De historisk d\u00e5rlige PISA-resultater i Danmark, Tyskland og andre velst\u00e5ende lande kan ikke forklares med skolens problemer alene. De fort\u00e6ller ogs\u00e5 om en kultur, der har sv\u00e6kket fordybelsen, den voksne autoritet og barnets m\u00f8de med n\u00f8dvendige krav. Det er en krise, som hele det voksne samfund b\u00e6rer ansvaret for.<\/p>\n\n\n\n
PISA 2025 viser en alvorlig faglig tilbagegang i store dele af den vestlige verden. Skolerne skal genoprette roen og koncentrationen, men problemerne begynder l\u00e6nge f\u00f8r f\u00f8rste time. Familier, politikere, medier og teknologivirksomheder har skabt en hverdag, hvor b\u00f8rn sk\u00e5nes for modstand og overlades til sk\u00e6rmenes kamp om deres opm\u00e6rksomhed. Den udvikling skal vendes.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
De danske PISA-resultater er de d\u00e5rligste, der hidtil er m\u00e5lt herhjemme. Det kalder naturligt p\u00e5 en debat om folkeskolen, l\u00e6rernes arbejdsvilk\u00e5r, inklusion, frav\u00e6r, uro og undervisningens faglige niveau. Danmark st\u00e5r imidlertid langt fra alene. Ogs\u00e5 Tyskland har i PISA 2025 opn\u00e5et sit d\u00e5rligste resultat siden m\u00e5lingernes begyndelse. De tyske 15-\u00e5rige fik 486 point i naturvidenskab, 465 i l\u00e6sning og 464 i matematik. Tilbagegangen rammer dermed et land med en anden skoletradition, en anden politisk historie og en st\u00e6rk selvforst\u00e5else knyttet til grundighed, uddannelse og faglig kunnen.<\/p>\n\n\n\n
Det samme m\u00f8nster viser sig i mange af de velst\u00e5ende OECD-lande. Gennemsnittet i l\u00e6sning, matematik og naturvidenskab befinder sig nu p\u00e5 det laveste niveau, der hidtil er registreret. Mellem 2015 og 2025 faldt OECD-landenes gennemsnit i matematik med 22 point, mens l\u00e6sef\u00e6rdighederne gennem en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke er blevet stadig svagere. Coronapandemien gjorde skaden st\u00f8rre, men tilbagegangen begyndte tidligere og fortsatte efter skolernes gen\u00e5bning. N\u00e5r forskellige skolesystemer i forskellige lande bev\u00e6ger sig i samme retning, r\u00e6kker forklaringen ud over undervisningsministerier, nationale reformer og lokale besparelser. PISA-resultaterne siger ogs\u00e5 noget om den tid, b\u00f8rnene vokser op i, og om de vestlige samfund, som har formet deres hverdag.<\/p>\n\n\n\n
Danmark og Tyskland kan hver is\u00e6r opstille lange lister over egne fors\u00f8mmelser. Tyskland k\u00e6mper blandt andet med social ulighed og undervisning af b\u00f8rn, der ikke har tysk som deres f\u00f8rste sprog. Danmark har sine problemer med inklusion, l\u00e6rerflugt, skiftende reformer og manglende arbejdsro. Disse forhold skal tages alvorligt, og b\u00f8rn med sproglige eller sociale vanskeligheder skal have reel hj\u00e6lp. Men de nationale forklaringer kan ikke st\u00e5 alene, n\u00e5r tilbagegangen viser sig p\u00e5 tv\u00e6rs af landegr\u00e6nserne. Vi er vidner til en f\u00e6lles kulturel sv\u00e6kkelse af nogle af de egenskaber, som al l\u00e6ring hviler p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Et barn, der skal l\u00e6se en l\u00e6ngere tekst, m\u00e5 kunne blive ved den, selv om meningen ikke viser sig med det samme. Matematik kr\u00e6ver, at flere led holdes samlet i bevidstheden, og at arbejdet forts\u00e6tter efter den f\u00f8rste fejl. Naturvidenskab kr\u00e6ver pr\u00e6cision, nysgerrighed og vilje til at lade virkeligheden korrigere den umiddelbare forestilling. Fagene foruds\u00e6tter dermed opm\u00e6rksomhed, t\u00e5lmodighed, hukommelse, selvbeherskelse og udholdenhed. Skolen skal tr\u00e6ne disse evner, men deres grundlag bliver lagt gennem hele barnets liv.<\/p>\n\n\n\n
