Kunstig intelligens giver langt flere mennesker mulighed for at skabe billeder, film, musik og tekster. Men den samme teknologi kan bruges til manipulation, bekr\u00e6fte menneskers selvbedrag og efterligne n\u00e6re relationer. P\u00e5 en international konference i Rom og Vatikanet dr\u00f8fter filosoffer, forskere og AI-eksperter, hvordan udviklingen kan styres, uden at mennesket mister sin centrale plads.<\/p>\n\n\n\n
Dmitry Volkov, filosof, teknologiiv\u00e6rks\u00e6tter og medstifter af International Center for Consciousness Studies, ICCS, sammenligner kunstig intelligens med en hurtig bil. Teknologien giver en voldsom acceleration, men jo hurtigere bilen kan k\u00f8re, desto vigtigere bliver dens bremser. Uden p\u00e5lidelige sikkerhedsmekanismer risikerer den at ramme muren.<\/p>\n\n\n\n
Sammenligningen beskriver den dobbelte virkning af generativ kunstig intelligens. For f\u00e5 \u00e5r siden kr\u00e6vede det b\u00e5de uddannelse, dyrt udstyr og betydelige tekniske f\u00e6rdigheder at fremstille en film eller animation. Nu kan langt flere udtrykke sig gennem billeder, lyd og levende billeder. Volkov forventer derfor en eksplosion af kreativitet, men peger samtidig p\u00e5 deepfakes som et tydeligt eksempel p\u00e5 faren. Fotografier, stemmer og videoer kan manipuleres s\u00e5 overbevisende, at de skader mennesker og g\u00f8r det vanskeligere at skelne mellem dokumentation og bedrag.<\/p>\n\n\n\n
Konferencen Creativity: Minds and Machines<\/em> unders\u00f8ger, om en maskine virkelig kan skabe noget, eller om den alene sammens\u00e6tter materiale, som mennesker allerede har frembragt. Filosoffen Pietro Perconti, der ligeledes er medstifter af ICCS, mener, at det ikke er urimeligt at tale om kunstig kreativitet, hvis begrebet bruges med forsigtighed.<\/p>\n\n\n\n Maskinens kreativitet er if\u00f8lge Perconti ikke den samme som den menneskelige kunstners. Et kunstv\u00e6rk forbindes normalt med et menneske, der har erfaringer, hensigter og noget p\u00e5 hjerte. Kunstig intelligens arbejder p\u00e5 baggrund af store m\u00e6ngder menneskeskabt materiale. Resultatet kan v\u00e6re nyt og overraskende, men kan snarere forst\u00e5s som frugten af en kollektiv menneskelig indsats end som et enkelt kunstnerisk genis v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n Et andet problem er kunstig intelligens\u2019 tilb\u00f8jelighed til at bekr\u00e6fte og behage brugeren. Denne egenskab kaldes sycophancy<\/em> og kan overs\u00e6ttes med smigrende eller f\u00f8jelig adf\u00e6rd. Systemet kan underst\u00f8tte brugerens forestillinger, selv n\u00e5r de er d\u00e5rligt begrundede, og p\u00e5 den m\u00e5de styrke b\u00e5de narcissisme og selvbedrag.<\/p>\n\n\n\n Nyere modeller er blevet bedre til at modsige brugeren og g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 usikre oplysninger, men tendensen er fortsat vigtig at kende. Det g\u00e6lder is\u00e6r, n\u00e5r kunstig intelligens ikke l\u00e6ngere alene bruges som arbejdsredskab, men som r\u00e5dgiver, ven eller f\u00f8lelsesm\u00e6ssig ledsager.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 konferencens m\u00f8de i Casina Pio IV i Vatikanet dr\u00f8ftes forholdet mellem mennesker og s\u00e5kaldte kunstige ledsagere. Disse systemer kan huske tidligere samtaler, tilpasse sig den enkelte og optr\u00e6de som ven, hj\u00e6lper eller romantisk partner. De kan muligvis yde st\u00f8tte til ensomme, syge eller \u00e6ldre, men de kan ogs\u00e5 skabe en illusion af gensidighed. Maskinen taler, som om den forst\u00e5r og holder af, uden at vi ved, om der findes nogen bevidst erfaring bag ordene.