{"id":23238,"date":"2026-09-04T23:25:00","date_gmt":"2026-09-04T21:25:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=23238"},"modified":"2026-09-05T11:20:09","modified_gmt":"2026-09-05T09:20:09","slug":"den-katolske-kirke-efter-det-andet-vatikankoncil","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=23238","title":{"rendered":"Den katolske kirke efter Det Andet Vatikankoncil"},"content":{"rendered":"\n

arnkilde.dk bringer et fyldigt sammendrag af Paul Berniers tekst\u00a0Den katolske Kirke efter koncilet<\/strong>. I tilknytning hertil bringer vi en tekst af pr\u00e6st Lars Messerschmidt (se nedenfor), som forholder sig til Berniers analyse og efterlyser en dybere bibelsk forst\u00e5else af Kirken, pr\u00e6steembedet og eukaristien.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Paul Bernier unders\u00f8ger udviklingen i Den Katolske Kirke efter Det Andet Vatikankoncil.<\/h2>\n\n\n\n

Hvad skete der med Den Katolske Kirke i \u00e5rtierne efter Det Andet Vatikankoncil? I essayet The Post-Conciliar Catholic Church<\/em> beskriver Paul Bernier de teologiske, liturgiske og kirkelige forandringer, som fulgte efter koncilet, og de problemer, der fortsat pr\u00e6ger Kirken. arnkilde.dk bringer her et fyldigt sammendrag af teksten.<\/p>\n\n\n\n

Om sammendraget<\/h3>\n\n\n\n

arnkilde.dk bringer her et omfattende sammendrag af Paul Berniers tekst The Post-Conciliar Catholic Church. Dokumentet er ophavsretligt beskyttet og ligger bag betalingsmur, og vi kan derfor ikke offentligg\u00f8re teksten i dens fulde ordlyd. Sammendraget gengiver forfatterens v\u00e6sentligste synspunkter, argumenter og konklusioner, men kan ikke erstatte l\u00e6sningen af originalen. Hele dokumentet kan k\u00f8bes for 1 dollar p\u00e5 <\/em>https:\/\/www.academia.edu\/<\/p>\n\n\n\n

Fyldigt sammendrag af The Post-Conciliar Catholic Church<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Paul Berniers tekst er ikke en samlet fremstilling af hele Den Katolske Kirkes udvikling efter Det Andet Vatikankoncil. Den er snarere et undervisningskapitel om, hvordan kirkens forst\u00e5else af l\u00e6gfolket, pr\u00e6steembedet og diakonatet \u00e6ndrede sig efter koncilet. Samtidig fors\u00f8ger Bernier at forklare, hvorfor den forventede kirkelige fornyelse blev ledsaget af uro, pr\u00e6stemangel, teologiske konflikter og sv\u00e6kket tillid til hierarkiet. Teksten er skrevet omkring 2014-2015, og dens talmateriale skal derfor l\u00e6ses som et historisk \u00f8jebliksbillede.<\/p>\n\n\n\n

Koncilet og den kulturelle revolution<\/h3>\n\n\n\n

Bernier begynder med den optimisme, der pr\u00e6gede koncilet og \u00e5rene umiddelbart efter. Liturgien blev fornyet, l\u00e6gfolket fik st\u00f8rre synlighed, og mange oplevede udviklingen som en ny udgydelse af Hellig\u00e5nden. Denne kirkelige fornyelse faldt imidlertid sammen med en omfattende kulturel og politisk omv\u00e6ltning, som ingen if\u00f8lge Bernier havde forudset r\u00e6kkevidden af.<\/p>\n\n\n\n