Her befinder skolen sig i en kamp, som den ikke kan vinde alene. B\u00f8rn og unge lever midt i en industri, der tjener penge p\u00e5 at afbryde dem. Telefonen tilbyder hele tiden en ny besked, en ny video, et nyt spil eller en ny anledning til at unders\u00f8ge, om nogen har reageret. Stilheden opleves som tom, og ventetiden som noget, der straks skal fyldes ud. Bogen beder l\u00e6seren om at komme til teksten og blive der. Sk\u00e6rmen kommer l\u00f8bende efter brugeren med nye tilbud, hver gang opm\u00e6rksomheden er ved at falde til ro.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnene har ikke skabt denne verden. Det har vi voksne. Vi tager selv telefonen frem ved middagsbordet, afbryder samtalen for at l\u00e6se en besked og s\u00f8ger adspredelse i ethvert ledigt \u00f8jeblik. Derefter sender vi b\u00f8rnene i skole og forventer, at l\u00e6reren kan fastholde deres opm\u00e6rksomhed gennem en hel time. Der er en dyb uoverensstemmelse mellem det liv, vi viser dem, og de egenskaber, vi forlanger, at skolen skal udvikle.<\/p>\n\n\n\n
Kunstig intelligens g\u00f8r udfordringen st\u00f8rre. Teknologien kan v\u00e6re et nyttigt redskab, men den kan ogs\u00e5 fritage eleven for det arbejde, hvor tanken dannes. Hvis maskinen l\u00e6ser teksten, formulerer svaret og ordner argumenterne, kan eleven aflevere et f\u00e6rdigt produkt uden selv at have gennemg\u00e5et den proces, der skulle skabe forst\u00e5elsen. Den, der ikke kan l\u00e6se grundigt og bed\u00f8mme et argument, kan heller ikke gennemskue maskinens fejl. Hj\u00e6lpemidlet bliver da en erstatning for evner, som aldrig blev op\u00f8vet.<\/p>\n\n\n\n
Den vestlige verden har med god grund gjort op med en h\u00e5rd og undertiden ydmygende opdragelse. B\u00f8rn skal behandles med respekt, lyttes til og beskyttes mod overgreb. Men opg\u00f8ret med den autorit\u00e6re voksen har ogs\u00e5 skabt en usikkerhed over for selve autoriteten. Den voksne skal helst motivere, forklare og forhandle, indtil barnet selv oplever kravet som attraktivt. Kedsomhed bliver et p\u00e6dagogisk problem, modstand et tegn p\u00e5 mistrivsel og en d\u00e5rlig karakter noget, som l\u00e6reren straks m\u00e5 st\u00e5 til regnskab for.<\/p>\n\n\n\n
Et barn kan ikke p\u00e5 forh\u00e5nd kende v\u00e6rdien af alt det, det skal l\u00e6re. Det ved endnu ikke, hvorfor det skal l\u00e6se en vanskelig bog, \u00f8ve grammatik, l\u00e6re tabeller eller arbejde videre med en opgave, der ikke lykkes ved f\u00f8rste fors\u00f8g. Den voksne m\u00e5 b\u00e6re denne viden p\u00e5 barnets vegne og fastholde kravet, indtil barnet selv kan se meningen. Det er hverken kulde eller magtud\u00f8velse. Det er omsorg i en form, som f\u00f8rst forst\u00e5s fuldt ud senere.<\/p>\n\n\n\n
