Siraks Bog handler om det liv, de fleste mennesker faktisk lever: om familien, venskabet, arbejdet, pengene, sygdommen, alderdommen og d\u00f8den. Den gamle visdomsl\u00e6rer fra Jerusalem viser, at forholdet til Gud bliver synligt i vores m\u00e5de at tale, v\u00e6lge og behandle andre mennesker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Siraks Bog blev skrevet omkring 180 f.Kr. og h\u00f8rer i Den Katolske Kirke til Det Gamle Testamente. Den samler erfaringer om n\u00e6sten alle sider af menneskelivet og forbinder dem med \u00e6refrygten for Gud. Bogens s\u00e6rlige v\u00e6rdi ligger i dens jordn\u00e6re blik p\u00e5 troen: Visdom er noget, der skal leves.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Nogle af Bibelens b\u00f8ger f\u00f8rer os gennem kongers fald, profeters opg\u00f8r, folkets vandring og Guds indgriben i historiens store bev\u00e6gelser. Siraks Bog bev\u00e6ger sig t\u00e6ttere p\u00e5 det almindelige menneskeliv. Den s\u00e6tter sig ved k\u00f8kkenbordet og lytter til samtalen mellem generationerne. Den f\u00f8lger mennesket ind i hjemmet, ud blandt vennerne, hen til den fattige og ind i sygev\u00e6relset. Den ved, hvor megen skade et uovervejet ord kan g\u00f8re, hvor vanskeligt det er at kende en sand ven, og hvor let penge og anseelse kan fordreje d\u00f8mmekraften. Den taler om opdragelse, \u00e6gteskab, g\u00e6stebud, arbejde, sygdom, l\u00e6ger, sorg, alderdom og d\u00f8d. Intet er for sm\u00e5t til at h\u00f8re hjemme i forholdet til Gud, fordi mennesket m\u00f8der ham gennem det liv, det faktisk har f\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
Her ligger en stor del af bogens v\u00e6rdi. Troen bliver ikke kun alvorlig, n\u00e5r mennesket tr\u00e6der ind i kirken, folder h\u00e6nderne eller besk\u00e6ftiger sig med teologiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den bliver ogs\u00e5 pr\u00f8vet i hjemmet, i samtalen og i omgangen med mennesker, som kr\u00e6ver vores t\u00e5lmodighed. Et menneske kan bekende den rette tro og samtidig \u00f8del\u00e6gge andre med sin tunge. Det kan bringe sit offer til Gud og alligevel vende ryggen til den fattige. Det kan kende lovens ord uden at have l\u00e6rt selvbeherskelse, taknemmelighed og barmhjertighed. Hos Sirak bliver troens sandhed synlig i menneskets karakter: i dets m\u00e5de at tale p\u00e5, dets evne til at lytte, dets troskab over for familie og venner og dets vilje til at tage ansvar for den, der st\u00e5r svagere.<\/p>\n\n\n\n
Bogen blev skrevet omkring 180 f.Kr. af Jesus ben Sirak, en j\u00f8disk skriftl\u00e6rd og visdomsl\u00e6rer i Jerusalem. Han levede i en tid, hvor den gr\u00e6ske kultur satte et st\u00e6rkt pr\u00e6g p\u00e5 den j\u00f8diske verden. Nye tanker, livsformer og idealer tr\u00e6ngte sig p\u00e5, og den nedarvede tro kunne let komme til at fremst\u00e5 gammel og fremmed for en yngre generation. Sirak fors\u00f8gte at vise, at Israels tro rummede en visdom, som kunne b\u00e6re et helt menneskeliv. Guds lov var for ham ikke et st\u00f8vet levn fra fortiden. Den var en vej gennem nutiden.<\/p>\n\n\n\n
