Den katolske tro kan ikke samles i et partiprogram. Alligevel f\u00e5r troens menneskesyn f\u00f8lger for politikken. Det g\u00e6lder retten til livet, familien, arbejdet, fattigdommen, migrationen, naturen, freden og samfundets ansvar for dem, der st\u00e5r uden magt og indflydelse. Intet parti ville kunne g\u00f8re krav p\u00e5 det hele.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro kan ikke oms\u00e6ttes til et politisk program med f\u00e6rdige svar p\u00e5 skatteprocenter, pensionsalder, forsvarsbudget og udl\u00e6ndingelovgivning. Evangeliet blev ikke givet som en regeringsaftale, og Kirken svigter sin opgave, hvis den binder sig til en bestemt politisk fl\u00f8j. Troen rummer alligevel et syn p\u00e5 mennesket, som uv\u00e6gerligt f\u00e5r betydning for samfundets indretning. N\u00e5r ethvert menneske er skabt i Guds billede, kan dets v\u00e6rdi aldrig afh\u00e6nge af alder, helbred, oprindelse, arbejdsevne, \u00f8konomi eller politisk nytte. Den overbevisning ville pr\u00e6ge lovgivningen fra livets begyndelse til dets afslutning og f\u00e5 konsekvenser for alt fra familiepolitik og arbejdsmarked til migration, krig og social forsorg.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske stemme ville v\u00e6re vanskelig at placere p\u00e5 den s\u00e6dvanlige h\u00f8jre-venstre-skala. Den ville v\u00e6re konservativ i sit syn p\u00e5 menneskeliv, \u00e6gteskab og familie, socialt kr\u00e6vende i sit forsvar for den fattige og skeptisk over for b\u00e5de markedets og statens magt. Den ville v\u00e6rne om privat ejendom og samtidig fastholde, at jordens goder er bestemt for alle. Den ville anerkende nationens ret til gr\u00e6nser og kr\u00e6ve en menneskelig behandling af flygtningen. Den ville tale om personligt ansvar og samtidig minde om, at \u00f8konomiske og politiske systemer kan fastholde mennesker i fattigdom. Ingen af de kendte politiske blokke ville f\u00e5 lov til at sidde uforstyrret.<\/p>\n\n\n\n
Menneskelivets ukr\u00e6nkelighed ville st\u00e5 f\u00f8rst. Mennesket modtager sin v\u00e6rdighed ved livets begyndelse og beholder den til sin naturlige d\u00f8d. Den kan hverken tildeles eller fratages af et flertal. Den katolske tro ville mods\u00e6tte sig abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, d\u00f8dsstraf, tortur og fors\u00f8g, hvor mennesket reduceres til biologisk materiale. Det uf\u00f8dte barn, den alvorligt syge, den demente, den handicappede og den d\u00f8dsd\u00f8mte tilh\u00f8rer samme menneskelige familie. Samfundet har ret til at straffe forbrydelser og beskytte borgerne, men selv den skyldige bevarer sin menneskelige v\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n
Forsvaret for livet kr\u00e6ver mere end forbud og moralske erkl\u00e6ringer. En gravid kvinde i n\u00f8d skal m\u00f8de konkret hj\u00e6lp. Familien med et handicappet barn skal kunne regne med st\u00f8tte gennem hele livet. Den d\u00f8ende skal have adgang til lindring, pleje og menneskeligt n\u00e6rv\u00e6r, s\u00e5 d\u00f8den ikke bliver tilbudt som en udvej af ensomhed, smerte eller frygt for at ligge andre til byrde. Et samfund viser sit menneskesyn gennem dets behandling af den, der ikke kan yde noget til geng\u00e6ld. Her ville den katolske tro v\u00e6re ub\u00f8jelig: Et menneskeliv m\u00e5 aldrig m\u00e5les efter dets nytte.<\/p>\n\n\n\n
