Jesus samlede ikke en kreds af fejlfri og h\u00f8jtuddannede m\u00e6nd. Han kaldte fiskere, en tolder, en mulig politisk opr\u00f8rer, en tvivler og siden en mand, der havde forfulgt de kristne. De misforstod ham, diskuterede om rang og flygtede, da han blev arresteret. Alligevel blev de sendt ud som vidner om hans d\u00f8d og opstandelse og kom til at st\u00e5 ved begyndelsen af Kirkens liv.<\/p>\n\n\n\n
Vi taler s\u00e6dvanligvis om Jesu tolv apostle, og med god grund. Jesus udvalgte tolv som tegn p\u00e5 Israels tolv stammer. De skulle st\u00e5 ved begyndelsen af det folk, Gud samlede omkring sin s\u00f8n, og efter opstandelsen skulle de bringe evangeliet ud i verden. Tallet tolv var en del af deres kald og forklarer, hvorfor den tomme plads efter Judas Iskariot m\u00e5tte bes\u00e6ttes.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi her taler om 14 apostle, t\u00e6ller vi de oprindelige tolv med Judas Iskariot, hans efterf\u00f8lger Matthias og Paulus, som blev kaldet af den opstandne Kristus. Det Nye Testamente bruger ogs\u00e5 ordet apostel om andre, blandt dem Barnabas, men de fjorten udg\u00f8r den kreds, man oftest t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r De Tolv, Matthias og Paulus betragtes samlet.<\/p>\n\n\n\n
Evangelierne fort\u00e6ller sj\u00e6ldent, hvorfor Jesus valgte den enkelte. Vi b\u00f8r derfor undg\u00e5 at till\u00e6gge ham motiver, som teksterne ikke n\u00e6vner. Markus fort\u00e6ller, at Jesus udpegede De Tolv, for at de skulle v\u00e6re sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at pr\u00e6dike. R\u00e6kkef\u00f8lgen er afg\u00f8rende. F\u00f8r de kunne tale p\u00e5 hans vegne, m\u00e5tte de leve sammen med ham, h\u00f8re hans ord og se, hvordan han m\u00f8dte mennesker. De skulle ikke udbrede en id\u00e9 eller et moralsk program. De skulle vidne om en person, de kendte.<\/p>\n\n\n\n
Simon Peter kom fra Betsajda ved Genesaret S\u00f8 og arbejdede som fisker sammen med sin bror Andreas. Senere boede han i Kapernaum, og evangelierne fort\u00e6ller, at han var gift. Jesus gav ham navnet Kefas, p\u00e5 gr\u00e6sk Peter, som betyder klippe. Han fik en s\u00e6rlig plads blandt apostlene og talte ofte p\u00e5 deres vegne. Det var Peter, der bekendte: \u00bbDu er Kristus, den levende Guds s\u00f8n.\u00ab Det var ogs\u00e5 Peter, der forsikrede, at han aldrig ville svigte Jesus, men forn\u00e6gtede ham tre gange samme nat.<\/p>\n\n\n\n
Peter var impulsiv, selvsikker og ikke altid i stand til at forst\u00e5, hvad Jesus sagde. Alligevel s\u00e5 Jesus i ham den mand, der kunne styrke sine br\u00f8dre. Efter opstandelsen blev Peters trefoldige forn\u00e6gtelse m\u00f8dt af Jesu trefoldige sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u00bbElsker du mig?\u00ab Hans myndighed blev p\u00e5 den m\u00e5de knyttet til k\u00e6rligheden og til erfaringen af selv at have modtaget tilgivelse.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge den gamle kirkelige tradition led Peter martyrd\u00f8den i Rom under kejser Nero omkring \u00e5r 64\u201367. Han blev korsf\u00e6stet, og en senere tradition fort\u00e6ller, at det skete med hovedet nedad, fordi han ikke ans\u00e5 sig v\u00e6rdig til at d\u00f8 p\u00e5 samme m\u00e5de som Kristus. Peters grav \u00e6res under Peterskirken i Rom. Hans liv viser, at et alvorligt fald ikke beh\u00f8ver at f\u00e5 det sidste ord. Den, der angrer og tager imod Kristi barmhjertighed, kan atter blive rejst og f\u00e5 betroet et ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Andreas var Peters bror og kom ogs\u00e5 fra Betsajda. Han var fisker og havde if\u00f8lge Johannesevangeliet v\u00e6ret discipel af Johannes D\u00f8beren. Da Johannes pegede p\u00e5 Jesus og sagde: \u00bbSe, d\u00e9r er Guds lam\u00ab, fulgte Andreas efter. I den \u00f8stlige kirke kaldes han Protokletos<\/em>, den f\u00f8rst kaldede.