Man kan l\u00e6se tallet, regne lidt p\u00e5 det og hurtigt g\u00e5 videre: Omkring 420.000 mennesker bliver myrdet p\u00e5 verdensplan hvert \u00e5r. Det svarer til omtrent 1.150 om dagen og 48 i timen. Hertil kommer de mennesker, der bliver dr\u00e6bt i krige og v\u00e6bnede konflikter, og som normalt ikke indg\u00e5r i statistikken over fors\u00e6tlige drab. Tallene er s\u00e5 store, at de n\u00e6sten mister deres betydning. Vi kan forestille os \u00e9t mord, m\u00e5ske ti, men ikke hundredtusinder. Statistikken fort\u00e6ller os, hvor omfattende volden er, samtidig med at den skjuler de mennesker, volden ramte.<\/p>\n\n\n\n
Tallet m\u00e5 hverken bruges til at puste til frygt eller som et populistisk argument for en bestemt politik. Det m\u00e5 heller ikke bruges til at udpege befolkningsgrupper eller tegne et billede af en verden uden lov og orden. Det kalder p\u00e5 en mere grundl\u00e6ggende overvejelse: Hvad fort\u00e6ller de mange drab om mennesket, ansvaret og v\u00e6rdien af det liv, som ingen har ret til at tage?<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst og fremmest, at mordet aldrig m\u00e5 blive en forventelig del af verdens orden. Vi kan ikke s\u00f8rge personligt over hvert enkelt offer, og vi kan ikke g\u00e5 gennem livet med hele menneskehedens smerte p\u00e5 skuldrene. Men vi kan n\u00e6gte at lade tallet blive ligegyldigt. Firehundredeogtyve tusind dr\u00e6bte er ikke en naturbegivenhed. Hvert enkelt menneske d\u00f8de, fordi et andet menneske valgte volden.<\/p>\n\n\n\n
Bibelens f\u00f8rste drab kommer kort efter skabelsen og syndefaldet. Kain sl\u00e5r sin bror Abel ihjel, og Gud sp\u00f8rger: \u00bbHvor er din bror Abel?\u00ab Kain svarer: \u00bbDet ved jeg ikke. Er jeg min brors vogter?\u00ab Det er ikke kun en skyldig mands undvigelse. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der har fulgt menneskeheden lige siden. Hvor langt r\u00e6kker vores ansvar for hinanden? G\u00e6lder det ogs\u00e5 den fremmede, den kriminelle, den fattige og det menneske, som lever s\u00e5 langt v\u00e6k, at vi aldrig f\u00e5r dets navn at vide?<\/p>\n\n\n\n
Gud siger til Kain, at Abels blod r\u00e5ber til ham fra jorden. Mordet forsvinder ikke, fordi liget bliver begravet, sagen forbliver uopklaret eller offeret aldrig n\u00e5r frem til avisernes forsider. Det menneske, verden glemmer, er ikke glemt af Gud.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro fastholder, at ethvert menneske er skabt i Guds billede. Mordet er mere end et brud p\u00e5 samfundets lov. Det er et angreb p\u00e5 en v\u00e6rdighed, som hverken staten, gerningsmanden eller offeret selv har skabt. Den v\u00e6rdighed tilh\u00f8rer ogs\u00e5 det menneske, der har levet et uroligt eller forbryderisk liv. Vi m\u00e5 ford\u00f8mme handlinger og straffe forbrydelser uden at opdele menneskeheden i v\u00e6rdige og uv\u00e6rdige liv.<\/p>\n\n\n\n
Drab opst\u00e5r ikke uden sammenh\u00e6ng. Fattigdom, narkotikahandel, v\u00e5ben, bander, korruption, opl\u00f8ste familier og svage myndigheder kan skabe milj\u00f8er, hvor volden f\u00e5r plads. I nogle lande har staten mistet kontrollen over hele omr\u00e5der, og kriminelle grupper bestemmer, hvem der m\u00e5 leve, handle og f\u00e6rdes. B\u00f8rn vokser op med den erfaring, at v\u00e5ben giver magt, og at loven ikke kan beskytte dem.<\/p>\n\n\n\n
Det skal vi forst\u00e5, hvis volden skal bek\u00e6mpes. Men forst\u00e5else m\u00e5 ikke oph\u00e6ve ansvaret. Fattigdom g\u00f8r ikke mennesker til mordere. Langt de fleste fattige sl\u00e5r ingen ihjel, og en vanskelig barndom fratager ikke et voksent menneske ansvaret for dets handlinger. N\u00e5r mordet alene forklares som resultatet af sociale forhold, forsvinder gerningsmanden n\u00e6sten ud af forbrydelsen. Tilbage st\u00e5r et offer, som ingen l\u00e6ngere synes at skylde noget.<\/p>\n\n\n\n
Et samfund har ret og pligt til at straffe den, der tager et andet menneskes liv. Straffen skal beskytte borgerne, fastsl\u00e5 forbrydelsens alvor og give den skyldige mulighed for anger og forandring. Barmhjertighed er ikke det samme som eftergivenhed, og tilgivelse g\u00f8r ikke forbrydelsen mindre. Den kristne modstand mod d\u00f8dsstraf betyder heller ikke, at morderen skal m\u00f8des med milde ord og hurtig l\u00f8sladelse. Staten kan beskytte samfundet uden selv at g\u00f8re d\u00f8den til straf.<\/p>\n\n\n\n
Omkring 80 procent af verdens drabsofre er m\u00e6nd. Mange er unge og bliver dr\u00e6bt i forbindelse med bandekriminalitet, narkotikahandel, r\u00f8verier og h\u00e6vn. N\u00e5r en ung mand bliver skudt i en bandekonflikt, lyder det ofte, at han selv kendte risikoen. Det kan v\u00e6re rigtigt, men et menneskeliv mister ikke sin v\u00e6rdi, fordi det blev levet forkert.<\/p>\n\n\n\n