Siraks barnebarn oversatte senere v\u00e6rket fra hebraisk til gr\u00e6sk og skrev det forord, som stadig st\u00e5r i Bibelen. Han \u00f8nskede at g\u00f8re sin bedstefars undervisning tilg\u00e6ngelig for j\u00f8der, der levede uden for hjemlandet og ikke l\u00e6ngere havde hebraisk som deres naturlige sprog. Allerede bogens tilblivelse fort\u00e6ller dermed noget v\u00e6sentligt om troens overlevering. Den skal modtages, forst\u00e5s, overs\u00e6ttes og gives videre. Hver generation m\u00e5 l\u00e6re dens sprog og opdage, hvordan gammel visdom kan tale sandt under nye forhold. Hvis overleveringen standser, bliver troen tavs. Hvis den formes efter enhver ny tids smag, mister den sin egen stemme.<\/p>\n\n\n\n
Siraks Bog fik siden det latinske navn Ecclesiasticus<\/em>, som kan gengives med \u00bbkirkebogen\u00ab. Navnet vidner om, hvor flittigt den blev brugt i Kirkens undervisning. Den var egnet til at danne mennesker, fordi den forbandt bekendelsen af Gud med livets konkrete pligter. De store trosord skulle s\u00e6tte sig spor i den m\u00e5de, mennesket levede p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Et af de ord, der vender tilbage gennem hele bogen, er gudsfrygt. For moderne mennesker kan udtrykket lyde m\u00f8rkt, som om det religi\u00f8se liv skulle bygge p\u00e5 angst for Gud og frygt for straf. Hos Sirak betyder gudsfrygt f\u00f8rst og fremmest \u00e6refrygt, tillid og erkendelsen af, at Gud er Gud, og at mennesket ikke selv er tilv\u00e6relsens centrum. \u00c6refrygten befrier mennesket fra forestillingen om, at det kan skabe sandheden efter egne behov. Den l\u00e6rer os at modtage livet, loven og n\u00e6sten som virkeligheder, vi skylder et svar.<\/p>\n\n\n\n Den form for gudsfrygt g\u00f8r ikke mennesket mindre. Den s\u00e6tter det p\u00e5 dets rette plads og giver tilv\u00e6relsen retning. Den, der ved, at livet er modtaget, kan l\u00e6re taknemmelighed. Den, der anerkender en m\u00e5lestok uden for sig selv, kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sine egne fejl. Den, der b\u00f8jer sig for Gud, beh\u00f8ver ikke kr\u00e6ve, at andre b\u00f8jer sig for ham. Ydmyghed er hos Sirak ikke selvudslettelse. Den er sandheden om mennesket: stort, fordi det er skabt og elsket af Gud, og begr\u00e6nset, fordi det er skabt og ikke selv er Gud.<\/p>\n\n\n\n I en tid, hvor mennesket ofte forventes at opfinde sig selv og skabe sin egen betydning, kan denne tale virke kr\u00e6vende. Ogs\u00e5 Siraks samtid beundrede magt, dannelse, rigdom og anseelse. Han minder l\u00e6seren om, at evnen til at beherske sig selv er st\u00f8rre end evnen til at imponere andre. Visdom m\u00e5les ikke alene p\u00e5, hvad et menneske ved. Den viser sig i, hvad det elsker, hvordan det v\u00e6lger, og hvem der m\u00e5 betale prisen for dets valg.<\/p>\n\n\n\n Sirak vender ofte tilbage til menneskets tale. Et ord kan skabe fred, \u00e5bne en d\u00f8r og genoprette et forhold. Det kan ogs\u00e5 sprede mistanke, r\u00f8be en hemmelighed og s\u00e5re et menneske p\u00e5 en m\u00e5de, som ingen senere undskyldning helt kan g\u00f8re ugjort. Bogen blev skrevet l\u00e6nge f\u00f8r aviser, radio og sociale medier, men dens advarsler har sj\u00e6ldent v\u00e6ret mere aktuelle. Aldrig har s\u00e5 mange mennesker kunnet tale s\u00e5 hurtigt til s\u00e5 mange, og aldrig har afstanden mellem den f\u00f8rste impuls og den offentlige meddelelse v\u00e6ret kortere.