En mand ligger halvd\u00f8d ved vejen. To religi\u00f8se m\u00e6nd ser ham og forts\u00e6tter, mens en fremmed standser. Jesu kendte lignelse handler ikke kun om at hj\u00e6lpe mennesker i n\u00f8d. Den sp\u00f8rger, om vores tro f\u00e5r os til at standse, n\u00e5r et andet menneskes lidelse griber ind i vores planer.<\/p>\n\n\n\n
Den lovkyndige vil vide, hvem han er forpligtet til at elske. Jesus svarer med fort\u00e6llingen om samaritaneren, der hj\u00e6lper den overfaldne mand, som andre er g\u00e5et forbi. N\u00e6sten er ikke en bestemt gruppe mennesker. At v\u00e6re en n\u00e6ste begynder med at se, standse og handle.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Fort\u00e6llingen om den barmhjertige samaritaner begynder med et stort sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbMester, hvad skal jeg g\u00f8re for at arve evigt liv?\u00ab Den lovkyndige kender allerede svaret fra Skriften. Man skal elske Gud af hele sit hjerte, hele sin sj\u00e6l, hele sin styrke og hele sit sind \u2013 og sin n\u00e6ste som sig selv. Jesus bekr\u00e6fter hans svar: G\u00f8r det, s\u00e5 skal du leve.<\/p>\n\n\n\n
Men den lovkyndige forts\u00e6tter. Han vil vide, hvem hans n\u00e6ste er. Det lyder som et rimeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, men rummer ogs\u00e5 et \u00f8nske om at tr\u00e6kke en gr\u00e6nse. Hvem er jeg forpligtet over for? Hvor langt r\u00e6kker mit ansvar? Er min n\u00e6ste min familie, mit folk, mine trosf\u00e6ller eller enhver, jeg m\u00f8der? Bag ordene gemmer sig h\u00e5bet om, at k\u00e6rlighedens krav kan afgr\u00e6nses og g\u00f8res overskueligt.<\/p>\n\n\n\n
Jesus giver ingen definition. Han fort\u00e6ller en historie.<\/p>\n\n\n\n
En mand er p\u00e5 vej fra Jerusalem til Jeriko. Vejen f\u00f8rer gennem et \u00f8de og vanskeligt landskab, hvor r\u00f8vere kunne gemme sig. Manden bliver overfaldet, ber\u00f8vet og sl\u00e5et. R\u00f8verne efterlader ham halvd\u00f8d. Vi f\u00e5r intet at vide om hans navn, tro eller baggrund. Han kan v\u00e6re rig eller fattig, kendt eller ukendt, from eller ligeglad med Gud. Tilbage ligger blot et s\u00e5ret menneske, der ikke l\u00e6ngere kan hj\u00e6lpe sig selv.<\/p>\n\n\n\n
En pr\u00e6st kommer forbi. Han ser manden og g\u00e5r over p\u00e5 den anden side af vejen. Senere kommer en levit og g\u00f8r det samme. Jesus forklarer ikke, hvorfor de g\u00e5r forbi. M\u00e5ske frygter de, at r\u00f8verne stadig befinder sig i n\u00e6rheden. M\u00e5ske vil de undg\u00e5 kontakt med en mand, der kan v\u00e6re d\u00f8d, og dermed p\u00e5drage sig rituel urenhed. M\u00e5ske har de travlt. Ingen af forklaringerne \u00e6ndrer det afg\u00f8rende: De ser ham, men standser ikke.<\/p>\n\n\n\n
De to m\u00e6nd er knyttet til templet og gudstjenesten. De kender loven og ordene om k\u00e6rligheden til Gud og n\u00e6sten. Alligevel forts\u00e6tter de deres vej. Her ligger en advarsel til ethvert troende menneske. Man kan kende b\u00f8nnerne, deltage i messen og tale rigtigt om Gud, samtidig med at man g\u00e5r forbi den, som ligger ved ens vej. Troens ord bliver tomme, hvis de aldrig f\u00e5r h\u00e6nder og f\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n
Den tredje rejsende er samaritaner. For Jesu j\u00f8diske tilh\u00f8rere var samaritaneren ikke en oplagt helt. Forholdet mellem j\u00f8der og samaritanere var pr\u00e6get af religi\u00f8s strid, historisk fjendskab og gensidig mistillid. Samaritaneren tilh\u00f8rte den gruppe, mange helst holdt afstand til. Alligevel er det ham, der f\u00e5r medynk med den s\u00e5rede.<\/p>\n\n\n\n
Han standser ikke ved f\u00f8lelsen. Han g\u00e5r hen til manden, h\u00e6lder olie og vin i hans s\u00e5r og forbinder dem. Han l\u00f8fter ham op p\u00e5 sit ridedyr, bringer ham til et herberg og plejer ham. N\u00e6ste dag betaler han v\u00e6rten og lover at d\u00e6kke yderligere udgifter. Hj\u00e6lpen koster ham tid, penge og besv\u00e6r. Han uds\u00e6tter sin rejse og \u00e6ndrer sine planer for et menneske, han ikke kender.<\/p>\n\n\n\n
