Paul Haggis\u2019 In the Valley of Elah<\/em> havde premiere i 2007, mens Irakkrigen endnu pr\u00e6gede den politiske dagsorden. Filmen begynder som en kriminalhistorie om en forsvundet soldat, men bliver til et ubarmhjertigt opg\u00f8r med krigens pris. I centrum st\u00e5r en far, der m\u00e5 erkende, at lydighed, disciplin og k\u00e6rlighed til f\u00e6drelandet ikke kunne beskytte hans s\u00f8n mod det onde.<\/strong><\/p>\n\n\n\n N\u00e6sten 20 \u00e5r efter premieren fortjener In the Valley of Elah<\/em> at blive genopdaget som en overset moderne klassiker. Den tidligere milit\u00e6rpolitimand Hank Deerfield leder efter sin s\u00f8n efter dennes hjemkomst fra Irak. Filmens bibelske titel peger mod beretningen om David og Goliat, men her findes ingen enkel sejr. Krigen har fulgt soldaterne hjem.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Da In the Valley of Elah<\/em> fik premiere i 2007, blev den naturligt opfattet som en film om Irakkrigen. Krigen var stadig n\u00e6rv\u00e6rende, de amerikanske tabstal voksede, og sp\u00f8rgsm\u00e5let om invasionens begrundelse delte b\u00e5de USA og dets allierede. Filmen kunne derfor ligne et direkte indl\u00e6g i en aktuel politisk strid. N\u00e6sten 20 \u00e5r senere st\u00e5r det klarere, at dens emne er st\u00f8rre. Den handler om den afstand, der kan opst\u00e5 mellem et lands h\u00f8jtidelige ord om pligt og \u00e6re og de erfaringer, soldaterne b\u00e6rer med sig hjem. Den handler om for\u00e6ldre, der har l\u00e6rt deres b\u00f8rn at v\u00e6re st\u00e6rke, men ikke altid har givet dem et sprog for det, som \u00f8del\u00e6gger dem.<\/p>\n\n\n\n At kalde filmen en moderne klassiker kr\u00e6ver en vis forsigtighed. Den fik aldrig samme plads i den brede filmkanon som de mest ber\u00f8mte amerikanske krigsfilm, og dens langsomme tempo og tilbageholdte udtryk g\u00f8r den mindre umiddelbart tilg\u00e6ngelig. Alligevel har den det, der kendetegner en film, som overlever sin anledning: Den bliver ikke mindre vedkommende, efterh\u00e5nden som den historiske begivenhed kommer p\u00e5 afstand. Tommy Lee Jones\u2019 pr\u00e6station har bevaret sin styrke, Roger Deakins\u2019 n\u00f8gterne billeder har undg\u00e5et at \u00e6ldes, og fort\u00e6llingens moralske uro taler ogs\u00e5 ind i senere krige. Filmen fort\u00e6ller ikke tilskueren, at tiden har l\u00f8st dens konflikt. Den minder os om, at nye unge m\u00e6nd og kvinder stadig kan blive sendt ind i volden med ord som \u00e6re, n\u00f8dvendighed og tjeneste.<\/p>\n\n\n\n Hank Deerfield tror p\u00e5 orden. Han reder sin seng stramt, pudser sine sko, retter et amerikansk flag, der er hejst forkert, og m\u00f8der verden med den ro, som et langt liv i milit\u00e6rets n\u00e6rhed har l\u00e6rt ham. Da han f\u00e5r besked om, at s\u00f8nnen Mike er forsvundet kort efter hjemkomsten fra tjeneste i Irak, rejser han til milit\u00e6rbasen for at finde en forklaring. Han t\u00e6nker f\u00f8rst som soldat og efterforsker: Der m\u00e5 v\u00e6re en \u00e5rsag, et spor og en sammenh\u00e6ng, som kan bringes for dagen, hvis blot man ser n\u00f8gternt nok p\u00e5 kendsgerningerne. Den lokale kriminalbetjent Emily Sanders, spillet af Charlize Theron, hj\u00e6lper ham modvilligt i begyndelsen, men bliver efterh\u00e5nden den, der sammen med ham n\u00e6gter at lade sagen forsvinde mellem milit\u00e6re og civile myndigheder.