Lindsay Clancy dr\u00e6bte sine tre b\u00f8rn. Forsvaret mener, at en f\u00f8dselspsykose gjorde hende ude af stand til at forst\u00e5 sine handlinger, mens anklagemyndigheden h\u00e6vder, at hun handlede bevidst og planlagt. Juryen kunne ikke blive enig. Tilbage st\u00e5r en tragedie, som kalder p\u00e5 medf\u00f8lelse med den syge uden at lade b\u00f8rnene forsvinde ud af fort\u00e6llingen.<\/p>\n\n\n\n
Retssagen mod Lindsay Clancy sluttede uden en afg\u00f8relse, fordi juryen ikke kunne n\u00e5 frem til en enstemmig dom. Hun er hverken d\u00f8mt eller frifundet. Sagen viser, at alvorlig psykisk sygdom kan f\u00e5 betydning for et menneskes ansvar, mens handlingens gru og de tre b\u00f8rns v\u00e6rdighed st\u00e5r uforandret.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Cora var fem \u00e5r. Dawson var tre. Callan var otte m\u00e5neder. I januar 2023 blev de dr\u00e6bt i familiens hjem i Massachusetts af deres mor, Lindsay Clancy. Samme aften fors\u00f8gte hun at tage sit eget liv ved at springe ud fra husets anden sal. Hun overlevede, men blev lammet og sidder nu i k\u00f8restol.<\/p>\n\n\n\n
Lindsay Clancy har ikke ben\u00e6gtet, at hun dr\u00e6bte b\u00f8rnene. Hun har alligevel erkl\u00e6ret sig ikke skyldig, fordi hendes forsvar mener, at hun led af en f\u00f8dselspsykose og derfor ikke var i stand til at forst\u00e5 og kontrollere sine handlinger. Anklagemyndigheden har fremf\u00f8rt et andet billede og h\u00e6vdet, at hun handlede bevidst og planlagt. Efter en lang retssag med omkring 80 vidner kunne juryen ikke n\u00e5 frem til en enstemmig afg\u00f8relse. Retssagen blev erkl\u00e6ret ugyldig, og anklagemyndigheden skal nu beslutte, om sagen skal f\u00f8res igen.<\/p>\n\n\n\n
Juryens uenighed fort\u00e6ller noget v\u00e6sentligt. Selv efter ugers vidneforklaringer, l\u00e6gelige vurderinger og gennemgang af de mest private dele af familiens liv kunne tolv mennesker ikke blive enige om, hvor sygdommen sluttede, og det personlige ansvar begyndte. Det b\u00f8r mane resten af os til varsomhed. Vi har set langt mindre end juryen, og alligevel falder dommene hurtigt p\u00e5 sociale medier.<\/p>\n\n\n\n
En f\u00f8dselspsykose er en sj\u00e6lden og alvorlig psykisk tilstand, som kan opst\u00e5 efter en f\u00f8dsel. Den adskiller sig fra den udmattelse, nedtrykthed eller f\u00f8dselsdepression, som flere kvinder oplever. Ved en psykose kan forbindelsen til virkeligheden sv\u00e6kkes eller forsvinde. Den syge kan opleve vrangforestillinger, hallucinationer, st\u00e6rk forvirring og en d\u00f8mmekraft, der ikke l\u00e6ngere fungerer, som den plejer. Tilstanden kr\u00e6ver akut psykiatrisk behandling, fordi b\u00e5de moderen og barnet kan befinde sig i fare.<\/p>\n\n\n\n
Hvis Lindsay Clancy befandt sig i en s\u00e5dan tilstand, da b\u00f8rnene blev dr\u00e6bt, kan hendes evne til at forst\u00e5 og v\u00e6lge have v\u00e6ret alvorligt sv\u00e6kket. Det \u00e6ndrer ikke handlingernes gru eller b\u00f8rnenes d\u00f8d. Det kan derimod \u00e6ndre bed\u00f8mmelsen af hendes personlige skyld. Et menneske, der har mistet forbindelsen til virkeligheden, kan ikke uden videre bed\u00f8mmes p\u00e5 samme m\u00e5de som et menneske, der handler frit, overlagt og med fuld forst\u00e5else af f\u00f8lgerne.<\/p>\n\n\n\n
