Ingen katolik lever fuldt ud s\u00e5dan, som denne overskrift antyder. Den beskriver et ideal og en retning for samvittigheden. Den katolske tro l\u00e6rer os, at livet ikke begynder med os selv. Vi har modtaget troen, d\u00e5ben, evangeliet, sakramenterne og det kirkelige f\u00e6llesskab. Ogs\u00e5 vores evner og muligheder er gaver. Derfor kan vi udf\u00f8re et stort arbejde uden at betragte os selv som store. Vi kan tage ansvar uden at g\u00f8re krav p\u00e5 h\u00e6der og give en opgave videre uden at f\u00f8le, at noget er blevet taget fra os.<\/p>\n\n\n\n
Et menneske kan bruge en stor del af sit liv p\u00e5 at tjene Kirken. Det kan undervise b\u00f8rn og voksne, synge i koret, g\u00f8re rent, bes\u00f8ge syge, f\u00f8re regnskab, skrive, fotografere, organisere arrangementer eller tage ansvar, n\u00e5r andre t\u00f8ver. Nogle opgaver udf\u00f8res foran en hel menighed, mens andre knap bliver bem\u00e6rket. Deres v\u00e6rdi afg\u00f8res ikke af synligheden eller af antallet af mennesker, som siger tak. Arbejdet har v\u00e6rdi, n\u00e5r det bliver udf\u00f8rt trofast og kommer andre til gode.<\/p>\n\n\n\n
Ydmyghed kr\u00e6ver ikke, at vi forn\u00e6gter vores evner. Et menneske m\u00e5 gerne vide, at det kan skrive, tale, lede, undervise eller f\u00e5 et vanskeligt arbejde til at lykkes. Det m\u00e5 ogs\u00e5 gl\u00e6de sig over resultatet. Den katolske forst\u00e5else f\u00f8jer blot noget afg\u00f8rende til: Evnen er modtaget og skal bruges i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng. Vi er forvaltere af det, der er lagt i vores h\u00e6nder. Vores v\u00e6rdighed afh\u00e6nger ikke af, hvor meget andre beundrer os, for den er allerede givet af Gud.<\/p>\n\n\n\n
Kirkeligt arbejde bliver let personligt. Den, som gennem mange \u00e5r har bygget noget op, kan begynde at tale om \u00bbmit kor\u00ab, \u00bbmin gruppe\u00ab, \u00bbmit udvalg\u00ab, \u00bbmit blad\u00ab eller \u00bbmit projekt\u00ab. Ordene er ofte uskyldige, men de kan ogs\u00e5 r\u00f8be, at en tjeneste langsomt er blevet til ejendom. Det sker um\u00e6rkeligt. Vi tager ansvar, bruger tid og kr\u00e6fter og bliver f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt knyttet til arbejdet. Til sidst kan enhver indblanding f\u00f8les som et angreb p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n\n
Ingen ejer sin plads i Kirken. En opgave kan v\u00e6re betroet os, og vi kan have et alvorligt ansvar for at passe p\u00e5 den. Det giver os hverken eneret til den eller ret til at beholde den for enhver pris. Vi udf\u00f8rer arbejdet p\u00e5 de troendes vegne og som en del af et f\u00e6llesskab, der var til f\u00f8r os og forts\u00e6tter efter os. Andre skal en dag tage over. De vil sandsynligvis g\u00f8re noget anderledes, og m\u00e5ske vil de g\u00f8re noget bedre. Det, som voksede frem gennem vores h\u00e6nder, tilh\u00f8rer stadig Kirken.<\/p>\n\n\n\n
Den erkendelse g\u00f8r det muligt at g\u00e5 stille med sin opgave. Vi beh\u00f8ver ikke bestandigt fort\u00e6lle, hvor meget vi g\u00f8r, hvor vanskeligt arbejdet er, eller hvor afh\u00e6ngige andre er blevet af os. Tjenesten mister noget af sin frihed, hvis den bruges til at sikre vores position. Vi m\u00e5 gerne v\u00e6re synlige, n\u00e5r opgaven kr\u00e6ver det, men synligheden m\u00e5 aldrig blive dens form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Kirken b\u00f8r takke sine frivillige og medarbejdere. Taknemmelighed er en kristen dyd, og mennesker kan blive tr\u00e6tte, n\u00e5r deres indsats \u00e5r efter \u00e5r bliver taget for givet. Det er heller ikke sm\u00e5ligt at have brug for opmuntring. Vi er mennesker og har brug for at vide, at vores arbejde bliver set og v\u00e6rdsat.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel kan kristen tjeneste ikke hvile p\u00e5 et l\u00f8fte om anerkendelse. Kommer takken, kan vi modtage den med gl\u00e6de. Udebliver den, er gaven stadig givet. Vi gjorde ikke arbejdet for at f\u00e5 noget tilbage fra dem, vi tjente. Vores m\u00e5lestok er, om opgaven blev udf\u00f8rt redeligt, og om den blev til gavn for andre.<\/p>\n\n\n\n