<\/p>\n\n\n\n Andreas tr\u00e6der sj\u00e6ldent frem som leder. Hans s\u00e6rlige rolle er at f\u00f8re andre til Jesus. F\u00f8rst finder han sin bror Simon og fort\u00e6ller: \u00bbVi har m\u00f8dt Messias.\u00ab Senere g\u00f8r han Jesus opm\u00e6rksom p\u00e5 drengen med de fem br\u00f8d og to fisk. Da nogle gr\u00e6kere \u00f8nsker at m\u00f8de Jesus, g\u00e5r de gennem Andreas. Han holder ingen stor tale og stiller sig ikke selv i centrum. Han \u00e5bner en d\u00f8r, s\u00e5 et andet menneske kan komme n\u00e6rmere Kristus.<\/p>\n\n\n\n Traditionen fort\u00e6ller, at Andreas forkyndte i omr\u00e5derne omkring Sortehavet og senere led martyrd\u00f8den ved korsf\u00e6stelse i Patras i Gr\u00e6kenland. Det skr\u00e5tstillede, X-formede Andreaskors h\u00f8rer til en senere overlevering. Hans apostolat begyndte med en enkel handling: Han fandt sin bror og fortalte, hvem han havde m\u00f8dt. S\u00e5dan begynder forkyndelsen ofte \u2013 fra menneske til menneske.<\/p>\n\n\n\n Jakob var s\u00f8n af Zebed\u00e6us og bror til Johannes. Familien drev fiskeri ved Genesaret S\u00f8 og havde ansatte. Jesus kaldte br\u00f8drene, mens de var i b\u00e5den med deres far. Han gav dem navnet Boanerges<\/em>, tordens\u00f8nnerne, sandsynligvis p\u00e5 grund af deres heftige temperament. Da en samaritansk landsby afviste Jesus, ville de kalde ild ned fra himlen.<\/p>\n\n\n\n Jakob h\u00f8rte sammen med Peter og Johannes til den inderste kreds omkring Jesus. Han var med ved Jairus\u2019 datters opv\u00e6kkelse, forklarelsen p\u00e5 bjerget og Jesu d\u00f8dsangst i Getsemane. Samtidig s\u00f8gte han og Johannes de fornemste pladser i Jesu rige. De forestillede sig magt og h\u00e6der, hvor Jesus talte om tjeneste og lidelse. Han lovede dem ingen h\u00e6dersplads, men spurgte, om de kunne drikke det b\u00e6ger, han selv skulle drikke.<\/p>\n\n\n\n Jakob er den eneste af De Tolv, hvis martyrd\u00f8d udtrykkeligt omtales i Det Nye Testamente. Kong Herodes Agrippa I lod ham henrette med sv\u00e6rd omkring \u00e5r 44. Den senere tradition forbinder ham med Spanien og med graven i Santiago de Compostela, men dette kan ikke dokumenteres med samme sikkerhed. Tordens\u00f8nnens kraft forsvandt ikke. Den blev forvandlet til modet til at afl\u00e6gge det vidnesbyrd, som kostede ham livet.<\/p>\n\n\n\n Johannes var Jakobs bror og s\u00f8n af Zebed\u00e6us. Ogs\u00e5 han forlod b\u00e5den og familien for at f\u00f8lge Jesus. Den kirkelige tradition identificerer ham med \u00bbden discipel, Jesus elskede\u00ab, og med forfatteren til Johannesevangeliet. Han stod ved korset sammen med Maria, og Jesus betroede dem til hinanden med ordene: \u00bbKvinde, d\u00e9r er din s\u00f8n\u00ab og \u00bbD\u00e9r er din mor.