Han bruger 1968 som det afg\u00f8rende sk\u00e6ringspunkt. Studenteropr\u00f8ret i Frankrig, arbejderstrejkerne, protesterne mod autorit\u00e6re regeringer, Pragfor\u00e5ret, den amerikanske borgerrettighedskamp, Vietnamkrigen og ungdommens opr\u00f8r mod traditionelle normer skabte en ny kulturel situation. I USA blev uroen forst\u00e6rket af mordene p\u00e5 John F. Kennedy, Martin Luther King og Robert Kennedy samt af voldsomme sammenst\u00f8d mellem demonstranter og politi.<\/p>\n\n\n\n

Bernier forbinder ogs\u00e5 perioden med hippiebev\u00e6gelsen, Woodstock, narkotikakulturen, seksuel frig\u00f8relse og en voksende mistillid til enhver form for autoritet. Han vurderer, at arven fra 1968 f\u00f8rte til st\u00f8rre individualisme, moralsk relativisme og en varig \u00e6ndring af synet p\u00e5 \u00e6gteskab, seksualitet, abort og homoseksuelle forhold. Det er tydeligt, at han betragter en stor del af denne kulturelle udvikling kritisk.<\/p>\n\n\n\n

Hans vigtige pointe er, at kirkens indre forandringer ikke kan forst\u00e5s uafh\u00e6ngigt af denne samfundsm\u00e6ssige omv\u00e6ltning. Det, der skete efter koncilet, skyldtes ikke alene koncilets beslutninger. Kirken blev samtidig ramt af en kulturel revolution, som sv\u00e6kkede respekten for institutioner og autoriteter overalt i samfundet.<\/p>\n\n\n\n

Opg\u00f8ret med den kirkelige autoritet<\/h3>\n\n\n\n

Den nye generation af katolikker var bedre uddannet end tidligere generationer. De betragtede sig ikke l\u00e6ngere som en passiv menighed, der blot skulle bede, betale og adlyde. De \u00f8nskede overbevisende begrundelser for kirkens l\u00e6re og f\u00f8lte sig berettigede til selv at deltage i den teologiske og moralske vurdering.<\/p>\n\n\n\n

Bernier ser modtagelsen af Paul VI\u2019s encyklika Humanae vitae<\/em> fra 1968 som det tydeligste eksempel. Encyklikaens afvisning af kunstig pr\u00e6vention blev ignoreret af store dele af l\u00e6gfolket i Nordamerika og Europa og kritiseret af en r\u00e6kke teologer. For Bernier markerede dette et brud med den tidligere katolske lydighedskultur.<\/p>\n\n\n\n

Rom reagerede p\u00e5 udviklingen med en st\u00e6rkere kontrol af den teologiske undervisning og den kirkelige disciplin. Under Johannes Paul II og Benedikt XVI blev teologer irettesat eller frataget retten til at undervise, mens seminarier og ordenssamfund blev unders\u00f8gt for afvigelser fra kirkens l\u00e6re. Bernier fremstiller denne udvikling som et fors\u00f8g p\u00e5 at standse en b\u00f8lge af dissent og bevare den l\u00e6rem\u00e6ssige enhed.<\/p>\n\n\n\n

Han mener dog ikke, at al teologisk uenighed blot udsprang af tids\u00e5ndens relativisme. En del af uenigheden skyldtes, at koncilet selv havde indf\u00f8rt en anden teologisk arbejdsform end den skolastiske og juridiske t\u00e6nkning, der havde domineret f\u00f8r koncilet. Konflikten stod s\u00e5ledes ogs\u00e5 mellem forskellige m\u00e5der at forst\u00e5 og formulere den katolske tradition p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Kampen om fortolkningen af koncilet<\/h3>\n\n\n\n

