Man kan v\u00e6re alvorligt optaget af troen og samtidig miste dens centrum. I Kolossenserbrevets andet kapitel f\u00f8rer Paulus menigheden tilbage til Kristus, som troen begynder med, lever af og har sit m\u00e5l i.<\/p>\n\n\n\n
Paulus advarer kolossenserne mod regler, religi\u00f8se s\u00e6rkrav og forestillingen om en s\u00e6rlig \u00e5ndelig viden. Den kristne har allerede modtaget det afg\u00f8rende i Kristus: tilgivelsen, friheden og det nye liv. B\u00f8n, messe, faste og andre fromheds\u00f8velser har v\u00e6rdi, n\u00e5r de f\u00f8rer os n\u00e6rmere ham.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Der findes en religi\u00f8s uro, som hele tiden leder efter noget mere: en ny forklaring, en strengere regel, en s\u00e6rlig \u00e5ndelig indsigt eller en praksis, som kun de f\u00e5 indviede forst\u00e5r. Det kan se fromt ud. Det kan lyde l\u00e6rd og kr\u00e6vende. Alligevel kan det f\u00f8re mennesket v\u00e6k fra troens centrum. Paulus kendte denne fristelse. Menigheden i Koloss\u00e6 var blevet m\u00f8dt af forestillinger om s\u00e6rlige spiseregler, bestemte festdage, askese, engledyrkelse og skjult \u00e5ndelig viden. Alt sammen blev tilsyneladende pr\u00e6senteret som en vej til en h\u00f8jere og mere fuldkommen tro.<\/p>\n\n\n\n
Paulus svarer med en s\u00e6tning, der burde st\u00e5 over enhver kirked\u00f8r og i ethvert kristent hjem: \u00bbSom I alts\u00e5 har modtaget Kristus Jesus, Herren, s\u00e5dan skal I leve i ham, rodf\u00e6stede i ham, opbyggede i ham og grundf\u00e6stede i troen.\u00ab Troen begynder med Kristus, lever af Kristus og har sit m\u00e5l i Kristus. Den kristne beh\u00f8ver ikke s\u00f8ge efter en skjult vej bag evangeliet. Gud har ikke gemt det vigtigste for de s\u00e6rligt indviede. Han har vist sig i Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Undervisning, teologi, faste, fromheds\u00f8velser og kirkelig disciplin har deres rette plads, n\u00e5r de hj\u00e6lper os til at leve n\u00e6rmere Kristus. De bliver farlige, n\u00e5r de f\u00e5r deres eget liv, og n\u00e5r mennesket begynder at m\u00e5le sin tro p\u00e5, hvor mange regler det f\u00f8lger, hvor meget det ved, eller hvor anderledes det lever end andre. Fromheden kan da blive endnu en m\u00e5de at kredse om sig selv p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Paulus bruger et st\u00e6rkt billede. Han skriver, at Gud slettede det anklagende skyldbrev med alle dets bestemmelser og naglede det til korset. Vores synd er virkelig. Skylden kan ikke tales v\u00e6k, og mennesket kan ikke ved egen kraft g\u00f8re sit liv uskyldigt igen. Gud valgte en anden vej. Kristus tog skyldbrevet med sig op p\u00e5 korset. Det, der vidnede imod os, blev naglet fast sammen med ham.<\/p>\n\n\n\n
Her ligger den kristne frihed. Synden er ikke ligegyldig, og Gud ser ikke bort fra det onde. Friheden kommer af, at Kristus har b\u00e5ret det, som vi ikke selv kunne b\u00e6re. I d\u00e5ben er vi blevet begravet med ham og oprejst med ham. Paulus taler om mere end en ny religi\u00f8s identitet. Han taler om et nyt liv. Den d\u00f8bte tilh\u00f8rer Kristus og m\u00e5 hver morgen l\u00e6re at leve ud fra denne virkelighed.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel lever mange kristne, som om skyldbrevet stadig ligger p\u00e5 Guds bord. Vi husker vore nederlag, gentager gamle anklager mod os selv og forestiller os, at Gud kun modvilligt t\u00e5ler os. Vi kan ogs\u00e5 finde p\u00e5 at f\u00f8re skyldregnskab over andre. Korset fort\u00e6ller os, at Gud allerede har handlet. Synden skal bekendes, skaden skal s\u00e5 vidt muligt genoprettes, og tilgivelsen skal modtages. Et menneske kan ikke b\u00e5de bede om Guds barmhjertighed og fastholde sin egen ubarmhjertige dom over sig selv eller sin n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n
