Andet Vatikankoncil opgav ingen af Kirkens dogmer. Alligevel \u00e6ndrede det dens sprog, selvforst\u00e5else og forhold til religionsfriheden, staten, videnskaben, j\u00f8dedommen og de \u00f8vrige religioner. I en unders\u00f8gelse af Benedikt XVI\u2019s koncilsforst\u00e5else viser den amerikanske teolog Joseph A. Komonchak, at katolsk reform forener troskab mod den overleverede tro med viljen til at korrigere historiske afg\u00f8relser.<\/p>\n\n\n\n
I sin tale til den romerske kurie i 2005 afviste Benedikt XVI forestillingen om, at Andet Vatikankoncil skabte en ny kirke. Han erkendte samtidig, at koncilet f\u00f8rte til reelle forandringer. Joseph A. Komonchak viser, at pavens \u201creformens hermeneutik\u201d hverken betyder stilstand eller opg\u00f8r med Kirkens tro. Den beskriver en kirke, der bevarer sin identitet ved stadig at lade sig rense og forny af evangeliet.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Mere end 60 \u00e5r efter Andet Vatikankoncil diskuteres det fortsat, hvad der egentlig skete mellem 1962 og 1965. Gav koncilet Kirken et sprog, som mennesker uden for dens egne mure kunne forst\u00e5, eller begyndte den at tale s\u00e5 meget om verden, at dens egen stemme blev svagere? Var det en n\u00f8dvendig genopdagelse af evangeliet og den \u00e6ldre kirkelige tradition, eller \u00e5bnede det for en opl\u00f8sning af tro og praksis? Striden h\u00f8rer ikke kun hjemme i historieb\u00f8gerne. Den viser sig i liturgien, i synet p\u00e5 Kirkens autoritet, i forholdet mellem pave og biskopper, i l\u00e6gfolkets plads og i vurderingen af, hvordan den katolske tradition udvikler sig. Koncilet er afsluttet som kirkeligt m\u00f8de, men det lever videre som en uafsluttet kirkelig erfaring.<\/p>\n\n\n\n
Den amerikanske teolog Joseph A. Komonchak unders\u00f8ger denne strid i artiklen Benedict XVI and the Interpretation of Vatican II<\/em> fra 2007. Udgangspunktet er Benedikt XVI\u2019s juletale til den romerske kurie den 22. december 2005, som siden er blevet en af de hyppigst citerede pavelige tekster om koncilets rette fortolkning. Den gengives ofte, som om Benedikt stillede kontinuiteten op over for bruddet og valgte den f\u00f8rste. Komonchak viser, at pavens ord ikke passer ind i s\u00e5 enkelt et skema. Benedikt talte om \u201cdiskontinuitetens og bruddets hermeneutik\u201d over for \u201creformens hermeneutik\u201d. Hermeneutik betyder her den n\u00f8gle, man bruger til at forst\u00e5 og fortolke koncilet med. Valget af ordet reform er afg\u00f8rende. En reform bevarer noget, forandrer noget andet og s\u00f8ger at f\u00f8re det oprindelige frem i en mere sand og virksom skikkelse.<\/p>\n\n\n\n Den ene fort\u00e6lling om koncilet siger, at Kirken f\u00f8r 1962 tilh\u00f8rte \u00e9n virkelighed, mens der efter 1965 opstod en anden. De vedtagne dokumenter bliver i denne fortolkning betragtet som forsigtige kompromiser, der ikke fuldt ud udtrykte koncilets egentlige bev\u00e6gelse. I stedet henvises der til \u201ckoncilets \u00e5nd\u201d, som skulle f\u00f8re Kirken l\u00e6ngere, end biskopperne n\u00e5ede i de tekster, de underskrev. En s\u00e5dan \u00e5nd bliver let l\u00f8srevet fra selve koncilet og kan bruges som begrundelse for forandringer, som aldrig blev dr\u00f8ftet eller vedtaget.<\/p>\n\n\n\n Benedikt XVI afviste denne forst\u00e5else. Et \u00f8kumenisk koncil er ikke en grundlovgivende forsamling, der kan oph\u00e6ve Kirkens overleverede tro og udstyre den med en ny forfatning. Biskopperne ejer ikke Kirken. De har modtaget den og er sat til at forvalte det, Kristus har betroet den. Kirken f\u00f8r og efter koncilet er den samme ene, hellige, katolske og apostolske kirke. Dens tro kan uddybes og udtrykkes p\u00e5 nye m\u00e5der, men den kan ikke udskiftes med en anden tro.