Danske 15-\u00e5rige har aldrig klaret sig d\u00e5rligere i PISA. Tilbagegangen rammer b\u00e5de de fagligt svage og de st\u00e6rke. Svaret findes ikke i endnu en stor skolereform. Familien m\u00e5 genvinde sit ansvar, skolen skal have ro til at undervise, og samfundet m\u00e5 beskytte b\u00f8rnene mod de kr\u00e6fter, der lever af at sprede deres opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n
PISA 2025 viser en alvorlig tilbagegang i danske elevers faglige niveau. Set med katolske \u00f8jne er uddannelse mere end m\u00e5lbare f\u00e6rdigheder: Barnet skal dannes til sandhed, frihed og ansvar. For\u00e6ldrene er de f\u00f8rste opdragere, skolen hj\u00e6lper dem, og samfundet skal sikre, at ogs\u00e5 udsatte b\u00f8rn f\u00e5r mulighed for at l\u00e6re.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Danmark har siden den f\u00f8rste PISA-unders\u00f8gelse i 2000 betragtet skolens resultater som en slags national karakterbog. Vi bruger mange penge p\u00e5 undervisning, har uddannede l\u00e6rere, moderne skoler og en st\u00e6rk forestilling om folkeskolen som en af velf\u00e6rdssamfundets grundpiller. Alligevel scorer de danske 15-\u00e5rige nu 460 point i l\u00e6sning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Det er de laveste danske resultater, siden m\u00e5lingerne begyndte. If\u00f8lge Undervisningsministeriets opg\u00f8relse svarer faldet siden 2015 til knap to l\u00e6rings\u00e5r i l\u00e6sning og matematik og omkring \u00e9t l\u00e6rings\u00e5r i naturfag. Tilbagegangen findes p\u00e5 alle faglige niveauer. Den svage elev er blevet svagere, den st\u00e6rke elev mindre st\u00e6rk, og midtergruppen er fulgt med ned.<\/p>\n\n\n\n
Danmark er en del af en bredere vestlig udvikling. OECD-landene har som helhed n\u00e5et deres hidtil laveste gennemsnit i l\u00e6sning, matematik og naturfag. Det g\u00f8r ikke den danske situation mindre alvorlig. En 15-\u00e5rig bliver ikke bedre til at forst\u00e5 en tekst eller gennemskue et regnestykke, fordi j\u00e6vnaldrende i andre lande har de samme vanskeligheder. PISA fort\u00e6ller heller ikke hele sandheden om et barn. Testen m\u00e5ler hverken samvittighed, trofasthed, fantasi, barmhjertighed eller evnen til at elske. Menneskets v\u00e6rdi kan aldrig udtrykkes i point. Den m\u00e5ler dog kundskaber, som er afg\u00f8rende for at kunne tage en uddannelse, l\u00e6se en kontrakt, forst\u00e5 samfundets love og skelne mellem en p\u00e5stand og et bevis. I en tid med kunstig intelligens, sociale medier og en endel\u00f8s str\u00f8m af information bliver disse f\u00e6rdigheder endnu vigtigere.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske forst\u00e5else af uddannelse begynder et andet sted end ranglisterne. Barnet er ikke r\u00e5stof for arbejdsmarkedet eller en fremtidig skatteyder, som staten skal g\u00f8re produktiv. Det er et menneske skabt i Guds billede og betroet de voksnes omsorg. Uddannelsens m\u00e5l er derfor b\u00e5de kundskab og dannelse: at barnet l\u00e6rer at s\u00f8ge sandheden, bruge sin frihed ansvarligt, behandle andre retf\u00e6rdigt og opdage, at evner og viden ogs\u00e5 indeb\u00e6rer en forpligtelse over for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r ikke fagligheden mindre vigtig. Tv\u00e6rtimod. At l\u00e6re et barn at l\u00e6se sikkert, regne selvst\u00e6ndigt og forst\u00e5 naturen er at give barnet adgang til en verden, det ikke selv kunne \u00e5bne. Kundskaber udvider friheden. Uvidenhed g\u00f8r mennesket afh\u00e6ngigt af den, der r\u00e5ber h\u00f8jest, formulerer sig mest overbevisende eller styrer den sk\u00e6rm, hvorfra informationen kommer. Faglig undervisning er derfor ogs\u00e5 en tjeneste for menneskets v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
