Det er let at forklare de tomme kirkeb\u00e6nke med ligegyldighed eller modstand mod Gud. Virkeligheden er mere sammensat. Mange har aldrig l\u00e6rt kristentroen at kende, mens andre holder afstand p\u00e5 grund af Kirkens svigt, moralske uenigheder, personlige s\u00e5r eller en hverdag, hvor Gud sj\u00e6ldent savnes.<\/p>\n\n\n\n
Der findes ingen enkelt forklaring p\u00e5, at mennesker holder sig fra kristentroen. Nogle er vokset op uden Kirken og mangler et sprog for troen. Andre opfatter Gud som overfl\u00f8dig, Kirkens l\u00e6re som en begr\u00e6nsning af friheden eller religion som uforenelig med fornuft. Skandaler, fordomme, lidelse og d\u00e5rlige m\u00f8der med kristne har ogs\u00e5 skabt afstand. Kirken kan ikke alene forklare sig ud af denne situation. Den m\u00e5 gennem sit f\u00e6llesskab, sin forkyndelse og de troendes liv vise, hvem Kristus er.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n
Det siges ofte, at nutidens mennesker har vendt Gud ryggen. Det g\u00e6lder nogle, men langt fra alle, for mange har aldrig st\u00e5et med ansigtet vendt mod ham. De er vokset op i hjem uden b\u00f8n, bibell\u00e6sning, kirkegang eller samtaler om tro, og kristendommen har kun vist sig i skolen som kulturhistorie og ved jul som stemning, sj\u00e6ldent som en levende forklaring p\u00e5 menneskets liv. De har hverken mistet troen eller forladt Kirken i egentlig forstand; de har aldrig l\u00e6rt den at kende og har derfor heller ikke haft noget n\u00e6rt forhold til den, som de siden kunne bryde med.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r troen ikke l\u00e6ngere overleveres i familien, forsvinder efterh\u00e5nden ogs\u00e5 det sprog, der g\u00f8r det muligt at tale om Gud. Ord som synd, n\u00e5de, frelse, barmhjertighed, offer og evigt liv lyder gamle eller fremmede, og den, der aldrig har bedt, ved ikke n\u00f8dvendigvis, hvad b\u00f8n er, ligesom den, der aldrig har deltaget i en messe, kun ser mennesker rejse sig, kn\u00e6le og svare med ord, hvis betydning forbliver skjult. Udefra kan det ligne et lukket system af regler og ritualer; indefra er det et m\u00f8de med Kristus. Afstanden mellem de to erfaringer er betydelig. Kirken st\u00e5r ofte over for mennesker, som aldrig har h\u00f8rt evangeliet fortalt p\u00e5 en m\u00e5de, der ang\u00e5r deres eget liv, snarere end mennesker, der bevidst har sagt nej til det.<\/p>\n\n\n\n
Samfundet giver let mennesket en oplevelse af, at n\u00e6sten alt kan ordnes uden religion. Sygdom behandles p\u00e5 hospitalet, sorg bearbejdes hos en psykolog, sociale problemer overlades til myndighederne, og livets store valg tr\u00e6ffes ud fra egne \u00f8nsker og muligheder. Videnskaben forklarer meget af det, som tidligere vakte \u00e6refrygt, mens teknologien l\u00f8ser problemer, der engang syntes uovervindelige, og i den sammenh\u00e6ng kan Gud komme til at fremst\u00e5 som en overfl\u00f8dig forklaring fra en tid, hvor mennesket vidste mindre.<\/p>\n\n\n\n
Troen konkurrerer imidlertid ikke med l\u00e6gevidenskab, fysik eller biologi, for dens anliggende er et andet: hvorfor noget overhovedet eksisterer, hvad et menneske er, hvorfor sandhed og k\u00e6rlighed forpligter, og hvad d\u00f8den betyder. Den slags sp\u00f8rgsm\u00e5l kan skubbes til side, s\u00e5 l\u00e6nge livet fungerer nogenlunde, og arbejde, forbrug, rejser, underholdning og sociale medier kan fylde n\u00e6sten alle v\u00e5gne timer. Dermed bliver den stilhed sj\u00e6lden, hvor mennesket m\u00e6rker sin l\u00e6ngsel, sin skyld og sin d\u00f8delighed. Gud er ikke altid blevet afvist; han er ofte blevet overd\u00f8vet, og en stor del af samtidens vantro best\u00e5r mindre i vrede mod Gud end i en livsform, hvor man sj\u00e6ldent standser l\u00e6nge nok til at savne ham.<\/p>\n\n\n\n