Bernier behandler derefter den store strid om, hvordan Det Andet Vatikankoncil skal fortolkes. P\u00e5 den ene side stod den s\u00e5kaldte Bolognaskole omkring Giuseppe Alberigo. Denne skole betragtede koncilet som en historisk begivenhed, der havde \u00e6ndret kirkens retning, sprog og selvforst\u00e5else. Koncilet kunne if\u00f8lge denne opfattelse ikke reduceres til sine enkelte dokumenter; selve begivenheden og den nye m\u00e5de at f\u00f8re kirkelig samtale p\u00e5 havde betydning.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den anden side stod blandt andre Agostino Marchetto og kardinal Camillo Ruini. De advarede mod at fremstille koncilet som et brud med kirkens tidligere l\u00e6re og kritiserede forestillingen om, at der efter koncilet skulle v\u00e6re opst\u00e5et en helt ny form for katolsk tro. Denne retning lagde v\u00e6gt p\u00e5 kontinuiteten mellem koncilet og den foreg\u00e5ende tradition.<\/p>\n\n\n\n

Benedikt XVI fors\u00f8gte i 2005 at formulere en mellemposition gennem begrebet \u201dreformens hermeneutik\u201d. Kirken er den samme f\u00f8r og efter koncilet, men en virkelig reform kan indeb\u00e6re \u00e6ndringer, nye betoning\u00ader og endda brud med bestemte historiske ordninger.<\/p>\n\n\n\n

Bernier st\u00e5r selv n\u00e6rmere dem, der betragter koncilet som en virkelig begivenhed og et vendepunkt. Han afviser dog, at dette n\u00f8dvendigvis betyder et brud med den katolske tro. Koncilet blev if\u00f8lge ham ikke indkaldt for blot at gentage, hvad Kirken allerede havde sagt. Hellig\u00e5nden f\u00f8rte Kirken i en ny retning, fordi tiden kr\u00e6vede nye svar og en ny m\u00e5de at udtrykke troen p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Misbrugsskandalen og hierarkiets tab af autoritet<\/h3>\n\n\n\n

Efter de teologiske konflikter behandler Bernier de seksuelle overgreb og biskoppernes h\u00e5ndtering af dem. Han ser offentligg\u00f8relsen af overgrebene, is\u00e6r efter Boston Globes<\/em> unders\u00f8gelser i 2002, som en afg\u00f8rende \u00e5rsag til, at biskopperne mistede moralsk trov\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Vreden skyldtes ikke alene, at pr\u00e6ster havde beg\u00e5et overgreb, men ogs\u00e5 at biskopper gennem mange \u00e5r havde skjult sagerne, flyttet pr\u00e6ster og undladt at beskytte ofrene. De efterf\u00f8lgende erstatningssager kostede amerikanske bisped\u00f8mmer milliarder af dollars og f\u00f8rte enkelte bisped\u00f8mmer ud i konkurs.<\/p>\n\n\n\n

Denne krise gjorde pr\u00e6stegerningen mindre attraktiv og forst\u00e6rkede problemerne med faldende pr\u00e6stekald. Samtidig sad mange \u00e6ldre pr\u00e6ster med en oplevelse af, at de ikke blev afl\u00f8st, mens en del af de yngre pr\u00e6ster, som faktisk tr\u00e5dte ind i tjenesten, havde en anderledes og ofte mere konservativ teologisk og liturgisk orientering.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gfolkets tidsalder<\/h3>\n\n\n\n

Tekstens teologiske hovedafsnit handler om l\u00e6gfolkets nye plads i Kirken. Bernier fremh\u00e6ver opbygningen af konstitutionen Lumen gentium<\/em>. I de f\u00f8rste udkast blev hierarkiet behandlet f\u00f8r l\u00e6gfolket, hvilket svarede til den traditionelle pyramide: paven \u00f8verst, derefter biskopper og pr\u00e6ster og til sidst l\u00e6gfolket.<\/p>\n\n\n\n

I den endelige tekst blev kapitlet om \u201dGuds folk\u201d placeret f\u00f8r kapitlet om hierarkiet. For Bernier er denne disposition i sig selv en teologisk erkl\u00e6ring. Alle d\u00f8bte tilh\u00f8rer f\u00f8rst det samme Guds folk. F\u00f8r der skelnes mellem paver, biskopper, pr\u00e6ster, ordensfolk og l\u00e6gfolk, m\u00e5 det sl\u00e5s fast, at alle har samme v\u00e6rdighed, samme kald til hellighed og et f\u00e6lles ansvar for Kirkens liv.<\/p>\n\n\n\n

