En fire\u00e5rig dreng mistede sin mor og sine bedstefor\u00e6ldre, da hans far myrdede dem og morens nye k\u00e6reste. Faderen undgik d\u00f8dsstraf, fordi juryen ikke var enig. Sagen stiller den katolske samvittighed over for en vanskelig pr\u00f8ve: Kan vi fastholde menneskelivets ukr\u00e6nkelighed, n\u00e5r vreden kr\u00e6ver den skyldiges d\u00f8d?<\/p>\n\n\n\n
DET KATOLSKE NYHEDS \u2013 OG SAMFUNDSMAGASIN arnkilde.dk bringer ikke denne sag for at dyrke dens voldsomme enkeltheder eller g\u00f8re menneskelig tragedie til underholdning. Den omtales som led i magasinets fortsatte bestr\u00e6belse p\u00e5 at forst\u00e5, hvad en katolsk tankegang betyder, n\u00e5r troens ord m\u00f8der den konkrete virkelighed. D\u00f8dsstraffen er b\u00e5de et kirkeligt og et samfundsm\u00e6ssigt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den handler om statens magt, straffens form\u00e5l, hensynet til ofrene og den menneskelige v\u00e6rdighed hos den, der har beg\u00e5et det v\u00e6rst t\u00e6nkelige. Det er forholdsvis enkelt at afvise d\u00f8dsstraffen, n\u00e5r forbrydelsen kun findes som et principielt eksempel. Det bliver langt vanskeligere, n\u00e5r man m\u00f8der en mand, som har myrdet fire mennesker og efterladt sit eget fire\u00e5rige barn uden dets mor og bedstefor\u00e6ldre. Her m\u00f8der Kirkens l\u00e6re en vrede og afmagt, som ikke kan tales v\u00e6k med nogle f\u00e5 fromme ord.<\/p>\n\n\n\n
Sagen udspillede sig i Hudson i Florida den 28. august 2014. Adam Matos dr\u00e6bte sin tidligere k\u00e6reste og moren til deres f\u00e6lles s\u00f8n, den 27-\u00e5rige Megan Brown, hendes nye k\u00e6reste, den 37-\u00e5rige Nicholas Leonard, og hendes for\u00e6ldre, Margaret og Gregory Brown, begge 52 \u00e5r. Den fire\u00e5rige s\u00f8n var i hjemmet, hvor drabene fandt sted. Anklagemyndigheden pegede p\u00e5 jalousi som motiv, mens Matos under retssagen erkendte at have dr\u00e6bt de fire, men h\u00e6vdede, at han havde handlet i selvforsvar. Juryen afviste hans forklaring og kendte ham i november 2017 skyldig i fire tilf\u00e6lde af overlagt mord. Under den efterf\u00f8lgende afg\u00f8relse om straffen stemte ti n\u00e6vninger for d\u00f8dsstraf og to imod i tre af mordene; i det fjerde var stemmerne elleve mod \u00e9n. En d\u00f8dsdom kr\u00e6vede efter Floridas dav\u00e6rende regler enstemmighed. Matos blev id\u00f8mt livsvarigt f\u00e6ngsel uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse.<\/p>\n\n\n\n
Man kan l\u00e6se om sagen og m\u00e6rke tanken tr\u00e6nge sig p\u00e5: Han burde v\u00e6re blevet henrettet. Fire mennesker blev ber\u00f8vet deres liv. En fire\u00e5rig dreng mistede sin mor og begge sine bedstefor\u00e6ldre og skal gennem sin opv\u00e6kst forst\u00e5, at hans egen far blev d\u00f8mt for at have dr\u00e6bt dem. Ingen retssag kan f\u00f8re barnet tilbage til det liv, som fandtes f\u00f8r mordene. Ingen f\u00e6ngselsstraf kan give de d\u00f8de tilbage til deres familier. N\u00e5r en jury undlader at id\u00f8mme d\u00f8dsstraf i en sag af denne karakter, kan afg\u00f8relsen f\u00f8les som en mangelfuld retf\u00e6rdighed, fordi gerningsmanden beholder det liv, som han tog fra fire andre.<\/p>\n\n\n\n
En katolsk kristen beh\u00f8ver ikke skamme sig over, at denne reaktion opst\u00e5r. Vreden kan v\u00e6re samvittighedens protest mod det onde. Den fort\u00e6ller os, at de dr\u00e6btes liv havde en umistelig v\u00e6rdi, og at deres d\u00f8d kr\u00e6ver mere end beklagelse. Staten skal fastsl\u00e5 skylden, beskytte borgerne og udm\u00e5le en straf, der svarer til forbrydelsens alvor. En mand, som har beg\u00e5et fire mord, kan med rette holdes adskilt fra samfundet resten af sit liv. Kristen barmhjertighed g\u00f8r ikke skylden mindre, og tilgivelse betyder ikke, at f\u00e6ngselsd\u00f8ren skal \u00e5bnes.<\/p>\n\n\n\n