En af de st\u00e6rkeste hindringer for den kristne tro er \u00f8nsket om selv at bestemme, hvad der er sandt og godt. Kristendommen l\u00e6rer, at mennesket har f\u00e5et sin frihed af Gud, og at denne frihed har et m\u00e5l, fordi den skal tjene sandheden, k\u00e6rligheden og det gode. I samtiden forst\u00e5s frihed derimod ofte som retten til selv at fastl\u00e6gge m\u00e5let, og det enkelte menneske forventes at kunne definere sin identitet, sin seksualitet, sine relationer og sine moralske gr\u00e6nser uden at st\u00e5 til ansvar over for nogen h\u00f8jere myndighed.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske kirke bliver p\u00e5 den baggrund let opfattet som en begr\u00e6nsning, allerede f\u00f8r dens l\u00e6re er blevet unders\u00f8gt. Dens syn p\u00e5 \u00e6gteskab, abort, seksualitet, k\u00f8n og menneskelivets ukr\u00e6nkelighed opleves som et indgreb i det personlige r\u00e5derum, fordi Kirken fastholder, at kroppen har en betydning, vi ikke selv har opfundet, og at vores \u00f8nsker ikke alene afg\u00f8r, hvad der er godt. I en kultur, hvor det sande liv ofte forbindes med at f\u00f8lge sine inderste f\u00f8lelser, kan selvbeherskelse lyde som undertrykkelse og lydighed som tab af v\u00e6rdighed, selv om begge dele i kristen forstand handler om at lade friheden finde sin rette retning.<\/p>\n\n\n\n
Modstanden ligger ogs\u00e5 p\u00e5 et dybere plan, for hvis Gud eksisterer, kan mennesket ikke betragte sig selv som livets \u00f8verste myndighed. Troen indeb\u00e6rer, at noget er sandt, selv n\u00e5r vi ikke bryder os om det, og at noget kan v\u00e6re forkert, selv om vi \u00f8nsker det. Mange l\u00e6nges efter Guds tr\u00f8st, men t\u00f8ver over for hans myndighed; de vil gerne h\u00f8re, at de er elskede, mens kaldet til omvendelse er vanskeligere at tage imod. Samtidig kan mennesket blive udmattet af hele tiden at skulle opfinde sig selv, for friheden bliver en byrde, n\u00e5r den mangler retning, og de mange valgmuligheder kan ende i uro. Den katolske tro tilbyder her et menneskesyn, hvor livet er modtaget, kroppen har v\u00e6rdighed, og k\u00e6rligheden indeb\u00e6rer troskab og ansvar. Det budskab bliver dog f\u00f8rst forst\u00e5eligt, n\u00e5r Kirken form\u00e5r at fremstille sin l\u00e6re som en vej til et sandere liv og ikke som en ophobning af forbud.<\/p>\n\n\n\n
I mange milj\u00f8er lever forestillingen om, at religion h\u00f8rer barndommen eller en mindre oplyst fortid til. Det intelligente menneske forventes at v\u00e6re skeptisk, mens den troende mist\u00e6nkes for at have brug for en tr\u00f8stende fort\u00e6lling; Gud fremstilles som en gammel mand over skyerne og troen som blind accept af p\u00e5stande uden beviser. N\u00e5r dette billede f\u00f8rst har f\u00e6stnet sig, kan et menneske mene, at kristendommen er tilbagevist, selv om det aldrig har m\u00f8dt dens filosofi, teologi eller intellektuelle tradition.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro rummer n\u00e6sten to \u00e5rtusinders samtale med filosofi, naturvidenskab, kunst, politik og menneskelig erfaring, og t\u00e6nkere som Augustin, Thomas Aquinas, John Henry Newman, Edith Stein og Joseph Ratzinger passer d\u00e5rligt ind i fort\u00e6llingen om troen som tankel\u00f8shed. Alligevel fylder de mindre i offentlighedens billede end en vred pr\u00e6dikant, en skandale eller en l\u00f8srevet udtalelse om seksualmoral. Fordommen er heller ikke kun opst\u00e5et uden for Kirken, for kristne har undertiden talt, som om tvivl var en moralsk fejl og oprigtige indvendinger et tegn p\u00e5 ulydighed. Mennesker, der s\u00f8ger redeligt, m\u00e5 kunne m\u00f8de troende, som tager deres tanker alvorligt og ikke fors\u00f8ger at presse et hurtigt svar igennem. Den kristne tro har intet at frygte fra sandheden og sv\u00e6kkes kun, n\u00e5r dens forsvarere opf\u00f8rer sig, som om den har.<\/p>\n\n\n\n
Seksuelle overgreb, fortielser og kirkelige lederes misbrug af magt har gjort ubodelig skade p\u00e5 konkrete mennesker og dyb skade p\u00e5 Kirkens trov\u00e6rdighed. Det er forbrydelser og svigt beg\u00e5et af mennesker, som skulle have beskyttet de s\u00e5rbare og repr\u00e6senteret Kristus, og n\u00e5r pr\u00e6ster eller biskopper har d\u00e6kket over overgreb, har de b\u00e5de svigtet ofrene og givet omverdenen tungtvejende grunde til mistillid.<\/p>\n\n\n\n
