I weekenden fejrer Sankt Ansgars Domkirke \u00e5rsdagen for sin konsekration med blandt andet vigilie\u00admesse l\u00f8rdag aften. I landets \u00f8vrige katolske menigheder markeres festen mandag. S\u00f8ndag er samtidig bededag for bisped\u00f8mmets b\u00f8rne- og ungdomsarbejde. Det er to fejringer med en f\u00e6lles tanke: Kirken har f\u00e5et et hjem, og troen skal gives videre til dem, der skal fylde det efter os.<\/p>\n\n\n\n
At fejre \u00e5rsdagen for en kirkes konsekration kan umiddelbart forekomme m\u00e6rkeligt. Kirken er jo f\u00f8rst og fremmest Guds folk og ikke de bygninger, hvor de troende samles. Det Nye Testamente g\u00f8r det klart, at Gud ikke lader sig indeslutte i huse bygget af menneskeh\u00e5nd, og Paulus skriver til menigheden i Korinth: \u00bbVed I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds \u00e5nd bor i jer?\u00ab Peters F\u00f8rste Brev kalder de troende \u00bblevende sten\u00ab, der bygges op til et \u00e5ndeligt hus. Alligevel har kristne fra de f\u00f8rste \u00e5rhundreder viet bestemte steder til b\u00f8n, sakramenter og fejring af eukaristien.<\/p>\n\n\n\n
En konsekreret kirke er taget ud af den almindelige brug og varigt overgivet til Gud. Her skal evangeliet forkyndes, b\u00f8rn og voksne d\u00f8bes, syndere modtage tilgivelse, \u00e6gtefolk afl\u00e6gge deres l\u00f8fte, og de d\u00f8de b\u00e6res frem i h\u00e5bet om opstandelsen. Frem for alt skal messen fejres, og Kristi legeme og blod gives til de troende. Kirkehuset er s\u00e5ledes mere end en praktisk ramme omkring menighedens aktiviteter. Det er et helligt sted, fordi Gud her m\u00f8der sit folk gennem ordet og sakramenterne.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5rsdagen er heller ikke en gentagelse af konsekrationen. Kirken blev viet \u00e9n gang, og denne indvielse g\u00e6lder varigt. Festen kan sammenlignes med en d\u00e5bsdag eller en bryllupsdag. Handlingen udf\u00f8res ikke p\u00e5 ny, men dens betydning b\u00e6res frem i erindringen og taksigelsen. Menigheden mindes, hvad kirken blev bygget og indviet til, og dermed ogs\u00e5 hvad den selv er kaldet til.<\/p>\n\n\n\n
Sankt Ansgars Kirke i Bredgade er b\u00e5de sognekirke for den lokale menighed og domkirke for hele K\u00f8benhavns katolske bisped\u00f8mme, som omfatter Danmark, F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland. Ordet katedral kommer af det latinske cathedra<\/em>, biskoppens s\u00e6de. Dette s\u00e6de er tegn p\u00e5 biskoppens opgave som l\u00e6rer, hyrde og vogter af Kirkens enhed. Domkirken er stedet, hvor den lokale kirke omkring sin biskop tr\u00e6der synligt frem som \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n Derfor ang\u00e5r \u00e5rsdagen for domkirkens konsekration alle bisped\u00f8mmets katolikker. Den enkelte menighed er aldrig en selvst\u00e6ndig \u00f8. Alteret i sognekirken og alteret i domkirken tilh\u00f8rer den samme Kirke, og ved begge altre fejres den samme eukaristi. Den geografiske afstand mellem Bredgade, Bornholm, Nordjylland, F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland \u00e6ndrer ikke dette f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n I selve domkirken fejres \u00e5rsdagen som en h\u00f8jtidelighed, fordi det er denne bestemte kirkes egen indvielsesfest. I bisped\u00f8mmets \u00f8vrige kirker har dagen rang af fest. N\u00e5r den almindelige s\u00f8ndagsliturgi har forrang i menighederne, f\u00e5r domkirkefesten sin plads p\u00e5 en anden dag, i \u00e5r mandag. I domkirken indledes fejringen allerede med vigilie\u00admessen l\u00f8rdag aften. Forskellen i kalender og liturgisk rang \u00e6ndrer ikke ved festens f\u00e6lles anliggende: Hele bisped\u00f8mmet takker for sin hovedkirke og det kirkelige f\u00e6llesskab, den repr\u00e6senterer.