Paulus advarer kolossenserne: \u00bbLad ingen d\u00f8mme jer p\u00e5 grund af mad eller drikke eller med hensyn til fester, nym\u00e5ne eller sabbat.\u00ab De gamle forskrifter tilh\u00f8rer den frelseshistorie, som f\u00f8rer frem mod Kristus. Paulus var selv j\u00f8de, kendte Skrifterne og vidste, at Gud havde handlet gennem Israels folk. Hans anliggende er, at ingen religi\u00f8s skik m\u00e5 g\u00f8res til en ny betingelse for frelsen. Kristus er virkeligheden, som forskrifterne pegede frem imod.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 i Kirken kan centrum forskydes. En bestemt liturgisk form, en privat \u00e5benbaring, et kirkeligt stridspunkt eller en \u00e5ndelig tradition kan komme til at fylde s\u00e5 meget, at Kristus n\u00e6sten forsvinder bag det hele. Det alvorlige er, at forskydningen ofte sker i troens navn. Man kan v\u00e6re st\u00e6rkt optaget af at forsvare det hellige og samtidig blive h\u00e5rd, selvoptaget og d\u00f8mmende. Man kan ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e5 ivrig efter at tilpasse troen til sin samtid, at Kristi ord mister deres myndighed. Begge veje f\u00f8rer bort fra ham, der skal v\u00e6re Kirkens centrum.<\/p>\n\n\n\n
Kirken lever ikke af vores religi\u00f8se pr\u00e6stationer. Den lever, fordi Kristus er dens hoved, og fordi livet str\u00f8mmer fra ham ud i hele legemet. Den enkelte kristne st\u00e5r heller ikke alene med sit private forhold til Gud. Vi er lemmer p\u00e5 det samme legeme. Troen f\u00f8rer os ind i et f\u00e6llesskab, hvor vi modtager sakramenterne, b\u00e6rer hinandens byrder og lader os korrigere af evangeliet.<\/p>\n\n\n\n
Til sidst omtaler Paulus bud som: \u00bbTag ikke, smag ikke, r\u00f8r ikke.\u00ab Han ved, at strenge regler kan have et skin af visdom og selvbeherskelse. De kan imponere b\u00e5de den, der f\u00f8lger dem, og dem, der betragter ham. Reglerne kan dog ikke i sig selv forandre hjertet. Et menneske kan leve strengt og stadig v\u00e6re fyldt af hovmod, vrede, misundelse eller foragt.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne askese har v\u00e6rdi, n\u00e5r den g\u00f8r os friere til at elske. Vi faster for at l\u00e6re, at vore behov ikke skal herske over os. Vi giver afkald for at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 den fattige. Vi beder for at lade Guds vilje tr\u00e6nge ind i vores egen. Hvis fasten f\u00e5r os til at f\u00f8le os h\u00e6vet over den, der ikke faster, har vi mistet dens mening. Hvis vores fromhed g\u00f8r os mere optaget af andres fejl end af vores egen omvendelse, er den blevet en forkl\u00e6dning.<\/p>\n\n\n\n
Paulus beder os ikke om at leve uden retning eller disciplin. Han beder os om at leve i Kristus. Det er kr\u00e6vende, fordi Kristus ikke n\u00f8jes med vore ydre handlinger. Han vil ind til hjertet, hvor frygten, stoltheden, beg\u00e6ret og selvbedraget bor. Her kan ingen religi\u00f8s facade redde os. Her m\u00e5 vi lade os elske, tilgive og forandre af ham.<\/p>\n\n\n\n