Hierarkiet eksisterer dermed for at tjene det samlede Guds folk. Embedsb\u00e6rerne st\u00e5r ikke uden for eller over Kirken som en s\u00e6rskilt \u00e5ndelig klasse. De befinder sig inden for det d\u00f8bte f\u00e6llesskab og har f\u00e5et en s\u00e6rlig opgave til gavn for dette f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

Bernier l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 l\u00e6ren om det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme. Alle d\u00f8bte har del i Kristi pr\u00e6sted\u00f8mme. L\u00e6gfolkets tjeneste som lektorer, ministranter og kommunionsuddelere er derfor ikke blot en n\u00f8dl\u00f8sning, der skyldes manglen p\u00e5 pr\u00e6ster. Den udspringer af d\u00e5ben og af l\u00e6gfolkets egen v\u00e6rdighed og sendelse.<\/p>\n\n\n\n

Det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme omfatter ogs\u00e5 en profetisk og en kongelig opgave. L\u00e6gfolket skal vidne om evangeliet i familie, arbejde og samfund. Gennem troens sans \u2013 sensus fidei<\/em> \u2013 kan de v\u00e6re med til at erkende, hvordan troen skal leves og formidles. Deres kongelige opgave best\u00e5r i at arbejde for, at samfundslivet indrettes i overensstemmelse med evangeliet og kirkens sociall\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Dette adskiller sig if\u00f8lge Bernier fra den \u00e6ldre forestilling om Katolsk Aktion, hvor l\u00e6gfolkets apostolat blev betragtet som en deltagelse i hierarkiets apostolat. I koncilets teologi modtager l\u00e6gfolket ikke f\u00f8rst sin sendelse fra pr\u00e6sten eller biskoppen. Sendelsen kommer fra Gud gennem d\u00e5ben og Hellig\u00e5ndens gaver.<\/p>\n\n\n\n

En kirke forst\u00e5et \u201dnedefra\u201d<\/h3>\n\n\n\n

Bernier st\u00f8tter sig her is\u00e6r til Karl Rahner og Edward Schillebeeckx. Schillebeeckx kritiserer den rent hierarkiske kirkemodel, hvor myndigheden l\u00f8ber ned gennem en kommandok\u00e6de fra paven til l\u00e6gfolket. Han mener, at denne model skylder middelalderlig filosofi mere end evangeliet.<\/p>\n\n\n\n

I stedet taler Schillebeeckx om en ekklesiologi \u201dnedefra\u201d. Kirken er f\u00f8rst det konkrete f\u00e6llesskab af troende, hvori Hellig\u00e5nden virker. Den teologiske sandhed findes ikke alene i de hierarkiske afg\u00f8relser, men ogs\u00e5 i de troendes liv, erfaring og f\u00e6lles trosbevidsthed. L\u00e6gfolket kan derfor i bestemte situationer ud\u00f8ve en korrigerende og reformerende funktion over for hierarkiet.<\/p>\n\n\n\n

Rahner understreger p\u00e5 samme m\u00e5de, at embede og Hellig\u00e5nd ikke er identiske. En person kan have et kirkeligt embede uden, at Hellig\u00e5ndens virke bliver synligt i hans liv, mens mennesker uden embede kan v\u00e6re st\u00e6rkt pr\u00e6get af \u00c5nden. Embedets legitimitet er ikke tilstr\u00e6kkelig til at g\u00f8re det trov\u00e6rdigt; det m\u00e5 ogs\u00e5 b\u00e6re \u00e5ndelig frugt.<\/p>\n\n\n\n

