Kort fortalt<\/h3>\n\n\n\n
Den 59 minutter lange BBC-dokumentar fra 2020 foreg\u00e5r p\u00e5 Iowa Correctional Institution for Women, der p\u00e5 optagelsestidspunktet husede mere end 700 indsatte. Stacey Dooley f\u00f8lger blandt andre Judy White, Cheyanne Harris og Barbara Pasa og taler med f\u00e6ngselsledelsen om livstid uden pr\u00f8vel\u00f8sladelse, rehabilitering og hverdagen i f\u00e6ngslet. Filmen er p\u00e5 engelsk og kan ses gratis p\u00e5 YouTube.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Se dokumentaren<\/h2>\n\n\n\n
Videoen kan p\u00e5 grund af YouTubes indlejringsindstillinger ikke afspilles direkte p\u00e5 arnkilde.dk. Dokumentaren varer cirka 59 minutter, er p\u00e5 engelsk og kan ses gratis hos Banijay Documentaries p\u00e5 YouTube.<\/p>\n\n\n\n SE DOKUMENTAREN P\u00c5 YOUTUBE<\/strong><\/a><\/p>\n\n\n\n Stacey Dooley er en britisk journalist, dokumentarist og tv-v\u00e6rt, f\u00f8dt i 1987 i Luton nord for London. Hun kom p\u00e5 tv f\u00f8rste gang i 2008 som deltager i BBC-serien Blood, Sweat and T-shirts<\/em>, hvor unge briter blev konfronteret med arbejdsforholdene i den asiatiske t\u00f8jindustri. Oplevelsen f\u00f8rte til hendes egen dokumentarserie, Stacey Dooley Investigates<\/em>, og siden har hun lavet mere end 70 film om blandt andet b\u00f8rnearbejde, menneskehandel, vold mod kvinder, ekstremisme, krig, psykisk sygdom og livet i f\u00e6ngsler. I 2018 blev hun udn\u00e6vnt til medlem af Order of the British Empire, MBE, for sin indsats inden for britisk tv. Curtis Brown<\/a><\/p>\n\n\n\n Dooley optr\u00e6der ikke som den k\u00f8lige interviewer, der gemmer sig bag en professionel distance. Hun m\u00f8der mennesker med en ligefrem og undertiden n\u00e6sten naiv nysgerrighed, som f\u00e5r dem til at tale \u00e5bent. Hun lytter og viser medf\u00f8lelse, samtidig med at hun stiller de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som situationen kr\u00e6ver. Over for de livstidsd\u00f8mte kvinder undg\u00e5r hun b\u00e5de den hurtige ford\u00f8mmelse og den lette frikendelse. Denne blanding af n\u00e6rhed og direkte tale er en v\u00e6sentlig grund til, at dokumentaren kommer s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 kvinderne og deres forbrydelser.<\/p>\n\n\n\n Stacey Dooley: Locked Up with the Lifers<\/em> foreg\u00e5r p\u00e5 Iowa Correctional Institution for Women i Mitchellville. P\u00e5 optagelsestidspunktet boede der mere end 700 kvinder d\u00f8mt for meget forskellige forbrydelser, fra spiritusk\u00f8rsel til drab. Omkring hver tiende tilh\u00f8rte gruppen af lifers<\/em> \u2013 kvinder, der afsoner livsvarigt f\u00e6ngsel og i flere tilf\u00e6lde er d\u00f8mt uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse.<\/p>\n\n\n\n Det moderne f\u00e6ngsel kostede omkring 80 millioner dollar at opf\u00f8re, men det s\u00e6rlige ved stedet er den m\u00e5de, de indsatte bliver behandlet p\u00e5. Den dav\u00e6rende f\u00e6ngselsleder Sheryl Dahm \u00f8nskede at drive f\u00e6ngslet efter andre principper end dem, man s\u00e6dvanligvis forbinder med det amerikanske f\u00e6ngselssystem. Kvinderne lever under faste rammer og tydelige krav, men f\u00e5r ogs\u00e5 ansvar, arbejde, f\u00e6llesskab og mulighed for at genvinde noget af den selvrespekt, som mange havde mistet l\u00e6nge f\u00f8r f\u00e6ngslingen. Tilgangen har m\u00f8dt kritik fra mennesker, der mener, at kvinder d\u00f8mt for alvorlige forbrydelser bliver behandlet for godt. Prime Video<\/a><\/p>\n\n\n\n Menneskelige f\u00e6ngselsforhold er imidlertid ikke en bel\u00f8nning for uskyld. De bygger p\u00e5 den overbevisning, at straffen kan fratage et menneske dets frihed, men ikke dets v\u00e6rdighed. Kvinderne er d\u00f8mt og indesp\u00e6rret, og samfundet er beskyttet mod dem. Alligevel bliver de behandlet som mennesker, der fortsat kan udvikle sig, tage ansvar og blive anderledes end dem, der engang blev f\u00f8rt gennem f\u00e6ngslets port.