Evangelierne fort\u00e6ller intet om Marias f\u00f8dsel. Alligevel fejrer Kirken dagen med gl\u00e6de. Et barn kom til verden i ubem\u00e6rkethed, og gennem hendes senere ja til Gud skulle Kristus blive f\u00f8dt ind i menneskets historie.<\/p>\n\n\n\n
Festen for Jomfru Marias f\u00f8dsel fejres den 8. september og opstod i \u00d8stkirken. Traditionen kalder hendes for\u00e6ldre Joakim og Anna, selv om evangelierne ikke n\u00e6vner dem. Festen har sit centrum i Kristus, som Maria skulle f\u00f8de og give til verden.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Evangelierne fort\u00e6ller intet om Marias f\u00f8dsel. Vi kender hverken stedet, dagen eller omst\u00e6ndighederne. Traditionen kalder hendes for\u00e6ldre Joakim og Anna, og navnene stammer fra det oldkirkelige skrift Jakobs Forevangelium. Skriftet h\u00f8rer ikke til Det Nye Testamente og kan ikke l\u00e6ses som en sikker historisk beretning. Det vidner dog om Kirkens tidlige interesse for den kvinde, som blev Jesu mor, og om \u00f8nsket om at se hele hendes liv som en del af frelseshistorien. Festen for Marias f\u00f8dsel opstod i \u00d8stkirken og fandt senere vej til den vestlige kirkes kalender. Datoen ligger ni m\u00e5neder efter h\u00f8jtiden for Marias uplettede undfangelse den 8. december, hvor Kirken fejrer, at hun fra det f\u00f8rste \u00f8jeblik af sit liv blev bevaret fra arvesynden ved Guds n\u00e5de og med Kristi frelsergerning for \u00f8je.<\/p>\n\n\n\n
Frav\u00e6ret af en evangelisk f\u00f8dselsberetning g\u00f8r ikke festen tom. Det retter tv\u00e6rtimod blikket mod det, som ingen kunne se den dag, Maria kom til verden. Et barn blev f\u00f8dt i en j\u00f8disk familie i et lille folk under fremmed herred\u00f8mme. Der var ingen paladser, h\u00e6re eller offentlige bekendtg\u00f8relser omkring hende. Ingen historieskriver fandt anledning til at nedskrive begivenheden. Alligevel begyndte et nyt kapitel i menneskets historie. Gud f\u00f8rte sit store v\u00e6rk frem i stilhed, s\u00e5dan som han s\u00e5 ofte g\u00f8r. Det, der lignede en almindelig f\u00f8dsel, blev morgenr\u00f8den f\u00f8r Kristi komme.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 denne festdag kan Maria let komme til at fremst\u00e5 fjern, n\u00e6sten h\u00e6vet over det menneskelige liv. Kirkens tro fastholder hendes fulde menneskelighed. Maria blev f\u00f8dt, voksede op, l\u00e6rte at tale, bad sit folks b\u00f8nner og levede med de vilk\u00e5r, der h\u00f8rte til hendes tid og sted. Hun kendte gl\u00e6de og uro, arbejde og tr\u00e6thed, k\u00e6rlighed og sorg. Hendes s\u00e6rlige plads i frelseshistorien fjernede hende aldrig fra menneskelivet. Den viser, hvad Guds n\u00e5de kan udrette i et menneske, der tager imod ham.<\/p>\n\n\n\n
Marias storhed best\u00e5r heller ikke i, at hun selv udt\u00e6nkte en oph\u00f8jet livsopgave. Hun modtog et kald og gav sit frie samtykke. Hendes ja ved bebudelsen voksede ud af et liv, der allerede var vendt mod Gud. Den unge kvinde fra Nazaret kendte ikke alle f\u00f8lgerne af sit svar. Hun fik ingen plan over flugten til Egypten, \u00e5rene i Nazaret, brylluppet i Kana, modstanden mod Jesus eller smerten p\u00e5 Golgata. Hun sagde ja uden at kr\u00e6ve fuldt overblik over vejen. Denne tillid g\u00f8r hende til et forbillede for Kirken og for enhver kristen, som fors\u00f8ger at f\u00f8lge Gud uden at kunne se hele vejen frem.<\/p>\n\n\n\n
Gennem Det Gamle Testamente l\u00f8ber forventningen om frelsen som en tr\u00e5d i Israels historie. Profeterne taler om en konge af Davids sl\u00e6gt, om retf\u00e6rdighed, fred og Guds n\u00e6rv\u00e6r blandt sit folk. Med Marias f\u00f8dsel rykker opfyldelsen n\u00e6rmere. Hun er selv en datter af Israel, formet af sit folks tro, b\u00f8n og h\u00e5b. Da hun senere lovsynger Gud i Magnificat, taler hun med ord og billeder, som udspringer af Skriften. Hun st\u00e5r midt i Israels historie og bliver den, gennem hvem Messias f\u00f8des ind i verden.<\/p>\n\n\n\n
Maria kan aldrig forst\u00e5s l\u00f8srevet fra Kristus. Kirken fejrer hende, fordi Gud handlede i hende, og fordi hele hendes liv peger mod hendes s\u00f8n. Enhver \u00e6gte Mariafest f\u00f8rer til Jesus. Hendes f\u00f8dsel peger frem mod hans f\u00f8dsel. Hendes moderskab peger mod mysteriet, at Guds evige s\u00f8n blev sandt menneske. Hendes tro peger mod ham, hun satte sin lid til. Hun er den f\u00f8rste, der tager imod Kristus med hele sit liv, og den f\u00f8rste, der b\u00e6rer ham til andre. Allerede f\u00f8r apostlene begyndte deres forkyndelse, bar Maria Guds ord i sit legeme og bragte ham med sig til Elisabet.<\/p>\n\n\n\n