Det er denne skelnen, retten fors\u00f8ger at foretage. Den skal hverken afg\u00f8res af vores umiddelbare vrede eller af vores medf\u00f8lelse med en ulykkelig mor. Den kr\u00e6ver viden om hendes sygdom, hendes behandling, hendes adf\u00e6rd og hendes sindstilstand i de afg\u00f8rende minutter. Det er muligt, at en ny jury vil n\u00e5 frem til en dom. Det er ogs\u00e5 muligt, at usikkerheden vil best\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Uden for retsbygningen har hundredvis af mennesker demonstreret til st\u00f8tte for Lindsay Clancy. Flere kvinder har fortalt, at de genkender noget fra deres eget liv i hendes historie. P\u00e5 sociale medier er budskabet Same, Lindsay<\/em> blevet brugt af m\u00f8dre, der beskriver psykisk s\u00e5rbarhed, selvmordstanker, s\u00f8vnl\u00f8shed, udmattelse og oplevelsen af ikke at blive h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n De siger ikke, at de genkender drabet p\u00e5 tre b\u00f8rn. De genkender fortvivlelsen og frygten for at miste sig selv. Nogle har m\u00e5ske st\u00e5et t\u00e6ttere p\u00e5 afgrunden, end deres omgivelser nogensinde opdagede. Deres fort\u00e6llinger fortjener at blive h\u00f8rt. Moderskabet fremstilles ofte som en n\u00e6sten selvf\u00f8lgelig tilstand af gl\u00e6de, k\u00e6rlighed og naturligt overskud. Det kan g\u00f8re det sv\u00e6rt for en mor at sige h\u00f8jt, at hun er bange, vred, f\u00f8lelsesl\u00f8s eller plaget af tanker, hun ikke selv forst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Sagen kan derfor \u00e5bne en n\u00f8dvendig samtale om hj\u00e6lpen til kvinder efter en f\u00f8dsel. En mor skal kunne fort\u00e6lle om m\u00f8rke og skr\u00e6mmende tanker uden straks at blive betragtet som et d\u00e5rligt menneske. Samtidig skal sundhedspersonale og p\u00e5r\u00f8rende kende tegnene p\u00e5 en egentlig psykose og reagere hurtigt. Tavshed og skam beskytter hverken moderen eller barnet.<\/p>\n\n\n\n Identifikationen med Lindsay Clancy har alligevel sine begr\u00e6nsninger. Ingen af os kan vide, at vi ville have handlet som hende. De fleste kvinder, der rammes af depression, angst eller stor udmattelse efter en f\u00f8dsel, g\u00f8r aldrig deres b\u00f8rn fortr\u00e6d. Ogs\u00e5 blandt kvinder med f\u00f8dselspsykose er drab p\u00e5 b\u00f8rn meget sj\u00e6ldne. Kvinder skal kunne genkende deres egen s\u00e5rbarhed i sagen uden at f\u00e5 indtryk af, at psykisk sygdom uundg\u00e5eligt f\u00f8rer til vold.<\/p>\n\n\n\n Jo mere der fort\u00e6lles om Lindsay Clancys sygdom og behandling, desto st\u00f8rre bliver risikoen for, at b\u00f8rnene glider ud af synsfeltet. Det sker ikke n\u00f8dvendigvis, fordi nogen er ligeglade med dem. Der findes ganske enkelt langt mere at fort\u00e6lle om den voksne, som overlevede, end om de tre b\u00f8rn, der ikke l\u00e6ngere kan fort\u00e6lle deres egen historie.