Alt for mange voksne er blevet bange for barnets utilfredshed. Vi vil gerne v\u00e6re forst\u00e5ende, rummelige og n\u00e6rv\u00e6rende, men omsorgen mister sin retning, hvis den altid s\u00f8ger at fjerne modstanden. Den voksne k\u00e6rlighed viser sig ogs\u00e5 ved at sige: Du skal g\u00e5 i skole. Du skal l\u00e6gge telefonen v\u00e6k. Du skal tale ordentligt til din l\u00e6rer. Du skal g\u00f8re arbejdet f\u00e6rdigt. Du skal pr\u00f8ve igen. Det kr\u00e6ver mere mod at fastholde et k\u00e6rligt krav end at give efter. Barnets \u00f8jeblikkelige lettelse m\u00e5 ikke forveksles med barnets langsigtede bedste.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldrene har b\u00e5de ret og pligt til at interessere sig for undervisningen og reagere, hvis deres barn behandles urimeligt. Men forholdet mellem hjem og skole har \u00e6ndret sig. L\u00e6reren opleves let som en leverand\u00f8r, der skal sikre barnets faglige succes og daglige tilfredshed. Hvis barnet ikke l\u00e6rer nok, keder sig eller f\u00e5r en d\u00e5rlig karakter, rettes kravet mod skolen. Sj\u00e6ldnere sp\u00f8rges der til barnets egen indsats, s\u00f8vn, frav\u00e6r, sk\u00e6rmforbrug eller arbejdsro i hjemmet.<\/p>\n\n\n\n
Denne kundet\u00e6nkning sv\u00e6kker l\u00e6rerens mulighed for at l\u00f8se sin opgave. Eleven er ikke skolens kunde. Eleven er et ungt menneske med ret til undervisning, kundskaber og tydelige krav. L\u00e6reren skal m\u00f8de barnet med respekt og tage hensyn til dets foruds\u00e6tninger, men l\u00e6reren skal ogs\u00e5 kunne lede et klassev\u00e6relse og forvente, at eleverne lytter, arbejder og tager hensyn til f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n
Undervisningen kan ikke hele tiden konkurrere med underholdningsindustrien. Nogle kundskaber erhverves gennem gentagelse. Nogle tekster er vanskelige. Nogle opgaver er ensformige. Man l\u00e6rer at spille et instrument ved at \u00f8ve skalaer, og man l\u00e6rer at l\u00e6se ved at l\u00e6se. P\u00e6dagogisk dygtighed har stor betydning, men ingen metode kan oph\u00e6ve n\u00f8dvendigheden af \u00f8velse. Vi har i \u00e5revis talt om b\u00f8rnenes motivation. Nu m\u00e5 vi ogs\u00e5 tale om deres pligt. Et samfund kan ikke bygge sin skole p\u00e5, at enhver opgave f\u00f8rst skal v\u00e6kke lyst. Dannelse begynder ofte med noget, man endnu ikke har l\u00e6rt at holde af.<\/p>\n\n\n\n
De vestlige lande r\u00e5der over en rigdom, som tidligere generationer knap kunne forestille sig. Skolerne har adgang til uddannede l\u00e6rere, moderne bygninger, specialister, hj\u00e6lpemidler og n\u00e6sten ubegr\u00e6nsede m\u00e6ngder information. Alligevel bliver de faglige resultater d\u00e5rligere. Det b\u00f8r g\u00f8re os varsomme over for forestillingen om, at enhver udfordring kan l\u00f8ses med en ny l\u00e6ringsplatform, endnu et digitalt redskab eller den n\u00e6ste store reform.<\/p>\n\n\n\n
Penge og personale har stor betydning, is\u00e6r p\u00e5 skoler med omfattende sociale problemer. Men undervisning kr\u00e6ver ogs\u00e5 en kulturel jordbund. Hvis der ikke l\u00e6ses i hjemmet, hvis barnet mangler s\u00f8vn, hvis l\u00e6reren omtales som en modstander, og hvis enhver gr\u00e6nse udl\u00f8ser en for\u00e6ldreklage, bliver skolens opgave n\u00e6sten umulig. Staten kan stille en skolebygning til r\u00e5dighed. Den kan ikke vedtage sig til et hjem med samtale, b\u00f8ger, faste sengetider og voksne, der viser interesse for barnets arbejde.<\/p>\n\n\n\n