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Johannes begyndte som en tordens\u00f8n, der \u00f8nskede straf over dem, der afviste Jesus. Senere blev han kendt som den apostel, der med st\u00f8rst styrke forkyndte, at Gud er k\u00e6rlighed. Denne forvandling siger noget v\u00e6sentligt om livet med Kristus. K\u00e6rligheden var ikke blot et mildt tr\u00e6k i hans natur. Den blev l\u00e6rt gennem \u00e5rene med Jesus, gennem m\u00f8det med korset og gennem omsorgen for den mor, han havde f\u00e5et betroet.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge traditionen virkede Johannes i Efesos, blev forvist til \u00f8en Patmos og d\u00f8de som en gammel mand mod slutningen af det f\u00f8rste \u00e5rhundrede. Han regnes almindeligvis som den eneste af De Tolv, der ikke d\u00f8de som martyr, selv om han oplevede forf\u00f8lgelse. Troskab kan vise sig i en dramatisk d\u00f8d, men ogs\u00e5 i et langt liv, hvor et menneske bliver ved med at vidne, bede og tage vare p\u00e5 andre.<\/p>\n\n\n\n Filip kom fra Betsajda, samme by som Peter og Andreas. Jesus m\u00f8dte ham og sagde ganske enkelt: \u00bbF\u00f8lg mig.\u00ab Filip fandt derefter Nathanael og fortalte, at han havde m\u00f8dt den, Moses og profeterne havde skrevet om. Da Nathanael tvivlede p\u00e5, at noget godt kunne komme fra Nazaret, svarede Filip ikke med en lang forklaring. Han sagde: \u00bbKom og se.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Filip fremst\u00e5r som et praktisk menneske. F\u00f8r bespisningen af de fem tusind regnede han p\u00e5, hvad det ville koste at skaffe br\u00f8d. Under den sidste nadver bad han Jesus: \u00bbHerre, vis os Faderen.\u00ab Jesus svarede, at den, der havde set ham, havde set Faderen. Filip forstod ikke alt med det samme, men blev ved med at sp\u00f8rge og f\u00f8lge. Hans ligefremhed gjorde ham ikke mindre egnet som apostel. Den gav Jesus anledning til at f\u00f8re ham dybere ind i troen.<\/p>\n\n\n\n En gammel tradition placerer hans senere virke og grav i Hierapolis i det nuv\u00e6rende Tyrkiet. Han skal v\u00e6re d\u00f8d som martyr, men beretningerne om hans d\u00f8d er forskellige. Nogle fort\u00e6ller, at han blev korsf\u00e6stet, andre at han blev stenet. Hans sp\u00f8rgsm\u00e5l blev ikke troens mods\u00e6tning. De blev en vej til st\u00f8rre erkendelse, fordi han stillede dem til Kristus og var villig til at h\u00f8re svaret.<\/p>\n\n\n\n Bartholom\u00e6us n\u00e6vnes i apostellisterne, men evangelierne fort\u00e6ller n\u00e6sten intet om ham. En gammel kristen tradition identificerer ham med Nathanael, som Filip f\u00f8rte til Jesus. Hvis denne identifikation er rigtig, kom han fra Kana i Galil\u00e6a. Jesus beskrev Nathanael som \u00bben sand israelit, i hvem der ikke er svig\u00ab.<\/p>\n\n\n\n Nathanael begyndte med en fordom: \u00bbKan noget godt komme fra Nazaret?\u00ab Da han selv m\u00f8dte Jesus, lod han sin mistro falde og bekendte ham som Guds s\u00f8n og Israels konge. Hans ligefremhed gjorde ham f\u00f8rst skeptisk og siden \u00e5ben for sandheden. Han havde ingen from facade at forsvare og kunne derfor lade sit f\u00f8rste indtryk korrigere.<\/p>\n\n\n\n Traditionerne f\u00f8rer Bartholom\u00e6us til Armenien, Mesopotamien og Indien. Den mest kendte beretning siger, at han blev fl\u00e5et levende og derefter halshugget. Det forklarer, hvorfor han i kunsten ofte fremstilles med en kniv eller med sin egen hud over armen. Beretningen kan ikke efterpr\u00f8ves historisk, men traditionen om hans martyrium er gammel.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6us sad ved toldboden, da Jesus sagde: \u00bbF\u00f8lg mig.