Festen den 8. september udfordrer vores forestillinger om, hvor det store og betydningsfulde finder sted. Verden l\u00e6gger m\u00e6rke til magthavere, sejre, kriser og offentlige begivenheder. Gud lod frelsens nye begyndelse tage form i et barn, hvis f\u00f8dsel ingen historieskriver omtalte. Det samme m\u00f8nster g\u00e5r igen i evangeliet. Betlehem var lille. Nazaret havde ringe anseelse. Disciplene tilh\u00f8rte ikke landets elite. Korset lignede et endeligt nederlag. Guds rige voksede frem gennem mennesker og steder, som let kunne overses.<\/p>\n\n\n\n
Det bringer festen t\u00e6t p\u00e5 vores eget liv. De fleste mennesker f\u00e5r ingen plads i de store historieb\u00f8ger. De passer deres arbejde, tager sig af b\u00f8rn og gamle, beder deres b\u00f8nner, b\u00e6rer deres sorger og fors\u00f8ger at v\u00e6re trofaste i det, som er blevet dem betroet. Marias f\u00f8dsel minder os om, at et menneskes v\u00e6rdi aldrig afh\u00e6nger af ber\u00f8mmelse, indflydelse eller synlige resultater. Gud ser det liv, som leves uden offentlighedens opm\u00e6rksomhed: tjenesten ingen omtaler, troskaben ingen bel\u00f8nner, og b\u00f8nnen ingen andre h\u00f8rer.<\/p>\n\n\n\n
En f\u00f8dselsdag minder os om, at livet er modtaget. Ingen har skabt sig selv eller valgt dagen, familien og stedet, hvor livet begyndte. Det blev givet, f\u00f8r vi kunne tage stilling til det. I Maria ser Kirken et menneske, som modtager sit liv fra Gud og giver det tilbage til ham i tillid. Hendes frihed udfolder sig i hengivelsen, og hendes v\u00e6rdighed bliver synlig, da hun stiller sig til r\u00e5dighed for Guds vilje: \u00bbSe, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Hendes ja sk\u00e5nede hende ikke for lidelsen. Simeon forudsagde, at et sv\u00e6rd skulle gennembore hendes sj\u00e6l. Hun m\u00e5tte se sin s\u00f8n blive afvist, h\u00e5net, tortureret og henrettet. Ved korset kunne hun ikke standse lidelsen. Hun kunne blive st\u00e5ende. Det ja, hun gav i Nazaret, blev pr\u00f8vet gennem et helt liv og bevaret ind i den m\u00f8rkeste time. Den Maria, hvis f\u00f8dsel Kirken fejrer med gl\u00e6de, er ogs\u00e5 den mor, som blev ved sin s\u00f8ns side, da n\u00e6sten alle andre var flygtet.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tradition har sammenlignet Maria med morgenr\u00f8den, der varsler solens komme. Billedet rummer hele festens indhold. Morgenr\u00f8den er ikke solen; den fort\u00e6ller, at lyset n\u00e6rmer sig. Maria er ikke verdens frelser. Hun modtager Frelseren og giver ham til verden. Hendes f\u00f8dsel bliver et tegn p\u00e5, at m\u00f8rket ikke skal vare evigt. Gud er allerede i f\u00e6rd med at opfylde sit l\u00f8fte, selv om verden endnu ikke kan se det.<\/p>\n\n\n\n
Jomfru Marias f\u00f8dselsdag er s\u00e5ledes mere end et fromt tilbageblik p\u00e5 en begivenhed, vi kun ved lidt om. Den er en fest for Guds skjulte begyndelser. Den l\u00e6rer os at se med st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed p\u00e5 det lille, det s\u00e5rbare og det up\u00e5agtede. Et barn f\u00f8des, og frelseshistorien g\u00e5r ind i en ny tid. Maria er f\u00f8dt. Kristus er p\u00e5 vej.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n 8. SEPTEMBER \u00b7 Maria kom til verden uden paladser, bekendtg\u00f8relser eller historieskrivere. Hendes senere ja til Gud skulle f\u00f8re hende til Betlehem, Nazaret og Golgata. Festen for hendes f\u00f8dsel minder os om, at Gud ofte lader det store begynde i stilhed, og at Marias liv altid peger frem mod Kristus.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23351,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Anna hviler efter f\u00f8dslen, mens en jordemoder eller tjenestekvinde holder den nyf\u00f8dte Maria. Til h\u00f8jre st\u00e5r Marias far, Sankt Joakim. Joakim og Anna kendes fra den oldkirkelige tradition og n\u00e6vnes ikke ved navn i Bibelens evangelier.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1187],"tags":[],"class_list":["post-23349","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirkeaaret"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23349","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23349"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23349\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23416,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23349\/revisions\/23416"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23351"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23349"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23349"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23349"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: JOMFRU MARIAS F\u00d8DSEL<\/h2>\n\n\n\n
\n