<\/p>\n\n\n\n Vi h\u00f8rer om moderens l\u00e6gebes\u00f8g, medicin, selvmordstanker og indl\u00e6ggelser. Vi ser hende i retssalen sammen med sin advokat. Vi h\u00f8rer hendes st\u00f8tter og kritikere diskutere hendes ansvar. Cora, Dawson og Callan kan ikke fort\u00e6lle, hvem de var, hvad de holdt af, eller hvordan verden s\u00e5 ud fra deres h\u00f8jde. De efterlod ingen forklaringer og kan ikke g\u00f8re krav p\u00e5 offentlighedens opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n Derfor b\u00f8r deres navne n\u00e6vnes. Ikke som et argument imod deres mor, men fordi de havde deres eget liv og deres egen v\u00e6rdighed. De var mere end ofrene i en opsigtsv\u00e6kkende straffesag. De var b\u00f8rn med et ubetinget krav p\u00e5 k\u00e6rlighed og beskyttelse. En samtale om moderens psykiske sygdom bliver ikke mindre sand af, at b\u00f8rnene f\u00e5r plads. Tv\u00e6rtimod bliver tragediens fulde omfang f\u00f8rst synligt, n\u00e5r vi ser dem alle.<\/p>\n\n\n\n Deres far, Patrick Clancy, st\u00e5r ogs\u00e5 tilbage i en n\u00e6sten ufattelig situation. Han har mistet sine tre b\u00f8rn. Den kvinde, han delte sit liv med, dr\u00e6bte dem og fors\u00f8gte derefter at d\u00f8. Hans sorg lader sig ikke indordne i de fronter, der er opst\u00e5et omkring retssagen. Familien kan ikke deles op i helte og skurke uden at noget afg\u00f8rende g\u00e5r tabt.<\/p>\n\n\n\n Den katolske tro fastholder b\u00e5de handlingens alvor og n\u00f8dvendigheden af at bed\u00f8mme menneskets personlige ansvar retf\u00e6rdigt. Den Katolske Kirkes Katekismus siger i nummer 1735, at ansvar og skyld kan formindskes eller oph\u00e6ves af blandt andet uvidenhed, frygt, tvang og psykiske forhold. Menneskets frihed er virkelig, men sygdom kan skade den.<\/p>\n\n\n\n Denne l\u00e6re betyder ikke, at alt kan undskyldes. Den betyder, at skyld aldrig kan vurderes alene ud fra handlingens ydre resultat. To mennesker kan udf\u00f8re den samme handling og alligevel b\u00e6re forskelligt ansvar, fordi deres forst\u00e5else, hensigt og frihed var forskellige. Gud alene ser hele menneskets indre. En domstol m\u00e5 n\u00e5 s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 sandheden, som vidneforklaringer, l\u00e6gelige vurderinger og andre beviser g\u00f8r muligt.<\/p>\n\n\n\n En kristen beh\u00f8ver derfor ikke v\u00e6lge mellem ford\u00f8mmelse og frifindelse, f\u00f8r sagen er afgjort. Vi kan overlade den juridiske bed\u00f8mmelse til retten og samtidig bede om, at sandheden kommer frem. Hvis Lindsay Clancy var ude af stand til at forst\u00e5 sine handlinger, b\u00f8r hun m\u00f8des som et alvorligt sygt menneske og modtage den n\u00f8dvendige behandling. Hvis hun havde tilstr\u00e6kkelig forst\u00e5else og frihed til at b\u00e6re ansvar, m\u00e5 retten tage h\u00f8jde for det. I begge tilf\u00e6lde har hun en menneskelig v\u00e6rdighed, som ingen forbrydelse eller sygdom kan udslette.