Trangen til anerkendelse finder vej ind i selv den frommeste indsats. Vi kan tale om offer og samtidig f\u00f8re n\u00f8je regnskab med, hvem der har husket at takke os. Vi kan kalde en opgave et kald og blive vrede, n\u00e5r andre f\u00e5r indflydelse p\u00e5 den. Vi kan tale varmt om f\u00e6llesskabet, s\u00e5 l\u00e6nge f\u00e6llesskabet f\u00f8lger vores \u00f8nsker. Det fort\u00e6ller noget sandt om mennesket. K\u00e6rlighed, pligtf\u00f8lelse, omsorg, forf\u00e6ngelighed og trang til kontrol kan v\u00e6re til stede i den samme handling. Derfor m\u00e5 ogs\u00e5 den gode gerning pr\u00f8ves i samvittigheden.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r en katolik l\u00e6ser ved messen, st\u00e5r han ikke frem for at vise sin stemme eller sine evner. N\u00e5r han underviser i troen, videregiver han mere end sine personlige tanker. N\u00e5r han hj\u00e6lper et menneske i n\u00f8d, handler han som et lem p\u00e5 Kristi legeme. Selv den praktiske og ubem\u00e6rkede opgave udf\u00f8res som en del af Kirkens f\u00e6lles tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Dette ansvar f\u00f8lger os ogs\u00e5 uden for kirkens bygninger. En katolik taler naturligvis ikke officielt p\u00e5 Kirkens vegne i enhver samtale. Alligevel b\u00e6rer vi d\u00e5ben med os overalt. M\u00e5den, vi arbejder, bruger vores penge, m\u00f8der modstandere, omtaler andre og behandler svage mennesker p\u00e5, bliver en del af Kirkens vidnesbyrd. Troen bliver synlig i det almindelige liv, l\u00e6nge f\u00f8r vi begynder at forklare den med ord.<\/p>\n\n\n\n
Der f\u00f8lger en n\u00f8dvendig tilbageholdenhed med dette ansvar. Ingen har ret til at g\u00f8re sin personlige smag, vrede eller politiske overbevisning til hele Kirkens stemme. Vi m\u00e5 kende forskel p\u00e5 det, Kirken l\u00e6rer, og det, vi selv foretr\u00e6kker. Ellers risikerer vi at bruge Kirken som baggrund for vores egne holdninger og bagefter give dem en myndighed, de aldrig har haft.<\/p>\n\n\n\n
Ingen bliver ydmyg ved at erkl\u00e6re sig ydmyg. Pr\u00f8ven kommer, n\u00e5r et andet menneske siger os imod. Vi kan v\u00e6re fuldt overbeviste om, at vi handler rigtigt, og alligevel tage fejl. Hensigten kan v\u00e6re god, mens fremgangsm\u00e5den s\u00e5rer andre eller skader den sag, vi \u00f8nsker at tjene. Vi kan blive s\u00e5 optagede af vores opgave, at vi mister blikket for, hvad den g\u00f8r ved mennesker omkring os.<\/p>\n\n\n\n
En katolik m\u00e5 kunne tage imod en berettiget korrektion fra sine medkristne. Ikke enhver kritik er berettiget, og et flertal har ikke altid ret. Samvittigheden kan heller ikke erstattes af \u00f8nsket om at g\u00f8re alle tilfredse. Men samvittigheden er heller ikke en privat domstol, som aldrig kan tage fejl. Den skal dannes gennem Skriften, Kirkens l\u00e6re, b\u00f8nnen og m\u00f8det med mennesker, der ser noget, vi selv har overset.<\/p>\n\n\n\n
At \u00e6ndre kurs efter en berettiget korrektion er ingen falliterkl\u00e6ring. Det kan kr\u00e6ve st\u00f8rre troskab end at forts\u00e6tte st\u00e6digt. Vi har ikke lovet troskab mod vores egen plan. Vores troskab g\u00e6lder Kristus og den opgave, han har betroet sin Kirke. Hvis en anden vej tjener sandheden og f\u00e6llesskabet bedre, m\u00e5 vi have mod til at v\u00e6lge den.<\/p>\n\n\n\n
Her findes nogle enkle og ubehagelige pr\u00f8ver: Kan jeg gl\u00e6de mig, hvis en anden l\u00f8ser opgaven bedre end mig? Kan jeg give arbejdet videre uden bagefter at fors\u00f8ge at styre det p\u00e5 afstand? Kan jeg h\u00f8re kritik uden straks at forsvare mine gode hensigter? Kan jeg forts\u00e6tte, n\u00e5r ingen roser mig? Kan jeg standse, hvis min indsats ikke l\u00e6ngere gavner? Svarene afsl\u00f8rer ofte mere om vores tjeneste end alle de smukke ord, vi kan bruge om den.<\/p>\n\n\n\n
