Fredag den 4. september er m\u00e5nedens f\u00f8rste fredag og dermed en dag, som mange katolikker vier til Jesu allerhelligste Hjerte. Det er en gammel fromhedspraksis med messen, kommunionen og b\u00f8nnen som centrum. Den f\u00f8rste fredag skal skelnes fra Kirkens \u00e5rlige h\u00f8jtidelighed for Jesu Hjerte og fra den s\u00e6rlige andagt, der omfatter ni f\u00f8rste fredage i tr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Kirken fejrer \u00e9n gang om \u00e5ret Jesu allerhelligste Hjerte som en liturgisk h\u00f8jtidelighed. Den falder p\u00e5 fredagen efter den anden s\u00f8ndag efter pinse og blev i 2026 fejret den 12. juni. Denne dag har en fast plads i kirke\u00e5ret, og messens b\u00f8nner, l\u00e6sninger og \u00f8vrige tekster kredser om Kristi Hjerte som tegn p\u00e5 hans guddommelige og menneskelige k\u00e6rlighed. Jesu Hjerte-fredag er derimod betegnelsen for den f\u00f8rste fredag i hver m\u00e5ned. Det er en fromhedspraksis, hvor den troende s\u00f8ger t\u00e6ttere p\u00e5 Kristus gennem messen, kommunionen, tilbedelsen og den personlige b\u00f8n. Fredag den 4. september er en s\u00e5dan f\u00f8rste fredag.<\/p>\n\n\n\n
Udtrykket \u00bbde ni f\u00f8rste fredage\u00ab betegner den skik at modtage kommunionen den f\u00f8rste fredag i ni m\u00e5neder i tr\u00e6k med den hensigt at \u00e6re Jesu Hjerte og g\u00f8re bod for menneskers afvisning af Kristi k\u00e6rlighed. Man kan begynde r\u00e6kken i en hvilken som helst m\u00e5ned; de ni fredage er ingen bestemt periode i kirke\u00e5ret. Den \u00e5rlige h\u00f8jtidelighed, den m\u00e5nedlige Jesu Hjerte-fredag og de ni f\u00f8rste fredage er s\u00e5ledes tre forskellige ting, selv om de udspringer af samme tro p\u00e5 Kristus og hans k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Kirken taler om Jesu Hjerte, handler det om hele hans person. I Bibelen er hjertet menneskets inderste sted, hvor k\u00e6rligheden, viljen, troen og samvittigheden har deres s\u00e6de. Jesu Hjerte betegner hans k\u00e6rlighed til Faderen og til hvert eneste menneske. Han er Guds evige S\u00f8n, som blev menneske, kendte sult og tr\u00e6thed, gr\u00e6d ved sin vens grav og f\u00f8lte medlidenhed med dem, der stod uden hyrde. Hans k\u00e6rlighed var aldrig en id\u00e9 eller en flygtig f\u00f8lelse. Den fik h\u00e6nder, stemme og ansigt. Den r\u00f8rte ved den spedalske, tilgav synderen, vaskede disciplenes f\u00f8dder og blev p\u00e5 korset, da h\u00e5nen og ensomheden lukkede sig omkring ham.<\/p>\n\n\n\n
Billeder af Jesu Hjerte kan virke fremmede for mennesker, som ikke er vokset op med den katolske billedverden. Kristus fremstilles ofte med hjertet synligt p\u00e5 brystet, omgivet af torne, gennemboret og br\u00e6ndende af k\u00e6rlighed. Tornekronen fort\u00e6ller om menneskets afvisning, s\u00e5ret om korsets lidelse og flammen om den k\u00e6rlighed, der ikke udslukkes af synden. Billedet er st\u00e6rkt og kan ogs\u00e5 blive s\u00f8dligt, hvis det l\u00f8srives fra evangeliernes beretning om Kristus. Dets egentlige indhold er hverken pynt eller f\u00f8leri. Jesu Hjerte er evangeliet samlet i \u00e9t tegn: Gud elsker mennesket s\u00e5 h\u00f8jt, at han giver sig selv og b\u00e6rer f\u00f8lgerne af vores opr\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n