<\/p>\n\n\n\n Det mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige ved dokumentaren er kvinderne selv. Flere er d\u00f8mt for nogle af de v\u00e6rste forbrydelser, et menneske kan beg\u00e5, men fremst\u00e5r i dag som rolige, venlige og afbalancerede. De taler eftert\u00e6nksomt, deltager i f\u00e6llesskabet og viser omsorg for hinanden. Havde man m\u00f8dt dem et andet sted uden at kende deres fortid, ville man n\u00e6ppe have forestillet sig, hvad de var d\u00f8mt for.<\/p>\n\n\n\n Det skaber en uro hos seeren. Vi forventer n\u00e6sten, at en morder skal se ud og opf\u00f8re sig som en morder. Forbrydelsen skal helst kunne afl\u00e6ses i ansigtet, stemmen eller bev\u00e6gelserne. Kvinderne passer ikke ind i dette billede. De virker som mennesker, man kunne f\u00f8re en almindelig samtale med, og i flere tilf\u00e6lde ogs\u00e5 som mennesker, man kunne komme til at holde af. Deres fremtr\u00e6den g\u00f8r ikke forbrydelserne mindre alvorlige. Den g\u00f8r dem snarere vanskeligere at forst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Filmen efterlader et st\u00e6rkt indtryk af, at f\u00e6ngslets menneskelige forhold har v\u00e6ret med til at forandre dem. De m\u00f8des med gr\u00e6nser og ansvar, men ogs\u00e5 med tillid og respekt. De lever i et milj\u00f8, som forventer noget af dem og regner med, at de stadig kan blive til noget. Over \u00e5rene synes flere at have opn\u00e5et en ro og selvindsigt, som de ikke havde, da forbrydelserne blev beg\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n En dokumentar kan ikke bevise, at f\u00e6ngslets tilgang alene har skabt denne forandring. Alder, tid, tro, anger og afstanden til det tidligere liv spiller ogs\u00e5 ind. Men filmen viser, hvad der kan ske, n\u00e5r straf ikke bliver ensbetydende med ydmygelse og h\u00e5bl\u00f8shed. Hvis samfundet \u00f8nsker, at straffen skal f\u00f8re til forbedring, m\u00e5 det ogs\u00e5 v\u00e6re villigt til at se den forbedring, der faktisk finder sted.<\/p>\n\n\n\n Filmens vanskeligste m\u00f8de er med Cheyanne Harris, der blev id\u00f8mt livsvarigt f\u00e6ngsel for sin fire m\u00e5neder gamle s\u00f8n Sterlings d\u00f8d. Barnet d\u00f8de efter alvorlig vanr\u00f8gt, mens moderen var dybt afh\u00e6ngig af metamfetamin. Dooley sp\u00f8rger hende direkte, om hun dr\u00e6bte sin s\u00f8n. Harris fort\u00e6ller, at hun svigtede ham under sit stofmisbrug, og at der gik flere dage, hvor hun ikke gik ind til ham. Scenen er ub\u00e6rlig, fordi et forsvarsl\u00f8st barns lidelse ikke kan forklares bort med afh\u00e6ngighed eller et \u00f8delagt liv. Live 95<\/a><\/p>\n\n\n\n Vi m\u00f8der ogs\u00e5 Judy White, der p\u00e5 optagelsestidspunktet havde siddet f\u00e6ngslet i mere end 40 \u00e5r for sin deltagelse i planl\u00e6gningen af et bestillingsdrab. Hun blev d\u00f8mt i 1979. Andre med en mere direkte rolle i sagen fik langt kortere straffe, mens White blev id\u00f8mt livstid uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse. Hendes historie viser, hvor forskelligt ansvar og skyld kan v\u00e6re fordelt, selv om domstolens endelige ord bliver det samme: resten af livet bag murene. West Branch Times<\/a><\/p>\n\n\n\n Ofrene skal fastholdes i fort\u00e6llingen. En kristen tale om barmhjertighed bliver usand, hvis den dr\u00e6bte reduceres til baggrund for gerningsmandens historie. Mord er en grov kr\u00e6nkelse af b\u00e5de menneskets v\u00e6rdighed og Guds bud. Den Katolske Kirkes Katekismus kalder fors\u00e6tligt drab p\u00e5 et uskyldigt menneske en alvorlig synd og fremh\u00e6ver drabet p\u00e5 en \u00e6gtef\u00e6lle som s\u00e6rlig alvorligt, fordi ogs\u00e5 det naturlige b\u00e5nd mellem mennesker brydes.