Pius X blev helgenk\u00e5ret i 1954. Det giver hans ord en s\u00e6rlig v\u00e6gt for katolikker, men g\u00f8r ikke enhver formulering fra hans pontifikat ufejlbarlig. N\u00e5r hans katekismus kalder protestantismen \u00bbsummen af alle k\u00e6tterier\u00ab, m\u00e5 ordene l\u00e6ses med b\u00e5de historisk og teologisk pr\u00e6cision.<\/p>\n\n\n\n
Et billede af pave Pius X ledsaget af et voldsomt citat cirkulerer p\u00e5 de sociale medier. Protestantismen eller \u00bbden reformerte religion\u00ab beskrives som summen af alle de k\u00e6tterier, der gik forud for den, fulgte efter den eller endnu kunne opst\u00e5 \u00bbtil \u00f8del\u00e6ggelse for sj\u00e6lene\u00ab. Ordene findes i punkt 129 i den religionshistoriske del af den store katekismus, som blev udgivet under Pius X i 1905.<\/p>\n\n\n\n
Kildeangivelsen p\u00e5 citatbilledet er dog for enkel. Vi kender ingen bestemt tale eller samtale, hvor Pius X selv udtalte s\u00e6tningen. Den st\u00e5r i en katekismus, som blev udgivet p\u00e5 hans foranledning og med hans autoritet. Den mest pr\u00e6cise gengivelse vil v\u00e6re: \u00bbI Pius X\u2019s katekismus hedder det \u2026\u00ab Det \u00e6ndrer ikke formuleringens kirkehistoriske betydning, men skelner mellem et personligt paveord og en tekst, han lod udgive til undervisning i den katolske tro.<\/p>\n\n\n\n
Giuseppe Melchiorre Sarto blev f\u00f8dt i 1835 og valgt til pave i 1903. Han tog navnet Pius X og stod i spidsen for Kirken frem til sin d\u00f8d i 1914. Han huskes for sin enkle livsf\u00f8relse, sin pastorale omsorg, sin indsats for den hyppige kommunion og sin kamp mod den teologiske modernisme. Pave Pius XII saligk\u00e5rede ham i 1951 og helgenk\u00e5rede ham den 29. maj 1954. Han var den f\u00f8rste pave siden Pius V, som blev helgenk\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
Helgenk\u00e5ringen er relevant, n\u00e5r hans ord vurderes. Kirken fremholder Pius X som et menneske, der levede de kristne dyder p\u00e5 heroisk vis, og som nu er hos Gud. Katolikker kan p\u00e5kalde hans forb\u00f8n og \u00e6re ham som helgen. Helgenk\u00e5ringen betyder dog ikke, at enhver vurdering, formulering eller pastoral beslutning fra hans liv bliver ufejlbarlig. En helgen lever og taler i en bestemt historisk tid, og hans ord kan v\u00e6re pr\u00e6get af tidens konflikter og sprogbrug, uden at hans hellighed dermed drages i tvivl.<\/p>\n\n\n\n
Denne skelnen er n\u00f8dvendig, hvis helgenerne skal tages alvorligt som virkelige mennesker. Kirken erkl\u00e6rer ved en helgenk\u00e5ring, at mennesket d\u00f8de i Guds n\u00e5de og er v\u00e6rdigt til \u00e6re og efterf\u00f8lgelse. Den erkl\u00e6rer ikke, at hele den p\u00e5g\u00e6ldendes liv og alle hans ytringer var h\u00e6vet over historien. Pius X\u2019s hellighed giver god grund til at l\u00e6se ham opm\u00e6rksomt og unders\u00f8ge, hvilken slags tekst vi har foran os, hvilken autoritet den har, og hvad ordene betyder.<\/p>\n\n\n\n
Ordet k\u00e6tteri<\/em> har i almindelig sprogbrug f\u00e5et karakter af et sk\u00e6ldsord. I katolsk teologi har det en pr\u00e6cis betydning. Den Katolske Kirkes Katekismus beskriver k\u00e6tteri som den vedholdende ben\u00e6gtelse eller tvivl efter d\u00e5ben af en sandhed, der skal tros med guddommelig og katolsk tro. Der er tale om et brud med en del af den \u00e5benbarede tro, som Kirken har modtaget og er forpligtet til at bevare.<\/p>\n\n\n\n Reformationen blev fra katolsk side betragtet som en r\u00e6kke alvorlige brud med denne tro og med Kirkens synlige enhed. Reformatorerne afviste pavens myndighed og \u00e6ndrede forst\u00e5elsen af forholdet mellem Skriften og traditionen, retf\u00e6rdigg\u00f8relsen, messeofferet, pr\u00e6steembedet og sakramenterne. De reformatoriske bev\u00e6gelser blev snart delt i flere retninger, som ogs\u00e5 var indbyrdes uenige om d\u00e5ben, nadveren, embedet og den kirkelige myndighed. Denne opsplitning var for katolske teologer en f\u00f8lge af, at Kirkens f\u00e6lles l\u00e6reembede var blevet forkastet.