Det begynder ofte i det sm\u00e5. Et emne bliver undg\u00e5et i pr\u00e6dikenen, en n\u00f8dvendig beslutning uds\u00e6ttes, og Kirkens l\u00e6re pakkes ind i uklare formuleringer. Pr\u00e6sten \u00f8nsker fred, men risikerer langsomt at miste sin frihed, n\u00e5r hensynet til menigheden, omgivelserne og tids\u00e5nden bliver st\u00e6rkere end modet til at forkynde evangeliet.<\/p>\n\n\n\n
Det bliver sj\u00e6ldent sagt h\u00f8jt, at en pr\u00e6st er bange for sin menighed. Frygten viser sig p\u00e5 andre m\u00e5der. Han undg\u00e5r bestemte emner i pr\u00e6dikenen, fordi han ved, hvem der sidder p\u00e5 tredje r\u00e6kke. Han lader en uholdbar praksis forts\u00e6tte, fordi en lille gruppe har gjort den til sin ejendom. Han uds\u00e6tter n\u00f8dvendige beslutninger, pakker tydelige kirkelige standpunkter ind i uklare formuleringer og s\u00f8rger for, at ingen rigtig kan f\u00f8le sig ramt. Hvis nogen forlader kirken utilfredse, oplever han det som et nederlag. Hvis alle g\u00e5r hjem bekr\u00e6ftet i det, de allerede mente, kalder han det fred.<\/p>\n\n\n\n
Fred er mere end frav\u00e6r af ubehag. En pr\u00e6st skal ikke ops\u00f8ge konflikter, og pr\u00e6dikestolen m\u00e5 aldrig bruges til at afregne private uenigheder. Alligevel findes der en tavshed, som udspringer af frygt. Menigheden m\u00e6rker den. Den m\u00e6rker, n\u00e5r ordene om synd, tilgivelse, \u00e6gteskab, penge, magt, barmhjertighed og ansvar bliver s\u00e5 afrundede, at de ikke l\u00e6ngere kr\u00e6ver noget af nogen. Evangeliet bliver stadig l\u00e6st, men det f\u00e5r ikke lov til at forstyrre.<\/p>\n\n\n\n
En katolsk menighed er ikke en forening, der har ansat en religi\u00f8s funktion\u00e6r til at levere de ydelser, medlemmerne foretr\u00e6kker. Menigheden ans\u00e6tter ikke sin sognepr\u00e6st og kan heller ikke afskedige ham. Han udn\u00e6vnes af biskoppen og ud\u00f8ver sit embede under biskoppens myndighed. Pr\u00e6sten er p\u00e5 sin side ikke ejer af sognet eller hersker over dem, der kommer der. Han har f\u00e5et et embede betroet og aflagt l\u00f8fte om lydighed. Han st\u00e5r ikke alene med sin egen tro eller sine personlige synspunkter, men skal tjene Kirken og forkynde det evangelium, han selv st\u00e5r under.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r dette glemmes, begynder kampen om, hvem der bestemmer. Nogle henviser til anciennitet, andre til arbejdsindsats, donationer, udvalgsposter eller et n\u00e6rt forhold til pr\u00e6sten. Mennesker, der gennem \u00e5rtier har gjort rent, undervist b\u00f8rn, ordnet regnskaber, samlet penge ind og taget imod nye, fortjener oprigtig tak. Men selv den mest trofaste indsats giver ikke ejendomsret over menigheden. En gave forandres, hvis den senere bruges som krav p\u00e5 indflydelse. N\u00e5r pr\u00e6sten ikke t\u00f8r sige fra, bliver de gamle og st\u00e6rke let vigtigere end de nye, de stille og dem, der endnu st\u00e5r usikkert ved kirkens d\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
\nEn menighed, der aldrig modsiges, risikerer at forveksle sine vaner med Kirkens tro.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Frygt forkl\u00e6dt som hensyn<\/h2>\n\n\n\n
Pr\u00e6stens frygt kan se sympatisk ud. Han vil bevare sammenholdet, undg\u00e5 at s\u00e5re og tage hensyn til mennesker, hvis liv og s\u00e5rbarhed han kender. Alt dette h\u00f8rer med til den pastorale omsorg. Sandheden skal ikke slynges mod mennesker som en sten, og et menneske i n\u00f8d har sj\u00e6ldent f\u00f8rst brug for en irettes\u00e6ttelse. Men hensynet bliver falsk, n\u00e5r pr\u00e6sten aldrig t\u00f8r f\u00f8re nogen videre. En omsorg, der kun bekr\u00e6fter, kan fastholde et menneske i det, som g\u00f8r livet mindre.<\/p>\n\n\n\n
Frygten kan ogs\u00e5 v\u00e6re meget jordisk. Pr\u00e6sten ved, at klager kan sendes til biskoppen, at vrede mennesker kan standse deres bidrag, og at utilfredshed hurtigt kan brede sig efter messen eller p\u00e5 sociale medier. Han kan v\u00e6re fremmed i landet, usikker p\u00e5 sproget og afh\u00e6ngig af nogle f\u00e5 ressourcest\u00e6rke personer, som hj\u00e6lper ham gennem de praktiske vanskeligheder. Han kan v\u00e6re tr\u00e6t, ensom og overbebyrdet. Det er let at forlange mod af en mand, der st\u00e5r alene med flere kirker, administration, begravelser, undervisning og menneskers kriser. Hans frygt fortjener forst\u00e5else, men den m\u00e5 ikke f\u00e5 herred\u00f8mmet over hans embede.<\/p>\n\n\n\n