<\/p>\n\n\n\n Sankt Ansgars Kirkes historie giver festen en s\u00e6rlig v\u00e6gt. Den nuv\u00e6rende kirke blev opf\u00f8rt i 1841\u20131842 efter tegninger af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch og taget i brug p\u00e5 allehelgensdag den 1. november 1842. P\u00e5 dette tidspunkt havde katolikker endnu ikke fuld religionsfrihed i Danmark. Opf\u00f8relsen kunne lade sig g\u00f8re, fordi stedet var knyttet til det \u00f8strigske gesandtskab. F\u00f8rst med Grundloven i 1849 fik katolikker og andre trossamfund frihed til \u00e5bent at organisere deres kirkelige liv.<\/p>\n\n\n\n Den h\u00f8jtidelige konsekration fandt sted den 8. september 1865, tusind \u00e5r efter Sankt Ansgars d\u00f8d. Sankt Ansgar, der d\u00f8de i 865, havde som mission\u00e6r bragt evangeliet til Norden og blev siden kendt som Nordens apostel. Konsekrationen knyttede dermed den genopst\u00e5ede katolske menighed i Danmark til den kristne historie, som rakte langt tilbage f\u00f8r reformationen. Da det katolske bisped\u00f8mme K\u00f8benhavn blev oprettet i 1953, blev Sankt Ansgars Kirke domkirke i fuld kirkeretlig betydning.<\/p>\n\n\n\n Kirken i Bredgade fort\u00e6ller dermed en historie om en tro, der overlevede gennem sm\u00e5 og udsatte f\u00e6llesskaber. Den er ikke stor sammenlignet med landets gamle middelalderkirker, og dens facade g\u00f8r ikke meget v\u00e6sen af sig i gadebilledet. Bag murene har generationer kn\u00e6let, bedt og modtaget sakramenterne. Her er b\u00f8rn blevet d\u00f8bt, konvertitter optaget i Kirken, pr\u00e6ster viet, \u00e6gtefolk blevet forenet, og afd\u00f8de anbefalet til Guds barmhjertighed. \u00c5rsdagen samler alle disse menneskeliv i \u00e9n taksigelse.<\/p>\n\n\n\n Konsekrationen af en kirke er en af den latinske liturgis rigeste handlinger. Biskoppen leder fejringen, hvor kirkerummet og is\u00e6r alteret vies til Gud. Alteret salves med den hellige krisma, den vellugtende olie, der ogs\u00e5 anvendes ved d\u00e5b, firmelse og pr\u00e6stevielse. Salvelsen viser, at alteret tilh\u00f8rer Kristus, hvis navn betyder den salvede. P\u00e5 dette alter skal hans ene offer g\u00f8res sakramentalt n\u00e6rv\u00e6rende i eukaristien.<\/p>\n\n\n\n Kirkens v\u00e6gge salves s\u00e6dvanligvis p\u00e5 tolv steder som en erindring om apostlene, hvis vidnesbyrd Kirken er bygget p\u00e5. Stederne markeres ofte med indvielseskors og lys, som t\u00e6ndes p\u00e5 \u00e5rsdagen. Der br\u00e6ndes r\u00f8gelse p\u00e5 alteret, fordi Kirkens b\u00f8n stiger mod Gud, og fordi alteret er et tegn p\u00e5 Kristus. Derefter d\u00e6kkes og smykkes alteret, kirkens lys t\u00e6ndes, og messen fejres. I mange kirker nedl\u00e6gges relikvier af helgener under alteret som tegn p\u00e5 forbindelsen mellem Kristi offer og de mennesker, der gav deres liv i troen p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n Det er alteret, snarere end murene, der er kirkebygningens egentlige midtpunkt. Her samles menigheden, og herfra modtager den Kristus som livets br\u00f8d. D\u00f8befonten, pr\u00e6dikestolen, tabernaklet, skriftestolen, billederne og lysene har hver deres betydning, men alt i kirkerummet f\u00f8rer frem mod det mysterium, der fejres ved alteret.