Familien ville f\u00e5 en langt st\u00e6rkere plads, end den almindeligvis har i den politiske debat. \u00c6gteskabet mellem mand og kvinde og deres ansvar for b\u00f8rnene er i katolsk forst\u00e5else en grundl\u00e6ggende menneskelig virkelighed. Familien er \u00e6ldre end staten. Det er her, barnet f\u00f8rst l\u00e6rer tillid, ansvar, tilgivelse og omsorg, og det er her, generationerne bindes sammen. En familiepolitik med katolsk pr\u00e6g ville give for\u00e6ldrene reel tid til deres b\u00f8rn, g\u00f8re det \u00f8konomisk muligt at stifte familie og v\u00e6rne om den f\u00e6lles hvile, som s\u00f8ndagen tidligere gav store dele af samfundet.<\/p>\n\n\n\n
For\u00e6ldrene har det f\u00f8rste ansvar for b\u00f8rnenes opdragelse og undervisning. Staten skal sikre barnets rettigheder og gribe ind ved vold, overgreb og alvorligt svigt, men den kan ikke betragte barnet som sin ejendom. Frie skoler, religi\u00f8se skoler og for\u00e6ldrenes ret til at videregive tro og v\u00e6rdier ville blive beskyttet. Samtidig ville familien ikke blive romantiseret som et fejlfrit sted. Ogs\u00e5 hjemmet kan rumme magtmisbrug og lidelse. Forsvaret for familien omfatter altid et ansvar for den, der bliver svigtet inden for dens v\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n
Fattigdom ville ikke blive behandlet som en restpost efter finanslovens \u00f8vrige prioriteringer. Den hjeml\u00f8se, den psykisk syge, den arbejdsl\u00f8se, misbrugeren og den ensomme gamle er mennesker med navn, ansigt og historie. Deres v\u00e6rdi afh\u00e6nger ikke af, om de igen kan blive selvfors\u00f8rgende. Et velst\u00e5ende samfund afsl\u00f8rer sin moralske tilstand gennem m\u00f8det med dem, der mangler ressourcer, sprog og adgang til magten. Den katolske tro ville kr\u00e6ve, at hj\u00e6lpen blev indrettet, s\u00e5 den b\u00e5de v\u00e6rner om menneskets v\u00e6rdighed og st\u00f8tter dets mulighed for at tage ansvar for sit eget liv.<\/p>\n\n\n\n
Staten skal heller ikke overtage enhver opgave. Den katolske sociall\u00e6re l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 subsidiaritet: Det, som familien, lokalsamfundet, foreningerne eller menigheden kan l\u00f8se, b\u00f8r ikke automatisk flyttes til en fjern myndighed. De n\u00e6re f\u00e6llesskaber kender ofte mennesket bedre end systemet g\u00f8r. N\u00e5r opgaven overstiger deres kr\u00e6fter, har staten pligt til at tr\u00e6de til. Den balance ville udfordre en venstrefl\u00f8j, som let g\u00f8r staten til den f\u00f8rste l\u00f8sning, og en h\u00f8jrefl\u00f8j, som undertiden overvurderer markedet og det enkelte menneskes mulighed for at klare sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Arbejdet er mere end en vare, som k\u00f8bes til lavest mulige pris. Gennem arbejdet fors\u00f8rger mennesket sin familie, udvikler sine evner og bidrager til samfundet. En katolsk politik ville forsvare retten til arbejde, en l\u00f8n, man kan leve af, ordentlige arbejdsforhold, hvile og faglig organisering. Den ville ogs\u00e5 se kritisk p\u00e5 en \u00f8konomi, hvor medarbejdere behandles som udskiftelige omkostninger, mens afkastet g\u00f8res til virksomhedens eneste m\u00e5l. Mennesket er aldrig blot en produktionsfaktor.<\/p>\n\n\n\n
Privat ejendom og markeds\u00f8konomi har en naturlig plads i den katolske sociall\u00e6re. Ejendom kan give frihed, tryghed og ansvar, og markedet kan fremme initiativ og velstand. Ingen af delene er uden gr\u00e6nser. Rigdom forpligter, og ejendomsretten m\u00e5 ud\u00f8ves med blik for det f\u00e6lles gode. En virksomhed har ansvar over for flere end sine ejere; medarbejdere, familier, lokalsamfund og kommende generationer ber\u00f8res ogs\u00e5 af dens beslutninger. Den katolske tro ville afvise b\u00e5de en kapitalisme uden moralske gr\u00e6nser og en statsmagt, der kv\u00e6ler frihed, ansvar og personligt initiativ.<\/p>\n\n\n\n
