{"id":23251,"date":"2026-09-04T23:00:00","date_gmt":"2026-09-04T21:00:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=23251"},"modified":"2026-09-05T11:18:31","modified_gmt":"2026-09-05T09:18:31","slug":"katekese-om-eukaristien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=23251","title":{"rendered":"Eukaristiens teologi og den tridentinske messe"},"content":{"rendered":"\n

arnkilde.dk bringer et fyldigt sammendrag af Paul Berniers tekst Den katolske Kirke efter koncilet<\/strong> (l\u00e6s nedenfor). I tilknytning hertil bringer vi denne tekst af pr\u00e6st Lars Messerschmidt, som forholder sig til Berniers analyse og efterlyser en dybere bibelsk forst\u00e5else af Kirken, pr\u00e6steembedet og eukaristien.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sammendrag: Eukaristiens teologi og den tridentinske messe<\/h2>\n\n\n\n

Teksten unders\u00f8ger eukaristiens teologi med s\u00e6rligt henblik p\u00e5 forskellen mellem den tridentinske messe og den liturgi, der blev indf\u00f8rt efter Det Andet Vatikankoncil. Forfatterens hovedsynspunkt er, at messen f\u00f8rst og fremmest skal forst\u00e5s ud fra Det Nye Testamente og Kristi egen indstiftelse. Kirkelig tradition og liturgiske ritualer har v\u00e6rdi, men m\u00e5 vurderes og om n\u00f8dvendigt korrigeres i lyset af Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge teksten udviklede messen sig gennem det andet \u00e5rtusind i retning af en liturgisk handling, hvor opm\u00e6rksomheden is\u00e6r blev rettet mod konsekrationen og Kristi n\u00e6rv\u00e6r under br\u00f8dets skikkelse. Elevationen af hostien, opbevaringen af sakramentet i tabernaklet og sakramentsandagterne fik stor betydning, mens l\u00e6gfolk efterh\u00e5nden sj\u00e6ldent gik til kommunion. Tilbedelsen af Kristus i sakramentet blev dermed for mange vigtigere end selve messen som den nye pagts fest- og bryllupsm\u00e5ltid. Forfatteren afviser ikke tilbedelsen af Kristus i tabernaklet, men advarer imod, at denne fromhedsform bliver en erstatning for deltagelsen i eukaristien.<\/p>\n\n\n\n

Kirken samles om den opstandne Kristus<\/h3>\n\n\n\n

Det Nye Testamente fremstiller if\u00f8lge teksten eukaristien som et centralt udtryk for Kristi fortsatte n\u00e6rv\u00e6r i Kirken. Kristus er n\u00e6rv\u00e6rende gennem undervisningen, sakramenterne og de troendes f\u00e6llesskab. N\u00e5r menigheden samles til messe, bliver den himmelske liturgi n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 jorden. De troende tr\u00e6der ind i det himmelske Jerusalem sammen med englene, helgenerne og de afd\u00f8de, s\u00e5dan som det beskrives i Hebr\u00e6erbrevet.<\/p>\n\n\n\n

Kirken er Guds nye folk og samtidig en forts\u00e6ttelse af Israel. De d\u00f8bte og firmede har del i Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme og udg\u00f8r et kongerige af pr\u00e6ster. Teksten skelner derfor mellem Kristi enest\u00e5ende pr\u00e6sted\u00f8mme og de ordinerede pr\u00e6sters tjeneste. De ordinerede er presbytere \u2013 \u00e6ldste og tjenere \u2013 som repr\u00e6senterer Kristus og leder menigheden, men Kristus selv er messens egentlige pr\u00e6st, v\u00e6rt og brudgom.<\/p>\n\n\n\n

Br\u00f8dunderet bruges som billede p\u00e5 denne forst\u00e5else. Jesus er den, der sk\u00e6nker maden, mens disciplene tjener f\u00e6llesskabet. P\u00e5 samme m\u00e5de er det under messen Kristus selv, der giver de troende sit legeme og blod. Celebranten handler i hans tjeneste og p\u00e5 menighedens vegne.<\/p>\n\n\n\n