H\u00e5rdhed er ikke mod<\/h2>\n\n\n\n
Den h\u00f8jtr\u00e5bende pr\u00e6st, der altid sk\u00e6rer igennem og aldrig \u00e6ndrer en beslutning, er ikke n\u00f8dvendigvis friere. H\u00e5rdhed kan skjule usikkerhed, manglende evne til at lytte eller modvilje mod at blive korrigeret. Hvis enhver indvending opfattes som ulydighed, og enhver kritik som et angreb p\u00e5 embedet, bliver pr\u00e6stens myndighed et v\u00e6rn om hans egen person.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6stelig myndighed best\u00e5r ikke i altid at f\u00e5 ret. En pr\u00e6st m\u00e5 kunne erkende en fejl og \u00e6ndre en beslutning uden at opleve det som et tab af v\u00e6rdighed. Han m\u00e5 samtidig kunne fastholde en upopul\u00e6r beslutning, n\u00e5r samvittigheden, Kirkens l\u00e6re, biskoppens ledelse og hensynet til hele menigheden kr\u00e6ver det. Ydmyghed er ikke at lade andre bestemme. Den g\u00f8r pr\u00e6sten mindre optaget af sin egen position og mere opm\u00e6rksom p\u00e5 det, han er sat til at tjene.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r tids\u00e5nden sidder med i kirken<\/h2>\n\n\n\n
Menigheden er ikke den eneste magt, en pr\u00e6st kan frygte. Han ved ogs\u00e5, hvilke dele af Kirkens l\u00e6re der v\u00e6kker modstand uden for kirken, hvilke ord der kan blive revet ud af deres sammenh\u00e6ng p\u00e5 sociale medier, og hvilke standpunkter der hurtigt bliver stemplet som h\u00e5rde, gammeldags eller uf\u00f8lsomme. Fristelsen bliver da at overs\u00e6tte troen s\u00e5 grundigt til tidens sprog, at det, som udfordrer tiden, forsvinder. Pr\u00e6sten kan fortsat bruge kristne ord, mens deres indhold langsomt tilpasses det, som allerede regnes for acceptabelt.<\/p>\n\n\n\n
Tids\u00e5nden st\u00e5r heller ikke kun uden for kirked\u00f8ren. Den b\u00e6res ind af b\u00e5de pr\u00e6sten og menigheden. Vi er alle pr\u00e6get af vores samtid og ser ofte dens forestillinger som selvf\u00f8lgelige. Ingen pr\u00e6st kan stille sig uden for sin tid, og han skal kunne tale, s\u00e5 mennesker forst\u00e5r ham. Men hvis \u00f8nsket om at blive forst\u00e5et bliver til et behov for at blive godkendt, mister forkyndelsen sin frihed. Kirken skal ikke v\u00e6re gammeldags for gammeldagshedens skyld. Den skal v\u00e6re trofast, ogs\u00e5 n\u00e5r trofastheden g\u00f8r den fremmed for sin samtid.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r pr\u00e6dikenen bliver ufarlig<\/h2>\n\n\n\n
Pr\u00e6dikenen afsl\u00f8rer ofte forholdet mellem pr\u00e6sten, menigheden og tiden. Taler han kun om Guds k\u00e6rlighed som en behagelig forsikring om, at alt allerede er i orden? Bliver evangeliets krav oversat til almindelig venlighed? Forsvinder omvendelsen, dommen, offeret og korset? S\u00e5 kan pr\u00e6dikenen lyde varm og menneskelig og samtidig efterlade menigheden \u00e5ndeligt sulten.<\/p>\n\n\n\n
Evangeliet er ikke et program for konstant bekr\u00e6ftelse. Kristus tr\u00f8stede de s\u00e5rede og kaldte mennesker bort fra synden. Han tog imod dem, som andre havde forkastet, uden at lade dem forst\u00e5, at deres handlinger var uden betydning. Hans ord skabte h\u00e5b og modstand, tiltr\u00e6kning og vrede. Pr\u00e6sten kan ikke kontrollere, hvordan evangeliet bliver modtaget. Han skal forkynde det trofast og med k\u00e6rlighed, ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r b\u00e5de ham selv og menigheden urolige.<\/p>\n\n\n\n
Menigheden har ogs\u00e5 et ansvar<\/h2>\n\n\n\n
En menighed kan g\u00f8re det n\u00e6sten umuligt for pr\u00e6sten at handle frit. Hvis enhver \u00e6ndring m\u00f8des med mist\u00e6nkeligg\u00f8relse, hvis kritik bliver personlig, og hvis utilfredse medlemmer samler tropper i stedet for at tale direkte med ham, opst\u00e5r en kultur, hvor den forsigtige overlever, mens den sandf\u00e6rdige slides ned. En s\u00e5dan kultur kan leve videre gennem \u00e5rtier og m\u00f8de hver ny pr\u00e6st med den samme besked: S\u00e5dan g\u00f8r vi her.<\/p>\n\n\n\n