<\/p>\n\n\n\n Hos Sirak er beherskelsen af tungen et \u00e5ndeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Ordene afsl\u00f8rer noget af det, vi b\u00e6rer i os, og de former de f\u00e6llesskaber, vi lever i. Sladder kan forkl\u00e6de sig som omsorg, h\u00e5rdhed som \u00e6rlighed og foragt som humor. Den vise er ikke n\u00f8dvendigvis den, der altid har et svar parat. Den vise ved ogs\u00e5, hvorn\u00e5r tavsheden beskytter et andet menneskes v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n Denne forsigtighed m\u00e5 ikke forveksles med fejhed. Sandheden skal siges, og uretten skal kunne n\u00e6vnes ved navn. Sirak l\u00e6rer os samtidig, at sandheden ikke giver ret til at ydmyge. Et sandt ord kan udtales med det skjulte \u00f8nske at skade, triumfere eller h\u00e6ve sig over et andet menneske. Derfor begynder den ansvarlige tale med en unders\u00f8gelse af hjertet: Hvorfor \u00f8nsker jeg at sige dette, og hvad vil mine ord g\u00f8re ved den, der h\u00f8rer dem?<\/p>\n\n\n\n Det samme realistiske blik findes i bogens undervisning om venskabet. Sirak er uden sentimentalitet. Mange samler sig om et menneske, s\u00e5 l\u00e6nge bordet er d\u00e6kket, anseelsen intakt og livet let. Den sande ven viser sig, n\u00e5r vanskelighederne kommer. Venskabet kr\u00e6ver tid, pr\u00f8velse, diskretion og troskab. Fortrolighed kan ikke kr\u00e6ves efter det f\u00f8rste m\u00f8de, og en hemmelighed m\u00e5 ikke gives til enhver, der virker venlig.<\/p>\n\n\n\n Det sande venskab er v\u00e6rdifuldt, fordi mennesket har brug for steder, hvor det ikke beh\u00f8ver at optr\u00e6de, konkurrere eller forsvare sig. En ven kan sige sandheden uden at ydmyge og blive st\u00e5ende, n\u00e5r andre g\u00e5r. Vennen er ingen erstatning for Gud, men kan blive et af de steder, hvor Guds trofasthed f\u00e5r menneskelig skikkelse. I et samfund med utallige kontakter og megen ensomhed taler Sirak med en s\u00e6rlig tyngde. Antallet af forbindelser fort\u00e6ller intet sikkert om et menneskes venskaber. Det afg\u00f8rende er, hvem der bliver, n\u00e5r der ikke l\u00e6ngere er noget at hente.<\/p>\n\n\n\n Sirak ved samtidig, at et venskab kan g\u00e5 tabt gennem sladder, svigt og brudt fortrolighed. Et menneske kan tilgive og alligevel have mistet den tryghed, som gjorde fortroligheden mulig. Derfor skal venskabet beskyttes, mens det findes. Det er en gave, der kr\u00e6ver omhu.<\/p>\n\n\n\n Blandt bogens st\u00e6rkeste afsnit st\u00e5r formaningen om at \u00e6re sin far og mor. Sirak taler is\u00e6r til det voksne barn, hvis for\u00e6ldre er blevet gamle, sv\u00e6kkede og m\u00e5ske vanskelige at forst\u00e5. Selv n\u00e5r farens forstand svigter, skal barnet b\u00e6re over med ham, hedder det i bogens tredje kapitel. Det fjerde bud f\u00f8res dermed ind i den fase af livet, hvor k\u00e6rligheden kan koste tid, t\u00e5lmodighed og afkald.<\/p>\n\n\n\n Ordene rammer ind i et samfund, som ofte vurderer mennesker efter deres selvst\u00e6ndighed, hastighed og nytte. Det gamle menneske kan langsomt miste alt det, omverdenen bel\u00f8nner, uden at miste sin v\u00e6rdighed. Sirak minder os om, at b\u00f8rn ikke kun skylder deres for\u00e6ldre varme f\u00f8lelser. De skylder dem ogs\u00e5 troskab, n\u00e5r rollerne vendes, og barnet m\u00e5 tage ansvar for den, som engang bar det.