Den nye pagts fest- og offerm\u00e5ltid<\/h3>\n\n\n\n

Messen er den nye pagts p\u00e5skem\u00e5ltid. Jesu befaling om at g\u00f8re dette til hans ihukommelse betyder ikke blot, at menigheden skal huske en fortidig begivenhed. I den bibelske og j\u00f8diske betydning af ihukommelsen bliver Kristi d\u00f8d, opstandelse og offer gjort n\u00e6rv\u00e6rende. Hver gang de troende spiser br\u00f8det og drikker af b\u00e6geret, forkynder de Herrens d\u00f8d med forventning om hans genkomst.<\/p>\n\n\n\n

Kristus er b\u00e5de det slagtede p\u00e5skelam og den pr\u00e6st, der fremb\u00e6rer offeret. Ved den sidste nadver gjorde han sit legeme og blod til det offer, der blev fuldbyrdet p\u00e5 korset. Messen gentager ikke Golgata som en ny ofring, men g\u00f8r Kristi evige offer n\u00e6rv\u00e6rende og forener Kirken med hans hengivelse til Faderen. Offeret kommer samtidig til udtryk ved, at Kristus giver sig selv som \u00e5ndelig f\u00f8de til sine br\u00f8dre og s\u00f8stre. Messen er s\u00e5ledes b\u00e5de offer og k\u00e6rlighedsm\u00e5ltid.<\/p>\n\n\n\n

Eukaristien bygger Kirken op som Kristi legeme. N\u00e5r de troende modtager hans legeme og blod, forener Hellig\u00e5nden dem med Kristus og med hinanden. Det er denne tanke, der sammenfattes i titlen p\u00e5 pave Johannes Paul II\u2019s rundskrivelse Ecclesia de Eucharistia<\/em>: Kirken kommer fra eukaristien.<\/p>\n\n\n\n

Kristus er n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 flere m\u00e5der<\/h3>\n\n\n\n

Teksten understreger, at Kristi virkelige n\u00e6rv\u00e6r i messen ikke er begr\u00e6nset til det konsekrerede br\u00f8d og den konsekrerede vin. Han er ogs\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende i den forsamlede menighed, i celebrantens og diakonens tjeneste, i forkyndelsen af Guds ord, i den eukaristiske b\u00f8n og i kommunionen. Beretningen om disciplene p\u00e5 vejen til Emmaus fremh\u00e6ves som en grundmodel: Kristus forklarer Skrifterne og giver sig til kende ved br\u00f8dets brydelse.<\/p>\n\n\n\n

Forfatteren h\u00e6vder, at Kristus ikke er mere eller mindre n\u00e6rv\u00e6rende i disse forskellige former. Der er tale om det samme virkelige n\u00e6rv\u00e6r, men under forskellige former. En ensidig koncentration om konsekrationen kan derfor skjule messens karakter af et samlet m\u00f8de mellem Kristus og hans kirke.<\/p>\n\n\n\n

Vurderingen af de to messeformer<\/h3>\n\n\n\n

Liturgireformen efter Det Andet Vatikankoncil beskrives som et fors\u00f8g p\u00e5 at genfinde denne bibelske forst\u00e5else. I den nye liturgi \u00e5bnes messen ved celebrantens hilsen til menigheden, som dermed fremtr\u00e6der som et officielt forsamlet kirkeligt f\u00e6llesskab. Ordets liturgi har f\u00e5et en tydeligere plads, flere bibeltekster l\u00e6ses, og de bibelske salmer er vendt tilbage som vekselsang.<\/p>\n\n\n\n

Fremb\u00e6relsen af br\u00f8d og vin forst\u00e5s som forberedelse af m\u00e5ltidet frem for som en selvst\u00e6ndig offerhandling. De eukaristiske b\u00f8nner bedes h\u00f8jt, s\u00e5 menigheden kan h\u00f8re dem og deltage. De indeholder b\u00f8nner om, at Hellig\u00e5nden b\u00e5de m\u00e5 forvandle br\u00f8det og vinen til Kristi legeme og blod og samle de kommunikerende til Kristi ene legeme.<\/p>\n\n\n\n