<\/p>\n\n\n\n Filmens ydre handling er bygget som en kriminalg\u00e5de, men dens egentlige bev\u00e6gelse foreg\u00e5r i Hank. Han leder ikke alene efter sin s\u00f8n og siden efter s\u00f8nnens drabsmand. Han leder efter den unge mand, han troede, han kendte. Brudstykker af optagelser fra Mikes mobiltelefon viser glimt fra Irak: grynede, beskadigede billeder, som langsomt kan tydes, men som bliver mere foruroligende, jo tydeligere de bliver. Faren vil gerne tro, at s\u00f8nnen vendte hjem som den samme, der rejste ud. Efterforskningen tvinger ham til at se, at hjemkomsten kun var geografisk. Noget i Mike var blevet tilbage i krigen, mens noget fra krigen var fulgt med ham hjem.<\/p>\n\n\n\n Titlen henviser til F\u00f8rste Samuelsbog, hvor David g\u00e5r ned i Elah-dalen for at m\u00f8de filisteren Goliat. David er ung og uden krigerens rustning, men han g\u00e5r frem i tillid til Gud og f\u00e6lder k\u00e6mpen med sin slynge. Det er en fort\u00e6lling om mod, men modet best\u00e5r ikke i dyrkelsen af styrke. David sejrer, fordi han ikke s\u00e6tter sin lid til Goliats v\u00e5ben eller fors\u00f8ger at blive en mindre udgave af sin modstander. Han g\u00e5r ind i kampen med det, han har f\u00e5et, og med troen p\u00e5, at magten ikke har det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n I filmen fort\u00e6ller Hank beretningen til Emilys lille s\u00f8n. P\u00e5 overfladen er det en opmuntrende historie til et barn, der er bange for m\u00f8rket. I sammenh\u00e6ngen bliver den langt mere urolig. USA har sendt sine unge m\u00e6nd ud for at m\u00f8de en fjende, de har f\u00e5et at vide, at de kan besejre. De er blevet kaldt modige og er blevet if\u00f8rt uniform, tr\u00e6net til at handle hurtigt og l\u00e6rt at overleve. Filmen viser imidlertid, at et menneske kan overleve en krig uden at slippe levende fra den i \u00e5ndelig og moralsk forstand. De unge soldater vender hjem med erfaringer, som deres familier ikke kan rumme, og med en fortrolighed med vold, som ikke forsvinder, fordi uniformen tages af.<\/p>\n\n\n\n Dermed bliver det uklart, hvem Goliat er. Er det fjenden i Irak, krigens system, milit\u00e6rets tavshed eller den vold, som har f\u00e5et plads i soldaternes eget indre? Filmen giver ikke \u00e9n bekvem forklaring. Den lader os se, hvordan ansvaret b\u00e5de er personligt og f\u00e6lles. Den enkelte kan ikke fritages for det, han g\u00f8r, men hans handlinger opst\u00e5r heller ikke i et tomrum. Et samfund kan ikke sende unge mennesker ind i brutalitetens verden, bede dem tilsides\u00e6tte deres naturlige r\u00e6dsel og siden undre sig over, at brutaliteten har sat sig spor i dem.<\/p>\n\n\n\n Tommy Lee Jones spiller Hank med en n\u00e6sten lukket mimik. Smerten kommer sj\u00e6ldent til udtryk i store bev\u00e6gelser; den viser sig i ansigtets sm\u00e5 forskydninger, i pauserne og i den stadig tungere gang. Det passer til en mand, der hele sit liv har forst\u00e5et selvbeherskelse som en dyd. Hans disciplin er ikke falsk, og hans k\u00e6rlighed til s\u00f8nnen er virkelig. Alligevel har hans forestilling om mandighed og pligt gjort det vanskeligt for ham at h\u00f8re, hvad s\u00f8nnen fors\u00f8gte at fort\u00e6lle. Mike havde ringet hjem fra Irak i fortvivlelse, men farens svar var, at han m\u00e5tte holde ud. F\u00f8rst efter d\u00f8den forst\u00e5r Hank, at s\u00f8nnen ikke bad om en bel\u00e6ring i udholdenhed. Han bad om at blive reddet.