\u00ab Han arbejdede sandsynligvis i eller n\u00e6r Kapernaum og opkr\u00e6vede skatter og afgifter. Toldere blev betragtet som up\u00e5lidelige og urene, fordi de arbejdede for den romerske bes\u00e6ttelsesmagt og kunne berige sig p\u00e5 befolkningens bekostning. Matth\u00e6us var ikke den mand, en from j\u00f8de naturligt ville have valgt som religi\u00f8s leder.<\/p>\n\n\n\n Jesus kaldte ham, og Matth\u00e6us rejste sig og forlod toldboden. Kort efter holdt han et m\u00e5ltid, hvor Jesus sad sammen med toldere og syndere. Hans f\u00f8rste tjeneste bestod s\u00e5ledes i at \u00e5bne sit hus og lade mennesker fra hans gamle omgangskreds m\u00f8de Kristus. De forbindelser, der hidtil havde v\u00e6ret knyttet til hans belastede arbejde, fik en ny retning.<\/p>\n\n\n\n Den kirkelige tradition forbinder Matth\u00e6us med evangeliet, der b\u00e6rer hans navn. Beretningerne om hans senere mission og d\u00f8d er meget forskellige. Etiopien, Persien og andre egne n\u00e6vnes, og han siges at v\u00e6re blevet dr\u00e6bt med sv\u00e6rd eller spyd. Kirken \u00e6rer ham som martyr, selv om omst\u00e6ndighederne ikke kan fastsl\u00e5s sikkert. Matth\u00e6us blev ikke siddende ved det bord, hvor hans liv hidtil havde v\u00e6ret bundet. Da Jesus kaldte, rejste han sig.<\/p>\n\n\n\n Thomas kaldes Didymos, tvillingen, men vi ved ikke sikkert, hvor han kom fra, eller hvem hans tvilling var. Han huskes is\u00e6r for sin tvivl efter opstandelsen. Det kan f\u00e5 os til at overse, at han tidligere havde vist stort mod. Da Jesus ville drage til Jud\u00e6a, hvor hans liv var truet, sagde Thomas til de andre disciple: \u00bbLad os g\u00e5 med, s\u00e5 vi kan d\u00f8 sammen med ham.\u00ab<\/p>\n\n\n\n Efter p\u00e5skedag ville Thomas ikke alene bygge sin tro p\u00e5 de andres fort\u00e6lling. Han ville selv se s\u00e5rene. Da Jesus viste sig og indb\u00f8d ham til at r\u00f8re ved dem, svarede Thomas med en af Det Nye Testamentes st\u00e6rkeste bekendelser: \u00bbMin Herre og min Gud.\u00ab Jesus forkastede ham ikke, men lod ham m\u00f8de den opstandne virkelighed og f\u00f8rte ham fra tvivl til tro.<\/p>\n\n\n\n En st\u00e6rk og meget gammel tradition fort\u00e6ller, at Thomas bragte evangeliet til Indien. De s\u00e5kaldte Thomas-kristne i Kerala f\u00f8rer deres historie tilbage til hans mission. If\u00f8lge traditionen blev han dr\u00e6bt med lanser n\u00e6r Mylapore, i dag en del af Chennai, omkring \u00e5r 72. Thomas skjulte ikke sine sp\u00f8rgsm\u00e5l, men blev i f\u00e6llesskabet, indtil han selv m\u00f8dte den opstandne. Hans tvivl endte i tilbedelse.<\/p>\n\n\n\n Jakob, Alf\u00e6us\u2019 s\u00f8n, kaldes ofte Jakob den Yngre eller den Lille for at skelne ham fra Zebed\u00e6us\u2019 s\u00f8n. Evangelierne fort\u00e6ller n\u00e6sten intet om hans baggrund eller virksomhed. Han er undertiden blevet identificeret med Jakob, Herrens bror og leder af menigheden i Jerusalem, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er omdiskuteret, og de forskellige personer b\u00f8r ikke uden videre blandes sammen.<\/p>\n\n\n\n Jesus valgte ogs\u00e5 en apostel, som ikke fik nogen fremtr\u00e6dende scene i evangelierne. Vi kender hverken en stor tale, en s\u00e6rlig handling eller en personlig samtale mellem ham og Jesus. Hans navn st\u00e5r i apostellisterne, og det er n\u00e6sten alt. Det g\u00f8r ham ikke uv\u00e6sentlig. Kirken er ogs\u00e5 bygget af mennesker, hvis trofasthed aldrig bliver bem\u00e6rket eller nedskrevet.