Kristus vaskede disciplenes f\u00f8dder og l\u00e6rte dem, at den st\u00f8rste skulle v\u00e6re som den, der tjener. Hans tjeneste var hverken svag eller eftergivende. Han talte med myndighed, irettesatte, stillede krav og gik imod b\u00e5de religi\u00f8se og verdslige magthavere. Men han brugte aldrig magten til at g\u00f8re sig selv st\u00f8rre. Alt var rettet mod Faderen og mod menneskets frelse.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har brug for mennesker, som tager ansvar, tr\u00e6ffer beslutninger og t\u00f8r st\u00e5 fast. Ydmyghed er ikke passivitet eller frygt for at bruge sine evner. Vi m\u00e5 gerne tale tydeligt og forsvare det arbejde, vi har f\u00e5et ansvar for. Det vanskelige er at skelne mellem at beskytte opgaven og at beskytte vores egen stolthed. De to ting kan ligne hinanden, is\u00e6r for os selv.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tjener ikke for at blive set, selv om tjenesten undertiden m\u00e5 v\u00e6re synlig. Han s\u00f8ger ikke h\u00e6deren, men kan tage imod en oprigtig tak. Han ejer ikke opgaven, men passer samvittighedsfuldt p\u00e5 den, s\u00e5 l\u00e6nge den er ham betroet. Han f\u00f8lger ikke enhver mening, men lytter, n\u00e5r andre korrigerer ham. Han ved, at hans arbejde udf\u00f8res p\u00e5 de troendes vegne, og at det derfor aldrig alene handler om ham.<\/p>\n\n\n\n
Enhver opgave skal en dag gives videre. Kr\u00e6fterne svinder, forholdene \u00e6ndrer sig, andre tr\u00e6der til, eller Kirken kalder os til noget andet. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rere at give slip end at begynde. Har vi bundet vores identitet til arbejdet, kan overdragelsen f\u00f8les som et tab af betydning. Har vi set opgaven som noget betroet, kan vi lettere l\u00e6gge den fra os.<\/p>\n\n\n\n
Andre m\u00e5 forts\u00e6tte og g\u00f8re det p\u00e5 deres m\u00e5de. Noget af det, vi begyndte, vil best\u00e5. Noget vil blive \u00e6ndret, og noget vil forsvinde. Vores navn bliver m\u00e5ske husket, m\u00e5ske glemt. Det afg\u00f8rende er, om vi var trofaste, mens ansvaret l\u00e5 hos os.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan t\u00e6nker en katolik \u2013 eller s\u00e5dan b\u00f8r han fors\u00f8ge at t\u00e6nke. Han ved, at han har modtaget mere, end han selv har skabt. Han bruger sine evner uden at g\u00f8re dem til et krav p\u00e5 s\u00e6rstilling. Han arbejder uden at eje, lytter uden straks at forsvare sig og giver opgaven videre, n\u00e5r tiden er kommet.<\/p>\n\n\n\n
Vores opgave er ikke at blive uundv\u00e6rlige. Vores opgave er at v\u00e6re trofaste.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvordan t\u00e6nker en katolik om ansvar og tjeneste? Troen, evnerne og opgaven er modtaget. Derfor arbejder vi uden krav p\u00e5 h\u00e6der, lytter til berettiget korrektion og giver opgaven videre, n\u00e5r tiden er kommet. Vores opgave er ikke at blive uundv\u00e6rlige, men at v\u00e6re trofaste.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23269,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En ung far l\u00e6gger salmeb\u00f8ger p\u00e5 plads, mens hans barn leger p\u00e5 kirkegulvet. Den kirkelige tjeneste best\u00e5r ofte af stille og ubem\u00e6rkede opgaver, som udf\u00f8res uden krav p\u00e5 tak eller h\u00e6der. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23267","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23267","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23267"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23267\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23272,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23267\/revisions\/23272"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23269"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23267"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23267"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Tjeneste i Kirken<\/h2>\n\n\n\n
\n