<\/p>\n\n\n\n Det samme g\u00e6lder b\u00f8rnene. Deres v\u00e6rdighed afh\u00e6nger ikke af, hvor meget plads de f\u00e5r i medierne, eller hvilken dom retten n\u00e5r frem til. De var skabt i Guds billede og havde en v\u00e6rdi, der ikke skulle fortjenes. Den v\u00e6rdi best\u00e5r, selv om deres liv blev korte.<\/p>\n\n\n\n Debatten om Lindsay Clancy bliver let en kamp om, hvem der har krav p\u00e5 vores medf\u00f8lelse. Hvis man taler om hendes sygdom, beskyldes man for at glemme b\u00f8rnene. Hvis man fremh\u00e6ver b\u00f8rnene, kan det opfattes som en afvisning af psykisk sygdom og af de kvinder, der genkender hendes fortvivlelse.<\/p>\n\n\n\n Men medf\u00f8lelsen beh\u00f8ver ikke at v\u00e6lge. Den kan rumme en mor, som muligvis var alvorligt syg, en far, der mistede sine b\u00f8rn, og tre sm\u00e5 mennesker, hvis liv blev taget. Den kan ogs\u00e5 rumme de kvinder, der ser deres egen s\u00e5rbarhed i sagen, og som m\u00e5ske for f\u00f8rste gang t\u00f8r fort\u00e6lle andre, hvor d\u00e5rligt de har haft det.<\/p>\n\n\n\n Medf\u00f8lelse er ikke det samme som at kende dommen p\u00e5 forh\u00e5nd. Den fritager os heller ikke fra at tale sandt om det skete. Tre b\u00f8rn blev dr\u00e6bt. Deres mor gjorde det. Vi ved endnu ikke, i hvilken grad hun var i stand til at forst\u00e5 og kontrollere sine handlinger. Alle tre s\u00e6tninger h\u00f8rer med.<\/p>\n\n\n\n Uanset hvilken afg\u00f8relse en kommende retssag m\u00e5tte n\u00e5 frem til, b\u00f8r sagen f\u00e5 f\u00f8lger for behandlingen af psykisk sygdom efter f\u00f8dsler. Lindsay Clancy havde i m\u00e5nederne f\u00f8r drabene kontakt med flere behandlere, var indlagt p\u00e5 et psykiatrisk hospital og ringede til en selvmordslinje. Det viser i det mindste, at hendes lidelse var alvorlig, og at hun s\u00f8gte hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Det skal unders\u00f8ges, om nogen kunne eller burde have handlet anderledes. En tragedie kan ikke altid forhindres, heller ikke n\u00e5r behandlere g\u00f8r deres bedste. Men n\u00e5r en kvinde efter en f\u00f8dsel mister s\u00f8vnen, bliver selvmordstruet eller viser tegn p\u00e5 at miste forbindelsen til virkeligheden, m\u00e5 hj\u00e6lpen v\u00e6re hurtig og sammenh\u00e6ngende. Familien m\u00e5 heller ikke efterlades alene med ansvaret for at forst\u00e5, hvor farlig situationen er blevet.<\/p>\n\n\n\n Samtidig skal man undg\u00e5 at g\u00f8re alle psykisk syge m\u00f8dre mist\u00e6nkelige. Frygten for at f\u00e5 sit barn fjernet kan f\u00e5 en kvinde til at skjule sine symptomer. Hj\u00e6lpen m\u00e5 bygge p\u00e5 faglighed, tillid og respekt for b\u00e5de moderen og barnet. M\u00e5let er at beskytte livet uden at g\u00f8re sygdommen til en moralsk brist.<\/p>\n\n\n\n Sagen om Lindsay Clancy tilbyder ingen afslutning, der kan stille alle tilfredse. En dom kan afg\u00f8re hendes juridiske ansvar, men den kan ikke g\u00f8re b\u00f8rnene levende eller give familien dens liv tilbage. Den kan heller ikke besvare alle de tanker, som andre m\u00f8dre har f\u00e5et ved at f\u00f8lge sagen.