<\/p>\n\n\n\n Den modsatte fort\u00e6lling har ogs\u00e5 sine mangler. Den h\u00e6vder, at koncilet blot gentog, hvad Kirken altid havde sagt, og at enhver tale om brud eller diskontinuitet truer dens identitet. Hvis det var hele sandheden, ville det v\u00e6re sv\u00e6rt at forklare, hvorfor koncilet blev indkaldt, hvorfor det vakte s\u00e5 store forventninger, og hvorfor det f\u00f8rte til gennemgribende \u00e6ndringer i Kirkens liv. Benedikt fastslog selv, at koncilet havde revideret og ligefrem korrigeret visse historiske kirkelige afg\u00f8relser. Han erkendte dermed en virkelig diskontinuitet, som fandt sted inden for den samme kirkes historie.<\/p>\n\n\n\n Benedikt hentede en n\u00f8gle til koncilet i Johannes XXIII\u2019s \u00e5bningstale fra 1962. Her skelnede koncilspaven mellem trosl\u00e6rens blivende indhold og den m\u00e5de, den bliver fremlagt p\u00e5. Kirken skulle bevare den overleverede tro ren og hel og samtidig fremstille den p\u00e5 en m\u00e5de, der svarede til samtidens behov. Opgaven rakte l\u00e6ngere end en sproglig modernisering. Et svar, der er formet af en historisk situation, kan ikke uden videre gentages flere \u00e5rhundreder senere og forventes forst\u00e5et p\u00e5 samme m\u00e5de. Troens sandhed best\u00e5r, mens Kirkens formuleringer og pastorale handling m\u00e5 tage den virkelighed alvorligt, som evangeliet skal forkyndes i.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00f8des troskab og bev\u00e6gelse. Troskab er mere end fastholdelse af gamle former, og fornyelse er mere end tilpasning til samtidens \u00f8nsker. En tradition lever, fordi den bliver overleveret, modtaget og b\u00e5ret ind i nye historiske forhold. Hvis intet m\u00e5 \u00e6ndres, risikerer traditionen at blive reduceret til bevarelse. Hvis alt kan \u00e6ndres, mister den forbindelsen til det, der blev modtaget. Benedikts reformbegreb holder disse hensyn sammen: Kirken kan \u00e6ndre sig, fordi den har en identitet, og den bevarer denne identitet gennem en fortsat omvendelse til Kristus.<\/p>\n\n\n\n Koncilets erkl\u00e6ring om religionsfriheden, Dignitatis humanae<\/em>, er det tydeligste eksempel. Gennem en lang periode havde kirkelige myndigheder betragtet religionsfriheden med mistro, fordi den ofte blev forbundet med religi\u00f8s ligegyldighed og med den opfattelse, at alle religioner var lige sande eller lige usande. I lande med et katolsk flertal blev den katolske stat fortsat opfattet som idealet, mens andre trosretninger h\u00f8jst kunne t\u00e5les af praktiske grunde.<\/p>\n\n\n\n Andet Vatikankoncil valgte et andet udgangspunkt. Troen m\u00e5 aldrig p\u00e5tvinges et menneske. Mennesket har i kraft af sin v\u00e6rdighed ret til frihed fra tvang i religi\u00f8se anliggender, ogs\u00e5 n\u00e5r det tager fejl. Staten skal beskytte borgernes mulighed for at s\u00f8ge sandheden, bekende deres tro og leve efter deres samvittighed. Koncilet anerkendte dermed et centralt princip i den demokratiske stat. Benedikt s\u00e5 samtidig denne l\u00e6re som en tilbagevenden til kristendommens dybeste arv. Jesus tvang ingen til tro, og de f\u00f8rste martyrer d\u00f8de, fordi de afviste statens krav p\u00e5 herred\u00f8mme over deres samvittighed.<\/p>\n\n\n\n Udviklingen kan ikke beskrives \u00e6rligt, hvis man h\u00e6vder, at intet \u00e6ndrede sig. Kirken gik fra en langvarig st\u00f8tte til den katolske konfessionsstat til et principielt forsvar for religionsfriheden. Troen p\u00e5 sandheden blev fastholdt, mens forst\u00e5elsen af menneskets frihed blev uddybet. Sandheden mister ikke sin kraft, fordi mennesket m\u00f8der den i frihed. Tvang kan frembringe lydighed og ydre tilpasning; den kan aldrig skabe tro. Koncilets l\u00e6re blev s\u00e5ledes b\u00e5de en korrektion af tidligere kirkelig praksis og en genopdagelse af noget, der l\u00e5 dybt i evangeliet.