Mange kender f\u00f8rst og fremmest den katolske kirke gennem disse sager, mens Kirkens skoler, hospitaler, klostre, n\u00f8dhj\u00e6lp, \u00e5ndelige liv og daglige omsorg sj\u00e6ldent har samme nyhedsv\u00e6rdi. Det mindsker ikke overgrebenes alvor, men forklarer, hvorfor Kirken for nogle bliver summen af dens v\u00e6rste repr\u00e6sentanter. Den genvinder ingen trov\u00e6rdighed ved at beklage pressens interesse eller fremh\u00e6ve, at overgreb ogs\u00e5 finder sted andre steder; den m\u00e5 handle sandt, \u00e5bent og retf\u00e6rdigt og altid lade ofrene komme f\u00f8r institutionens omd\u00f8mme. Enhver bortforklaring bekr\u00e6fter mistanken om, at Kirken f\u00f8rst og fremmest beskytter sig selv. Hellighed kan forkyndes med ord, men trov\u00e6rdighed opst\u00e5r gennem handling.<\/p>\n\n\n\n
Andre forestillinger om den katolske tro overlever n\u00e6sten uforandret fra generation til generation: Katolikker tilbeder Maria, paven bestemmer alt, pr\u00e6ster lever uden kontakt med virkeligheden, Kirken er imod kvinder, videnskab, frihed og gl\u00e6de, og Vatikanet er f\u00f8rst og fremmest en rig politisk magt. Et menneske kan b\u00e6re rundt p\u00e5 disse billeder gennem hele livet uden nogensinde at have talt med en katolik eller l\u00e6st, hvad Kirken faktisk l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n
Fordomme skaber en bekvem afstand, for hvis de troende p\u00e5 forh\u00e5nd kan afskrives som dumme, hykleriske eller fanatiske, bliver det un\u00f8dvendigt at unders\u00f8ge deres tro. Hvis Kirken alene er en magtinstitution, beh\u00f8ver man heller ikke at forholde sig til dens p\u00e5stand om, at Kristus lever, at mennesket beh\u00f8ver tilgivelse, og at d\u00f8den ikke har det sidste ord. Karikaturen beskytter mennesket mod selv at blive udfordret, men katolikker kan desv\u00e6rre v\u00e6re med til at bekr\u00e6fte den. En h\u00e5rd tone, en gl\u00e6de ved ford\u00f8mmelse og en n\u00e6sten politisk optagethed af modstandere g\u00f8r kristendommen mindre genkendelig, og n\u00e5r katolikker p\u00e5 sociale medier virker mere vrede over verden, end de er bedr\u00f8vede over menneskers lidelse, bliver troen let opfattet som kulturkamp. Sandheden skal forsvares, men den kristne kendes ogs\u00e5 p\u00e5 m\u00e5den, det sker p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
For nogle begynder afstanden til Gud ved en grav, en sygdom, en ulykke eller en b\u00f8n, der syntes ubesvaret. Sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan en god og alm\u00e6gtig Gud kan tillade lidelse, er ikke altid en filosofisk indvending, der kan im\u00f8deg\u00e5s med et velordnet argument; det kan v\u00e6re et \u00e5bent s\u00e5r. Den, der har mistet et barn, levet med vold eller set et familiemedlem blive nedbrudt af sygdom, har sj\u00e6ldent brug for en hurtig forklaring og kan opleve selv velmente svar som endnu en byrde.<\/p>\n\n\n\n
Kristendommen freml\u00e6gger ingen enkel teori, som g\u00f8r lidelsen rimelig, men viser en Gud, der selv tr\u00e6der ind i den. Korset betyder, at Gud ikke betragter menneskets smerte p\u00e5 afstand, men b\u00e6rer den, og opstandelsen forkynder, at lidelsen og d\u00f8den ikke f\u00e5r det sidste ord. For den, der st\u00e5r midt i sorgen, kan ogs\u00e5 dette svar forekomme utilstr\u00e6kkeligt, hvis det blot gives som en s\u00e6tning. Det m\u00e5 ledsages af tavshed, n\u00e6rv\u00e6r og omsorg, f\u00f8r ordene kan h\u00f8res, for Kirken mister mennesker, n\u00e5r den m\u00f8der deres smerte med fromme standardsvar, mens den kan f\u00f8re dem n\u00e6rmere Kristus ved at blive hos dem i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