Samaritaneren unders\u00f8ger ikke f\u00f8rst, om den s\u00e5rede har fortjent hans hj\u00e6lp. Han sp\u00f8rger ikke, om manden ville have hjulpet ham i en tilsvarende situation. Han forlanger ingen trosbekendelse og ingen taknemmelighed. Han ser et menneske i n\u00f8d, og det er tilstr\u00e6kkeligt.<\/p>\n\n\n\n
Efter fort\u00e6llingen sp\u00f8rger Jesus ikke den lovkyndige, hvem af personerne der var samaritanerens n\u00e6ste. Han sp\u00f8rger, hvem der viste sig som en n\u00e6ste for den overfaldne mand. Dermed flyttes opm\u00e6rksomheden. Den lovkyndige ville vide, hvilke mennesker han var forpligtet til at elske. Jesus viser ham i stedet, hvilket menneske han selv er kaldet til at blive.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6sten er ikke kun den, der bor i n\u00e6rheden, ligner os eller deler vores tro og holdninger. At v\u00e6re en n\u00e6ste er en handling. Det sker, n\u00e5r vi g\u00e5r hen til det menneske, andre g\u00e5r uden om. Kristent ansvar kan ikke begr\u00e6nses til de mennesker, vi f\u00f8ler os trygge ved. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 den ensomme nabo, den fremmede familie, den besv\u00e6rlige sl\u00e6gtning, den syge, den hjeml\u00f8se og den, hvis liv er kommet p\u00e5 tv\u00e6rs.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at \u00e9t menneske kan l\u00f8se al verdens n\u00f8d. Samaritaneren hj\u00e6lper den mand, der ligger foran ham. Han g\u00f8r det, der er muligt, og s\u00f8rger for, at andre kan forts\u00e6tte hj\u00e6lpen. Lignelsen kr\u00e6ver ikke, at vi kan hj\u00e6lpe alle. Den g\u00f8r det sv\u00e6rt at bruge vores begr\u00e6nsninger som undskyldning for aldrig at hj\u00e6lpe nogen.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens gamle fortolkere l\u00e6ste ogs\u00e5 lignelsen som et billede p\u00e5 hele frelsens historie. Den s\u00e5rede mand er mennesket, m\u00e6rket af synden og ude af stand til at redde sig selv. Samaritaneren er Kristus, den forkastede og fremmede, som kommer til den faldne, forbinder hans s\u00e5r og b\u00e6rer ham til et sted, hvor han kan blive helbredt. Herberget blev set som et billede p\u00e5 Kirken, hvor det s\u00e5rede menneske modtages og plejes.<\/p>\n\n\n\n
Denne l\u00e6sning oph\u00e6ver ikke fort\u00e6llingens konkrete krav om at hj\u00e6lpe. Den giver kravet et dybere grundlag. Den kristne viser barmhjertighed, fordi han selv lever af Guds barmhjertighed. F\u00f8r vi bliver bedt om at l\u00f8fte den s\u00e5rede op, m\u00e5 vi erkende, at vi selv er blevet fundet ved vejen. Kristus gik ikke forbi. Han b\u00f8jede sig ned, bar vores byrde og betalte prisen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6stek\u00e6rlighed er mere end anst\u00e6ndig opf\u00f8rsel. Den udspringer af m\u00f8det med Kristus. Vi giver videre af den omsorg, vi selv har modtaget. I den s\u00e5rede m\u00f8der vi samtidig Kristus, som har gjort sig til \u00e9t med de sultne, de syge, de fremmede og de f\u00e6ngslede.<\/p>\n\n\n\n
Jesus afslutter fort\u00e6llingen med ordene: \u00bbG\u00e5 du hen og g\u00f8r liges\u00e5.\u00ab Han efterlader ikke den lovkyndige med en teori, men med en opgave. Vejen til Jeriko findes overalt. Den g\u00e5r gennem familien, arbejdspladsen, menigheden, boligomr\u00e5det og den digitale verden. Langs den ligger mennesker, som er blevet ramt af sygdom, sorg, svigt, fattigdom eller ensomhed.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan ligne pr\u00e6sten og levitten. Vi kan se n\u00f8den, finde en forklaring og g\u00e5 videre. Vi kan ogs\u00e5 lade os standse. Ofte begynder barmhjertigheden i det sm\u00e5: et bes\u00f8g, et m\u00e5ltid, en opringning, en h\u00e5ndsr\u00e6kning eller viljen til at lytte. Det afg\u00f8rende er, at det andet menneskes lidelse f\u00e5r lov til at gribe ind i vores liv.<\/p>\n\n\n\n
Den barmhjertige samaritaner sp\u00f8rger ikke, om den s\u00e5rede tilh\u00f8rer hans kreds. Han g\u00f8r sig selv til den s\u00e5redes n\u00e6ste. Det er lignelsens enkle og kr\u00e6vende budskab: Den n\u00e6ste er ikke f\u00f8rst og fremmest den, vi finder. Det er den, vi v\u00e6lger at v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n TEMA-SIDE:<\/p>\n\n\n\nFaktaboks: Den barmhjertige samaritaner<\/h2>\n\n\n\n
\n