Forfatteren l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 kommunion under b\u00e5de br\u00f8dets og vinens skikkelse. Kristus indstiftede nadveren med ordene om b\u00e5de at spise og drikke, og de troende b\u00f8r derfor normalt have mulighed for at modtage kommunionen under begge skikkelser. Hostierne til menighedens kommunion b\u00f8r desuden konsekreres i den messe, hvor de modtages, s\u00e5 forbindelsen mellem offerm\u00e5ltidet og kommunionen bliver synlig.<\/p>\n\n\n\n

Den tridentinske messe kritiseres for ikke i samme grad at lade menigheden fremtr\u00e6de som et samlet m\u00e5ltidsf\u00e6llesskab. Den eukaristiske b\u00f8n bedes stille, Ordets liturgi fylder mindre, og kommunionen for menigheden er ikke indbygget i ritualet p\u00e5 samme tydelige m\u00e5de. Forfatteren mener derfor, at en generel tilbagevenden til den gamle ritus vil stride imod den bibelske forst\u00e5else af eukaristien.<\/p>\n\n\n\n

Reformen er endnu ikke fuldf\u00f8rt<\/h3>\n\n\n\n

Teksten retter imidlertid ogs\u00e5 kritik mod den m\u00e5de, den nye liturgi fejres p\u00e5. Et nyt ritual sikrer ikke i sig selv en rigtig forst\u00e5else af messen. Usikkerhed om kropsholdninger, forskellige individuelle vaner og manglende f\u00e6lles svar kan f\u00e5 liturgien til at fremst\u00e5 som en samling private andagter frem for en f\u00e6lles kirkelig handling. Opl\u00e6sninger og b\u00f8nner bliver desuden ofte fremf\u00f8rt uden egentlig kommunikation med menigheden.<\/p>\n\n\n\n

Forfatterens afsluttende pointe er, at Kirken fortsat har brug for en dybere tilegnelse af eukaristiens teologi. Messen skal fejres som m\u00f8det mellem den opstandne Kristus og hans forsamlede kirke, som Ordets og bordets gudstjeneste, som den nye pagts offer og som det m\u00e5ltid, hvor Kristus giver sig selv til sit folk. Diskussionen om den tridentinske messe kan derfor ikke afg\u00f8res alene ud fra \u00e6stetik, f\u00f8lelser eller historisk tradition. Det afg\u00f8rende m\u00e5 v\u00e6re, om liturgien tydeligt udtrykker den eukaristi, som Kristus indstiftede, og som Det Nye Testamente vidner om.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

Faktaboks: Teksten og dens sammenh\u00e6ng<\/h2>\n\n\n\n

Forfatter:<\/strong> Pr\u00e6st Lars Messerschmidt<\/p>\n\n\n\n

Titel:<\/strong> Eukaristiens teologi og den tridentinske messe<\/em><\/p>\n\n\n\n

Datering:<\/strong> 3. september 2026<\/p>\n\n\n\n

Emne:<\/strong> Messens bibelske og teologiske grundlag samt forholdet mellem den tridentinske messe og liturgien efter Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\n

Hovedsynspunkt:<\/strong> Messerschmidt mener, at enhver liturgisk tradition m\u00e5 vurderes i lyset af Det Nye Testamente. Han fremh\u00e6ver messen som den nye pagts offer-, fest- og bryllupsm\u00e5ltid, hvor den opstandne Kristus samler sin kirke og giver sig selv som \u00e5ndelig f\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6steembedet:<\/strong> Teksten skelner mellem Kristus som den egentlige og evige pr\u00e6st og den ordinerede pr\u00e6st som presbyter \u2013 menighedens \u00e6ldste og Kristi tjener.<\/p>\n\n\n\n

Den tridentinske messe:<\/strong> Betegnelsen bruges om den romerske liturgi, der blev fastlagt efter Tridentinerkoncilet og var Kirkens almindelige messeform indtil liturgireformen efter Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\n

Sammenh\u00e6ng:<\/strong> Teksten bringes sammen med et fyldigt sammendrag af Paul Berniers Den katolske Kirke efter koncilet<\/em>. Messerschmidt forholder sig til Berniers analyse og efterlyser en dybere bibelsk forst\u00e5else af Kirken, pr\u00e6steembedet og eukaristien.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5:<\/h2>\n\n\n\n
\n
Den katolske kirke efter Det Andet Vatikankoncil<\/a><\/blockquote>