<\/p>\n\n\n\n Komonchaks l\u00e6sning udfordrer forestillingen om, at enhver tidligere kirkelig holdning skal forsvares, som om den tilh\u00f8rte trosbekendelsen. Kirken lever i historien. Dens l\u00e6re b\u00e6res af mennesker, dens afg\u00f8relser formuleres under bestemte konflikter, og dens institutioner pr\u00e6ges af de samfund, den lever i. Sandheden bliver ikke relativ af den grund. Der m\u00e5 skelnes mellem det blivende trosindhold og de historiske ordninger, vurderinger og strategier, som gennem tiden er blevet knyttet til det.<\/p>\n\n\n\n En ford\u00f8mmelse kan have ramt en virkelig fare og alligevel have v\u00e6ret for bred. En politisk ordning kan have tjent Kirken i \u00e9n periode og v\u00e6re blevet en hindring i en anden. En teologisk formulering kan have beskyttet en sandhed og samtidig gjort andre sider af den samme sandhed vanskelige at se. Kirkelig autoritet st\u00e5r ogs\u00e5 under evangeliet. Den m\u00e5 kunne erkende, hvor frygt, magtforhold eller tidsbestemte forestillinger er blevet blandet sammen med den tro, den skulle beskytte.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver en moden forst\u00e5else af lydighed. Katolsk lydighed er rettet mod den sandhed, Kirken har f\u00e5et betroet, og denne sandhed kalder ogs\u00e5 Kirken til omvendelse. En historisk fejlvurdering beh\u00f8ver ikke at \u00f8del\u00e6gge tilliden til Kirken. En kirke, der kan lade sig rense af sin egen tro, viser, at dens h\u00e5b ikke hviler p\u00e5 forestillingen om, at alle dens ledere til enhver tid har vurderet enhver sag rigtigt.<\/p>\n\n\n\n Komonchak skelner mellem en l\u00e6rem\u00e6ssig, en teologisk og en historisk vurdering af koncilet. L\u00e6rem\u00e6ssigt er kontinuiteten tydelig. Koncilet oph\u00e6vede ingen dogmer og definerede ingen nye. Det genfandt imidlertid sider af den katolske tradition, som havde st\u00e5et svagere i de foreg\u00e5ende \u00e5rhundreder: biskoppernes f\u00e6lles ansvar, alle d\u00f8btes f\u00e6lles pr\u00e6sted\u00f8mme, lokalkirkens betydning, Den Hellige Skrifts centrale plads og l\u00e6gfolkets kald. Tidligere l\u00e6repunkter blev ikke forkastet, men placeret i en bredere sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n Teologisk voksede koncilet ud af \u00e5rtiers bibelsk, liturgisk, patristisk og \u00f8kumenisk arbejde. Flere af de teologer, der havde bidraget til denne fornyelse, var tidligere blevet m\u00f8dt med mistanke eller begr\u00e6nsninger fra kirkelige myndigheder. Under koncilet blev de indkaldt som eksperter og fik stor betydning for dokumenternes udformning. Tanker, der kort forinden var blevet betragtet som farlige, blev en del af et \u00f8kumenisk koncils arbejde. Ogs\u00e5 her fandt en virkelig forandring sted.<\/p>\n\n\n\n Historisk var koncilet en begivenhed, der \u00e6ndrede katolikkers erfaring af Kirken. Liturgien, forholdet til andre kristne, synet p\u00e5 j\u00f8dedommen, m\u00f8det med andre religioner, biskoppernes rolle og l\u00e6gfolkets ansvar blev ikke oplevet som mindre justeringer. Deltagere og samtidige iagttagere vidste, at noget afg\u00f8rende var sket. Den unge Joseph Ratzinger beskrev selv koncilet med en forventning og begejstring, der vanskeligt kan forenes med forestillingen om, at alt blot fortsatte som f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8r Benedikts tale havde flere ventet, at han ville forkaste den store koncilshistorie, der blev udgivet under Giuseppe Alberigos ledelse og ofte forbindes med Bologna-skolen. V\u00e6rket lagde stor v\u00e6gt p\u00e5 koncilet som historisk begivenhed, p\u00e5 konflikterne undervejs og p\u00e5 forskellen mellem tiden f\u00f8r og efter koncilet. Kritikerne mente, at denne historieskrivning gjorde bruddet vigtigere end kontinuiteten og lod en ubestemt \u201ckoncilets \u00e5nd\u201d tr\u00e6de i stedet for de vedtagne dokumenter.