Bernier f\u00f8lger denne tankegang langt. Kirkef\u00e6llesskabet eksisterer teologisk f\u00f8r de s\u00e6rlige embeder. Ordinationen giver en s\u00e6rlig tjeneste inden for Guds folk, men den skaber ikke en h\u00f8jere klasse af kristne. Kirken b\u00f8r derfor ikke defineres ud fra sine pr\u00e6ster og biskopper alene.<\/p>\n\n\n\n

De kirkelige basisf\u00e6llesskaber<\/h3>\n\n\n\n

Denne ekklesiologi blev efter koncilet konkretiseret i de kirkelige basisf\u00e6llesskaber, is\u00e6r i Latinamerika, Afrika og Asien. F\u00e6llesskaberne opstod ofte i omr\u00e5der med meget f\u00e5 pr\u00e6ster. L\u00e6gfolk samledes lokalt for at l\u00e6se Bibelen, bede og forbinde evangeliet med deres daglige liv.<\/p>\n\n\n\n

Bernier understreger, at disse grupper ikke blot var endnu en bev\u00e6gelse inden for Kirken. De repr\u00e6senterede en anden m\u00e5de at v\u00e6re kirke p\u00e5. De bestod ofte af fattige og marginaliserede mennesker, som gennem f\u00e6llesskabet l\u00e6rte at tage ansvar for deres tro og deres samfund.<\/p>\n\n\n\n

Skriften fik en central plads, fordi eukaristien kun sj\u00e6ldent kunne fejres i omr\u00e5der uden fastboende pr\u00e6st. Bibelen blev l\u00e6st i direkte forbindelse med fattigdom, undertrykkelse og politiske forhold. Det f\u00f8rte mange af f\u00e6llesskaberne i retning af befrielsesteologien og en mere aktiv kamp for social retf\u00e6rdighed. Af samme grund blev nogle af dem m\u00f8dt med mistanke b\u00e5de fra de politiske myndigheder og fra dele af hierarkiet.<\/p>\n\n\n\n

Bernier vurderer disse f\u00e6llesskaber positivt. De udviklede l\u00e6gfolkets lederskab, forbandt Skriften med livet og gav fattige mennesker en stemme. Han erkender samtidig, at fors\u00f8gene p\u00e5 at overf\u00f8re modellen til velst\u00e5ende vestlige menigheder kun har haft begr\u00e6nset succes. Modellen synes is\u00e6r at f\u00e5 kraft, hvor mennesker oplever fattigdom, marginalisering eller magtesl\u00f8shed.<\/p>\n\n\n\n

De forsvindende pr\u00e6ster<\/h3>\n\n\n\n

Den anden store udvikling efter koncilet er faldet i antallet af pr\u00e6ster. Det samlede antal pr\u00e6ster i verden \u00e6ndrede sig if\u00f8lge de tal, Bernier anvender, ikke voldsomt mellem 1970 og 2013. Men verdens katolske befolkning blev n\u00e6sten fordoblet i samme periode. Der blev derfor langt flere katolikker for hver pr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig skete der en geografisk forskydning. Antallet af pr\u00e6ster voksede i dele af Afrika og Asien, mens det faldt kraftigt i Europa og Nordamerika. I USA blev pr\u00e6stetallet n\u00e6sten halveret. Menigheder blev sammenlagt eller lukket, og stadig flere sogne stod uden en fastboende pr\u00e6st. Vestlige bisped\u00f8mmer begyndte at hente pr\u00e6ster fra Polen, Afrika og Asien for at opretholde den eksisterende sognestruktur.<\/p>\n\n\n\n

Bernier n\u00e6vner flere mulige \u00e5rsager: individualisme, materialisme, \u00e6ndrede familieforhold, en sv\u00e6kket kirkelig identitet og utilfredshed med udviklingen efter koncilet. Han till\u00e6gger dog kravet om pr\u00e6stec\u00f8libat en s\u00e6rlig betydning. Han citerer unders\u00f8gelser, som h\u00e6vder, at muligheden for gifte pr\u00e6ster kunne f\u00f8re til en st\u00e6rk v\u00e6kst i antallet af pr\u00e6stekandidater.<\/p>\n\n\n\n

