Paulus skrev til kristne, der levede med sociale skel, moralske konflikter, politisk magt og strid i menighederne. Hans breve er n\u00e6sten to tusind \u00e5r gamle, men hans blik for menneskets selvbedrag, l\u00e6ngsel og indre splittelse g\u00f8r ham til en p\u00e5tr\u00e6ngende stemme i samtiden.<\/p>\n\n\n\n
Paulus bliver let gjort til en streng mand fra en fjern verden. Han forbindes med vanskelige s\u00e6tninger, formaninger om seksualitet og en teologi, som gennem \u00e5rhundreder har sat pr\u00e6ster, teologer og kirkesamfund op imod hinanden. L\u00e6ser man ham s\u00e5dan, ender han som et historisk problem, vi overlader til eksperterne. Bag de t\u00e6tte formuleringer st\u00e5r imidlertid et menneske med et sj\u00e6ldent klart blik for det, der foreg\u00e5r i os. Paulus ved, at vi kan \u00f8nske det gode og alligevel g\u00f8re det onde. Han ved, at friheden kan ende som tr\u00e6ldom, at fromhed kan bruges til at h\u00e6ve sig over andre, og at et kristent f\u00e6llesskab kan fejre Herrens m\u00e5ltid, mens de fattige ydmyges. Han kendte hverken sociale medier, moderne partipolitik eller forbrugersamfundet. Han kendte de menneskelige kr\u00e6fter, som virker gennem dem.<\/p>\n\n\n\n
Et af samtidens st\u00e6rkeste l\u00f8fter er, at mennesket kan forme sig selv. Vi skal v\u00e6lge vores identitet, fort\u00e6lle vores egen historie og frig\u00f8re os fra de rammer, vi har modtaget. L\u00f8ftet rummer en sandhed, for ethvert menneske har ansvar for sit liv og m\u00e5 kunne bryde med det, som \u00f8del\u00e6gger det. Samtidig f\u00f8lger en tung byrde med. N\u00e5r mennesket selv skal skabe sin v\u00e6rdi, bliver livet en vedvarende pr\u00f8ve. Udseendet, arbejdet, hjemmet, holdningerne og de personlige valg skal vise, at vi er lykkedes. Anerkendelsen bliver et spejl, vi hele tiden m\u00e5 ops\u00f8ge, og andres kritik kan opleves som en trussel mod hele vores person.<\/p>\n\n\n\n
Paulus begynder et andet sted. Mennesket er skabt og kaldet. Dets v\u00e6rdi kommer f\u00f8r dets pr\u00e6stationer, og livet er modtaget, f\u00f8r det bliver udformet. Hos Paulus er mennesket heller ikke en ensom bevidsthed, som tilf\u00e6ldigvis har en krop og nogle relationer. Vi tilh\u00f8rer Gud og er forbundet med hinanden. For en kultur, der s\u00e6tter selvbestemmelsen h\u00f8jt, kan det lyde begr\u00e6nsende. Hos Paulus bliver tilh\u00f8rsforholdet en befrielse. Jeg beh\u00f8ver ikke opfinde min v\u00e6rdi, n\u00e5r Gud allerede har givet mig den. Jeg beh\u00f8ver heller ikke g\u00f8re ethvert valg til en bekendelse af, hvem jeg er. Livet kan modtages som en gave og besvares med ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Vi taler ofte om frihed som muligheden for at v\u00e6lge uden indblanding. Paulus sp\u00f8rger, hvad valgene g\u00f8r ved os. Han har set mennesker v\u00e6re formelt frie og samtidig bundet af beg\u00e6r, vrede, misundelse og behovet for anerkendelse. I Romerbrevet beskriver han synden som en magt, der har f\u00e5et greb om mennesket. Erfaringen er genkendelig: Vi kan vide, hvad der er rigtigt, beslutte os for at g\u00f8re det og alligevel vende tilbage til den handling, vane eller tanke, som g\u00f8r os mindre frie.<\/p>\n\n\n\n
Friheden f\u00e5r hos Paulus sin retning gennem k\u00e6rligheden. \u00bbAlt er tilladt, men ikke alt gavner,\u00ab skriver han til korintherne. S\u00e6tningen rammer en tid, hvor muligheden let bliver sit eget argument. At noget kan g\u00f8res, fort\u00e6ller endnu ikke, om det b\u00f8r g\u00f8res, eller hvem der kommer til at betale prisen. Den kristne m\u00e5 sp\u00f8rge, om en handling bygger mennesker op, styrker f\u00e6llesskabet og kan b\u00e6res med god samvittighed over for Gud. En frihed uden ansvar overlader ofte regningen til de svageste.<\/p>\n\n\n\n