<\/p>\n\n\n\n Man kan restaurere et tag, rense et kalkmaleri og pudse kirkens s\u00f8lv. Det er vanskeligere at bevare den levende tro, som huset blev bygget for. Hvis evangeliet ikke l\u00e6ngere forkyndes, hvis b\u00f8rn ikke l\u00e6rer at bede, og hvis eukaristien bliver fremmed for n\u00e6ste generation, kan bygningen st\u00e5 tilbage som et smukt minde om en tro, der engang levede.<\/p>\n\n\n\n Konsekrationsfesten rummer derfor ogs\u00e5 en ransagelse. Er vores kirker fortsat steder, hvor mennesker l\u00e6rer Kristus at kende? Bliver den fremmede modtaget, den ensomme set og den s\u00f8gende taget alvorligt? Er menigheden et f\u00e6llesskab, hvor troen kan vokse, eller er den blevet en kreds, som f\u00f8rst og fremmest v\u00e6rner om sine vaner? Et indviet kirkerum forpligter de mennesker, der tr\u00e6der ind i det. De levende sten m\u00e5 selv lade sig forme og f\u00f8je sammen.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00f8der festen for domkirkens konsekration s\u00f8ndagens bededag for bisped\u00f8mmets b\u00f8rne- og ungdomsarbejde. Domkirken fort\u00e6ller, at troen er blevet modtaget gennem generationer. Bededagen minder os om, at den ikke m\u00e5 ende hos os.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rn og unge omtales ofte som Kirkens fremtid. Det er sandt, men kun halvdelen af sandheden. De er allerede en del af Kirken. Det d\u00f8bte barn er ikke en kommende kristen, som f\u00f8rst senere f\u00e5r sin plads i menigheden. Barnet er indlemmet i Kristus og h\u00f8rer hjemme ved d\u00f8befonten, alteret og i menighedens b\u00f8n. Unge skal heller ikke betragtes som en reserve, der en dag kan overtage de voksnes opgaver. De har allerede et trosliv, gaver og et ansvar, som menigheden m\u00e5 give plads til.<\/p>\n\n\n\n B\u00f8rne- og ungdomsarbejde best\u00e5r heller ikke alene i undervisning frem mod f\u00f8rste kommunion og firmelse. B\u00f8rn l\u00e6rer troen ved at se voksne bede, modtage sakramenterne, hj\u00e6lpe andre og tale naturligt om Gud. De m\u00e6rker hurtigt, om messen har betydning for deres for\u00e6ldre, og om menigheden oprigtigt gl\u00e6der sig over deres tilstedev\u00e6relse. De h\u00f8rer ogs\u00e5 tavsheden, n\u00e5r troen aldrig n\u00e6vnes derhjemme, og de opdager, hvis de voksne forventer, at b\u00f8rnene skal holde fast ved noget, de selv har sluppet.<\/p>\n\n\n\n Bededagen l\u00e6gger ansvaret hos hele bisped\u00f8mmet. Arbejdet kan ikke b\u00e6res af enkelte pr\u00e6ster, kateketer eller familier med s\u00e6rligt overskud. Der er brug for mennesker, som vil undervise, lede ministranter, arrangere lejre, synge med b\u00f8rnene, lytte til de unge og give dem tid. Det kr\u00e6ver lokaler, \u00f8konomi og uddannelse af frivillige. F\u00f8rst og fremmest kr\u00e6ver det voksne, hvis egen tro er levende nok til at blive delt.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r indvielseslysene t\u00e6ndes i domkirken, fort\u00e6ller de om mere end en h\u00f8jtidelig dag i 1865. De fort\u00e6ller, at Kristus fortsat vil oplyse sin Kirke. N\u00e5r menigheden samles omkring det konsekrerede alter, bliver det synligt, at kirkehuset stadig tjener det form\u00e5l, det blev viet til: at f\u00f8re mennesker sammen med Gud og med hinanden.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r b\u00f8rnene og de unge samme s\u00f8ndag b\u00e6res frem i bisped\u00f8mmets forb\u00f8n, bliver forbindelsen tydelig. Det er dem, der en dag skal t\u00e6nde lysene, synge liturgien, bringe deres egne b\u00f8rn til d\u00f8befonten og tage ansvar for de menigheder, vi overlader til dem. Den opgave begynder ikke i en fjern fremtid. Den begynder nu, mens de st\u00e5r iblandt os og ser, hvordan vi selv lever den tro, vi \u00f8nsker at give videre.