<\/p>\n\n\n\n Familielivet kan v\u00e6re pr\u00e6get af svigt, misbrug og s\u00e5r, der aldrig helt heler. At \u00e6re sine for\u00e6ldre kr\u00e6ver ikke, at ondskab ben\u00e6gtes, eller at n\u00f8dvendige gr\u00e6nser opgives. Buddet fastholder, at mennesket kommer fra nogen. Ingen har givet sig selv livet. Denne sandhed forpligter generationerne p\u00e5 hinanden og modsiger den forestilling, at afh\u00e6ngighed skulle g\u00f8re et menneske mindre v\u00e6rdifuldt. Vi begyndte alle livet i andres h\u00e6nder, og mange af os vil ogs\u00e5 slutte det d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n Sirak ser en ul\u00f8selig forbindelse mellem gudsdyrkelsen og behandlingen af det udsatte menneske. Den fattige m\u00e5 ikke ydmyges, den bedr\u00f8vede m\u00e5 ikke holdes hen, og den n\u00f8dlidendes r\u00e5b m\u00e5 ikke ignoreres. Barmhjertigheden h\u00f8rer ikke til troens pynt. Den viser, om mennesket har forst\u00e5et, hvem Gud er.<\/p>\n\n\n\n Denne tanke f\u00e5r siden sin fulde styrke i evangeliet, hvor Kristus identificerer sig med den sultne, den fremmede, den syge og den f\u00e6ngslede. Sirak forbereder l\u00e6seren p\u00e5 denne erkendelse ved at l\u00e6re, at den andens n\u00f8d stiller et krav, som ikke kan opl\u00f8ses i fromme ord. Gud kan ikke \u00e6res, mens den fattige behandles som en forstyrrelse eller som et mislykket menneske, der selv m\u00e5 b\u00e6re hele skylden for sin situation.<\/p>\n\n\n\n Hos Sirak hviler hj\u00e6lpen ikke alene p\u00e5 skiftende f\u00f8lelser. Den h\u00f8rer hjemme i retf\u00e6rdighedens og lydighedens omr\u00e5de. Mennesket hj\u00e6lper, fordi n\u00e6sten er skabt af Gud og har en v\u00e6rdighed, som sult, g\u00e6ld, sygdom eller social deroute ikke kan udslette. Barmhjertigheden bliver dermed mere holdbar end medlidenheden. Den forpligter ogs\u00e5 p\u00e5 dage, hvor hjertet er tr\u00e6gt, og den n\u00f8dlidende hverken er sympatisk eller taknemmelig.<\/p>\n\n\n\n Et af bogens mest bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige afsnit handler om l\u00e6gen og l\u00e6gekunsten. Sirak opfordrer den syge til at \u00e6re l\u00e6gen, fordi ogs\u00e5 l\u00e6gens kundskab kommer fra Gud. B\u00f8n og behandling h\u00f8rer sammen. Mennesket skal vende sig mod Gud, g\u00f8re op med det, der tynger samvittigheden, og samtidig give l\u00e6gen plads til at udf\u00f8re sit arbejde.<\/p>\n\n\n\n Det er en n\u00f8gtern forst\u00e5else, som stadig har stor v\u00e6rdi. Troen fritager ikke mennesket fra at bruge den viden og de midler, der er til r\u00e5dighed. L\u00e6gekunsten bliver heller ikke gjort til en ny religion, som kan love udfrielse fra al lidelse og d\u00f8d. Den er en gave, b\u00e5ret af menneskelig kunnen og menneskelig begr\u00e6nsning. L\u00e6gen kan behandle, lindre og undertiden helbrede. Livet forbliver i Guds h\u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n Sirak tilbyder ingen let forklaring p\u00e5 lidelsen. Han kender sygdommens angst og kroppens sv\u00e6kkelse. Hans r\u00e5d er enkelt: S\u00f8g hj\u00e6lp, bed, ryd op i dit liv og tag din d\u00f8delighed alvorligt. Troen fjerner ikke enhver smerte. Den giver mennesket et sted at st\u00e5, n\u00e5r livet ikke l\u00e6ngere kan kontrolleres.