<\/p>\n\n\n\n Et af filmens mest tankev\u00e6kkende m\u00f8der er med Barbara Pasa. Hun var sygeplejerske og blev i 2019 d\u00f8mt for at have dr\u00e6bt sin mand, Tim Pasa. If\u00f8lge dommen blev han bed\u00f8vet med narkosemidlet propofol, hvorefter der blev sat ild til familiens hjem. Hun blev kendt skyldig i b\u00e5de drab og brandstiftelse og id\u00f8mt livstid uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse. Barbara Pasa fastholder sin uskyld. AP<\/a><\/p>\n\n\n\n Under samtalen taler Barbara Pasa om, hvad der vil ske, n\u00e5r<\/strong> hun kommer i himlen. Hun siger ikke hvis<\/em>. Formuleringen falder naturligt og uden synlig tvivl. Stacey Dooley standser op ved hendes sikkerhed og sp\u00f8rger, om hun virkelig tror, at hun kommer i himlen. Det g\u00f8r hun.<\/p>\n\n\n\n R\u00e6kkef\u00f8lgen er vigtig. Det er ikke Dooley, der f\u00f8rer tanken om himlen ind i samtalen. Den kommer fra Barbara Pasa selv. Hun taler som et menneske, der regner med, at den jordiske dom ikke er det sidste ord om hendes liv. For seeren kan sikkerheden virke b\u00e5de overraskende og anst\u00f8delig. Hvordan kan en kvinde, der er d\u00f8mt for at have dr\u00e6bt sin mand, tale s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt om sin plads i himlen?<\/p>\n\n\n\n Scenen r\u00f8rer ved noget centralt i den kristne tro, men den m\u00e5 ikke g\u00f8res lettere, end den er. Barbara Pasas overbevisning er ikke et bevis p\u00e5 hendes uskyld eller frelse, og et menneske kan ikke tilkende sig selv himlen. Den katolske tro l\u00e6rer, at hvert menneske efter d\u00f8den m\u00f8der Kristus i den personlige dom, hvor hele livet bliver lagt frem i sandhed. Frelsen er Guds gave og modtages i tro, n\u00e5de og omvendelse. Katekismen, nr. 1022<\/a><\/p>\n\n\n\n Gud ser hele mennesket. Det betyder ikke, at han overser forbrydelsen eller ser mildt p\u00e5 drabet. Han ser ogs\u00e5 Tim Pasa, hans d\u00f8d og den uret, der blev beg\u00e5et mod ham. Men Gud ser desuden alt det, en domstol ikke kan tr\u00e6nge helt ind i: menneskets samvittighed, frihed, hensigt, selvbedrag, skyld, anger og mulige omvendelse. Intet skjules for ham \u2013 hverken det onde eller den bev\u00e6gelse mod sandhed og forsoning, som andre mennesker aldrig f\u00e5r \u00f8je p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Den kristne kan derfor ikke erkl\u00e6re Barbara Pasa frelst. Men den kristne kan heller ikke erkl\u00e6re hende uden for Guds barmhjertighed. R\u00f8veren, der hang p\u00e5 korset ved siden af Jesus, erkendte sin skyld og vidste, at hans straf var fortjent. Han bad blot om at blive husket, og Kristus svarede: \u00bbI dag skal du v\u00e6re med mig i Paradis.\u00ab Tilgivelsen gjorde ikke forbrydelsen ugjort. Den viste, at selv et menneske ved afslutningen af et skyldbetynget liv kan vende sig mod Gud.<\/p>\n\n\n\n Flere af kvinderne fort\u00e6ller, at de ikke ville kunne udholde en livstidsdom, hvis de ikke bevarede h\u00e5bet om en dag at blive sat fri. For nogle er muligheden meget fjern. For andre er den fjernet af selve dommen. Alligevel giver h\u00e5bet dagene retning. Det f\u00e5r dem til at arbejde, tage ansvar, knytte sig til andre og fors\u00f8ge at blive anderledes end den kvinde, der engang begik forbrydelsen.<\/p>\n\n\n\n Denne del af dokumentaren viser, hvad h\u00e5bl\u00f8shed kan g\u00f8re ved et menneske. Hvis intet, den indsatte foretager sig, nogensinde kan f\u00e5 betydning, risikerer straffen at blive en langsom indre d\u00f8d. Hun kan angre, \u00e6ndre sit liv og bruge \u00e5rtier p\u00e5 at tage ansvar, mens loven p\u00e5 forh\u00e5nd har bestemt, at ingen forandring kan f\u00f8re til en ny vurdering.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at alle livstidsd\u00f8mte b\u00f8r l\u00f8slades. Nogle vil fortsat v\u00e6re farlige, og hensynet til ofrene, de efterladte og samfundets sikkerhed vejer tungt. Muligheden for at f\u00e5 sin sag vurderet er heller ikke det samme som en ret til at blive sat fri. Den betyder, at samfundet ikke p\u00e5 forh\u00e5nd erkl\u00e6rer enhver senere forandring for uden betydning.