Velstanden kan endda skjule tabet af kundskaber. Regnemaskinen foretager udregningen, navigationsanl\u00e6gget finder vejen, s\u00f8gemaskinen erstatter hukommelsen, og kunstig intelligens leverer formuleringen. Men et menneske, der overlader stadig mere af sin t\u00e6nkning til maskiner, risikerer at miste evnen til at bed\u00f8mme de svar, maskinerne giver. Adgang til information er ikke det samme som viden, og et hurtigt svar er ikke det samme som forst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n
PISA-resultaterne handler derfor om mere end arbejdsmarked, produktivitet og international konkurrenceevne. Et demokrati beh\u00f8ver borgere, der kan l\u00e6se l\u00e6ngere end en overskrift, f\u00f8lge en sammenh\u00e6ng og skelne et argument fra en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig p\u00e5virkning. Den, der m\u00f8der verden gennem korte opslag, l\u00f8srevne billeder og ophidsede udtalelser, bliver lettere at manipulere. Sv\u00e6kkede l\u00e6sef\u00e6rdigheder sv\u00e6kker ogs\u00e5 demokratiets modstandskraft.<\/p>\n\n\n\n
Den offentlige debat leder efter l\u00f8sninger, som politikere og skoler kan gennemf\u00f8re. Det er forst\u00e5eligt, fordi staten kan \u00e6ndre lovgivning, uddanne l\u00e6rere og tilf\u00f8re ressourcer. Men en \u00e6rlig samtale om PISA-resultaterne m\u00e5 ogs\u00e5 handle om familien. For\u00e6ldrene har et ansvar, som ingen skole kan overtage.<\/p>\n\n\n\n
Det ansvar kr\u00e6ver ingen l\u00e6reruddannelse. Det best\u00e5r i at sende barnet udhvilet og til tiden i skole, f\u00f8lge dets frav\u00e6r, interessere sig for skolearbejdet, begr\u00e6nse telefonen og tale respektfuldt om l\u00e6rerne. Det best\u00e5r i at l\u00e6se med barnet, f\u00f8re samtaler og lade det opleve, at b\u00f8ger og kundskaber har v\u00e6rdi i hjemmet. En l\u00e6rer kan undervise i l\u00e6sning. Familien viser gennem sit eget liv, om l\u00e6sning er noget, voksne mennesker g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Familiernes vilk\u00e5r er forskellige. Nogle for\u00e6ldre k\u00e6mper med sygdom, fattigdom, sproglige vanskeligheder eller et arbejdsliv, som efterlader meget lidt overskud. Her har samfundet pligt til at hj\u00e6lpe. B\u00f8rn skal ikke betale prisen for forhold, de ikke selv har valgt. Social forst\u00e5else m\u00e5 dog ikke f\u00f8re til den opfattelse, at ansvar i sig selv er urimeligt. Omsorg og forventninger h\u00f8rer sammen.<\/p>\n\n\n\n
Et menneskes v\u00e6rdi kan aldrig afl\u00e6ses af et PISA-resultat. Barnet har sin v\u00e6rdighed, f\u00f8r det kan l\u00e6se, regne eller best\u00e5 en pr\u00f8ve, fordi det er skabt i Guds billede. En international unders\u00f8gelse kan m\u00e5le bestemte faglige evner. Den kan ikke m\u00e5le samvittighed, trofasthed, barmhjertighed, fantasi eller evnen til at elske.<\/p>\n\n\n\n
Barnets v\u00e6rdighed forpligter os samtidig til at tage dets evner alvorligt. Barnet er skabt med fornuft og frihed, og disse gaver skal udvikles. Kristen opdragelse g\u00e5r ikke ud p\u00e5 at fjerne enhver vanskelighed fra barnets vej. Den skal hj\u00e6lpe barnet til at bruge sin frihed ansvarligt, v\u00e6lge det gode og holde fast, ogs\u00e5 n\u00e5r lysten forsvinder.<\/p>\n\n\n\n