<\/p>\n\n\n\n Det moderne samfund bruger mange kr\u00e6fter p\u00e5 at holde d\u00f8den uden for synsfeltet. Vi taler om livets afslutning, som om den var en administrativ fase, og overlader ofte d\u00f8den til institutioner, fagfolk og lukkede rum. Sirak taler direkte. Mennesket er st\u00f8v, dets dage er talte, og hverken rigdom, ry eller magt kan redde det fra graven.<\/p>\n\n\n\n Denne tale skal ikke g\u00f8re livet m\u00f8rkt. Bevidstheden om d\u00f8den afsl\u00f8rer tidens v\u00e6rdi. N\u00e5r mennesket ved, at dagene har en gr\u00e6nse, bliver det muligt at sp\u00f8rge, hvad de bruges til. Bitterhed, forf\u00e6ngelighed og endel\u00f8se opg\u00f8r mister noget af deres magt, n\u00e5r de ses p\u00e5 baggrund af evigheden. At huske d\u00f8den er hos Sirak en skole i at leve. Den minder mennesket om at s\u00f8ge forsoning, g\u00f8re det gode, mens muligheden findes, og undlade at bygge sin identitet p\u00e5 det, som en dag skal mistes.<\/p>\n\n\n\n Den kristne l\u00e6ser m\u00f8der disse ord i lyset af Kristi d\u00f8d og opstandelse. Sirak kendte ikke p\u00e5skens fulde \u00e5benbaring, og hans forestillinger om livet efter d\u00f8den er mindre udfoldede end Det Nye Testamentes. Alligevel l\u00e6rer han mennesket den alvor, som g\u00f8r det kristne h\u00e5b forst\u00e5eligt. Opstandelsen g\u00f8r ikke d\u00f8den uvirkelig. Den forkynder, at d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Siraks Bog h\u00f8rer i Den Katolske Kirke og de ortodokse kirker til Det Gamle Testamente. Den kaldes deuterokanonisk, fordi dens plads blandt de bibelske skrifter blev endeligt afklaret senere end mange andre b\u00f8gers. I protestantisk tradition er den som regel placeret blandt Apokryferne, og i nogle bibeludgaver er den helt udeladt. Forskellen h\u00e6nger sammen med, hvilke gammeltestamentlige skriftsamlinger de kristne traditioner har lagt til grund.<\/p>\n\n\n\n For katolikker er Siraks Bog hellig Skrift og l\u00e6ses i Kirkens liturgi. Enkelte udsagn b\u00e6rer tydeligt pr\u00e6g af oldtidens samfund, k\u00f8nsroller og opdragelsesformer. Derfor skal bogen som hele Det Gamle Testamente l\u00e6ses i sin historiske sammenh\u00e6ng, i Kirkens levende tradition og i lyset af Kristus. Dens historiske pr\u00e6g g\u00f8r ikke stemmen v\u00e6rdil\u00f8s. Det minder os om, at Gud har talt gennem virkelige mennesker, som levede p\u00e5 bestemte steder og under bestemte forhold.<\/p>\n\n\n\n Sirak er en tydelig og genkendelig stemme: erfaren, formanende, undertiden streng og st\u00e6rkt optaget af at f\u00f8re den unge l\u00e6ser ind i et ansvarligt liv. Han skriver som et menneske, der har set venskaber briste, familier svigte, rige blive hovmodige og mennesker fortryde ord, der ikke l\u00e6ngere kunne kaldes tilbage. Hans visdom er ikke t\u00e6nkt frem ved et skrivebord. Den er samlet gennem et langt liv blandt mennesker.