Fredagen har fra kristendommens f\u00f8rste tid v\u00e6ret knyttet til Jesu lidelse og d\u00f8d. Evangelisten Johannes fort\u00e6ller, at en soldat efter Jesu d\u00f8d gennemborede hans side med et spyd, og at der straks kom blod og vand ud. Kirken har gennem \u00e5rhundrederne set det \u00e5bne s\u00e5r som et tegn p\u00e5 Kristi k\u00e6rlighed og som et billede p\u00e5 d\u00e5ben og eukaristien. Det lukkede menneskehjerte m\u00f8der her et \u00e5bent guddommeligt hjerte. Kristus holder intet tilbage. Selv efter d\u00f8den st\u00e5r hans side \u00e5ben, og derfra str\u00f8mmer det liv, som Kirken lever af.<\/p>\n\n\n\n
Jesu Hjerte-fromheden samler blikket om denne k\u00e6rlighed. Den minder os om, at korsf\u00e6stelsen ikke alene er fort\u00e6llingen om menneskelig grusomhed. Korset viser ogs\u00e5, hvem Gud er. Han vender sig ikke bort fra mennesket, da mennesket vender sig bort fra ham. Han svarer p\u00e5 vold med tilgivelse, p\u00e5 had med k\u00e6rlighed og p\u00e5 d\u00f8den med opstandelse. Det gennemborede hjerte g\u00f8r det umuligt at tale om Guds k\u00e6rlighed som en behagelig tanke uden pris. K\u00e6rligheden har kostet Kristus livet.<\/p>\n\n\n\n
Skikken med at \u00e6re Jesu Hjerte den f\u00f8rste fredag i m\u00e5neden fik s\u00e6rlig udbredelse efter den hellige Margareta Maria Alacoques \u00e5benbaringer i Paray-le-Monial i Frankrig i 1600-tallet. Hun tilh\u00f8rte visitandindernes orden og oplevede gennem flere \u00e5r, at Kristus viste hende sit hjerte og bad om k\u00e6rlighed som svar p\u00e5 den kulde og ligegyldighed, han m\u00f8der blandt mennesker. Fromheden voksede frem i en periode, hvor streng religi\u00f8s t\u00e6nkning ofte fremstillede Gud som en fjern og ub\u00f8jelig dommer, og hvor mange kristne n\u00e6rmede sig kommunionen med frygt. Jesu Hjerte rettede blikket mod Guds barmhjertighed og mod Kristus, der \u00f8nsker menneskets tillid.<\/p>\n\n\n\n
Margareta Maria knyttede en r\u00e6kke l\u00f8fter til de ni f\u00f8rste fredage. Det mest kendte handler om Guds s\u00e6rlige hj\u00e6lp i d\u00f8dens stund til den, der trofast har modtaget kommunionen disse fredage. L\u00f8fterne h\u00f8rer til en privat \u00e5benbaring og f\u00f8jer intet til den \u00e5benbaring, som Kirken har modtaget i Kristus. De ni fredage m\u00e5 heller ikke opfattes som en \u00e5ndelig forsikring, hvor et bestemt antal kommunioner automatisk sikrer frelsen. Gud kan ikke bindes af en opt\u00e6lling, og sakramenterne er ikke magiske handlinger. Andagtens sande frugt viser sig i et menneske, der vender tilbage til Kristus, s\u00f8ger forsoning og langsomt lader sit liv forme af den k\u00e6rlighed, det modtager i eukaristien.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 Jesu Hjerte-fredagen samles den katolske fromhed omkring kommunionen. Her modtager den troende Kristus selv, hans legeme og blod, hans liv og hans selvhengivelse. Hvis man er sig en alvorlig synd bevidst, skal man g\u00e5 til skrifte, f\u00f8r man modtager kommunionen. Skriftem\u00e5let er ingen formalitet p\u00e5 vejen til alteret. Her l\u00e6gger mennesket sin skyld frem, modtager Guds tilgivelse og f\u00e5r mulighed for at begynde igen.<\/p>\n\n\n\n
Den m\u00e5nedlige gentagelse har sin egen betydning. Trofasthed bliver til gennem handlinger, der gentages, ogs\u00e5 p\u00e5 dage hvor f\u00f8lelserne ikke f\u00f8lger med. Man vender tilbage til messen, h\u00f8rer evangeliet, tager imod Kristus og giver ham adgang til de steder i livet, som tr\u00e6nger til helbredelse. Ni f\u00f8rste fredage kan p\u00e5 den m\u00e5de blive en \u00e5ndelig skole. M\u00e5ned efter m\u00e5ned \u00f8ver mennesket sig i at modtage k\u00e6rligheden og lade den s\u00e6tte sig igennem i hverdagen.<\/p>\n\n\n\n