<\/p>\n\n\n\n Komonchak, der selv redigerede den engelske udgave af koncilshistorien, afviser, at Benedikts tale var et opg\u00f8r med v\u00e6rket. Alberigos forfattere h\u00e6vdede ikke, at Kirken havde forladt sin tro eller var blevet erstattet af en ny kirke. De fandt den tydeligste diskontinuitet i Kirkens \u00e6ndrede forhold til den moderne verden. Det var ogs\u00e5 det omr\u00e5de, Benedikt brugte hovedparten af sin tale p\u00e5. Han beskrev selv koncilet som en korrektion af tidligere holdninger og som begyndelsen p\u00e5 et nyt forhold til samtidens stat, videnskab og religionsforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n Benedikt XVI kan s\u00e5ledes ikke uden videre bruges som partsm\u00e6rke i nutidens kirkelige strid. Hans reformens hermeneutik stiller krav til alle lejre. De reformivrige m\u00e5 acceptere, at Kirken ikke kan opfinde sig selv p\u00e5 ny, og at koncilets tekster s\u00e6tter gr\u00e6nser for, hvad der kan tilskrives koncilet. De traditionsorienterede m\u00e5 acceptere, at troskab ikke g\u00f8r enhver historisk ordning ur\u00f8rlig, og at Kirken kan have behov for at korrigere tidligere afg\u00f8relser. Ingen af siderne f\u00e5r hele Benedikt.<\/p>\n\n\n\n Andet Vatikankoncil efterlod ikke Kirken med en enkel opskrift. Det p\u00e5lagde den at skelne mellem den tro, der er modtaget fra apostlene, og de historiske former, som gennem tiden har tjent denne tro. Nogle former kan fortsat b\u00e6re evangeliet. Andre bliver med tiden en hindring for det. Nye tanker m\u00e5 pr\u00f8ves p\u00e5 Kirkens tro, mens gamle ordninger m\u00e5 pr\u00f8ves p\u00e5 samme m\u00e5lestok. Denne skelnen kan ikke afg\u00f8res ved alene at p\u00e5ber\u00e5be sig tradition eller fornyelse.<\/p>\n\n\n\n Komonchaks fortjeneste er, at han g\u00f8r Benedikt XVI vanskelig at reducere til et slagord. Paven forsvarede Kirkens ubrudte identitet uden at g\u00f8re den historiel\u00f8s. Han anerkendte, at der p\u00e5 koncilet skete reelle forandringer, og at tidligere afg\u00f8relser blev korrigeret. Den samme kirke gik videre, men den gik videre med et fornyet sprog og en \u00e6ndret forst\u00e5else af sit forhold til verden.<\/p>\n\n\n\n En levende kirke er ikke en kirke uden forandring. Den lader enhver forandring pr\u00f8ve p\u00e5 det evangelium, den har modtaget. Den kan bevare sin tro uden at forsvare enhver side af sin fortid, erkende fejl uden at opgive sin identitet og tr\u00e6de ind i en ny tid uden at oph\u00f8re med at v\u00e6re Kristi Kirke. Det er den kr\u00e6vende balance, Benedikt XVI kaldte reform.<\/p>\n\n\n\n Essayet bygger p\u00e5 Joseph A. Komonchaks artikel Benedict XVI and the Interpretation of Vatican II<\/em>, udgivet i Cristianesimo nella storia<\/em>, \u00e5rgang 28, 2007, side 323\u2013337. En senere bearbejdet udgave indg\u00e5r som et kapitel i bogen The Crisis of Authority in Catholic Modernity<\/em>. Denne udgave ligger bag betalingsmur og arnkilde.dk kan derfor ikke tilbyde den til download.<\/p>\n\n\n\nKirken kan ikke begynde forfra<\/h2>\n\n\n\n
Troens indhold og dens udtryksform<\/h2>\n\n\n\n
Religionsfriheden viser forandringen<\/h2>\n\n\n\n
Historiske afg\u00f8relser er ikke dogmer<\/h2>\n\n\n\n
Koncilet var mere end sine dokumenter<\/h2>\n\n\n\n
Benedikt XVI passer ikke ind i lejrene<\/h2>\n\n\n\n
Den samme kirke p\u00e5 vej gennem historien<\/h2>\n\n\n\n
Om dokumentet<\/h2>\n\n\n\n