Her stiller Bernier problemet skarpt op: Skal Kirken fastholde kravet om et mandligt og ugift pr\u00e6steskab, selv hvis det betyder, at stadig flere katolske f\u00e6llesskaber m\u00e5 undv\u00e6re eukaristien? Eller skal hensynet til menighedernes adgang til sakramenterne f\u00f8re til \u00e6ndringer i reglerne for pr\u00e6steordination?<\/p>\n\n\n\n

Han frygter, at fastholdelsen af den nuv\u00e6rende ordning kan g\u00f8re Kirken mindre eukaristisk. Hvis katolske menigheder i praksis m\u00e5 leve uden en regelm\u00e6ssig messe, bev\u00e6ger Kirken sig efter hans opfattelse mod en form for protestantisering, hvor ordets gudstjeneste og l\u00e6gmandsledede f\u00e6llesskaber erstatter den regelm\u00e6ssige fejring af eukaristien.<\/p>\n\n\n\n

Genindf\u00f8relsen af det permanente diakonat<\/h3>\n\n\n\n

Bernier betragter genindf\u00f8relsen af det permanente diakonat som en af de positive f\u00f8lger af koncilet. I den vestlige kirke havde diakonatet gennem omkring tusind \u00e5r hovedsagelig v\u00e6ret et overgangstrin p\u00e5 vejen til pr\u00e6stevielsen. Lumen gentium<\/em> \u00e5bnede for, at diakonatet igen kunne v\u00e6re et selvst\u00e6ndigt og varigt embede.<\/p>\n\n\n\n

Koncilet slog fast, at ordinationens sakramente har tre grader: diakon, pr\u00e6st og biskop. Biskoppen har ordinationens fylde, pr\u00e6sten deler i biskoppens tjeneste, og diakonen ordineres til tjenesten for ordet, liturgien og k\u00e6rlighedens gerninger.<\/p>\n\n\n\n

Diakoner kan blandt andet forkynde, d\u00f8be, uddele kommunionen, forrette ved vielser og begravelser, lede b\u00f8n og arbejde med social og karitativ tjeneste. Gifte m\u00e6nd kan ordineres som permanente diakoner, selv om en gift diakon normalt ikke kan gifte sig igen, hvis hustruen d\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Bernier peger dog p\u00e5, at diakonens s\u00e6rlige identitet stadig er uklar. Pr\u00e6ster kan udf\u00f8re alle de opgaver, der till\u00e6gges diakonen, og l\u00e6gfolk kan udf\u00f8re flere af dem. Det er derfor vanskeligt pr\u00e6cist at forklare, hvad der adskiller diakonen fra b\u00e5de pr\u00e6sten og den ikke-ordinerede kirkelige medarbejder.<\/p>\n\n\n\n

Han finder det ogs\u00e5 bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at det permanente diakonat is\u00e6r er vokset i Nordamerika og Europa. Der er langt f\u00e6rre diakoner i Afrika og Asien, selv om genindf\u00f8relsen oprindelig blandt andet blev begrundet med behovene i missionsomr\u00e5derne. Ordningen afh\u00e6nger i h\u00f8j grad af de enkelte biskopper, og diakonerne er meget forskelligt integreret i bisped\u00f8mmernes og menighedernes ledelse.<\/p>\n\n\n\n