Vreden kan imidlertid skifte karakter. Den kan begynde som et krav om retf\u00e6rdighed og ende som en l\u00e6ngsel efter geng\u00e6ldelse. Det sker, n\u00e5r beskyttelsen af samfundet og den livsvarige straf ikke l\u00e6ngere opleves som tilstr\u00e6kkelig, fordi vi ogs\u00e5 \u00f8nsker at se gerningsmanden d\u00f8. Henrettelsen bliver en betaling: Han tog fire liv, og nu skal han betale med sit eget. Den tanke har en umiddelbar logik, men den f\u00f8rer ingen tilbage til livet. Barnet f\u00e5r ikke sin mor og sine bedstefor\u00e6ldre igen. De efterladtes sorg bliver ikke helbredt, fordi staten tager morderens liv.<\/p>\n\n\n\n
En f\u00f8lelse er ikke det samme som en fri og bevidst beslutning. Vi bestemmer ikke altid selv, hvilke tanker der f\u00f8rst opst\u00e5r ved m\u00f8det med en grusom forbrydelse. Afsky, vrede og \u00f8nsket om d\u00f8dsstraf kan melde sig, f\u00f8r forstanden har n\u00e5et at overveje dem. Det moralske ansvar viser sig i det, vi siden g\u00f8r med f\u00f8lelserne. Vi kan anerkende vreden som en protest mod det onde og n\u00e6gte at give den herred\u00f8mmet. Vi kan ogs\u00e5 n\u00e6re den, gl\u00e6de os ved forestillingen om henrettelsen og g\u00f8re et andet menneskes d\u00f8d til vores billede p\u00e5 en retf\u00e6rdig afslutning.<\/p>\n\n\n\n
Samvittigheden er mere end et andet ord for en personlig overbevisning. Den katolske samvittighed skal dannes af evangeliet, Kirkens l\u00e6re, fornuften og en \u00e6rlig betragtning af hele virkeligheden. Den m\u00e5 fastholde, at fire mennesker blev myrdet, at et barn blev udsat for et ubegribeligt tab, og at gerningsmanden b\u00e6rer ansvaret. Samtidig m\u00e5 den se, at den skyldige fortsat er et menneske. Disse sandheder st\u00e5r smertefuldt t\u00e6t p\u00e5 hinanden. Den ene m\u00e5 ikke bruges til at fjerne den anden.<\/p>\n\n\n\n
Man kan bringe sin vrede frem for Gud uden fromme omskrivninger: \u00bbHerre, jeg \u00f8nsker, at denne mand var blevet d\u00f8mt til d\u00f8den. Jeg kan ikke forst\u00e5, at han skal have lov til at leve, n\u00e5r fire andre er d\u00f8de. Hj\u00e6lp mig til at skelne mellem retf\u00e6rdighed og h\u00e6vn. Tag imod de dr\u00e6bte, beskyt barnet og lad ikke hadet tage bolig i mig.\u00ab En s\u00e5dan b\u00f8n skjuler ikke det, der foreg\u00e5r i hjertet. Den kristne vej begynder med sandheden, ogs\u00e5 n\u00e5r sandheden om vores egne f\u00f8lelser er ubehagelig.<\/p>\n\n\n\n
Der findes en enkel og ubehagelig lakmuspr\u00f8ve p\u00e5 vores holdning til d\u00f8dsstraffen: Hvad ville jeg \u00f8nske, hvis morderen var min egen s\u00f8n? Jeg ville stadig vide, at han havde dr\u00e6bt fire mennesker. Jeg m\u00e5tte erkende hans skyld, acceptere en meget streng straf og se de dr\u00e6btes efterladte i \u00f8jnene med bevidstheden om, at min s\u00f8n havde p\u00e5f\u00f8rt dem en sorg, der aldrig forsvinder. Jeg ville ikke kunne kr\u00e6ve, at domstolen gjorde forbrydelsen mindre eller lod ham vende tilbage til samfundet. Alligevel ville jeg n\u00e6sten med sikkerhed bede om, at hans liv blev sk\u00e5net.<\/p>\n\n\n\n