At g\u00f8re bod for menneskers afvisning af Kristi k\u00e6rlighed betyder, at man tager synden alvorligt. Kristus har \u00e9n gang for alle b\u00e5ret verdens synd p\u00e5 korset, og vores b\u00f8n f\u00f8jer intet til hans fuldbragte offer. Vi kan forene vores b\u00f8n, afsavn og k\u00e6rlighedsgerninger med hans offer. Bod er svaret fra det menneske, der har opdaget, at k\u00e6rligheden er blevet s\u00e5ret, og som ikke l\u00e6ngere vil forholde sig ligegyldigt til s\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
Boden begynder hos os selv. Det er let at s\u00f8rge over verdens utroskab og samtidig overse h\u00e5rdheden i ens eget hjerte. Den f\u00f8rste fredag indbyder til en \u00e6rlig betragtning af det liv, vi faktisk lever: ordene, vi har brugt mod andre, de mennesker, vi har fors\u00f8mt, den bitterhed, vi beskytter, og den tilgivelse, vi holder tilbage. Den, der \u00e6rer Jesu Hjerte, m\u00e5 lade hans barmhjertighed f\u00e5 adgang til sit eget. Hengivenheden f\u00e5r f\u00f8rst v\u00e6gt, n\u00e5r den s\u00e6tter spor i den m\u00e5de, vi m\u00f8der \u00e6gtef\u00e6llen, familien, naboen, den fremmede og den, vi har sv\u00e6rt ved at elske.<\/p>\n\n\n\n
Jesu Hjerte-fredag er ingen forpligtelse for katolikker. Den kan leves stille og uden store ydre tegn. Man g\u00e5r til messe, modtager Kristus og bliver en stund hos ham. Man kommer med troen og tvivlen, taknemmeligheden og skammen, de mennesker, man elsker, og dem, man har sv\u00e6rt ved at elske. Alt kan l\u00e6gges i det hjerte, som allerede kender det.<\/p>\n\n\n\n
Fredag den 4. september minder os om, at den kristne tro har et hjerte, og at dette hjerte tilh\u00f8rer en levende person. Jesus siger: \u00bbL\u00e6r af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.\u00ab Den f\u00f8rste fredag f\u00f8rer os hen til ham, s\u00e5 vores egne hjerter langsomt kan komme til at ligne hans.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den f\u00f8rste fredag i m\u00e5neden er viet til Jesu Hjerte, mens Kirkens liturgiske h\u00f8jtidelighed fejres \u00e9n gang om \u00e5ret. De ni f\u00f8rste fredage er en s\u00e6rlig andagt, hvor den troende gennem messen, kommunionen og b\u00f8nnen s\u00f8ger t\u00e6ttere p\u00e5 Kristus og hans barmhjertighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23189,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Jesu Hjerte er et billede p\u00e5 Kristi guddommelige og menneskelige k\u00e6rlighed. Tornekronen fort\u00e6ller om menneskets afvisning, flammen om den k\u00e6rlighed, der aldrig slukkes. Illustration: arnkilde.dk","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23187","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23187","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23187"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23187\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23190,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23187\/revisions\/23190"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23189"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23187"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23187"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23187"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}