Flygtningen og migranten skal m\u00f8des som et menneske frem for som et tal, en arbejdskraft eller en trussel. Mennesker p\u00e5 flugt fra krig og forf\u00f8lgelse har krav p\u00e5 beskyttelse, og velst\u00e5ende lande b\u00e6rer et ansvar for den n\u00f8d, som findes uden for deres egne gr\u00e6nser. Asylsager skal behandles retf\u00e6rdigt, familier b\u00f8r s\u00e5 vidt muligt holdes sammen, og ingen m\u00e5 uds\u00e6ttes for foragt p\u00e5 grund af sprog, hudfarve eller hjemland.<\/p>\n\n\n\n
Staten har samtidig ret og pligt til at kontrollere sine gr\u00e6nser, regulere indvandringen og beskytte den orden, som g\u00f8r g\u00e6stfriheden mulig. Et land kan ikke modtage et ubegr\u00e6nset antal mennesker uden f\u00f8lger for boliger, skoler, sundhedsv\u00e6sen, sikkerhed og den f\u00e6lles kultur. Den, som f\u00e5r ophold, har pligt til at respektere loven og tage del i samfundet. Den katolske position ville hverken godkende en h\u00e5rd ligegyldighed over for mennesker i n\u00f8d eller en gr\u00e6nsel\u00f8s politik, hvor viljen til at hj\u00e6lpe frig\u00f8res fra ansvaret for f\u00f8lgerne. Barmhjertighed og d\u00f8mmekraft m\u00e5 f\u00f8lges ad.<\/p>\n\n\n\n
Naturen tilh\u00f8rer ikke alene den generation, der lever nu. Jord, vand, dyr, skove og landskaber er en del af det skaberv\u00e6rk, mennesket har f\u00e5et betroet. Rovdrift og forurening rammer ofte de fattigste f\u00f8rst og efterlader regningen til mennesker, der endnu ikke er f\u00f8dt. Milj\u00f8beskyttelse ville h\u00f8re naturligt hjemme i et katolsk samfundssyn, fordi ansvar for skaberv\u00e6rket ogs\u00e5 er ansvar for n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n
Mennesket st\u00e5r samtidig i en s\u00e6rlig stilling og kan ikke reduceres til en belastning for kloden. En milj\u00f8politik, der ser nye menneskeliv som problemet, rammer let verdens fattige med krav, som de velst\u00e5ende lande ikke stiller til deres eget forbrug. Den katolske tro ville forbinde omsorgen for naturen med omsorgen for mennesket. Samme kultur, som kasserer uf\u00f8dte b\u00f8rn, gamle mennesker og udslidte forbrugsgoder, har vanskeligt ved at forst\u00e5 skaberv\u00e6rkets v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n
Fred, nedrustning, diplomati og forsoning ville f\u00e5 h\u00f8j prioritet. Krig er altid en menneskelig katastrofe, ogs\u00e5 n\u00e5r magtanvendelse bliver n\u00f8dvendig for at standse en angriber og beskytte uskyldige. Den katolske tradition stiller strenge krav til et legitimt forsvar: Der skal v\u00e6re en retf\u00e6rdig grund, fredelige muligheder skal v\u00e6re udt\u00f8mt, magtanvendelsen skal st\u00e5 i forhold til truslen, og civile skal beskyttes.<\/p>\n\n\n\n
En katolsk politik ville hverken g\u00f8re pacifismen til et bekvemt svar eller milit\u00e6r styrke til et m\u00e5l i sig selv. Den ville unders\u00f8ge, hvem der betaler prisen, hvilke interesser der driver konflikten, og hvilket samfund der kan bygges efter krigen. Fred er mere end v\u00e5benhvile. Den kr\u00e6ver retf\u00e6rdighed, sandhed, tilgivelse og en lang vilje til at leve sammen efter \u00f8del\u00e6ggelserne.<\/p>\n\n\n\n
Religionsfriheden ville v\u00e6re en afg\u00f8rende sag. Mennesket skal kunne s\u00f8ge sandheden, bekende sin tro, skifte religion og leve efter sin samvittighed inden for hensynet til andres rettigheder og samfundets lovlige orden. Troen kan ikke henvises til hjemmets lukkede rum, som om religi\u00f8s overbevisning oph\u00f8rer, n\u00e5r borgeren tr\u00e6der ud p\u00e5 gaden. Kristne m\u00e5 deltage i samfundsdebatten med det menneskesyn, deres tro har formet.<\/p>\n\n\n\n