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r Pius X\u2019s katekismus kalder protestantismen \u00bbsummen af alle k\u00e6tterier\u00ab, siger den ikke, at enhver protestant tror p\u00e5 samtlige vrangl\u00e6rer, Kirken gennem historien har ford\u00f8mt. Formuleringen retter sig mod Reformationens grundl\u00e6ggende brud med den kirkelige myndighed. N\u00e5r det enkelte menneske eller det enkelte kirkesamfund bliver den endelige fortolker af Skriften, findes der ikke l\u00e6ngere et f\u00e6lles synligt l\u00e6reembede, som med bindende myndighed kan afg\u00f8re stridigheder om troen. Gamle l\u00e6rem\u00e6ssige brud kan da vende tilbage i nye former.<\/p>\n\n\n\n Bag de barske ord ligger et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som stadig best\u00e5r: Hvem har myndighed til at afg\u00f8re, hvad den kristne tro er? To modsatrettede l\u00e6res\u00e6tninger om d\u00e5ben, eukaristien eller pr\u00e6steembedet kan ikke v\u00e6re sande i samme betydning. Kirken kan ikke n\u00f8jes med at registrere uenigheden og kalde den mangfoldighed. Den m\u00e5 ogs\u00e5 kunne sige, hvilken tro Kristus gav apostlene, og hvordan denne tro er blevet bevaret og overleveret.<\/p>\n\n\n\n Pius X levede i en tid pr\u00e6get af st\u00e6rke konfessionelle mods\u00e6tninger. Protestantiske missionsbev\u00e6gelser arbejdede blandt katolikker, religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold havde politiske f\u00f8lger, og minderne om \u00e5rhundreders strid mellem katolikker og protestanter var langt st\u00e6rkere end i dag. Katekismen skulle undervise katolikker og v\u00e6rne dem mod at forlade Kirken. Sproget afspejler en kamp om tro, tilh\u00f8rsforhold og menneskers frelse.<\/p>\n\n\n\n Den historiske sammenh\u00e6ng opl\u00f8ser ikke ordenes betydning. Pius X\u2019s katekismus ans\u00e5 protestantismen for en alvorlig \u00e5ndelig fare. Formuleringen \u00bbtil \u00f8del\u00e6ggelse for sj\u00e6lene\u00ab viser, at den kirkelige splittelse blev betragtet som langt mere end en uenighed mellem teologiske skoler. Sandheden om Kirken, sakramenterne og frelsen stod p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re urigtigt at g\u00f8re den historiske afstand s\u00e5 stor, at teksten mister enhver betydning for nutiden. Det ville v\u00e6re lige s\u00e5 urigtigt at l\u00f8srive den fra sin tid og bruge den som et nutidigt slagord. Den katolske kirke fastholder, at Reformationen medf\u00f8rte alvorlige l\u00e6rem\u00e6ssige brud og splittede den vestlige kristenhed. Kirkens syn p\u00e5 de mennesker, der i dag lever i protestantiske kirkesamfund, kan dog ikke sammenfattes med katekismens ene polemiske s\u00e6tning.<\/p>\n\n\n\n Det Andet Vatikankoncils dekret om \u00f8kumenismen, Unitatis redintegratio<\/em>, siger udtrykkeligt, at mennesker, som nu f\u00f8des i de adskilte kristne f\u00e6llesskaber og d\u00e9r kommer til tro p\u00e5 Kristus, ikke kan anklages for adskillelsens synd. De, som tror p\u00e5 Kristus og har modtaget en gyldig d\u00e5b, st\u00e5r i et virkeligt, om end ufuldkomment, f\u00e6llesskab med Den Katolske Kirke. De anerkendes med rette som kristne br\u00f8dre og s\u00f8stre.<\/p>\n\n\n\n Koncilet peger p\u00e5 de kristne gaver, der findes uden for Den Katolske Kirkes synlige gr\u00e6nser: Guds skrevne ord, troen p\u00e5 Kristus, d\u00e5ben, b\u00f8nnen og Hellig\u00e5ndens virke. En protestant kan leve af en dyb tro, tage imod Guds n\u00e5de og b\u00e6re tydelige kristne frugter. Det enkelte menneskes personlige tro, ansvar og forhold til Gud kan ikke udledes direkte af navnet p\u00e5 det kirkesamfund, vedkommende er f\u00f8dt og d\u00f8bt ind i.