Skolen b\u00f8r samtidig formidle mere end de f\u00e6rdigheder, der umiddelbart kan oms\u00e6ttes p\u00e5 arbejdsmarkedet. B\u00f8rn skal m\u00f8de litteratur, historie, kristendom, kunst, musik, matematik og naturvidenskab som dele af en f\u00e6lles arv. De skal l\u00e6re, at verden fandtes f\u00f8r dem, og at de tr\u00e6der ind i et f\u00e6llesskab med b\u00e5de gaver og forpligtelser. En skole, der kun taler om kompetencer og fremtidig besk\u00e6ftigelse, giver b\u00f8rnene for lidt at anstrenge sig for.<\/p>\n\n\n\n
Kirken kalder for\u00e6ldrene barnets f\u00f8rste og vigtigste opdragere. Det betyder ikke, at for\u00e6ldrene skal v\u00e6re l\u00e6rere ved k\u00f8kkenbordet eller mestre alle skolens fag. Det betyder, at grundlaget for undervisningen l\u00e6gges i hjemmet. Her l\u00e6rer barnet at lytte, vente, tale sandt, g\u00f8re en opgave f\u00e6rdig og tage hensyn til andre. Her opdager det, om b\u00f8ger h\u00f8rer til i et almindeligt liv, om aftaler g\u00e6lder, og om de voksne mener det alvorligt, n\u00e5r de siger, at skolen er vigtig.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldre kan ikke aflevere hele dette ansvar ved skolens indgang. De m\u00e5 kende barnets frav\u00e6r, sp\u00f8rge til undervisningen og reagere, hvis barnet mister fodf\u00e6stet. De skal s\u00f8rge for s\u00f8vn, morgenmad og nogenlunde faste rammer. De skal l\u00e6se h\u00f8jt for de sm\u00e5, lade de st\u00f8rre b\u00f8rn se voksne l\u00e6se og give samtalen plads i hjemmet. Telefonen b\u00f8r ud af sovev\u00e6relset om natten og v\u00e6k fra spisebordet. Barnet skal ogs\u00e5 m\u00e6rke, at for\u00e6ldrene respekterer l\u00e6rerens arbejde. Uenighed med skolen kan v\u00e6re berettiget, men barnet skal ikke l\u00e6re, at ethvert krav er urimeligt, eller at enhver d\u00e5rlig karakter skyldes l\u00e6reren.<\/p>\n\n\n\n
Her viser den katolske tanke om subsidiaritet sin praktiske betydning. Opgaver skal l\u00f8ses s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 mennesket som muligt. Familien har det f\u00f8rste ansvar for opdragelsen; skolen bist\u00e5r familien med den faglige undervisning; kommunen og staten skal skabe rammerne og tr\u00e6de til, hvor familien eller skolen ikke kan l\u00f8fte opgaven alene. Staten skal st\u00f8tte familien uden at g\u00f8re den overfl\u00f8dig, og familien skal tage sit ansvar uden at blive overladt til sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Det er let at kr\u00e6ve mere af for\u00e6ldrene, hvis man overser deres forskellige vilk\u00e5r. En enlig mor eller far med skiftende arbejdstider har andre muligheder end en familie med god \u00f8konomi, overskud og bedstefor\u00e6ldre i n\u00e6rheden. Nogle for\u00e6ldre har selv haft en vanskelig skolegang eller mangler sikkerhed i det danske sprog. Andre k\u00e6mper med sygdom, arbejdsl\u00f8shed eller urolige familieforhold. Et samfund, der blot formaner disse familier, svigter dem.<\/p>\n\n\n\n
Subsidiaritet h\u00f8rer sammen med solidaritet. Samfundet skal hj\u00e6lpe de familier, der har brug for st\u00f8tte, s\u00e5 de kan varetage deres eget ansvar. Biblioteker, lektiehj\u00e6lp, fritidstilbud, sundhedspleje, sprogst\u00f8tte og tidlig hj\u00e6lp til familier i krise er ikke pynt omkring skolen. De er en del af det v\u00e6rn, som skal forhindre, at for\u00e6ldrenes \u00f8konomi og uddannelse afg\u00f8r barnets fremtid. Hj\u00e6lpen b\u00f8r styrke for\u00e6ldrene som opdragere og undg\u00e5 at g\u00f8re dem til tilskuere til deres eget barns liv.<\/p>\n\n\n\n