En \u00e6ndret forst\u00e5else af de ordinerede embeder<\/h3>\n\n\n\n

Koncilet \u00e6ndrede if\u00f8lge Bernier ogs\u00e5 forst\u00e5elsen af biskoppen og pr\u00e6sten. Biskoppen er ikke blot pavens lokale repr\u00e6sentant eller \u201dfilialbestyrer\u201d. Han er gennem sin ordination indsat til at videref\u00f8re Kristi frelsende gerning og har ordinationens fylde.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6sten skal heller ikke f\u00f8rst og fremmest defineres ved sin magt til at konsekrere eukaristien og meddele syndsforladelse. Han f\u00e5r del i Kristi trefoldige tjeneste som l\u00e6rer, pr\u00e6st og hyrde. Han skal forkynde, lede og hellige det kristne f\u00e6llesskab. Hans ret til at lede eukaristien udspringer af dette bredere ansvar for menighedens liv.<\/p>\n\n\n\n

Bernier fors\u00f8ger hermed at flytte forst\u00e5elsen af embedet fra sakral magt til kirkelig tjeneste. Ordinationen giver en virkelig sakramental myndighed, men denne myndighed eksisterer for f\u00e6llesskabets skyld og kan ikke forst\u00e5s l\u00f8srevet fra Guds folk.<\/p>\n\n\n\n

Berniers samlede konklusion<\/h2>\n\n\n\n

Bernier beskriver tiden efter koncilet som en blanding af virkelig fornyelse og alvorlig krise. Koncilet genfandt en bibelsk og oldkirkelig forst\u00e5else af Kirken som Guds folk og Kristi legeme. Det gav l\u00e6gfolket en st\u00e6rkere bevidsthed om deres v\u00e6rdighed og ansvar, \u00e5bnede for nye tjenester og genindf\u00f8rte det permanente diakonat.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig mistede pr\u00e6steembedet sin tidligere selvf\u00f8lgelige kulturelle autoritet. Mange pr\u00e6ster og ordensfolk forlod deres tjeneste, antallet af nye kald faldt, og store dele af l\u00e6gfolket holdt op med automatisk at f\u00f8lge hierarkiets moralske anvisninger. Misbrugsskandalerne forst\u00e6rkede mistilliden, mens uenigheden om koncilets rette fortolkning skabte en vedvarende sp\u00e6nding mellem reform og genoprettelse.<\/p>\n\n\n\n

Bernier mener, at Kirkens svar ikke kan v\u00e6re en simpel tilbagevenden til den f\u00f8rkoncili\u00e6re orden. Den m\u00e5 tage konsekvensen af sin egen l\u00e6re om Guds folk, l\u00e6gfolkets d\u00e5bskald og f\u00e6llesskabets ret til eukaristien. Han efterlyser en mere horisontal kirkelig struktur, st\u00f8rre anerkendelse af l\u00e6gfolkets ansvar og en villighed til at overveje \u00e6ndringer i pr\u00e6steembedets disciplin\u00e6re ordninger.<\/p>\n\n\n\n

Tekstens teologiske placering<\/h2>\n\n\n\n

Bernier skriver tydeligt fra en reformorienteret efterkoncili\u00e6r position. Han l\u00e6ser koncilet gennem teologer som Rahner, Schillebeeckx, Metz, O\u2019Malley og Gaillardetz. Han er kritisk over for en st\u00e6rkt centraliseret og hierarkisk kirkeforst\u00e5else og mere \u00e5ben over for gifte pr\u00e6ster og en kirkelig udvikling \u201dnedefra\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Teksten er ikke et neutralt historisk overblik. Bernier foretager selv teologiske valg. Han l\u00e6gger stor v\u00e6gt p\u00e5 Lumen gentiums<\/em> tale om Guds folk, det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme og sensus fidei<\/em>, mens embedets apostolske karakter, den hierarkiske kommunion og pr\u00e6stens s\u00e6rlige repr\u00e6sentation af Kristus behandles mindre udf\u00f8rligt.<\/p>\n\n\n\n