<\/p>\n\n\n\n Filosoffer bruger begrebet qualia<\/em> om den subjektive side af en erfaring \u2013 hvordan det opleves at se farven r\u00f8d, h\u00f8re musik eller m\u00e6rke smerte. Nutidens systemer kan beskrive s\u00e5danne erfaringer, men det viser ikke, at de selv oplever noget.<\/p>\n\n\n\n Volkov mener, at forskningen endnu befinder sig p\u00e5 et tidligt stadium, men han udelukker ikke, at computere en dag kan udvikle f\u00e6nomener, der minder om bevidsthed. Det er en filosofisk vurdering og ikke noget, forskningen har fastsl\u00e5et. Konferencen samler deltagere med forskellige syn p\u00e5 mennesket, bevidstheden og teknologien, og deres udtalelser er ikke udtryk for Kirkens l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n Dr\u00f8ftelserne tager blandt andet afs\u00e6t i pave Leo XIV\u2019s encyklika Magnifica Humanitas<\/em>, hvor menneskets v\u00e6rdighed fastholdes som m\u00e5lestok for den teknologiske udvikling. If\u00f8lge Perconti er dette ikke alene et religi\u00f8st krav, men et grundl\u00e6ggende menneskeligt hensyn. Teknologien skal vurderes ud fra, hvad den g\u00f8r ved mennesker og deres indbyrdes forhold.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver ogs\u00e5 undervisning i, hvordan kunstig intelligens p\u00e5virker vores d\u00f8mmekraft, selvforst\u00e5else og relationer. Hvis stadig mere af menneskers kommunikation foreg\u00e5r gennem digitale systemer, er tekniske f\u00e6rdigheder ikke tilstr\u00e6kkelige. Brugerne m\u00e5 l\u00e6re at gennemskue maskinernes begr\u00e6nsninger og bevare evnen til at skelne mellem en beregnet reaktion og et menneskeligt svar.<\/p>\n\n\n\n Konferencen begyndte 1. september p\u00e5 Roma Tre Universitet og fortsatte dagen efter i Casina Pio IV i Vatikanet. Den afsluttes 3. september p\u00e5 Det Pavelige Gregoriana-universitet og i Kapitolmuseerne. At en del af konferencen finder sted i Vatikanet, betyder ikke, at Kirken tilslutter sig alle deltagernes synspunkter. Det viser, at Kirken \u00f8nsker at deltage i samtalen om en teknologi, der allerede forandrer menneskers arbejde, kunst og relationer. Kunstig intelligens kan s\u00e6tte kreativiteten fri, men farten g\u00f8r bremserne uundv\u00e6rlige.<\/p>\n\n\n\n Kilde:<\/strong> Vatican News og International Center for Consciousness Studies<\/em><\/p>\n\n\n\n Kunstig intelligens kan give langt flere mennesker mulighed for at skabe film, billeder, musik og tekster. En konference i Rom og Vatikanet unders\u00f8ger teknologiens kreative muligheder, men advarer samtidig mod deepfakes, smigrende maskiner og kunstige relationer, der kan fortr\u00e6nge m\u00f8det mellem mennesker.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23162,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1246],"tags":[],"class_list":["post-23160","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vatikanet-nyheder-verden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23160","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23160"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23160\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23165,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23160\/revisions\/23165"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23162"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23160"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23160"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23160"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}N\u00e5r maskinen giver brugeren ret<\/h2>\n\n\n\n
Kan kunstig intelligens blive bevidst?<\/h2>\n\n\n\n
Mennesket skal forblive i centrum<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: AI, KREATIVITET OG BEVIDSTHED<\/h2>\n\n\n\n
\n