Den samme frihed g\u00e6lder j\u00f8den, muslimen, ateisten og den lille religi\u00f8se minoritet. Den katolske tro kan ikke fremtvinges af staten. Tvang kan skabe ydre lydighed, aldrig tro. Kirken m\u00e5 kr\u00e6ve frihed til at tale, undervise og virke, og den m\u00e5 forsvare samme frihed for mennesker, der tror anderledes.<\/p>\n\n\n\n
Hvis den katolske tro stillede op til valg, ville den g\u00f8re alle politiske lejre urolige. Den ville tale for det uf\u00f8dte barn og imod d\u00f8dsstraf, for familien og for flygtningen, for privat ejendom og for arbejderens ret til en rimelig l\u00f8n. Den ville kr\u00e6ve personligt ansvar og afsl\u00f8re samfundsstrukturer, der holder mennesker fast i fattigdom. Den ville respektere nationen og afvise en nationalisme, der g\u00f8r andre folk mindre v\u00e6rd. P\u00e5 nogle omr\u00e5der ville den st\u00e5 klart konservativt, p\u00e5 andre klart socialt.<\/p>\n\n\n\n
Sammenh\u00e6ngen findes i synet p\u00e5 mennesket. Ethvert menneske er skabt af Gud, har en v\u00e6rdighed, som ingen regering kan tildele eller fratage det, og b\u00e6rer et ansvar for andre. Kirken b\u00f8r aldrig blive et parti. Binder den evangeliet til en politisk fl\u00f8j, g\u00f8r den troen mindre og giver partiet en hellighed, det ikke har. Dens opgave er at danne samvittigheden, tale sandt om mennesket og minde magten om dem, flertallet let overser.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9r, hvor menneskets v\u00e6rdighed st\u00e5r p\u00e5 spil, kan Kirken ikke tie.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den katolske Kirke opstiller ikke et politisk partiprogram. Troens syn p\u00e5 mennesket og det f\u00e6lles ansvar f\u00e5r alligevel betydning for samfundslivet, b\u00e5de nationalt og internationalt.<\/p>\n\n\n\n Grundtankerne findes blandt andet i pave Leo XIII\u2019s Rerum novarum<\/em> fra 1891, Andet Vatikankoncils Gaudium et spes<\/em> og Kompendium over Kirkens sociall\u00e6re<\/em> fra 2004.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis den katolske tro stillede op til valg, ville intet parti kunne g\u00f8re krav p\u00e5 hele dens program. Den ville forsvare livet, familien, den fattige, arbejderen, flygtningen og skaberv\u00e6rket. Dens m\u00e5lestok ville v\u00e6re menneskets v\u00e6rdighed \u2013 fra undfangelsen til den naturlige d\u00f8d.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23260,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den katolske tro kan ikke placeres entydigt til h\u00f8jre eller venstre. Den forsvarer menneskets v\u00e6rdighed gennem hele livet \u2013 fra det uf\u00f8dte barn til den gamle, fra arbejderen og familien til flygtningen. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-23259","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23259","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23259"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23259\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23266,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23259\/revisions\/23266"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23260"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23259"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23259"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23259"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: Katolsk tro i samfundet<\/h2>\n\n\n\n
\n