\u00e5 den m\u00e5de kan teleskopet opdage planeter, som andre metoder har sv\u00e6rt ved at finde. Roman retter s\u00e5ledes b\u00e5de blikket mod universets st\u00f8rste strukturer og mod fjerne verdener i vores egen galakse.<\/p>\n\n\n\n
Universets udvidelse bliver let forestillet som en eksplosion. Et lille punkt spr\u00e6nges, og stof slynges ud i et allerede eksisterende tomrum. Big Bang-teorien beskriver noget andet. Der fandtes ikke et tomt verdensrum, som universet kunne brede sig ud i. Selve rummet udvidede sig, og udvidelsen fandt sted overalt. Big Bang havde derfor intet centrum, som kan udpeges p\u00e5 himlen. Enhver del af det nuv\u00e6rende univers befinder sig i en vis forstand d\u00e9r, hvor begyndelsen fandt sted.<\/p>\n\n\n\n
Om den allerf\u00f8rste br\u00f8kdel af et sekund ved fysikerne meget lidt. De kendte naturlove kan ikke uden videre f\u00f8res helt tilbage til begyndelsen. If\u00f8lge den f\u00f8rende teori gennemgik universet tidligt en kort periode med inflation, hvor rummet udvidede sig i et ufatteligt tempo. Afstanden mellem fjerne omr\u00e5der kunne vokse hurtigere, end lyset bev\u00e6ger sig. Det strider ikke mod relativitetsteorien, fordi lysets fart s\u00e6tter gr\u00e6nsen for bev\u00e6gelse gennem rummet. Under inflationen var det selve rummet, der voksede.<\/p>\n\n\n\n
Universet var derefter br\u00e6ndende varmt og t\u00e6t. I l\u00f8bet af de f\u00f8rste minutter blev de letteste atomkerner dannet. Omkring 380.000 \u00e5r senere var temperaturen faldet s\u00e5 meget, at elektroner kunne bindes til atomkerner, og lyset fik fri passage. En svag rest af dette f\u00f8rste lys kan stadig m\u00e5les som den kosmiske baggrundsstr\u00e5ling. De f\u00f8rste stjerner blev sandsynligvis t\u00e6ndt efter 100 til 200 millioner \u00e5r. Galakser voksede frem, stjerner blev f\u00f8dt og d\u00f8de, og i deres indre blev de grundstoffer skabt, som senere indgik i planeter, levende organismer og mennesker.<\/p>\n\n\n\n
Universets udvidelse har ingen enkelt hastighed som en bil eller et tog. Den beskrives gennem forholdet mellem afstand og hastighed. Jo l\u00e6ngere en fjern galakse befinder sig fra os, desto hurtigere \u00f8ges afstanden som f\u00f8lge af rummets udvidelse. Den nuv\u00e6rende udvidelsesrate angives ofte til omkring 70 kilometer i sekundet for hver megaparsec, svarende til omtrent 3,26 millioner lys\u00e5r. Ved hundrede gange st\u00f8rre afstand bliver hastigheden omtrent hundrede gange s\u00e5 h\u00f8j.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 de allerst\u00f8rste afstande kan rummet mellem os og en galakse vokse s\u00e5 hurtigt, at afstanden \u00f8ges med mere end lysets hastighed. Galaksen bev\u00e6ger sig ikke gennem rummet med denne fart. Det er m\u00e6ngden af rum mellem os og galaksen, der bliver st\u00f8rre. Noget lys fra meget fjerne omr\u00e5der vil derfor aldrig n\u00e5 frem til os. Der findes en kosmisk horisont, og bag den ligger dele af virkeligheden, som intet teleskop nogensinde kan se.<\/p>\n\n\n\n
Udvidelsen m\u00e6rkes ikke p\u00e5 Jorden eller i Solsystemet. Tyngdekraften holder galakser, stjerner og planeter sammen, mens andre kr\u00e6fter holder almindelige genstande sammen. Den kosmiske udvidelse viser sig f\u00f8rst over de enorme afstande mellem galakser og galaksehobe.<\/p>\n\n\n\n
Forskerne er heller ikke enige om den pr\u00e6cise udvidelsesrate. M\u00e5linger af den kosmiske baggrundsstr\u00e5ling peger mod omkring 67 kilometer i sekundet pr. megaparsec, mens m\u00e5linger af bestemte stjerner og supernovaer i det n\u00e6rmere univers ofte giver omkring 73. Forskellen kaldes Hubble-sp\u00e6ndingen. Den kan skyldes vanskeligheder ved m\u00e5lingerne eller v\u00e6re et tegn p\u00e5, at vores beskrivelse af universet mangler noget v\u00e6sentligt. Roman f\u00e5r en vigtig rolle i fors\u00f8get p\u00e5 at afg\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