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r filmen smertefuld, fordi Hank ikke fremstilles som en ond eller ligeglad far. Han handlede ud fra det sprog, han kendte: En mand g\u00f8r sin pligt, en soldat svigter ikke sine kammerater, og vanskeligheder overvindes ved at st\u00e5 fast. Disse dyder kan v\u00e6re \u00e6gte, men l\u00f8srevet fra barmhjertighed og sandhed bliver de h\u00e5rde. Pligten kan bruges til at lukke munden p\u00e5 den lidende, og f\u00e6drelandsk\u00e6rligheden kan blive en undskyldning for ikke at se, hvad f\u00e6drelandet forlanger af sine b\u00f8rn. Hanks opg\u00f8r er ikke alene med h\u00e6ren eller krigen. Det er ogs\u00e5 et opg\u00f8r med hans egen overbevisning om, at det altid er k\u00e6rligt at l\u00e6re en s\u00f8n at b\u00e6re sin smerte uden at klage.<\/p>\n\n\n\n Emily Sanders st\u00e5r som en modv\u00e6gt til den verden. Hun er ikke h\u00e6vet over systemet og m\u00f8des selv med nedladenhed p\u00e5 politistationen, men hun ser efterh\u00e5nden den forsvundne soldat som et menneske og ikke blot som en sag, der h\u00f8rer under en anden myndighed. Samarbejdet mellem hende og Hank bygger ikke p\u00e5 varme bekendelser. Det vokser frem gennem st\u00e6dighed, faglighed og en f\u00e6lles vilje til ikke at acceptere den f\u00f8rste bekvemme forklaring. Hun hj\u00e6lper ham med at finde sandheden, selv om sandheden \u00f8del\u00e6gger det billede, han har levet efter.<\/p>\n\n\n\n In the Valley of Elah<\/em> er kritisk over for Irakkrigen, men dens alvor r\u00e6kker ud over en bestemt krig og en bestemt regering. Den sp\u00f8rger, hvad der sker, n\u00e5r drab bliver en del af et ungt menneskes hverdag, og n\u00e5r gr\u00e6nsen mellem n\u00f8dvendighed, vane og forn\u00f8jelse begynder at opl\u00f8ses. Den sp\u00f8rger ogs\u00e5, hvor ansvaret ligger, n\u00e5r de hjemvendte soldater ikke l\u00e6ngere kan finde tilbage til det almindelige liv. At kalde dem helte kan v\u00e6re en m\u00e5de at vise taknemmelighed p\u00e5, men ordet kan ogs\u00e5 blive en bekvem afstand. Helte beh\u00f8ver tilsyneladende ikke hj\u00e6lp. De skal blot dekoreres, hyldes og forventes at tie om det, de har set og gjort.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro romantiserer ikke krigen. Selv hvor v\u00e6bnet magt kan v\u00e6re moralsk tilladelig som forsvar, g\u00e6lder der strenge krav til b\u00e5de beslutningen om at g\u00e5 i krig og handlingerne under den. Fjenden oph\u00f8rer aldrig med at v\u00e6re et menneske skabt i Guds billede, og soldaten oph\u00f8rer aldrig med at v\u00e6re et moralsk ansvarligt menneske. Filmen viser den katastrofe, der f\u00f8lger, n\u00e5r denne sandhed bliver fjern. Voldens f\u00f8rste offer er ikke altid kroppen; det kan v\u00e6re evnen til at se et andet menneskes liv som ukr\u00e6nkeligt. N\u00e5r denne evne er blevet beskadiget, kan fredstidens gader heller ikke uden videre g\u00f8re mennesket fredeligt igen.