<\/p>\n\n\n\n Vi fejrer domkirkens konsekration, fordi Gud har givet sit folk et hjem og bisped\u00f8mmet et synligt midtpunkt. Vi beder for b\u00f8rnene og de unge, fordi intet kirkehus kan leve af sin historie alene. Murene b\u00e6rer sporene af dem, der gik forud. D\u00f8rene skal st\u00e5 \u00e5bne for dem, der kommer efter.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kirken:<\/strong> Sankt Ansgars Domkirke, Bredgade 64 i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n Opf\u00f8rt:<\/strong> 1841\u20131842 efter tegninger af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch.<\/p>\n\n\n\n Taget i brug:<\/strong> Allehelgensdag, den 1. november 1842.<\/p>\n\n\n\n H\u00f8jtideligt konsekreret:<\/strong> Den 8. september 1865 i forbindelse med tusind\u00e5ret for Sankt Ansgars d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Domkirke:<\/strong> Siden oprettelsen af det katolske bisped\u00f8mme K\u00f8benhavn i 1953. Domkirken er biskoppens kirke og har navn efter hans s\u00e6de, cathedra<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Konsekration:<\/strong> En varig indvielse af kirken og dens alter til Gud. Alteret og kirkens v\u00e6gge salves med hellig krisma.<\/p>\n\n\n\n Liturgisk rang:<\/strong> \u00c5rsdagen fejres som h\u00f8jtidelighed i selve domkirken og som fest i bisped\u00f8mmets \u00f8vrige kirker.<\/p>\n\n\n\n Bisped\u00f8mmet:<\/strong> K\u00f8benhavns katolske bisped\u00f8mme omfatter Danmark, F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland.<\/p>\n\n\n\n Bededag:<\/strong> S\u00f8ndag den 6. september er samtidig bededag for bisped\u00f8mmets b\u00f8rne- og ungdomsarbejde.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I weekenden fejres \u00e5rsdagen for Sankt Ansgars Domkirkes konsekration, og s\u00f8ndag beder bisped\u00f8mmet for sit b\u00f8rne- og ungdomsarbejde. De to fejringer h\u00e6nger t\u00e6t sammen. Domkirken fort\u00e6ller, hvor troen har fundet et hjem; b\u00f8rnene og de unge minder os om, at den skal b\u00e6res videre.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":14462,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Ansgars Domkirke i Bredgade i K\u00f8benhavn blev opf\u00f8rt i 1841\u20131842 efter tegninger af arkitekten Gustav Friedrich Hetsch og h\u00f8jtideligt konsekreret i 1865. Over facadens fem profetstatuer st\u00e5r den latinske indskrift Christo Redemptori Sacrum \u2013 \u00bbViet til Kristus, Frelseren\u00ab.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23227","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23227","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23227"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23227\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23231,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23227\/revisions\/23231"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/14462"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23227"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23227"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23227"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fra gesandtskabskapel til domkirke<\/h2>\n\n\n\n
Hvad sker der ved en konsekration?<\/h2>\n\n\n\n
En kirke kan overleve uden at leve<\/h2>\n\n\n\n
B\u00f8rnene h\u00f8rer allerede til<\/h2>\n\n\n\n
De levende sten skal b\u00e6re huset videre<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: DOMKIRKENS KONSEKRATION<\/h2>\n\n\n\n