Paulus er skarpest over for det menneske, der er sikkert p\u00e5 sin egen retf\u00e6rdighed. I begyndelsen af Romerbrevet beskriver han en verden, som har vendt sig bort fra Gud. L\u00e6seren kan nikke genkendende og gl\u00e6de sig over, at dommen rammer de andre. S\u00e5 vender Paulus sig mod den, der d\u00f8mmer: Du g\u00f8r selv det, du ford\u00f8mmer. Et menneske kan kende loven, forsvare moralen og tale sandt om andres handlinger, mens stoltheden vokser i dets eget indre.<\/p>\n\n\n\n
Denne bev\u00e6gelse er genkendelig i den offentlige samtale. Politiske og kulturelle lejre finder sammen ved at udpege skyldige uden for deres egne r\u00e6kker. Modstanderen reduceres til sin d\u00e5rligste holdning, sin v\u00e6rste formulering eller den mest ekstreme person p\u00e5 sin side. Ogs\u00e5 kristne kan blive s\u00e5 optaget af at afsl\u00f8re tidens vildfarelser, at de mister blikket for deres egen h\u00e5rdhed. Paulus oph\u00e6ver ikke skellet mellem sandt og falsk eller godt og ondt. Han fratager os retten til at bruge sandheden som et middel til selvoph\u00f8jelse. Den, der selv har modtaget barmhjertighed, kan ikke m\u00f8de sin n\u00e6ste, som om han aldrig har haft brug for den.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste kristne menigheder var langt fra fredelige idealf\u00e6llesskaber. Der var strid om mad, helligdage, religi\u00f8se skikke, \u00e5ndelige gaver og apostlenes autoritet. Rige og fattige levede side om side, j\u00f8der og hedninger bar forskellige historier med sig, og st\u00e6rke personligheder samlede tilh\u00e6ngere omkring sig. Paulus\u2019 breve viser en Kirke, der allerede fra begyndelsen m\u00e5tte l\u00e6re at leve med forskelle uden at g\u00e5 i stykker.<\/p>\n\n\n\n
I Romerbrevet giver Paulus plads til forskellig praksis i sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor troens centrum ikke st\u00e5r p\u00e5 spil. Den ene spiser, den anden afholder sig; den ene regner en bestemt dag for hellig, den anden g\u00f8r ikke. Begge skal handle for Herren og undlade at foragte hinanden. Samtidig findes der gr\u00e6nser. Paulus taler tydeligt, n\u00e5r evangeliet forvanskes, mennesker udnyttes, eller menighedens liv modsiger Kristus. Enheden opst\u00e5r hverken gennem tavshed eller gennem krav om ensartethed. Den vokser, n\u00e5r mennesker med forskellige foruds\u00e6tninger tager imod den samme Herre og l\u00e6rer at b\u00e6re hinandens byrder.<\/p>\n\n\n\n
Det har betydning i en katolsk kirke, hvor uenighed hurtigt f\u00e5r faste etiketter. Traditionelle og progressive, indf\u00f8dte og indvandrede, pr\u00e6ster og l\u00e6gfolk kan begynde at omtale hinanden som problemer, der skal h\u00e5ndteres. Paulus ville sp\u00f8rge, om vi i den anden stadig ser et menneske, som Kristus er d\u00f8d for. Han ville samtidig minde os om, at samvittigheden b\u00e5de skal dannes og respekteres. Den st\u00e6rke m\u00e5 ikke g\u00f8re sin frihed til et overgreb, og den samvittighedsfulde m\u00e5 ikke bruge sin overbevisning til at d\u00f8mme alle andre.<\/p>\n\n\n\n
Paulus\u2019 ord om kroppen og seksualiteten st\u00f8der mange nutidige l\u00e6sere. Han skrev i en anden kultur, og flere af hans formuleringer kr\u00e6ver omhyggelig fortolkning. Grundtanken er alligevel v\u00e6rd at standse ved: Kroppen har en v\u00e6rdighed, som s\u00e6tter gr\u00e6nser for vores brug af den. \u00bbJeres legeme er et tempel for Hellig\u00e5nden,\u00ab skriver han. Kroppen er ikke et hylster omkring det egentlige menneske. Den h\u00f8rer med til personen og til menneskets forhold til Gud og n\u00e6sten.<\/p>\n\n\n\n
Det er et n\u00f8dvendigt korrektiv i et samfund, der b\u00e5de dyrker kroppen og g\u00f8r den til en vare. Den tr\u00e6nes, udstilles, vurderes, \u00e6ndres og s\u00e6lges. Seksualiteten omtales som et privat omr\u00e5de, selv om dens f\u00f8lger r\u00e6kker langt ind i andre menneskers liv. Tillid, troskab, b\u00f8rns opv\u00e6kst, familiers sammenh\u00e6ng og vores egen evne til at knytte os st\u00e5r p\u00e5 spil. Paulus minder os om, at et st\u00e6rkt beg\u00e6r ikke i sig selv fort\u00e6ller sandheden om, hvad der er godt. Selvbeherskelsen udtrykker hos ham ingen foragt for kroppen. Den v\u00e6rner om kroppens v\u00e6rdighed og hj\u00e6lper k\u00e6rligheden fri af trangen til at eje eller bruge et andet menneske.<\/p>\n\n\n\n