Et tr\u00e6 overlever ikke stormen ved at tale h\u00f8jt om sine grene. Det st\u00e5r fast, fordi r\u00f8dderne n\u00e5r ned i jorden. S\u00e5dan beskriver Paulus det kristne liv. Vi skal v\u00e6re rodf\u00e6stede i Kristus. R\u00f8dder vokser langsomt og skjult. De f\u00e5r n\u00e6ring gennem b\u00f8nnen, messen, Skriften, skriftem\u00e5let, f\u00e6llesskabet og den konkrete k\u00e6rlighed til n\u00e6sten. Det ser ikke altid imponerende ud. Det giver sj\u00e6ldent f\u00f8lelsen af at tilh\u00f8re en \u00e5ndelig elite. Det holder os til geng\u00e6ld fast, n\u00e5r livet bliver m\u00f8rkt, og vore egne kr\u00e6fter svigter.<\/p>\n\n\n\n
Denne mandag kan vi standse op og se p\u00e5, hvad der har f\u00e5et lov til at fylde mest i vores tro. Er det Kristus, eller er det vore meninger om Kirken, liturgien, samfundet og andre mennesker? S\u00f8ger vi ham, eller s\u00f8ger vi bekr\u00e6ftelsen p\u00e5, at vi selv har forst\u00e5et det hele rigtigt? Paulus f\u00f8rer os tilbage til begyndelsen: Vi har modtaget Kristus Jesus som Herren. Nu skal vi leve i ham.<\/p>\n\n\n\n
Vi beh\u00f8ver ingen hemmelig vej til Gud. Vejen har et navn. Jesus Kristus har taget vores skyld med sig til korset, besejret de magter, som holdt os fanget, og rejst os til et nyt liv. Hold fast ved ham. Sl\u00e5 r\u00f8dder i ham. Lad ham v\u00e6re troens begyndelse, dens centrum og dens m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kolossenserbrevet h\u00f8rer til Det Nye Testamentes Paulusbreve og er skrevet til den kristne menighed i Koloss\u00e6 i Lilleasien, i det nuv\u00e6rende Tyrkiet. Brevet angiver Paulus og Timotheus som afsendere og er if\u00f8lge traditionen skrevet, mens Paulus sad f\u00e6ngslet, sandsynligvis omkring \u00e5r 60\u201362. Nogle bibelforskere mener, at brevet kan v\u00e6re skrevet af en af Paulus\u2019 medarbejdere i hans navn og tradition.<\/p>\n\n\n\n I kapitel 2 advares menigheden mod l\u00e6resystemer, religi\u00f8se s\u00e6rkrav, askese og forestillinger om en s\u00e6rlig \u00e5ndelig viden. Brevets hovedbudskab er, at hele guddomsfylden bor i Kristus. Gennem d\u00e5ben f\u00e5r den kristne del i hans d\u00f8d og opstandelse, og det skyldbrev, som anklagede mennesket, er naglet til korset.<\/p>\n\n\n\n Et n\u00f8glevers er Kol 2,6-7: \u00bbSom I alts\u00e5 har modtaget Kristus Jesus, Herren, s\u00e5dan skal I leve i ham, rodf\u00e6stede i ham, opbyggede i ham og grundf\u00e6stede i troen.\u00ab<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Paulus advarer kolossenserne mod religi\u00f8se regler, skjult \u00e5ndelig viden og en fromhed, der g\u00f8r troen til en menneskelig pr\u00e6station. I Kristus har den kristne allerede modtaget det afg\u00f8rende: tilgivelsen, friheden og det nye liv. Troen skal have sine r\u00f8dder i ham og hente sin n\u00e6ring gennem b\u00f8nnen, messen, Skriften, skriftem\u00e5let, f\u00e6llesskabet og k\u00e6rligheden til n\u00e6sten.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22151,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1249],"tags":[],"class_list":["post-23344","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-mandgaspraediken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23344","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23344"}],"version-history":[{"count":12,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23344\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23378,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23344\/revisions\/23378"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22151"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23344"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23344"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23344"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: KOLOSSENSERBREVET<\/h2>\n\n\n\n