James Webb-rumteleskopet blev sendt op i december 2021. Dets store spejl og f\u00f8lsomhed over for infrar\u00f8dt lys g\u00f8r det muligt at registrere lys, som har rejst gennem universet i mere end 13 milliarder \u00e5r. Undervejs er lyset blevet strakt af rummets udvidelse og forskudt mod den infrar\u00f8de del af spektret. Webb kan derfor se galakser fra en tid, hvor universet kun var nogle f\u00e5 hundrede millioner \u00e5r gammelt.<\/p>\n\n\n\n
Flere af de tidlige galakser viser sig at v\u00e6re lysere, st\u00f8rre eller mere udviklede, end mange modeller havde forudsagt. Det betyder ikke, at Big Bang-teorien er faldet sammen. Observationerne tyder p\u00e5, at stjerner og galakser kan v\u00e6re dannet hurtigere og under andre forhold, end astronomerne hidtil har regnet med. Webb giver os ikke et fotografi af selve Big Bang. Det viser de f\u00f8rste kapitler, hvor m\u00f8rket blev brudt af stjerner, og galakserne begyndte at samle sig.<\/p>\n\n\n\n
Euclid blev opsendt af Den Europ\u00e6iske Rumorganisation i juli 2023 og har en anden opgave. Hvor Webb ser dybt i udvalgte omr\u00e5der, skal Euclid skabe et tredimensionalt kort over universet. Missionen skal gennem seks \u00e5r observere omkring halvanden milliard galakser og f\u00f8lge den kosmiske struktur gennem omtrent ti milliarder \u00e5rs historie.<\/p>\n\n\n\n
Galakserne danner tr\u00e5de, hobe og enorme n\u00e6sten tomme omr\u00e5der i det kosmiske net. Euclid unders\u00f8ger b\u00e5de galaksernes placering og de sm\u00e5 forvr\u00e6ngninger i deres billeder, som opst\u00e5r, n\u00e5r lyset b\u00f8jes af tyngdekraften fra stof p\u00e5 vejen mod os. P\u00e5 denne m\u00e5de kan astronomerne kortl\u00e6gge m\u00f8rkt stof, der ikke selv udsender lys.<\/p>\n\n\n\n
De tre rumteleskoper har hver sin styrke. Webb ser dybt ind i universets barndom. Euclid kortl\u00e6gger den store kosmiske struktur. Roman skal se b\u00e5de bredt og dybt og f\u00f8lge supernovaer, galakser og tyngdekraftens virkninger. Webb ser de tidlige kapitler, Euclid tegner historiens store kort, og Roman skal m\u00e5le, hvordan udviklingen forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n
Vera C. Rubin-observatoriet i Chile h\u00f8rer ogs\u00e5 med i fort\u00e6llingen, selv om det st\u00e5r p\u00e5 Jorden. Observatoriet er opkaldt efter astronomen Vera Rubin, hvis studier af galaksers rotation blev afg\u00f8rende for erkendelsen af m\u00f8rkt stof. Dets enorme kamera skal fotografere store dele af himlen over den sydlige halvkugle igen og igen. Resultatet bliver en l\u00f8bende registrering af en himmel, som hele tiden forandrer sig.<\/p>\n\n\n\n
Rubin-observatoriet vil opdage supernovaer, asteroider og andre kortvarige f\u00e6nomener i en hidtil uset m\u00e6ngde. Det skal samtidig kortl\u00e6gge galakser og unders\u00f8ge sporene efter m\u00f8rkt stof og m\u00f8rk energi. Gennem ti \u00e5r vender observatoriet tilbage til de samme dele af himlen. Astronomerne f\u00e5r b\u00e5de et kort over universet og en registrering af dets bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske Kirke har sit eget astronomiske forskningsmilj\u00f8. Vatikanets observatorium, Specola Vaticana<\/em>, blev formelt oprettet af pave Leo XIII i 1891, mens Kirkens arbejde med astronomi og tidsberegning r\u00e6kker l\u00e6ngere tilbage. Hoveds\u00e6det ligger ved Castel Gandolfo uden for Rom, og observatoriets forskere arbejder ogs\u00e5 i Arizona. Det vatikanstyrede teleskop VATT st\u00e5r p\u00e5 Mount Graham under en af verdens klare astronomiske himle.<\/p>\n\n\n\n Observatoriets astronomer unders\u00f8ger blandt andet stjerner, galakser, meteoritter og universets opbygning. De publicerer deres resultater i det almindelige videnskabelige milj\u00f8 og arbejder efter de samme faglige krav som deres kolleger ved andre observatorier. Vatikanets observatorium er et konkret forskningssted, hvor pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk bruger teleskoper, laboratorier og matematik til at l\u00e6re skaberv\u00e6rket bedre at kende.