<\/p>\n\n\n\n Traditionerne om Jakobs d\u00f8d er usikre og kan v\u00e6re blevet blandet sammen med beretningerne om Jakob, Herrens bror. Han siges at v\u00e6re blevet stenet, sl\u00e5et ihjel med en k\u00f8lle eller korsf\u00e6stet. Vi kan ikke afg\u00f8re, hvilken overlevering der ligger n\u00e6rmest de historiske begivenheder. Hans plads blandt De Tolv er en p\u00e5mindelse om, at et liv ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re kendt af eftertiden for at v\u00e6re kendt af Gud.<\/p>\n\n\n\n Judas Thadd\u00e6us kaldes ogs\u00e5 Judas, Jakobs s\u00f8n, eller blot Thadd\u00e6us. Han m\u00e5 ikke forveksles med Judas Iskariot. Under den sidste nadver spurgte han Jesus, hvorfor han ville \u00e5benbare sig for disciplene og ikke for verden. Jesus svarede ved at tale om k\u00e6rligheden, lydigheden mod hans ord og Guds bolig i det menneske, der elsker ham.<\/p>\n\n\n\n Vi ved meget lidt om hans oprindelse. Traditionen forbinder ham med mission i Syrien, Mesopotamien og Persien. Han \u00e6res som skytshelgen for fortvivlede og vanskelige sager. En forklaring kan v\u00e6re, at kristne gennem lang tid undlod at p\u00e5kalde ham af frygt for at forveksle ham med forr\u00e6deren Judas. Han blev den helgen, man til sidst vendte sig til, n\u00e5r alt andet syntes fors\u00f8gt.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge traditionen led han martyrd\u00f8den i Persien sammen med Simon Zelotes. Han skal v\u00e6re blevet sl\u00e5et ihjel med en k\u00f8lle eller hugget ned med en \u00f8kse. De n\u00e6rmere omst\u00e6ndigheder er usikre. Et navn kan blive belastet af et andet menneskes handlinger, men navnet afg\u00f8r ikke den enkeltes v\u00e6rdighed eller trofasthed.<\/p>\n\n\n\n Simon kaldes Zelotes, den nidk\u00e6re, eller kana\u2019an\u00e6eren. Tilnavnet kan betyde, at han var br\u00e6ndende i sin religi\u00f8se overbevisning, men kan ogs\u00e5 pege p\u00e5 en forbindelse til den j\u00f8diske modstand mod romerne. Vi kan ikke fastsl\u00e5, om han faktisk tilh\u00f8rte en organiseret politisk bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n Hvis Simon havde revolution\u00e6re sympatier, er hans plads i samme kreds som tolderen Matth\u00e6us bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Den ene kan have \u00f8nsket at bek\u00e6mpe den romerske magt, mens den anden havde arbejdet for dens system. Uden Jesus kunne de let have v\u00e6ret fjender. Nu skulle de spise ved samme bord, vandre ad de samme veje og modtage den samme sendelse. Deres f\u00e6llesskab hvilede p\u00e5 Kristus og m\u00e5tte v\u00e6re st\u00e6rkere end deres politiske mods\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n Traditionerne om Simons mission og d\u00f8d peger mod Persien, Syrien, Armenien og andre egne. Han siges at v\u00e6re blevet korsf\u00e6stet, hugget ihjel eller savet over. Ingen af beretningerne kan betragtes som historisk sikker. Den nidk\u00e6rhed, Simon bar med sig, skulle ikke udslettes. Den m\u00e5tte renses, s\u00e5 den kunne tjene sandheden uden at blive til had.<\/p>\n\n\n\n Judas Iskariot var en af De Tolv. Tilnavnet kan betyde \u00bbmanden fra Keriot\u00ab, hvilket i s\u00e5 fald ville g\u00f8re ham til den eneste af apostlene fra Jud\u00e6a, men navnets betydning er usikker. Han havde ansvaret for disciplenes f\u00e6lles pengekasse. Evangelierne fort\u00e6ller, at han forr\u00e5dte Jesus for tredive s\u00f8lvpenge og udpegede ham med et kys i Getsemane.