Den faglige krise vil ellers forst\u00e6rke uligheden. Ressourcest\u00e6rke for\u00e6ldre kan k\u00f8be lektiehj\u00e6lp, v\u00e6lge en anden skole og skabe et hjem med b\u00f8ger, ro og begr\u00e6nset sk\u00e6rmbrug. Barnet i den pressede familie er mere afh\u00e6ngigt af, at den f\u00e6lles skole fungerer. H\u00f8j faglighed er derfor en del af omsorgen for de svageste. Lave forventninger er ingen barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Undervisning er et m\u00f8de mellem mennesker. Den kr\u00e6ver en l\u00e6rer, der kender sit fag og t\u00f8r lede klassen, og elever, som m\u00f8der frem, lytter, \u00f8ver sig og accepterer, at forst\u00e5else tager tid. L\u00e6rerens myndighed st\u00e5r ikke i mods\u00e6tning til barnets v\u00e6rdighed. Sand myndighed er en tjeneste: Den voksne bruger sin viden og sit ansvar til at skabe de rammer, hvor barnet kan l\u00e6re og vokse.<\/p>\n\n\n\n
Skolen skal have lov til at v\u00e6re skole. Den kan ikke b\u00e5de undervise, overtage opdragelsen, reparere familiers konflikter, behandle psykiske lidelser, kontrollere b\u00f8rnenes digitale liv og l\u00f8se alle sociale problemer. L\u00e6rerne beh\u00f8ver tid til forberedelse, st\u00e6rk faglig uddannelse og opbakning, n\u00e5r de h\u00e5ndh\u00e6ver rimelige regler. Elever med s\u00e6rlige behov skal have den n\u00f8dvendige hj\u00e6lp, og alvorlig uro skal m\u00f8des hurtigt. Hensynet til \u00e9n elev m\u00e5 ikke f\u00f8re til, at en hel klasse mister sin undervisning.<\/p>\n\n\n\n
Danmark har reageret p\u00e5 PISA med nationale test, l\u00e6ringsm\u00e5l, l\u00e6ngere skoledage og omfattende reformer. Meget er sket ud fra et \u00e6rligt \u00f8nske om at g\u00f8re skolen bedre. Alligevel har vi v\u00e6nnet os til at betragte undervisning som en teknisk proces, der kan forbedres gennem nye modeller og flere m\u00e5linger. Resultaterne viser, at strukturer ikke er nok. Ingen reform kan skabe arbejdsro, hvis eleverne ikke respekterer undervisningen. Ingen test kan erstatte den daglige l\u00e6sning, og ingen undervisningsplan kan hj\u00e6lpe et barn, der ofte bliver hjemme eller m\u00f8der udmattet efter en nat med telefonen.<\/p>\n\n\n\n
PISA 2025 viser, at 36 procent af de danske elever oplever at blive distraheret af digitale apparater eller medier i de fleste eller alle naturfagstimer. Kun omkring hver fjerde svarer, at det aldrig eller n\u00e6sten aldrig sker. Det er ikke alene et sp\u00f8rgsm\u00e5l om enkelte elevers d\u00e5rlige opf\u00f8rsel. B\u00f8rn og unge lever med produkter, der bevidst er udviklet til at afbryde dem, fastholde deres blik og lokke dem tilbage med beskeder, bel\u00f8nninger og en str\u00f8m af nyt indhold. P\u00e5 den anden side st\u00e5r for\u00e6ldre og l\u00e6rere og fors\u00f8ger at l\u00e6re barnet at samle sig om en tekst.<\/p>\n\n\n\n
Samfundet kan ikke overlade denne kamp til den enkelte familie. Mobilfri undervisning b\u00f8r v\u00e6re det almindelige udgangspunkt, og skolerne skal have klare regler, der kan h\u00e5ndh\u00e6ves uden daglige forhandlinger. Digitale hj\u00e6lpemidler h\u00f8rer til, hvor de faktisk gavner undervisningen. B\u00f8ger, papir, blyant, tavleundervisning og den levende samtale skal genvinde deres naturlige plads. Teknologien er skabt for menneskets skyld. Mennesket er ikke skabt for at holde teknologien besk\u00e6ftiget.<\/p>\n\n\n\n
Det samme g\u00e6lder kunstig intelligens. Et barn l\u00e6rer ikke at skrive ved altid at f\u00e5 teksten skrevet og l\u00e6rer ikke at t\u00e6nke ved straks at bestille et svar. Skolen skal l\u00e6re eleverne at bruge de nye v\u00e6rkt\u00f8jer kritisk og redeligt. Det foruds\u00e6tter kundskaber. Den, der ikke ved noget, har heller ikke mulighed for at opdage, at maskinens sikre svar er forkert.<\/p>\n\n\n\n