<\/p>\n\n\n\n Det betyder ikke, at filmen frikender de skyldige. Tv\u00e6rtimod bliver forbrydelsen mere rystende, fordi den udf\u00f8res med en hverdagsagtig f\u00f8lelsesl\u00f8shed. Men den tvinger tilskueren til at se mere end gernings\u00f8jeblikket. Hvis man kun ford\u00f8mmer den sidste voldshandling og ikke vil se den lange tilv\u00e6nning til vold, som gik forud, bliver dommen for let. Personlig skyld og samfundets ansvar udelukker ikke hinanden. De st\u00e5r ved siden af hinanden og g\u00f8r tragedien st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n Filmens st\u00e6rkeste bevis p\u00e5, at Mikes sk\u00e6bne ikke st\u00e5r alene, findes i en tilsyneladende mindre sidehistorie. En kvinde ops\u00f8ger politiet, fordi hendes hjemvendte mand har druknet familiens hund i badekarret. Emily Sanders kan ikke hj\u00e6lpe hende og sender hende videre i systemet. Senere viser det sig, at manden har dr\u00e6bt sin hustru p\u00e5 samme m\u00e5de. Den d\u00f8de hund var et varsel, som ingen tog alvorligt. Scenen viser, hvordan krigens vold er tr\u00e6ngt ind i hjemmet, og hvordan ansvaret forsvinder mellem civile og milit\u00e6re myndigheder. Den rammer ogs\u00e5 Sanders personligt: Ligesom Hank m\u00e5 hun erkende, at et menneske bad om hj\u00e6lp, uden at hun forstod, hvor lidt tid der var tilbage.<\/p>\n\n\n\n Det amerikanske flag f\u00f8lger filmen fra begyndelsen. F\u00f8rst retter Hank det, fordi det skal behandles korrekt. For ham er flaget knyttet til orden, tjeneste og den nation, b\u00e5de han og hans s\u00f8n har tjent. Til sidst hejser han et slidt flag med stjernerne nedad. Et omvendt flag er et n\u00f8dsignal. Bev\u00e6gelsen er enkel, men den rummer hele hans erkendelse: Det land, han elsker, er i fare, ikke alene fra en ydre fjende, men fra sin manglende vilje til at se, hvad krigen har gjort ved dets egne s\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n Handlingen er ikke en afvisning af f\u00e6drelandet. Kun den, der har elsket et symbol og taget det alvorligt, kan opleve dets van\u00e6re s\u00e5 dybt. Hanks patriotisme forsvinder ikke; den renses for blindhed. \u00c6gte k\u00e6rlighed til et land best\u00e5r ikke i at kalde enhver krig retf\u00e6rdig eller enhver soldat helt. Den best\u00e5r ogs\u00e5 i at r\u00e5be op, n\u00e5r landet bringer sine unge i en fare, som r\u00e6kker l\u00e6ngere end kugler og bomber. Flaget vendes om, fordi situationen kr\u00e6ver hj\u00e6lp, sandhed og anger.<\/p>\n\n\n\n I Bibelen forlader David dalen som sejrherre. I Paul Haggis\u2019 film findes ingen tilsvarende hjemkomst. Mike kommer hjem fra Irak, men krigen slipper ham ikke, og Hank finder sandheden uden at kunne g\u00f8re det skete godt igen. Alligevel er sandheden ikke v\u00e6rdil\u00f8s. Den bryder den tavshed, som g\u00f8r det muligt at sende den n\u00e6ste generation af sted uden at fort\u00e6lle, hvad prisen kan blive. In the Valley of Elah<\/em> ender uden den tr\u00f8st, en almindelig kriminalfilm ville tilbyde. Forbrydelsen bliver opklaret, men verden bliver ikke genoprettet. Tilbage st\u00e5r en far, et flag i n\u00f8d og en erkendelse, som ikke l\u00e6ngere kan vendes rigtigt: Der findes kampe, hvor den st\u00f8rste l\u00f8gn er, at de unge kan g\u00e5 ind i dalen, besejre k\u00e6mpen og vende hjem som de samme mennesker.