Bibelen optr\u00e6der flere steder, is\u00e6r i forbindelse med Guds folk, Kristi legeme, det almindelige pr\u00e6sted\u00f8mme og basisf\u00e6llesskabernes skriftl\u00e6sning. Der er dog kun meget lidt egentlig bibelsk eksegese. Skriften fungerer hovedsagelig som st\u00f8tte for en ekklesiologi, der udfoldes gennem koncilet, Rahner og Schillebeeckx. Hvis man s\u00f8ger en dybtg\u00e5ende bibelsk unders\u00f8gelse af Kirken, apostolatet, pr\u00e6steembedet og den sakramentale myndighed, vil man derfor med rette opleve en mangel.<\/p>\n\n\n\n

Titlen lover ogs\u00e5 mere, end teksten leverer. Den ekstraordin\u00e6re messe, liturgireformen og de traditionelle katolikkers reaktion behandles n\u00e6sten ikke. Hovedemnet er i virkeligheden udviklingen i de kirkelige tjenester efter koncilet. Fremstillingen er desuden st\u00e6rkt pr\u00e6get af USA og den vestlige verden, hvilket Bernier selv erkender. Flere statistikker er nu for\u00e6ldede, og mindst \u00e9n talangivelse om amerikanske menigheder forekommer fejlagtig.<\/p>\n\n\n\n

Den mest pr\u00e6cise sammenfatning af Berniers budskab er denne: Koncilet \u00e6ndrede forst\u00e5elsen af Kirken fra en institution centreret om hierarkiet til et Guds folk, hvor alle d\u00f8bte har v\u00e6rdighed og ansvar. Kirken har imidlertid endnu ikke tilpasset sine embeder og strukturer fuldt ud til denne nye selvforst\u00e5else, og pr\u00e6stemanglen g\u00f8r denne uafsluttede udvikling stadig mere synlig.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

FAKTA: PAUL BERNIER OG DOKUMENTET<\/h2>\n\n\n\n

Navn:<\/strong> Pater Paul Bernier SSS
F\u00f8dt:<\/strong> 1937
Pr\u00e6steviet:<\/strong> 1964
Ordenssamfund:<\/strong> Congregation of the Blessed Sacrament \u2013 en katolsk kongregation med s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 eukaristien.
Virke:<\/strong> Bernier har undervist i teologi og v\u00e6ret akademisk dekan ved Maryhill School of Theology i Filippinerne. Han har desuden v\u00e6ret eksekutivsekret\u00e6r for den filippinske bispekonferences kommission for pr\u00e6ster, redakt\u00f8r af tidsskriftet Emmanuel<\/em> og medlem af bestyrelsen for Catholic Theological Union i Chicago.
Forfatterskab:<\/strong> Han har skrevet flere b\u00f8ger og artikler om eukaristien, Kirken og det kirkelige embede.<\/p>\n\n\n\n

Dokumentets titel:<\/strong> The Post-Conciliar Catholic Church<\/em> \u2013 Den katolske kirke efter Det Andet Vatikankoncil<\/em>
Omfang:<\/strong> 14 sider
Datering:<\/strong> Udarbejdet omkring 2014-2015
Indhold:<\/strong> En historisk og teologisk gennemgang af udviklingen efter Det Andet Vatikankoncil med s\u00e6rlig v\u00e6gt p\u00e5 l\u00e6gfolkets rolle, pr\u00e6stemanglen, forst\u00e5elsen af det kirkelige embede og genindf\u00f8relsen af det permanente diakonat.
Teologisk st\u00e5sted:<\/strong> Bernier skriver fra en reformorienteret efterkoncili\u00e6r position og st\u00f8tter sig blandt andet til Karl Rahner og Edward Schillebeeckx.
Form:<\/strong> Teksten har karakter af et undervisningskapitel og afsluttes med refleksionssp\u00f8rgsm\u00e5l, forslag til videre l\u00e6sning og noter.
Adgang:<\/strong> Dokumentet kan k\u00f8bes for 1 dollar p\u00e5 Academia.edu.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5:<\/h2>\n\n\n\n
\n
Eukaristiens teologi og den tridentinske messe<\/a><\/blockquote>