PISA-resultaterne b\u00f8r ikke blive begyndelsen p\u00e5 endnu en jagt efter en skyldig. L\u00e6rerne har ikke skabt en kultur, der spreder b\u00f8rnenes opm\u00e6rksomhed. For\u00e6ldrene kan ikke alene stille noget op mod en digital industri med enorme \u00f8konomiske kr\u00e6fter. Eleverne har heller ikke selv valgt den verden, de vokser op i. Ansvaret ligger hos de voksne tilsammen, og hver part m\u00e5 begynde med sin egen opgave.<\/p>\n\n\n\n
Familien m\u00e5 genvinde sin myndighed og skabe vaner, der beskytter barnets opm\u00e6rksomhed. Skolen m\u00e5 stille tydelige faglige og menneskelige krav. Politikerne skal sikre stabile rammer og give l\u00e6rerne mulighed for at undervise. Teknologivirksomheder m\u00e5 m\u00f8des af regler, der s\u00e6tter barnets bedste over deres indtjening. Kirker, foreninger og lokalsamfund kan skabe f\u00e6llesskaber, hvor b\u00f8rn bliver set, m\u00f8der ansvarlige voksne og opdager v\u00e6rdien af trofasthed, tjeneste og forpligtelse.<\/p>\n\n\n\n
Skolen kan f\u00f8re b\u00f8rnene langt, men den kan ikke g\u00e5 vejen for dem, og den kan ikke g\u00e5 den uden familierne. B\u00f8rn har brug for voksnes tid, gr\u00e6nser og eksempel. De har ogs\u00e5 brug for, at vi tror p\u00e5 deres evne til at l\u00e6re noget vanskeligt. Det er ikke h\u00e5rdhed at stille krav til et barn. Det er at tage barnet og dets fremtid alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/strong> Undervisningsministeriets pr\u00e6sentation af PISA 2025<\/a>, OECD\u2019s PISA 2025-rapport<\/a>, Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2221\u20132231<\/a> og Andet Vatikankoncils erkl\u00e6ring om kristen opdragelse,<\/a> Gravissimum Educationis<\/a><\/em>.<\/p>\n\n\n\n Kirkelige henvisninger:<\/strong> Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2221\u20132231, og Andet Vatikankoncils erkl\u00e6ring om kristen opdragelse, Gravissimum Educationis<\/em>.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" PISA-resultaterne afsl\u00f8rer mere end en faglig krise. Familien har mistet myndighed, l\u00e6reren st\u00e5r med for mange opgaver, og digitale virksomheder lever af b\u00f8rnenes splittede opm\u00e6rksomhed. Katolsk sociall\u00e6re peger p\u00e5 et f\u00e6lles ansvar: Familien opdrager, skolen underviser, og samfundet skal g\u00f8re begge dele muligt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23457,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Mens enkelte elever fors\u00f8ger at koncentrere sig, taler andre sammen, vender sig bort eller s\u00f8ger mod mobiltelefonen. Uroen i klassev\u00e6relset er en del af den faglige krise, som hverken l\u00e6reren eller skolen kan l\u00f8se alene.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1266],"tags":[],"class_list":["post-23450","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uddannelse"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23450","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23450"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23450\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23458,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23450\/revisions\/23458"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23457"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23450"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23450"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23450"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: PISA, familien og skolens ansvar<\/h2>\n\n\n\n
PISA 2025<\/h3>\n\n\n\n
\n
Den katolske forst\u00e5else af uddannelse<\/h3>\n\n\n\n
\n