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 grunden til, at filmen fortjener betegnelsen overset moderne klassiker. Ikke fordi den giver det endelige svar p\u00e5 krigens moralske sp\u00f8rgsm\u00e5l, og heller ikke fordi alle dens virkemidler er lige fint afstemte. Enkelte symboler bliver forklaret tydeligere, end de beh\u00f8ver. Men filmen t\u00f8r blive st\u00e5ende ved den \u00f8del\u00e6ggelse, som ikke kan oph\u00e6ves af en opklaret forbrydelse eller en officiel hyldest. N\u00e6sten 20 \u00e5r efter premieren er dens n\u00f8dsignal stadig synligt.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Premiere:<\/strong> 2007 En m\u00f8rk og eftert\u00e6nksom film, som har bevaret sin styrke n\u00e6sten 20 \u00e5r efter premieren. Tommy Lee Jones leverer en us\u00e6dvanligt st\u00e6rk pr\u00e6station som en far, hvis tillid til h\u00e6ren, f\u00e6drelandet og hans egen opdragelse gradvis bryder sammen.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e6sten 20 \u00e5r efter premieren st\u00e5r “In the Valley of Elah” som en overset moderne filmklassiker. Med fort\u00e6llingen om David og Goliat som m\u00f8rk klangbund unders\u00f8ger filmen krigens moralske f\u00f8lger, f\u00e6drelandsk\u00e6rligheden og det ansvar, et samfund b\u00e6rer for de unge mennesker, det sender i kamp..<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23441,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En far st\u00e5r alene foran Elah-dalen. Det omvendte amerikanske flag er et internationalt n\u00f8dsignal og bliver i filmen et st\u00e6rkt billede p\u00e5 et land, der har mistet retningen \u2013 og p\u00e5 de unge soldater, som tog krigen med sig hjem.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1265],"tags":[],"class_list":["post-23440","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23440","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23440"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23440\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23449,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23440\/revisions\/23449"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23441"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23440"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23440"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23440"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Kort fortalt<\/h3>\n\n\n\n
En film, der har overlevet sin samtid<\/h2>\n\n\n\n
En far begynder at lede<\/h2>\n\n\n\n
David, Goliat og de unge m\u00e6nd<\/h2>\n\n\n\n
En sandhed, faderen ikke \u00f8nsker<\/h2>\n\n\n\n
Krigen standser ikke ved hjemkomsten<\/h2>\n\n\n\n
Flaget som n\u00f8dsignal<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: In the Valley of Elah<\/em><\/h2>\n\n\n\n
Land:<\/strong> USA
Genre:<\/strong> Kriminaldrama og antikrigsfilm
Instruktion og manuskript:<\/strong> Paul Haggis
Medvirkende:<\/strong> Tommy Lee Jones, Charlize Theron, Susan Sarandon og Jonathan Tucker
Spilletid:<\/strong> 121 minutter
Bibelsk reference:<\/strong> Elah-dalen, hvor David besejrede Goliat i F\u00f8rste Samuelsbog, kapitel 17
Baggrund:<\/strong> Filmen er inspireret af en virkelig sag om en amerikansk soldat, der blev dr\u00e6bt efter hjemkomsten fra Irak
Oscar:<\/strong> Tommy Lee Jones blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle
Efterm\u00e6le:<\/strong> En overset moderne klassiker blandt de amerikanske film om Irakkrigens menneskelige og moralske f\u00f8lger
Vurdering:<\/strong> \u2605\u2605\u2605\u2605\u2605\u2605 \u2013 6 ud af 6 stjerner<\/p>\n\n\n\n