Kirken kalder for\u00e6ldrene barnets f\u00f8rste og vigtigste opdragere. Det g\u00f8r ikke hjemmet til en skole og for\u00e6ldrene til fagl\u00e6rere. Det betyder, at familien l\u00e6gger det menneskelige fundament, som undervisningen m\u00e5 bygge videre p\u00e5: tillid, sprog, arbejdsomhed, selvbeherskelse, respekt og erfaringen af at v\u00e6re elsket uden at v\u00e6re centrum for alting.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 den kristne tro kr\u00e6ver den opm\u00e6rksomhed, vores kultur er ved at miste. Man kan ikke forst\u00e5 en bibelsk tekst, f\u00f8lge en pr\u00e6diken eller deltage modent i liturgien, hvis enhver stilhed opleves som tomhed. B\u00f8nnen l\u00e6rer mennesket at standse, lytte og blive i noget, som ikke straks leverer en bel\u00f8nning. Tro og undervisning er forskellige, men begge foruds\u00e6tter et menneske, som kan rette sin opm\u00e6rksomhed mod noget st\u00f8rre end den n\u00e6ste indskydelse.<\/p>\n\n\n\n
Skolerne skal handle. Telefonerne b\u00f8r v\u00e6k fra undervisningen. L\u00e6reren skal have myndighed til at lede klassen. De grundl\u00e6ggende kundskaber skal have mere tid, og b\u00f8rn med faglige eller sproglige vanskeligheder skal hj\u00e6lpes tidligt. Ro, l\u00e6sning, regning, skrivning og gentagelse m\u00e5 igen betragtes som skolens kerne. Politikerne b\u00f8r samtidig holde op med at bruge hver ny PISA-unders\u00f8gelse som anledning til endnu en stor reform. Skolen har v\u00e6ret udsat for rigeligt med skiftende m\u00e5l, dokumentationskrav, projekter og digitale l\u00f8fter. Den har brug for retning, stabilitet og tillid til den fagligt dygtige l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n
Den afg\u00f8rende forandring kan ikke gennemf\u00f8res ved lov. Den begynder, n\u00e5r voksne igen t\u00f8r opdrage. Familien m\u00e5 generobre tiden fra sk\u00e6rmene. For\u00e6ldrene m\u00e5 st\u00e5 sammen med l\u00e6reren om rimelige krav. Skolen m\u00e5 fastholde, at kundskaber kr\u00e6ver arbejde. Samfundet m\u00e5 holde op med at bilde b\u00f8rn ind, at ethvert ubehag er farligt, og at enhver modstand b\u00f8r fjernes.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8rnene er ikke blevet ringere mennesker. De er vokset op i en kultur, som har gjort det vanskeligere at samle opm\u00e6rksomheden, udholde kedsomheden og forts\u00e6tte gennem modstand. Ansvaret tilh\u00f8rer os, der har skabt deres verden. PISA-resultaterne er skolens karakterbog, men de er ogs\u00e5 vores. De fort\u00e6ller, at et samfund kan blive rigere p\u00e5 hj\u00e6lpemidler og fattigere p\u00e5 kundskaber. De viser, at frihed uden opdragelse ikke g\u00f8r barnet frit, og at omsorg uden krav ikke forbereder det p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n
Vesten m\u00e5 genopdage, at anstrengelse ikke er en straf. Den er vejen til at mestre noget, forst\u00e5 noget og blive myndig. Et barn, der l\u00e6rer at l\u00e6se en vanskelig bog, l\u00f8se en kr\u00e6vende opgave og pr\u00f8ve igen efter et nederlag, f\u00e5r mere end gode testresultater. Det opdager, at det kan vokse ud over sin f\u00f8rste modvilje og blive i stand til noget, der f\u00f8r syntes umuligt.<\/p>\n\n\n\n
Det skylder vi b\u00f8rnene at l\u00e6re dem.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\nFaktaboks: PISA 2025<\/h2>\n\n\n\n
\n