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor valgte Jesus en mand, der senere skulle forr\u00e5de ham? Det har optaget Kirken siden begyndelsen. Svaret kan ikke v\u00e6re, at Judas var skabt eller tvunget til at g\u00f8re det onde. Guds viden oph\u00e6ver ikke menneskets frihed. Judas blev kaldet, h\u00f8rte Jesu ord og fik samme mulighed som de andre. Hans liv viser, at n\u00e6rheden til det hellige ikke automatisk g\u00f8r et menneske trofast. Et kald kan modtages og siden gradvist svigtes.<\/p>\n\n\n\n Matth\u00e6usevangeliet fort\u00e6ller, at Judas fortr\u00f8d, kastede pengene ind i templet og h\u00e6ngte sig. Apostlenes Gerninger beskriver hans d\u00f8d p\u00e5 en anden m\u00e5de og fort\u00e6ller, at han styrtede ned, s\u00e5 hans legeme brast. Teksterne giver ikke en enkel og samlet beskrivelse af forl\u00f8bet. Judas\u2019 tragedie var heller ikke alene, at han syndede. Peter havde forn\u00e6gtet Jesus. Peter vendte tilbage og tog imod tilgivelsen, mens Judas lod fortvivlelsen lukke sig om ham. Hans sk\u00e6bne rummer en dobbelt advarsel: mod forr\u00e6deriet og mod den fortvivlelse, der g\u00f8r menneskets synd st\u00f8rre end Guds barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n Efter Jesu himmelfart samledes disciplene for at v\u00e6lge en afl\u00f8ser for Judas. Peter fastslog, at det skulle v\u00e6re en mand, som havde fulgt Jesus fra Johannes\u2019 d\u00e5b til himmelfarten og kunne v\u00e6re vidne om opstandelsen. To blev foresl\u00e5et: Josef Barsabbas og Matthias. Menigheden bad om Guds vejledning, kastede lod, og loddet faldt p\u00e5 Matthias.<\/p>\n\n\n\n Matthias var ikke en tilf\u00e6ldig nytilkommen. Han havde fulgt Jesus gennem hele hans offentlige virke, selv om hans navn hidtil ikke havde st\u00e5et i forgrunden. Ingen af evangelierne fort\u00e6ller om hans samtaler med Jesus eller om s\u00e6rlige handlinger fra hans side. Alligevel havde han v\u00e6ret der. Hans skjulte discipelliv blev forberedelsen til en opgave, som f\u00f8rst blev synlig, da en anden havde svigtet.<\/p>\n\n\n\n Det Nye Testamente fort\u00e6ller ikke mere om Matthias. Senere traditioner placerer hans mission i Jud\u00e6a, Kappadokien eller Etiopien. Han siges at v\u00e6re blevet stenet og derefter halshugget, men oplysningerne er usikre. Judas\u2019 svigt kunne ikke standse Kirkens sendelse. Den tomme plads blev fyldt, og evangeliet gik videre.<\/p>\n\n\n\n Paulus var ikke blandt De Tolv og fulgte ikke Jesus under hans jordiske liv. Han blev f\u00f8dt i Tarsus i Kilikien, voksede op i en j\u00f8disk familie, var faris\u00e6er og havde romersk borgerskab. Han hed Saulus og deltog i forf\u00f8lgelsen af de f\u00f8rste kristne. Han var til stede ved drabet p\u00e5 Stefanus og drog siden mod Damaskus for at arrestere Jesu disciple.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vejen blev han m\u00f8dt af den opstandne Kristus: \u00bbSaul, Saul, hvorfor forf\u00f8lger du mig?\u00ab Jesus sagde ikke, at Saulus blot forfulgte hans tilh\u00e6ngere, men at han forfulgte ham selv. M\u00f8det afsl\u00f8rede b\u00e5de Saulus\u2019 vildfarelse og Kristi n\u00e6re forbindelse med Kirken. Den mand, der ville f\u00f8re kristne bundne til Jerusalem, blev selv f\u00f8rt blind ind i Damaskus og m\u00e5tte modtage hj\u00e6lp fra den menighed, han havde \u00f8nsket at \u00f8del\u00e6gge.