I F\u00f8rste Korintherbrev kritiserer Paulus den m\u00e5de, menigheden fejrer Herrens m\u00e5ltid p\u00e5. De velst\u00e5ende spiser og drikker, mens de fattige bliver ladt tilbage og ydmyget. Paulus siger ligefrem, at det, de samles om, ikke l\u00e6ngere kan kaldes Herrens m\u00e5ltid. Gudstjenesten kan ikke skilles fra den m\u00e5de, vi behandler hinanden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Eukaristien forkynder, at de mange bliver \u00e9t legeme i Kristus. Hvis menigheden ved alteret bekender denne enhed og bagefter accepterer foragt, ensomhed og ligegyldighed, bliver modsigelsen synlig. Paulus freml\u00e6gger intet bestemt \u00f8konomisk program, men han g\u00f8r den fattiges plads til et kirkeligt anliggende. Den kristne kan ikke n\u00f8jes med at tale sandt om Kristi legeme p\u00e5 alteret. Kristi legeme m\u00f8der os ogs\u00e5 i menigheden, is\u00e6r i det menneske, der let bliver overset.<\/p>\n\n\n\n
Paulus\u2019 ord om \u00f8vrigheden er blevet brugt til at kr\u00e6ve lydighed mod staten. Han skriver, at myndighederne skal respekteres, fordi samfundet har brug for orden og ret. Samtidig blev Paulus f\u00e6ngslet og pisket af den romerske magt, og if\u00f8lge den gamle kirkelige tradition led han martyrd\u00f8den i Rom. Hans bekendelse l\u00f8d, at Jesus Kristus er Herre. I Romerriget satte de ord en gr\u00e6nse for kejserens krav.<\/p>\n\n\n\n
Staten har hos Paulus en virkelig opgave, men den er ikke Gud. Intet parti, folk eller nogen leder kan b\u00e6re menneskets endelige h\u00e5b. N\u00e5r politik bliver en tro, f\u00e5r modstanderen let rollen som vantro eller fjende. Paulus befrier politikken fra denne byrde. Kristne m\u00e5 tage del i samfundet, s\u00f8ge retf\u00e6rdigheden og respektere myndigheden, mens deres dybeste troskab ligger hos Kristus. Den troskab kan f\u00f8re til lydighed, kritik eller modstand alt efter, hvad sandheden og samvittigheden kr\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n
Paulus skrev ikke om lidelse fra et beskyttet sted. Han kendte f\u00e6ngslet, volden, angsten og sin egen skr\u00f8belighed. Hans h\u00e5b er derfor fri for sentimentalitet. I Romerbrevets ottende kapitel sukker b\u00e5de skabningen og mennesket efter befrielse. Selv b\u00f8nnen kan bryde sammen, s\u00e5 kun et ordl\u00f8st suk er tilbage. Her g\u00e5r \u00c5nden i forb\u00f8n, skriver Paulus. Gud kr\u00e6ver ikke, at den lidende f\u00f8rst skal finde de fromme ord.<\/p>\n\n\n\n
Det er en stor tr\u00f8st i en kultur, hvor lidelsen ofte skal skjules eller hurtigt overvindes. Paulus giver sorgen tid og kroppen plads til at sukke. Samtidig n\u00e6gter han at lade d\u00f8den f\u00e5 det sidste ord. Det kristne h\u00e5b hviler p\u00e5 Kristi opstandelse og lover, at mennesket og skabningen ikke er bestemt til udslettelse. H\u00e5bet g\u00f8r ikke smerten mindre virkelig. Det betyder, at smerten heller ikke st\u00e5r alene.<\/p>\n\n\n\n
Paulus passer d\u00e5rligt ind i samtidens politiske og kirkelige lejre. Han forsvarer kroppens v\u00e6rdighed og s\u00e6tter gr\u00e6nser for beg\u00e6ret, samtidig med at han kr\u00e6ver en vidtg\u00e5ende omsorg for den svage. Han taler om lydighed og orden, men b\u00f8jer sig ikke for magtens krav p\u00e5 det hele menneske. Han v\u00e6rner om samvittigheden uden at g\u00f8re den enkeltes f\u00f8lelse til sandhedens m\u00e5l. Han forkynder en frihed fra lovens ford\u00f8mmelse og knytter straks friheden til tjeneste og ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan bruge Paulus, hvis vi t\u00f8r lade ham modsige os. Han bliver mindre v\u00e6rdifuld, n\u00e5r hans ord blot skal levere bibelske argumenter til en sag, vi allerede har valgt. Hans breve kalder til omvendelse, ogs\u00e5 n\u00e5r vi selv mener at st\u00e5 p\u00e5 den rigtige side. De afsl\u00f8rer vores trang til at skabe vores egen v\u00e6rdi, frikende vores egen lejr og g\u00f8re friheden til retten til aldrig at blive modsagt.<\/p>\n\n\n\n