En moden menighed m\u00e5 kunne t\u00e5le at blive ledet. Den m\u00e5 skelne mellem Kirkens tro og sine egne pr\u00e6ferencer, modtage et nej uden straks at g\u00f8re pr\u00e6sten til fjende og fremf\u00f8re kritik uden at angribe hans motiver eller menneskelige v\u00e6rdighed. Pr\u00e6sten st\u00e5r til ansvar over for biskoppen, Kirken og de mennesker, han tjener. Alvorlige fejl skal ikke d\u00e6kkes af tavshed eller misforst\u00e5et lydighed. Der er dog forskel p\u00e5 ansvarlig kritik og den langsomme nedbrydning, som finder sted, n\u00e5r enhver upopul\u00e6r beslutning udl\u00e6gges som magtmisbrug.<\/p>\n\n\n\n
Fri nok til at tjene<\/h2>\n\n\n\n
Pr\u00e6sten skal ikke v\u00e6re frygtet af sin menighed. Han skal heller ikke v\u00e6re bange for den. Hans myndighed hviler p\u00e5 tjeneste, sandhed og tillid. Den kr\u00e6ver, at han kender sine mennesker, beder for dem og t\u00f8r skuffe dem. Den kr\u00e6ver ogs\u00e5, at menigheden ikke g\u00f8r sin k\u00e6rlighed betinget af, at han altid siger det forventede.<\/p>\n\n\n\n
En pr\u00e6st er ikke sendt for at vinde alle diskussioner eller bevare sin popularitet. Han er sendt for at forkynde evangeliet, fejre sakramenterne og hj\u00e6lpe mennesker p\u00e5 vejen mod Gud. Nogle gange skal han g\u00e5 foran. Andre gange m\u00e5 han standse og lytte. Og af og til m\u00e5 han vende sig mod den menighed, han holder af, og sige det, ingen har lyst til at h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
Hvis han ikke l\u00e6ngere t\u00f8r det, har menigheden ikke vundet. Den har mistet sin pr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n
\nFaktaboks: Hvem bestemmer i et katolsk sogn?<\/h2>\n\n\n\n
\n
- Biskoppen udn\u00e6vner sognepr\u00e6sten.<\/strong> Menigheden ans\u00e6tter ham ikke og kan heller ikke afskedige ham.<\/li>\n\n\n\n
- Sognepr\u00e6sten leder sognet<\/strong> under biskoppens myndighed. Han har ansvar for forkyndelsen, sakramenterne og den pastorale omsorg.<\/li>\n\n\n\n
- Menigheden kan klage til biskoppen<\/strong>, hvis den mener, at pr\u00e6sten fors\u00f8mmer sit embede, misbruger sin myndighed eller p\u00e5 anden m\u00e5de handler alvorligt forkert.<\/li>\n\n\n\n
- Menighedsr\u00e5det er r\u00e5dgivende.<\/strong> Det skal st\u00f8tte pr\u00e6sten og medvirke til sognets liv, men overtager ikke hans pastorale ansvar.<\/li>\n\n\n\n
- \u00d8konomiske r\u00e5d har s\u00e6rlige opgaver<\/strong> omkring forvaltningen af sognets midler, men bestemmer ikke over pr\u00e6stens forkyndelse eller kirkelige embede.<\/li>\n\n\n\n
- En sognepr\u00e6st kan forflyttes eller afs\u00e6ttes<\/strong>, men det sker ved biskoppens beslutning og efter de regler, som er fastlagt i kirkeretten.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Kilder: Den katolske Kirkes kirkeret, is\u00e6r canon 519, 523, 536\u2013537 og 1740\u20131752.<\/em><\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En pr\u00e6st skal lytte til sin menighed, men han m\u00e5 ikke g\u00f8re dens st\u00e6rkeste stemmer til m\u00e5lestok for sin forkyndelse. N\u00e5r frygten for klager, konflikter og tids\u00e5ndens dom g\u00f8r ham tavs, mister menigheden den pr\u00e6st, der skulle hj\u00e6lpe den med at h\u00f8re evangeliet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r ondt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23274,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En pr\u00e6st skal lytte til sin menighed, men ogs\u00e5 turde sige det, den helst var fri for at h\u00f8re. N\u00e5r frygten for utilfredshed styrer hans ord og beslutninger, mister b\u00e5de han og menigheden noget afg\u00f8rende. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23273","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23273","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23273"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23273\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23280,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23273\/revisions\/23280"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23274"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23273"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23273"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23273"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}