Menneskets religi\u00f8se l\u00e6ngsel forsvinder ikke n\u00f8dvendigvis, selv om kirkeb\u00e6nkene bliver tommere; den skifter ofte blot form. Nogle s\u00f8ger identitet i politik, mening i selvudvikling, h\u00e5b i teknologien eller en \u00e5ndelighed uden l\u00e6re og forpligtelse. Astrologi, meditation, energier og forestillingen om en ubestemt kraft kan opleves lettere end kristentroen, for en kraft stiller ingen moralske krav, og et selvvalgt \u00e5ndeligt system kan tilpasses ens \u00f8nsker. Kristendommens Gud er anderledes: Han taler, kalder og d\u00f8mmer, samtidig med at han tilgiver og elsker.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r mennesker siger, at de tror p\u00e5 noget, men ikke p\u00e5 Kirken, kan det udtrykke b\u00e5de en \u00e6gte l\u00e6ngsel og en forst\u00e5elig skepsis over for institutioner. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en m\u00e5de at bevare \u00e5ndeligheden uden at lade sig korrigere af noget uden for \u00e9n selv. Den katolske tro fastholder, at mennesket ikke finder hele sandheden alene, og at vi modtager troen gennem et f\u00e6llesskab, ligesom vi modtager sprog, historie og liv. Kirken er besv\u00e6rlig, fordi andre mennesker er besv\u00e6rlige; den best\u00e5r af hellige og syndere, st\u00e6rke og svage, trofaste og vaklende. Alligevel er den ogs\u00e5 stedet, hvor troen bliver st\u00f8rre end vores private forestillinger, fordi mennesket her m\u00f8der en overleveret tro, som ikke kan omskrives efter skiftende \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n
Troen er ikke blot en opfattelse, som kan f\u00f8jes til vores \u00f8vrige synspunkter, for den g\u00f8r krav p\u00e5 menneskets liv. Hvis Gud findes, er han ikke en fritidsinteresse, og hvis Kristus er opst\u00e5et, \u00e6ndrer det vores forhold til skyld, penge, seksualitet, magt, fjender, lidelse og d\u00f8d. Troen kalder p\u00e5 omvendelse, og omvendelse betyder, at noget i vores liv m\u00e5 \u00e6ndres eller opgives; den kan derfor ikke reduceres til en behagelig stemning eller en \u00e5ndelig interesse, der kun f\u00e5r plads, n\u00e5r den passer ind i det liv, vi allerede har valgt.<\/p>\n\n\n\n
Den, der n\u00e6rmer sig Kirken, opdager desuden, at troen ikke altid giver en umiddelbar f\u00f8lelsesm\u00e6ssig bel\u00f8nning. Messen kr\u00e6ver opm\u00e6rksomhed, b\u00f8nnen kan opleves t\u00f8r, og det kirkelige f\u00e6llesskab best\u00e5r af almindelige, besv\u00e6rlige og ufuldkomne mennesker. En kultur, der har v\u00e6nnet sig til hurtig tilfredsstillelse og let adgang til underholdning, kan have sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 v\u00e6rdien af troskab, gentagelse og \u00e5ndelig disciplin, for troen foruds\u00e6tter t\u00e5lmodighed: Man m\u00e5 blive st\u00e5ende, ogs\u00e5 n\u00e5r man ikke f\u00f8ler noget, lade sig undervise, selv om man endnu ikke forst\u00e5r alt, og acceptere, at Gud ikke er et produkt, der skal levere en bestemt oplevelse p\u00e5 bestilling. En s\u00e5dan livsholdning ligger langt fra forbrugerkulturens l\u00f8fte om, at alt b\u00f8r v\u00e6re let, hurtigt og tilpasset den enkeltes \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n
Et af de st\u00e6rkeste argumenter mod kristendommen er kristne, hvis liv modsiger deres ord. N\u00e5r en troende taler om barmhjertighed og behandler andre h\u00e5rdt, taler om sandhed og spreder usandheder eller fremh\u00e6ver ydmyghed og samtidig s\u00f8ger magt, bliver evangeliet vanskeligt at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Hykleri v\u00e6kker med rette modvilje, is\u00e6r n\u00e5r det hellige bruges til at d\u00e6kke over egoisme, forf\u00e6ngelighed eller frygt, og ingen nok s\u00e5 korrekt l\u00e6re kan i l\u00e6ngden opveje et liv, der bestandig forn\u00e6gter den.<\/p>\n\n\n\n