<\/p>\n\n\n\n Sagen mod Galileo h\u00f8rer med i historien og skal fort\u00e6lles \u00e6rligt. Den viser, hvor galt det kan g\u00e5, n\u00e5r kirkelig magt, bibelfortolkning, personlige stridigheder og forel\u00f8big videnskabelig viden vikles ind i hinanden. Kirkens astronomiske arbejde i dag viser, at troen ikke beh\u00f8ver frygte en bedre forst\u00e5else af himlen.<\/p>\n\n\n\n Den viden, som Roman og de andre observatorier giver os, st\u00e5r ikke i konflikt med Bibelen. F\u00f8rste Mosebog blev ikke skrevet som en l\u00e6rebog i astronomi, fysik eller geologi. Skabelsesberetningen bruger et religi\u00f8st og poetisk sprog til at fort\u00e6lle, at verden har sit ophav i Gud, at skaberv\u00e6rket er godt, og at mennesket har b\u00e5de v\u00e6rdighed og ansvar. Den redeg\u00f8r ikke for kosmisk inflation, atomernes dannelse eller galaksernes r\u00f8dforskydning.<\/p>\n\n\n\n Naturvidenskaben unders\u00f8ger, hvordan universet har udviklet sig fra en tidlig varm og t\u00e6t tilstand. Den m\u00e5ler lysets b\u00f8lgel\u00e6ngder, beregner galaksers afstande og pr\u00f8ver teorier mod observationer. Dens metoder kan ikke afg\u00f8re, hvorfor der findes noget frem for intet, hvorfor naturlovene eksisterer, eller hvorfor universet lader sig forst\u00e5 gennem matematik og menneskelig fornuft. Det er filosofiske og teologiske anliggender, selv om de v\u00e6kkes af naturvidenskabens resultater.<\/p>\n\n\n\n Big Bang kan heller ikke uden videre identificeres med Guds skabelsesakt. Skabelsen betyder i den kristne tro mere end et f\u00f8rste fysisk \u00f8jeblik. Alt, hvad der findes, modtager sin eksistens fra Gud i hvert \u00f8jeblik. Et univers uden en tidslig begyndelse ville stadig v\u00e6re skabt i denne betydning, ligesom et univers med en begyndelse ikke i sig selv beviser Guds eksistens.<\/p>\n\n\n\n Den belgiske pr\u00e6st og fysiker Georges Lema\u00eetre var en af ophavsm\u00e6ndene til teorien om det ekspanderende univers. Han advarede mod at g\u00f8re kosmologien til et hurtigt gudsbevis. Gud er ikke en forklaring, der anbringes d\u00e9r, hvor forskerne endnu mangler svar. I den katolske tro er Gud grunden til, at universet, naturlovene og den menneskelige fornuft overhovedet findes.<\/p>\n\n\n\n Opsendelsen af Roman er et nyt kapitel i en meget gammel menneskelig bev\u00e6gelse: Vi l\u00f8fter blikket og fors\u00f8ger at forst\u00e5 himlen. Forskellen er, at blikket nu b\u00e6res af et rumteleskop, der kan se millioner af galakser og f\u00f8lge sporene efter kr\u00e6fter, vi endnu kun kender gennem deres virkninger. Teleskopet b\u00e6rer navnet p\u00e5 en kvinde, som brugte sit liv p\u00e5 at g\u00f8re dette blik muligt.<\/p>\n\n\n\n Hvert nyt teleskop g\u00f8r det kendte univers st\u00f8rre og mennesket fysisk mindre. Jorden er en lille planet omkring en almindelig stjerne i en galakse blandt utallige andre galakser. Alligevel sidder mennesker p\u00e5 denne lille planet og bygger instrumenter, der kan opfange lys fra universets f\u00f8rste tid. Atomerne i menneskets krop blev dannet i stjerner, og den menneskelige bevidsthed kan unders\u00f8ge de processer, som skabte disse atomer. Det er vanskeligt at betragte uden undren.<\/p>\n\n\n\n Salmernes Bog kendte ikke til galakser, m\u00f8rk energi eller et univers p\u00e5 omkring 13,8 milliarder \u00e5r. Alligevel rammer dens ord stadig menneskets erfaring foran stjernehimlen: \u00bbN\u00e5r jeg ser din himmel, dine fingres v\u00e6rk, m\u00e5nen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker p\u00e5 det?\u00ab Den moderne astronomi har gjort afstanden st\u00f8rre, men den gamle undren er den samme.