<\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirkes Katekismus l\u00e6rer, at straffen skal beskytte samfundet og genoprette den orden, forbrydelsen har kr\u00e6nket. Den skal samtidig s\u00e5 vidt muligt bidrage til den d\u00f8mtes forbedring. Straf har dermed ogs\u00e5 et m\u00e5l, der r\u00e6kker ud over geng\u00e6ldelsen. Den d\u00f8mte skal have mulighed for at erkende sin skyld og \u00e6ndre sit liv. Katekismen, nr. 2266<\/a><\/p>\n\n\n\n Dokumentaren viser og omtaler ogs\u00e5 homoseksuelle forhold mellem nogle af de indsatte. Disse indslag er en del af det f\u00e6ngselsliv, Stacey Dooley skildrer, og filmen ledsager dem ikke med en katolsk moralsk vurdering. Det b\u00f8r l\u00e6seren vide p\u00e5 forh\u00e5nd. At arnkilde.dk bringer dokumentaren, er ikke en tilslutning til alle de livsformer og moralske valg, som optr\u00e6der i den. En redaktionel anbefaling betyder, at en film er v\u00e6rd at se og t\u00e6nke over; den betyder ikke, at alt i filmen godkendes.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro skelner mellem mennesket og dets handlinger. Kirken fastholder sin l\u00e6re om \u00e6gteskabet og seksualiteten, samtidig med at Katekismen kr\u00e6ver, at mennesker med homoseksuelle tilb\u00f8jeligheder m\u00f8des med respekt, medf\u00f8lelse og hensyn og beskyttes mod uretf\u00e6rdig forskelsbehandling. Denne v\u00e6rdighed tilkommer ogs\u00e5 kvinderne i f\u00e6ngslet. De skal hverken reduceres til deres seksuelle relationer eller til de forbrydelser, de er d\u00f8mt for. Katekismen, nr. 2357\u20132359<\/a><\/p>\n\n\n\n De homoseksuelle indslag \u00e6ndrer ikke dokumentarens b\u00e6rende tema. Filmen handler f\u00f8rst og fremmest om mennesker, der har mistet deres frihed, og om deres fors\u00f8g p\u00e5 at leve videre med skyld, h\u00e5b og l\u00e6ngslen efter at h\u00f8re til. Det er muligt at v\u00e6re uenig i dele af det viste og samtidig lade sig ber\u00f8re af kvindernes menneskelighed.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00f8der dokumentaren et grundl\u00e6ggende katolsk menneskesyn. Ethvert menneske er skabt i Guds billede, og dette billede udslettes ikke af synden. Det kan vansires og skjules under vold, afh\u00e6ngighed, l\u00f8gn og skyld, men mennesket oph\u00f8rer ikke med at v\u00e6re Guds skabning. Derfor er det muligt at tale om b\u00e5de virkelig skyld og virkelig forandring.<\/p>\n\n\n\n Kvinderne er stadig ansvarlige for det, de har gjort. Deres rolige fremtr\u00e6den kan ikke give de d\u00f8de livet tilbage eller oph\u00e6ve de efterladtes sorg. Men de viser, at et menneske ikke n\u00f8dvendigvis forbliver identisk med den person, der engang begik forbrydelsen. Den v\u00e6rste handling kan pr\u00e6ge resten af et liv, men den beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re det sidste ord om dette menneske.<\/p>\n\n\n\n Troen p\u00e5 omvendelse giver kun mening, hvis mennesket virkelig kan forandre sig. Troen p\u00e5 Guds barmhjertighed giver kun mening, hvis den ogs\u00e5 omfatter den, hvis handlinger v\u00e6kker vores afsky. Troen p\u00e5 Guds dom minder os samtidig om, at barmhjertighed aldrig er ligegyldighed over for sandheden.<\/p>\n\n\n\n Gud ser hele mennesket. Han ser mere end forbrydelsen, men ogs\u00e5 mere end gerningsmandens egen forklaring p\u00e5 den. Han ser offeret, handlingen, ansvaret, angeren og alt det, ingen domstol kan m\u00e5le. Derfor kan den kristne hverken bortforklare skylden eller opgive h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n arnkilde.dk bringer dokumentaren, fordi den viser noget, som let forsvinder i nyheder om drab og lange f\u00e6ngselsstraffe: Den skyldige er stadig et menneske. Kvinderne har beg\u00e5et eller er d\u00f8mt for forbrydelser, som har kostet andre livet og p\u00e5f\u00f8rt familier en sorg, der aldrig kan g\u00f8res ugjort. Alligevel synes flere af dem at v\u00e6re blevet forandret gennem \u00e5rene. F\u00e6ngslets menneskelige forhold, det daglige ansvar og oplevelsen af fortsat at have v\u00e6rdi ser ud til at have givet dem mulighed for at udvikle sider af sig selv, som forbrydelsen ellers ville have skjult for omverdenen.