Det modsatte g\u00e6lder ogs\u00e5, for et menneske kan blive nysgerrigt p\u00e5 troen, n\u00e5r det m\u00f8der en kristen, der b\u00e6rer sygdom uden bitterhed, tilgiver en uret, tager sig af et ensomt menneske eller lever med en fred, som ikke afh\u00e6nger af succes. De f\u00e6rreste f\u00f8res til tro gennem et overlegent argument alene; de m\u00e5 se, at troen kan leves, og at den g\u00f8r et menneske friere, sandere og mere k\u00e6rligt. Kirken skal forklare sin l\u00e6re og korrigere falske forestillinger, men den vigtigste forklaring vil altid v\u00e6re et menneskeliv, hvor Kristus kan anes. Helgenerne har haft st\u00f8rre gennemslagskraft end nok s\u00e5 vellykkede kampagner, fordi deres liv viste, at evangeliet var virkeligt.<\/p>\n\n\n\n
Den ikke-kirkelige befolkning er ingen ensartet gruppe, som kan m\u00f8des med \u00e9t svar. Nogle er overbeviste ateister, andre er s\u00e5rede, ligeglade, s\u00f8gende eller blot uvante med religi\u00f8st sprog; nogle reagerer mod Kirkens moral, mens andre aldrig har m\u00f8dt den, og atter andre b\u00e6rer p\u00e5 en l\u00e6ngsel, som de endnu ikke forbinder med Gud. Hvis Kirken overser disse forskelle, kommer den let til at tale forbi de mennesker, den \u00f8nsker at n\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Den m\u00e5 kunne svare den intellektuelt tvivlende uden at overse den s\u00e5rede og m\u00f8de moralsk uenighed uden at reducere et menneske til dets holdninger. Forkyndelsen bliver utrov\u00e6rdig, hvis den bygger p\u00e5 en forestilling om, at alle uden for Kirken er fjendtlige, for ligegyldighed, uvidenhed og d\u00e5rlige erfaringer er langt mere udbredte end et bevidst had til kristendommen. Vejen til tro begynder sj\u00e6ldent med, at Kirken vinder en diskussion; den begynder snarere, n\u00e5r et menneske opdager, at kristentroen taler sandt om dets liv, om l\u00e6ngslen efter k\u00e6rlighed, erfaringen af skyld, frygten for d\u00f8den, behovet for tilgivelse og h\u00e5bet om, at livet rummer mere end de \u00e5r, vi f\u00e5r her.<\/p>\n\n\n\n
Nogle holder sig borte fra Kirken p\u00e5 grund af tids\u00e5nden, fordomme eller moralsk modstand, mens andre endnu ikke har m\u00f8dt et kristent f\u00e6llesskab, hvor troen fremst\u00e5r sand, trov\u00e6rdig og levende. Den udfordring kan Kirken ikke l\u00e6gge over p\u00e5 samfundet. Den m\u00e5 selv vise, hvem Kristus er.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Der findes ingen enkelt forklaring p\u00e5, at mange i vor samtid lever uden kristentro. De mest almindelige \u00e5rsager er:<\/p>\n\n\n\n Den ikke-kirkelige befolkning er ingen ensartet gruppe. Nogle er overbeviste ateister, mens andre er ligeglade, s\u00e5rede, s\u00f8gende eller blot fremmede for Kirkens sprog og liv.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" De fleste mennesker har ikke forkastet Gud efter et grundigt opg\u00f8r med kristendommen. De er vokset op uden Kirken, lever i en kultur pr\u00e6get af selvbestemmelse og m\u00f8der ofte den katolske tro gennem skandaler og fordomme. Afstanden udfordrer b\u00e5de samfundets forestillinger og de kristnes egen trov\u00e6rdighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23335,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"De fleste g\u00e5r forbi kirken, optaget af hverdagens g\u00f8rem\u00e5l, mens \u00e9n standser ved den \u00e5bne d\u00f8r. Mange mennesker har aldrig bevidst forkastet den kristne tro. Den er blot blevet fremmed for dem.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1263],"tags":[],"class_list":["post-23330","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-i-samtiden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23330","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23330"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23330\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23395,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23330\/revisions\/23395"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23335"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23330"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23330"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23330"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: Hvorfor holder mennesker sig fra Kirken?<\/h2>\n\n\n\n
\n