Paulus stiller os til sidst over for Kristus. Her f\u00e5r mennesket ingen bekr\u00e6ftelse p\u00e5, at alt allerede er godt, og heller ingen besked om, at det skal redde sig selv. Mennesket bliver set i sin storhed og sin elendighed: skabt, s\u00e5ret, elsket og kaldet. Det kan modtage en barmhjertighed, som ikke er fortjent, og et nyt liv, som ikke er dets egen pr\u00e6station. Det er, hvad vi kan bruge Paulus til i dag. Han river vores selvbedrag bort, uden at han tager h\u00e5bet fra os.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Paulus blev f\u00f8dt i Tarsus i Kilikien, sandsynligvis i begyndelsen af det f\u00f8rste \u00e5rhundrede. Han var j\u00f8de af Benjamins stamme, romersk borger og uddannet i Jerusalem hos den ansete lovl\u00e6rer Gamaliel. Hans j\u00f8diske navn var Saulus; Paulus var hans romerske navn. Bibelen fort\u00e6ller ikke, at Jesus gav ham et nyt navn.<\/p>\n\n\n\n Som ung forfulgte Saulus de f\u00f8rste kristne. Han var til stede ved steningen af Stefanus og billigede drabet. P\u00e5 vej til Damaskus for at arrestere kristne blev han m\u00f8dt af den opstandne Kristus. Oplevelsen \u00e6ndrede hans liv, og han blev d\u00f8bt af Ananias.<\/p>\n\n\n\n Paulus blev apostel og mission\u00e6r blandt folkeslagene uden for Israel. Fra menigheden i Antiokia drog han ud p\u00e5 flere missionsrejser gennem Lilleasien og Gr\u00e6kenland. Han grundlagde menigheder, underviste, pr\u00e6dikede og skrev breve til kristne, som k\u00e6mpede med tro, moral, splittelse og forf\u00f8lgelse.<\/p>\n\n\n\n Efter sin arrestation i Jerusalem sad Paulus f\u00e6ngslet i C\u00e6sarea. Som romersk borger appellerede han sin sag til kejseren og blev f\u00f8rt til Rom. Apostlenes Gerninger slutter med, at han opholder sig i husarrest og forkynder evangeliet. If\u00f8lge gammel kirkelig tradition blev Paulus henrettet i Rom under kejser Nero, sandsynligvis mellem \u00e5r 64 og 67.<\/p>\n\n\n\n Paulus kendte hverken sociale medier, moderne partipolitik eller forbrugersamfundet. Han kendte menneskets selvbedrag, splittelse og l\u00e6ngsel efter frihed. Hans breve udfordrer samtidens dyrkelse af selvskabelse og peger p\u00e5 en frihed, der f\u00e5r retning gennem ansvar, samvittighed og k\u00e6rlighed.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23091,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Midt i hverdagens str\u00f8m standser en kvinde og l\u00f8fter blikket. Paulus\u2019 breve kan stadig afbryde vores vante forestillinger og f\u00e5 os til at se p\u00e5 frihed, ansvar, samvittighed og tro med nye \u00f8jne. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1234],"tags":[],"class_list":["post-23086","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-tro-og-samfund"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23086","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23086"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23086\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23095,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23086\/revisions\/23095"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23091"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23086"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23086"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23086"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: PAULUS\u2019 LIV OG CENTRALE STEDER I BIBELEN<\/h2>\n\n\n\n
Fra Saulus til Paulus<\/h3>\n\n\n\n
Vigtige steder i Paulus\u2019 liv<\/h3>\n\n\n\n
\n
Centrale bibelsteder<\/h3>\n\n\n\n
\n