<\/p>\n\n\n\n Siraks Bog blev skrevet n\u00e6sten to \u00e5rhundreder f\u00f8r Jesu f\u00f8dsel og taler derfor ikke direkte om Jesus Kristus. Alligevel m\u00f8der den kristne mange af de temaer, som senere udfoldes i evangeliet og i apostlenes breve: ydmyghed, barmhjertighed, beherskelse af tungen, omsorg for fattige, troskab i pr\u00f8velser og gerninger som troens synlige frugt. S\u00e6rligt Jakobsbrevet st\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 den samme jordn\u00e6re og kr\u00e6vende visdomstradition.<\/p>\n\n\n\n I den kristne l\u00e6sning n\u00e5r l\u00e6ngslen efter visdom sin fylde i Kristus. Det, som Sirak beskriver gennem formaninger og livserfaring, bliver synligt i hans liv. Kristus taler sandt uden at knuse, s\u00f8ger de udst\u00f8dte, b\u00f8jer sig for Faderen, b\u00e6rer lidelsen og giver sig selv for andre. Visdommen f\u00e5r et ansigt.<\/p>\n\n\n\n Evangeliet g\u00f8r ikke Siraks Bog overfl\u00f8dig. Det kaster lys over dens dybeste anliggende. Troen p\u00e5 Kristus skal sl\u00e5 rod i det samme konkrete liv, som Sirak skriver om. Den kristne skal stadig vogte sin tunge, \u00e6re sine gamle for\u00e6ldre, v\u00e6re trofast mod sine venner, hj\u00e6lpe den fattige, s\u00f8ge l\u00e6gen under sygdom og huske, at livet er kort. N\u00e5den oph\u00e6ver ikke hverdagen. Den g\u00f8r hverdagen til det sted, hvor mennesket kan svare Gud.<\/p>\n\n\n\n Siraks Bog har overlevet, fordi mennesket trods store historiske forandringer stadig st\u00e5r med de samme grundl\u00e6ggende opgaver. Vi skal l\u00e6re at tale uden at \u00f8del\u00e6gge, eje uden at blive ejet, hj\u00e6lpe uden at ydmyge og \u00e6ldes uden at miste h\u00e5bet. Vi skal skelne mellem venner og tilskuere, leve med f\u00f8lgerne af vores valg og en dag give slip p\u00e5 livet.<\/p>\n\n\n\n Bogen lover ingen hurtig vej til et problemfrit liv. Den tilbyder en visdom, der er samlet gennem generationers tro, fejltagelser og erfaring. Dens Gud findes ogs\u00e5 i det daglige ansvar, i bes\u00f8get hos den gamle far, i m\u00e5ltidet med en ven, i h\u00e5nden der r\u00e6kkes ud mod den fattige, og i det ord, som holdes tilbage, fordi det ville have s\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n Her ligger Siraks Bogs varige betydning. Den g\u00f8r helligheden jordn\u00e6r uden at g\u00f8re den lille. Den fort\u00e6ller, at menneskets forhold til Gud ogs\u00e5 formes gennem de stille handlinger, som sj\u00e6ldent bliver set og aldrig kommer i historieb\u00f8gerne. Det er ved k\u00f8kkenbordet, i sygev\u00e6relset og p\u00e5 vejen hen til det menneske, der beh\u00f8ver os, at den bibelske visdom bliver til levet liv.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\nGudsfrygt uden r\u00e6dsel<\/h2>\n\n\n\n
Ordene, der ikke kan kaldes tilbage<\/h2>\n\n\n\n
Vennen viser sig i modgangen<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r for\u00e6ldrene bliver gamle<\/h2>\n\n\n\n
Den fattiges r\u00e5b n\u00e5r Gud<\/h2>\n\n\n\n
L\u00e6gen og den Gud, der helbreder<\/h2>\n\n\n\n
D\u00f8den g\u00f8r livet alvorligt<\/h2>\n\n\n\n
En del af den katolske Bibel<\/h2>\n\n\n\n
Visdommen f\u00e5r et ansigt<\/h2>\n\n\n\n
Hellighedens almindelige ansigt<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Siraks Bog<\/h2>\n\n\n\n
\n
TEMASIDE:<\/h2>\n\n\n\n