Kvinder bliver oftere dr\u00e6bt under andre omst\u00e6ndigheder, blandt andet af en partner eller et familiemedlem. Bag de forskellige former for vold ligger den samme forvr\u00e6ngning: Et menneske g\u00f8r sig til herre over et andet menneskes liv og bilder sig ind, at vrede, jalousi, \u00e6re, penge eller h\u00e6vn giver ret til at afsige og fuldbyrde en d\u00f8dsdom.<\/p>\n\n\n\n
Politi, domstole og f\u00e6ngsler er n\u00f8dvendige, men volden m\u00e5 ogs\u00e5 m\u00f8des l\u00e6nge f\u00f8r mordet bliver beg\u00e5et. Det sker i familien, skolen og lokalsamfundet. En mor eller far, der bliver hos sit barn, s\u00e6tter gr\u00e6nser og viser k\u00e6rlighed, udf\u00f8rer en stille indsats for freden. Det kommer sj\u00e6ldent i avisen, men det former et menneskes forst\u00e5else af ansvar, v\u00e6rdighed og selvbeherskelse.<\/p>\n\n\n\n
Et enkelt mord i Danmark kan fylde nyhederne i dagevis, mens halvtreds dr\u00e6bte i et fjernt land omtales med f\u00e5 linjer. Det er menneskeligt, at n\u00e6rhed betyder noget. Ingen kan f\u00f8le den samme sorg over alle verdens dr\u00e6bte. Men den ulige opm\u00e6rksomhed m\u00e5 ikke blive til ulige menneskev\u00e6rd. Den ukendte mand, der bliver skudt i Mexico, den kvinde, der bliver dr\u00e6bt i sit hjem i Sydafrika, og barnet, der rammes af en bandekugle i Brasilien, har ikke mindre krav p\u00e5 livet, fordi deres d\u00f8d foreg\u00e5r langt fra os.<\/p>\n\n\n\n
Afstanden fritager os heller ikke altid for ansvar. V\u00e5benhandel, narkotikahandel, korruption og eftersp\u00f8rgslen efter ulovlige varer forbinder fredelige samfund med voldelige omr\u00e5der. Den kokain, der indtages ved en fest i K\u00f8benhavn, har bev\u00e6get sig gennem en handel, hvor trusler, afpresning og mord er almindelige arbejdsmetoder. K\u00f8beren ser det lille hvide pulver, men ikke de mennesker, som betalte prisen undervejs.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 sproget kan g\u00f8re volden lettere. N\u00e5r en befolkningsgruppe omtales som skadedyr, forr\u00e6dere eller mennesker, samfundet ville v\u00e6re bedre uden, er der allerede flyttet en gr\u00e6nse. De fleste mord begynder ikke med politiske taler, men massevold bliver mulig, n\u00e5r ofrene f\u00f8rst er blevet frataget deres menneskelighed i ord.<\/p>\n\n\n\n
De 420.000 mord kr\u00e6ver ikke, at vi g\u00e5r rundt med konstant skyldf\u00f8lelse over alt det, vi ikke kan forhindre. De kr\u00e6ver, at vi tager menneskelivet alvorligt d\u00e9r, hvor vi har indflydelse. Vi skal st\u00f8tte et retssamfund, der beskytter borgerne og straffer volden. Vi skal hj\u00e6lpe b\u00f8rn og unge v\u00e6k fra milj\u00f8er, hvor frygt og brutalitet giver anseelse. Og vi skal afvise en kultur, hvor h\u00e6vn fremstilles som styrke, og et v\u00e5ben bliver et bevis p\u00e5 mandighed.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5 samtidig holde fast i, at den skyldige er mere end sin v\u00e6rste handling. Den katolske tro forener ansvar med muligheden for omvendelse. Uden ansvar bliver tilgivelsen tom. Uden mulighed for tilgivelse bliver mennesket l\u00e5st fast i sin forbrydelse.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan ikke kende navnene p\u00e5 alle de dr\u00e6bte eller dele sorgen hos dem, der savner dem. Men vi kan n\u00e6gte at lade deres d\u00f8d forsvinde i statistikken. De 420.000 var mennesker med en historie, et ansigt og en plads i andre menneskers liv. Det er dette, tallet kr\u00e6ver af os: at vi forsvarer menneskelivet, fastholder ansvaret hos den, der tager det, og aldrig v\u00e6nner os til, at et menneske sl\u00e5r et andet ihjel.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kilder:<\/strong> FN\u2019s Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) og FN\u2019s statistiske afdeling.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Omkring 420.000 mennesker bliver hvert \u00e5r myrdet. Bag tallet st\u00e5r enkelte mennesker, hvis liv blev taget af andre. Hvordan fastholder vi gerningsmandens ansvar, beskytter menneskelivet og bevarer troen p\u00e5 muligheden for anger og omvendelse?<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23176,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En ensom skikkelse p\u00e5 en \u00f8de gade bliver et billede p\u00e5 det enkelte menneske bag statistikken. Omkring 420.000 mennesker bliver hvert \u00e5r ofre for fors\u00e6tlige drab \u2013 omtrent 48 mennesker i timen.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1137],"tags":[],"class_list":["post-23170","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23170","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23170"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23170\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23186,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23170\/revisions\/23186"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23170"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23170"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23170"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: Drab i verden<\/h2>\n\n\n\n
\n