<\/p>\n\n\n\n Paulus kaldte sig apostel, fordi han havde set den opstandne Herre og var blevet sendt af ham. Han blev hedningernes apostel og bragte evangeliet gennem Lilleasien og Gr\u00e6kenland til Rom. Hans breve udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af Det Nye Testamente. Kristus valgte i Paulus en aktiv forf\u00f8lger og gjorde ham til en af Kirkens st\u00f8rste forkyndere. Ingen fortid var s\u00e5 m\u00f8rk, at Gud ikke kunne \u00e5bne en anden vej.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge den gamle kirkelige tradition blev Paulus henrettet i Rom under kejser Nero, sandsynligvis omkring \u00e5r 64\u201367. Som romersk borger blev han halshugget, mens Peter blev korsf\u00e6stet. Paulus\u2019 grav \u00e6res i basilikaen Sankt Paul uden for Murene. Hans omvendelse var mere end et brud med det gamle. Den blev begyndelsen p\u00e5 en opgave, som kom til at forme hele Kirkens historie.<\/p>\n\n\n\n Apostlenes historie er ikke fort\u00e6llingen om fjorten ensartede helte. Peter forn\u00e6gtede. Thomas tvivlede. Jakob og Johannes s\u00f8gte de fornemste pladser. Matth\u00e6us havde arbejdet for et forhadt system. Simon kan have st\u00e5et p\u00e5 den modsatte politiske fl\u00f8j. Paulus forfulgte Kirken. Judas forr\u00e5dte sin Herre. Matthias stod i baggrunden, indtil hans opgave kom.<\/p>\n\n\n\n Jesus gjorde dem ikke ens. Peter forblev Peter, Johannes forblev Johannes, og Paulus forblev Paulus. Deres temperament, erfaringer og evner blev ikke udslettet, men renset og rettet mod en ny opgave. De blev ikke kaldet, fordi de var f\u00e6rdige. De blev kaldet til at lade Kristus forme deres liv.<\/p>\n\n\n\n Kun f\u00e5 oplysninger om apostlenes d\u00f8d kan fastsl\u00e5s med historisk sikkerhed. Jakob den \u00c6ldres henrettelse omtales i Apostlenes Gerninger, mens Peter og Paulus\u2019 martyrium i Rom st\u00f8ttes af en meget tidlig kirkelig overlevering. For de \u00f8vrige m\u00e5 der skelnes mellem historisk viden og senere tradition. Overleveringerne kan rumme sandhed, selv om enkelthederne ikke kan bevises, men de b\u00f8r ikke fremstilles som lige s\u00e5 sikre som Det Nye Testamentes beretninger.<\/p>\n\n\n\n Det v\u00e6sentlige er ikke, om den ene d\u00f8de ved et sv\u00e6rd, den anden ved et spyd og den tredje p\u00e5 et kors. Det v\u00e6sentlige er, at en lille, urolig og meget menneskelig kreds efter p\u00e5sken gik ud og forkyndte, at den korsf\u00e6stede Jesus var opst\u00e5et. Det mod, de siden viste, havde de ikke haft natten i Getsemane. Det voksede frem af m\u00f8det med den opstandne Kristus og af Hellig\u00e5ndens gave.<\/p>\n\n\n\n Apostlene st\u00e5r ikke over for os som mennesker uden svaghed. De st\u00e5r foran os som vidner om, hvad Gud kan g\u00f8re med et menneske, der h\u00f8rer kaldet, rejser sig og f\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Ordet apostel kommer af det gr\u00e6ske apostolos<\/em> og betyder en, der er udsendt.<\/p>\n\n\n\n Jesus udvalgte tolv apostle som tegn p\u00e5 Israels tolv stammer. De skulle v\u00e6re sammen med ham, forkynde evangeliet og siden vidne om hans opstandelse.<\/p>\n\n\n\n De oprindelige tolv var Peter, Andreas, Jakob den \u00c6ldre, Johannes, Filip, Bartholom\u00e6us, Matth\u00e6us, Thomas, Jakob den Yngre, Judas Thadd\u00e6us, Simon Zelotes og Judas Iskariot.