<\/p>\n\n\n\n Her er der mere p\u00e5 spil end en venligere tone. Det Andet Vatikankoncil gav en mere udviklet teologisk beskrivelse af de d\u00f8btes forbindelse med Kirken. Samtidig fastholdt koncilet, at Kristi kirke har en synlig skikkelse, en sakramental orden og et apostolsk embede. Den fulde kirkelige enhed omfatter f\u00e6lles tro, f\u00e6lles sakramenter og f\u00e6llesskab med biskopperne og Peters efterf\u00f8lger. \u00d8kumenik g\u00f8r ikke l\u00e6rem\u00e6ssige forskelle betydningsl\u00f8se. Den s\u00f8ger den synlige enhed i den sandhed, som Kristus har \u00e5benbaret.<\/p>\n\n\n\n Katolikker, lutheranere og reformerte kristne har fortsat forskellige opfattelser af Kirken, eukaristien og det kirkelige embede. Flere protestantiske traditioner bekender et virkeligt Kristusn\u00e6rv\u00e6r i nadveren, s\u00e5 det ville v\u00e6re forkert at h\u00e6vde, at alle protestanter alene opfatter den som et symbol. Der best\u00e5r alligevel afg\u00f8rende uenigheder om messeofferet, forvandlingen, pr\u00e6steembedets sakramentale karakter og den apostolske succession. Der best\u00e5r ogs\u00e5 uenighed om pavens myndighed og forholdet mellem Skriften, traditionen og Kirkens l\u00e6reembede.<\/p>\n\n\n\n Disse forskelle kan ikke fjernes med en f\u00e6lles erkl\u00e6ring om, at alle tror p\u00e5 den samme Kristus. Troen p\u00e5 Kristus forbinder de d\u00f8bte p\u00e5 en virkelig m\u00e5de, men Kristus gav ogs\u00e5 Kirken sakramenter, embede og l\u00e6re. N\u00e5r kristne st\u00e5r adskilt ved Herrens bord og ikke kan fejre eukaristien sammen, bliver splittelsen synlig. \u00d8kumenisk h\u00f8flighed kan ikke tr\u00e6de i stedet for den enhed, Kristus bad om.<\/p>\n\n\n\n En katolik har derfor ret til at sige, at Reformationen f\u00f8rte til alvorlige brud med den apostolske tro. Det bliver derimod b\u00e5de teologisk upr\u00e6cist og menneskeligt uretf\u00e6rdigt, hvis ordene fra Pius X\u2019s katekismus bruges til at stemple den protestantiske nabo, \u00e6gtef\u00e6lle eller pr\u00e6st. Kirken kan bed\u00f8mme en l\u00e6re og pege p\u00e5 dens f\u00f8lger. Dommen over det enkelte menneskes samvittighed tilh\u00f8rer Gud.<\/p>\n\n\n\n Gamle pavecitater har f\u00e5et nyt liv p\u00e5 de sociale medier. Et paveportr\u00e6t, nogle dramatiske ord og dyster musik kan p\u00e5 f\u00e5 sekunder skabe en f\u00f8lelse af klarhed og kampvilje. Sammenh\u00e6ngen forsvinder, og citatet bliver et m\u00e6rke, der viser, hvilken lejr man tilh\u00f8rer. Den slags billeder kan v\u00e6re faktuelt korrekte og alligevel f\u00f8re l\u00e6seren p\u00e5 afveje.<\/p>\n\n\n\n Pius X\u2019s ord fortjener en bedre behandling. Hans katekismus minder os om, at l\u00e6ren betyder noget, og at kirkelig splittelse har \u00e5ndelige f\u00f8lger. Hans helgenk\u00e5ring minder os samtidig om, at han skal forst\u00e5s som mere end ophavsmanden til nogle barske s\u00e6tninger. Han var en hyrde, som \u00f8nskede at f\u00f8re mennesker til Kristus, styrke deres deltagelse i sakramenterne og beskytte den tro, han havde f\u00e5et betroet.<\/p>\n\n\n\n Det Andet Vatikankoncil oph\u00e6vede ikke alvoren i sp\u00f8rgsm\u00e5let om sandhed og enhed. Koncilet l\u00e6rte Kirken at tale mere fuldst\u00e6ndigt om de andre kristne og om de gaver, Gud har bevaret iblandt dem. Den katolske tro forsvares gennem et trov\u00e6rdigt liv, en redelig samtale og et klart vidnesbyrd. H\u00e5n og karikaturer tjener hverken sandheden eller den enhed, Kristus \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Pius X\u2019s katekismus tilh\u00f8rer en bestemt kirkehistorisk tid, men stridens kerne er stadig ul\u00f8st: Har Kristus stiftet en synlig kirke med myndighed til at bevare og fortolke den apostolske tro, eller har han overladt det til den enkelte kristne og det enkelte kirkesamfund at afg\u00f8re, hvad kristendommen er? Her st\u00e5r den afg\u00f8rende uenighed fortsat. Den b\u00f8r omtales \u00e5bent, alvorligt og med respekt for de mennesker, som gennem d\u00e5ben allerede tilh\u00f8rer Kristus.