<\/p>\n\n\n\n Vi b\u00f8r v\u00e6re varsomme med at g\u00f8re Lindsay Clancy til et symbol p\u00e5 enten svigtede m\u00f8dre eller uforklarlig ondskab. Hun er et menneske i en konkret og frygtelig historie. Hendes ansvar skal bed\u00f8mmes ud fra sandheden om hendes sindstilstand, ikke ud fra vores behov for en enkel forklaring.<\/p>\n\n\n\n Og mens retten fors\u00f8ger at finde den sandhed, m\u00e5 tre navne blive st\u00e5ende:<\/p>\n\n\n\n Cora. Dawson. Callan.<\/p>\n\n\n\n De er ikke anklager mod deres mor. De er hendes b\u00f8rn. De er ogs\u00e5 tre mennesker, som havde krav p\u00e5 livet, og som nu m\u00e5 b\u00e6res i andres erindring.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Hvad er Lindsay Clancy tiltalt for?<\/strong> Hvorfor har hun erkl\u00e6ret sig ikke skyldig?<\/strong> Hvad blev resultatet af retssagen?<\/strong> Hvad er en f\u00f8dselspsykose?<\/strong> Hvad siger Den Katolske Kirkes Katekismus?<\/strong> \u201dTilregneligheden og ansvaret for en handling kan mindskes eller endog oph\u00e6ves.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Katekismen n\u00e6vner blandt andet uvidenhed, tvang, frygt og psykiske eller sociale forhold som omst\u00e6ndigheder, der kan begr\u00e6nse ansvaret. L\u00e6ren afg\u00f8r ikke Lindsay Clancys konkrete sag, men forklarer, hvorfor en alvorlig psykisk sygdom kan f\u00e5 betydning for bed\u00f8mmelsen af hendes skyld.<\/p>\n\n\n\nTre b\u00f8rn midt i fort\u00e6llingen<\/h2>\n\n\n\n
Den katolske tro og det personlige ansvar<\/h2>\n\n\n\n
Medf\u00f8lelsen beh\u00f8ver ikke at v\u00e6lge<\/h2>\n\n\n\n
Det, samfundet kan l\u00e6re<\/h2>\n\n\n\n
Ingen enkel afslutning<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: F\u00d8DSELSPSYKOSE, SKYLD OG ANSVAR<\/h2>\n\n\n\n
Lindsay Clancy er tiltalt for at have dr\u00e6bt sine tre b\u00f8rn, Cora p\u00e5 fem \u00e5r, Dawson p\u00e5 tre \u00e5r og Callan p\u00e5 otte m\u00e5neder, i familiens hjem i Massachusetts i januar 2023. Hun har ikke ben\u00e6gtet handlingerne.<\/p>\n\n\n\n
Forsvaret h\u00e6vder, at Lindsay Clancy led af en f\u00f8dselspsykose og derfor ikke kunne forst\u00e5 eller kontrollere sine handlinger. Anklagemyndigheden mener, at hun handlede bevidst og planlagt.<\/p>\n\n\n\n
Efter en lang retssag kunne juryen ikke n\u00e5 frem til en enstemmig afg\u00f8relse. Retssagen blev derfor erkl\u00e6ret ugyldig. Lindsay Clancy er hverken blevet d\u00f8mt eller frifundet, og anklagemyndigheden kan v\u00e6lge at f\u00f8re sagen igen.<\/p>\n\n\n\n
En f\u00f8dselspsykose er en sj\u00e6lden og alvorlig psykisk tilstand, der kan opst\u00e5 efter en f\u00f8dsel. Den syge kan opleve vrangforestillinger, hallucinationer, st\u00e6rk forvirring og sv\u00e6kket d\u00f8mmekraft. Tilstanden kr\u00e6ver akut psykiatrisk behandling og m\u00e5 ikke forveksles med almindelig udmattelse eller en f\u00f8dselsdepression.<\/p>\n\n\n\n
Katekismen l\u00e6rer, at et menneske er ansvarligt for sine handlinger i den udstr\u00e6kning, de er frivillige. Samtidig kan psykiske forhold mindske eller helt oph\u00e6ve den personlige skyld:<\/p>\n\n\n\n\n