<\/p>\n\n\n\n Efter Judas Iskariots d\u00f8d blev Matthias valgt til at overtage hans plads. Valget beskrives i Apostlenes Gerninger, hvor disciplene bad og kastede lod mellem to kandidater.<\/p>\n\n\n\n Paulus tilh\u00f8rte ikke De Tolv. Han blev kaldet af den opstandne Kristus p\u00e5 vejen til Damaskus og blev kendt som hedningernes apostel.<\/p>\n\n\n\n Tallet 14 i artiklen best\u00e5r s\u00e5ledes af de oprindelige tolv, Matthias og Paulus. Det er ikke en udt\u00f8mmende opt\u00e6lling af alle, der kaldes apostle i Det Nye Testamente. Ogs\u00e5 Barnabas omtales som apostel.<\/p>\n\n\n\n De fleste af De Tolv kom fra Galil\u00e6a. Paulus kom fra Tarsus i Kilikien, i det nuv\u00e6rende Tyrkiet.<\/p>\n\n\n\n Det Nye Testamente fort\u00e6ller om Judas Iskariots d\u00f8d og om henrettelsen af Jakob den \u00c6ldre. Peter og Paulus\u2019 martyrium i Rom st\u00f8ttes af meget tidlig kirkelig overlevering. Beretningerne om de \u00f8vrige apostles d\u00f8d bygger hovedsageligt p\u00e5 senere traditioner.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jesus udvalgte De Tolv som tegn p\u00e5 Israels tolv stammer. Judas forr\u00e5dte ham, Matthias overtog den tomme plads, og Paulus blev kaldet af den opstandne Kristus. De fjorten var vidt forskellige mennesker, som tvivlede, fejlede og svigtede, men blev sendt ud som vidner om Kristi d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23154,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Symbolsk fremstilling af de 14 apostle: De oprindelige tolv, herunder Judas Iskariot, samt Matthias og Paulus. Gruppen har aldrig v\u00e6ret samlet p\u00e5 denne m\u00e5de. Judas var d\u00f8d, f\u00f8r Matthias blev valgt som hans efterf\u00f8lger, og Paulus blev f\u00f8rst kaldet efter Jesu opstandelse. Billedet er s\u00e5ledes en samlet illustration og ikke en gengivelse af en historisk begivenhed.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23153","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23153","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23153"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23153\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23158,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23153\/revisions\/23158"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23154"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23153"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23153"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23153"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}3. Jakob den \u00c6ldre \u2013 tordens\u00f8nnen<\/h2>\n\n\n\n
4. Johannes \u2013 k\u00e6rlighedens apostel<\/h2>\n\n\n\n
5. Filip \u2013 manden med de ligefremme sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n\n\n\n
6. Bartholom\u00e6us \u2013 manden uden svig<\/h2>\n\n\n\n
7. Matth\u00e6us \u2013 tolderen ved sit bord<\/h2>\n\n\n\n
8. Thomas \u2013 tvivleren, der bekendte klarest<\/h2>\n\n\n\n
9. Jakob den Yngre \u2013 den n\u00e6sten ukendte<\/h2>\n\n\n\n
10. Judas Thadd\u00e6us \u2013 apostlen med det belastede navn<\/h2>\n\n\n\n
11. Simon Zelotes \u2013 den nidk\u00e6re<\/h2>\n\n\n\n
12. Judas Iskariot \u2013 apostlen, der forr\u00e5dte<\/h2>\n\n\n\n
13. Matthias \u2013 den skjulte discipel<\/h2>\n\n\n\n
14. Paulus \u2013 apostlen, der kom sidst<\/h2>\n\n\n\n
De blev ikke valgt, fordi de var f\u00e6rdige<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: APOSTLENE<\/h2>\n\n\n\n