<\/p>\n\n\n\n Roman kan sammen med Webb, Euclid og Rubin bringe os t\u00e6ttere p\u00e5 universets f\u00f8rste lys og f\u00f8lge dets udvikling gennem milliarder af \u00e5r. Teleskoperne kan vise, hvor hurtigt galakserne voksede, hvordan usynligt stof samler dem, og hvordan rummets udvidelse har \u00e6ndret sig. De kan ikke fort\u00e6lle, hvorfor virkeligheden overhovedet findes, eller hvorfor et menneske l\u00e6nges efter at forst\u00e5 den. Her er teleskopet og Bibelen ikke rivaler. Teleskopet viser os stadig mere af det skabte. Bibelen fort\u00e6ller, at det skabte har sit ophav i Gud og ikke udg\u00f8r hele virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Opsendt:<\/strong> 30. august 2026.<\/p>\n\n\n\n Organisation:<\/strong> NASA med bidrag fra internationale forskningsmilj\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n Placering:<\/strong> Teleskopet skal observere fra omr\u00e5det omkring Lagrangepunktet L2, cirka 1,5 millioner kilometer fra Jorden.<\/p>\n\n\n\n Spejl:<\/strong> 2,4 meter i diameter \u2013 omtrent samme st\u00f8rrelse som Hubble-rumteleskopets spejl.<\/p>\n\n\n\n Synsfelt:<\/strong> Roman kan fotografere et omr\u00e5de af himlen, der er omkring 100 gange st\u00f8rre end Hubbles, med en tilsvarende detaljerigdom.<\/p>\n\n\n\n Opgaver:<\/strong> Teleskopet skal unders\u00f8ge universets accelererende udvidelse, m\u00f8rk energi, m\u00f8rkt stof, galaksernes udvikling og planeter omkring andre stjerner.<\/p>\n\n\n\n Instrumenter:<\/strong> Et vidvinkelkamera til store kortl\u00e6gninger og en koronagraf, der skal afpr\u00f8ve teknik til at fotografere planeter t\u00e6t p\u00e5 fjerne stjerner.<\/p>\n\n\n\n Navnet:<\/strong> Nancy Grace Roman (1925-2018) var astronom og NASA\u2019s f\u00f8rste chef for astronomi. Hendes arbejde blev afg\u00f8rende for udviklingen af rumteleskoper, og hun blev kendt som \u00bbHubbles mor\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Betydning:<\/strong> Roman skal se b\u00e5de bredt og dybt. Sammen med James Webb og Euclid kan teleskopet give forskerne et mere pr\u00e6cist billede af, hvordan universet har udviklet sig gennem milliarder af \u00e5r.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nancy Grace Roman-rumteleskopet skal unders\u00f8ge m\u00f8rkt stof, m\u00f8rk energi og universets accelererende udvidelse. Sammen med James Webb og Euclid kan det give os et nyt billede af universets historie \u2013 og minde os om, at naturvidenskabens opdagelser ikke st\u00e5r i mods\u00e6tning til Bibelens skabelsestro.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23584,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Astronomen Nancy Grace Roman (1925-2018) blev NASA\u2019s f\u00f8rste chef for astronomi og kendt som \u00bbHubbles mor\u00ab. Det nye Roman-rumteleskop, der b\u00e6rer hendes navn, skal unders\u00f8ge m\u00f8rkt stof, m\u00f8rk energi og universets accelererende udvidelse. Fotoillustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1224],"tags":[1269,1273,1276,1274,1272,1271,1277,1275,1270],"class_list":["post-23583","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-videnskab","tag-astronomi","tag-big-bang","tag-euclid","tag-james-webb","tag-nancy-grace-roman","tag-roman-rumteleskopet","tag-tro-og-videnskab","tag-universet","tag-vatikanets-observatorium"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23583","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23583"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23583\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23666,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23583\/revisions\/23666"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23584"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23583"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23583"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23583"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Bibelen er ingen l\u00e6rebog i astronomi<\/h2>\n\n\n\n
Et st\u00f8rre univers og en st\u00f8rre undren<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: NANCY GRACE ROMAN-RUMTELESKOPET<\/h2>\n\n\n\n