<\/p>\n\n\n\n Dokumentaren giver ikke en katolsk fremstilling af alle de emner, den ber\u00f8rer. Den er v\u00e6rd at bringe, fordi dens st\u00e6rkeste vidnesbyrd er foreneligt med det katolske menneskesyn: Ingen forbrydelse g\u00f8r et menneske v\u00e6rdil\u00f8st, ingen jordisk dom kan se hele mennesket, og ingen b\u00f8r p\u00e5 forh\u00e5nd fratages muligheden for anger, forandring og h\u00e5b.<\/p>\n\n\n\n Gud ser offeret og den uret, der blev beg\u00e5et. Han ser ogs\u00e5 den skyldige, angeren, selvbedraget, kampen og den mulige omvendelse. Han ser hele mennesket. Det er den dybeste grund til, at arnkilde.dk bringer filmen.<\/p>\n\n\n\n Originaltitel:<\/strong> Stacey Dooley: Locked Up with the Lifers<\/em> Stacey Dooley m\u00f8der kvinder, som afsoner livstid for nogle af de v\u00e6rste forbrydelser. Alligevel fremst\u00e5r flere som rolige og afbalancerede mennesker. Dokumentaren viser, hvordan menneskelige f\u00e6ngselsforhold kan give plads til forandring, og hvorfor h\u00e5b og menneskev\u00e6rd ikke oph\u00f8rer ved f\u00e6ngslets port.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23511,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Stacey Dooley i samtale med Judy White, der p\u00e5 optagelsestidspunktet havde tilbragt mere end 40 \u00e5r i f\u00e6ngsel. Familiebillederne p\u00e5 v\u00e6ggen fort\u00e6ller om et liv uden for murene og understreger dokumentarens b\u00e6rende tema: Den d\u00f8mte mister sin frihed, men ikke sit menneskev\u00e6rd eller h\u00e5bet om en dag at vende tilbage.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-23508","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23508","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23508"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23508\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23516,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23508\/revisions\/23516"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23511"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23508"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23508"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23508"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/arnkilde.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/livstid_1536_1024-1024x683.webp\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\nHvem er Stacey Dooley?<\/h2>\n\n\n\n
Et f\u00e6ngsel bygget p\u00e5 en anden tanke<\/h2>\n\n\n\n
De ligner ikke de mennesker, man forventer at m\u00f8de<\/h2>\n\n\n\n
Forbrydelsen m\u00e5 ikke forsvinde<\/h2>\n\n\n\n
Kvinden, der taler om, n\u00e5r hun kommer i himlen<\/h2>\n\n\n\n
H\u00e5bet holder dem oppe<\/h2>\n\n\n\n
De homoseksuelle forhold i f\u00e6ngslet<\/h2>\n\n\n\n
Guds billede udslettes ikke<\/h2>\n\n\n\n
Hvorfor vi bringer dokumentaren<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks<\/h3>\n\n\n\n
V\u00e6rt:<\/strong> Stacey Dooley, britisk journalist og dokumentarist
Instrukt\u00f8r:<\/strong> Tom Stone
Produktion:<\/strong> Wild Pictures for BBC Two
Udgivelses\u00e5r:<\/strong> 2020
Varighed:<\/strong> Cirka 59 minutter
Sprog:<\/strong> Engelsk
Sted:<\/strong> Iowa Correctional Institution for Women, USA
Indhold:<\/strong> Drab, barned\u00f8d, stofmisbrug, brandstiftelse, homoseksuelle relationer og livstidsstraf
Afspilning:<\/strong> Videoen \u00e5bner p\u00e5 YouTube
Se dokumentaren:<\/strong> Banijay Documentaries p\u00e5 YouTube<\/a><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"