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Pius X:<\/strong> Giuseppe Melchiorre Sarto blev f\u00f8dt i 1835, valgt til pave i 1903 og d\u00f8de i 1914. Han blev saligk\u00e5ret i 1951 og helgenk\u00e5ret af Pius XII den 29. maj 1954.<\/p>\n\n\n\n Kilden:<\/strong> Ordene om protestantismen som \u00bbsummen af alle k\u00e6tterier\u00ab findes i punkt 129 i den religionshistoriske del af Pius X\u2019s store katekismus fra 1905. Der er ikke tale om en kendt replik eller et citat fra en bestemt tale.<\/p>\n\n\n\n Den italienske ordlyd:<\/strong> Protestantismen beskrives som summen af de k\u00e6tterier, der fandtes f\u00f8r den, fulgte efter den eller endnu kunne opst\u00e5 \u00bbtil \u00f8del\u00e6ggelse for sj\u00e6lene\u00ab.<\/p>\n\n\n\n K\u00e6tteri:<\/strong> If\u00f8lge Den Katolske Kirkes Katekismus er k\u00e6tteri den vedholdende ben\u00e6gtelse eller tvivl efter d\u00e5ben af en sandhed, som skal tros med guddommelig og katolsk tro.<\/p>\n\n\n\n Modernismen:<\/strong> I encyklikaen Pascendi dominici gregis<\/em> fra 1907 kaldte Pius X modernismen for \u00bbsammenfatningen af alle k\u00e6tterier\u00ab. Dette udsagn m\u00e5 ikke forveksles med formuleringen om protestantismen i hans katekismus.<\/p>\n\n\n\n Helgenk\u00e5ring:<\/strong> En helgenk\u00e5ring fastsl\u00e5r, at den p\u00e5g\u00e6ldende er hos Gud og kan \u00e6res af hele Kirken. Den g\u00f8r ikke automatisk enhver udtalelse, vurdering eller pastoral beslutning fra helgenens liv ufejlbarlig.<\/p>\n\n\n\n Protestanter i dag:<\/strong> Det Andet Vatikankoncil l\u00e6rer, at mennesker, som tror p\u00e5 Kristus og har modtaget en gyldig d\u00e5b, st\u00e5r i et virkeligt, om end ufuldkomment, f\u00e6llesskab med Den Katolske Kirke. De anerkendes som kristne br\u00f8dre og s\u00f8stre og kan ikke g\u00f8res ansvarlige for den historiske adskillelse.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den hellige Pius X\u2019s katekismus kaldte protestantismen \u00bbsummen af alle k\u00e6tterier\u00ab. Ordene er \u00e6gte, men bruges ofte uden deres historiske og teologiske sammenh\u00e6ng. Hvad mente katekismen, og hvordan skal katolikker forst\u00e5 formuleringen i dag?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23201,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Den hellige pave Pius X (1835\u20131914), som stod i spidsen for Kirken fra 1903 til 1914. I den store katekismus, der blev udgivet under hans pontifikat, beskrives protestantismen som \"summen af alle k\u00e6tterier\".","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23193","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23193"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23193\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23206,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23193\/revisions\/23206"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23201"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}En anden tid og en virkelig strid<\/h2>\n\n\n\n
Mennesket er mere end det kirkesamfund, det er f\u00f8dt ind i<\/h2>\n\n\n\n
Uenigheden er ikke forsvundet<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r gamle citater bliver v\u00e5ben<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Den hellige Pius X og citatet<\/h2>\n\n\n\n