Jeg ville kende andet til ham end det, der stod i anklageskriftet. Jeg ville huske ham som barn, hans f\u00f8rste skridt, hans stemme og de \u00e5r, hvor ingen kendte den frygtelige vej, hans liv skulle tage. Minderne ville ikke g\u00f8re ham uskyldig eller mindske ofrenes betydning. De ville fastholde, at han var et menneske f\u00f8r forbrydelsen og fortsat var det efter den. Jeg ville h\u00e5be, at han en dag erkendte hele sin skyld, angrede og s\u00f8gte tilgivelse. Jeg ville kunne mene, at han skulle blive i f\u00e6ngslet resten af sit liv, samtidig med at jeg modsatte mig, at staten dr\u00e6bte ham.<\/p>\n\n\n\n
Denne tankepr\u00f8ve afsl\u00f8rer, hvor let menneskev\u00e6rdet kommer til at afh\u00e6nge af vores afstand til den skyldige. N\u00e5r morderen er en fremmed, ser vi forbrydelsen. N\u00e5r han er vores s\u00f8n, ser vi b\u00e5de forbrydelsen og mennesket. Den katolske tankegang kr\u00e6ver, at vi fors\u00f8ger at se begge dele, ogs\u00e5 n\u00e5r den d\u00f8mte ikke er elsket af os. Hans skyld skal bed\u00f8mmes ud fra det, han har gjort. Hans ret til livet m\u00e5 ikke afh\u00e6nge af, om nogen i retssalen kender hans barndom, elsker ham eller b\u00e6rer hans efternavn.<\/p>\n\n\n\n
Lakmuspr\u00f8ven skal ogs\u00e5 vendes om. Hvad ville jeg f\u00f8le, hvis Megan Brown var min datter, Nicholas Leonard min s\u00f8n eller Margaret og Gregory Brown mine for\u00e6ldre? Da kunne \u00f8nsket om d\u00f8dsstraf vokse med en styrke, som ingen udenforst\u00e5ende havde ret til at ford\u00f8mme letf\u00e6rdigt. Den kristne samvittighed m\u00e5 st\u00e5 mellem disse to forestillinger. Den skal tage ofrenes tab s\u00e5 alvorligt, som var de vores egne, og v\u00e6rne om gerningsmandens liv, som var han vores s\u00f8n. F\u00f8rst d\u00e9r viser det sig, om modstanden mod d\u00f8dsstraf er en virkelig overbevisning eller et princip, vi alene fastholder, n\u00e5r det ikke koster os noget.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirkes Katekismus l\u00e6rer, at d\u00f8dsstraffen er utilladelig, fordi den kr\u00e6nker menneskets ukr\u00e6nkelighed og v\u00e6rdighed. Selv den, der har beg\u00e5et meget alvorlige forbrydelser, mister ikke sin grundl\u00e6ggende v\u00e6rdighed. Moderne f\u00e6ngselssystemer g\u00f8r det muligt at beskytte samfundet uden at tage den skyldiges liv, og Kirken arbejder p\u00e5 den baggrund for d\u00f8dsstraffens afskaffelse overalt i verden.<\/p>\n\n\n\n
Denne l\u00e6re kan opleves som en urimelig omsorg for gerningsmanden. De fire ofre fik ingen mulighed for at leve videre, tage afsked med deres familier eller se barnet vokse op. Matos f\u00e5r lov til at beholde sit liv og v\u00e5gne hver morgen. Uligheden mellem de d\u00f8de og den levende g\u00f8r ondt. Menneskelig v\u00e6rdighed er dog ikke en bel\u00f8nning, som tildeles de gode og fratages de onde. Den har sin oprindelse i Gud. Mennesket kan handle imod sin v\u00e6rdighed, fordunkle den gennem alvorlig synd og kr\u00e6nke den hos andre. Det oph\u00f8rer ikke med at v\u00e6re skabt af Gud og kaldet til omvendelse.<\/p>\n\n\n\n
Det stiller ikke ofrene og gerningsmanden p\u00e5 samme niveau. Megan Brown, Nicholas Leonard, Margaret Brown og Gregory Brown var ofrene. Adam Matos var gerningsmanden. Han b\u00e6rer skylden og skal b\u00e6re straffen. Deres navne og liv skal st\u00e5 foran hans, og barnets tab m\u00e5 fylde mere i vores omsorg end den d\u00f8mtes forhold i f\u00e6ngslet. Anerkendelsen af hans menneskev\u00e6rd \u00e6ndrer ikke forskellen mellem skyld og uskyld. Den s\u00e6tter en gr\u00e6nse for statens magt over den skyldige.<\/p>\n\n\n\n
Kristen barmhjertighed er ikke straffrihed. Den kan heller ikke leve sammen med bortforklaring og l\u00f8gn. Hvis Matos nogensinde skal kunne tage imod barmhjertigheden, m\u00e5 han se de fire mennesker som personer, hvis liv han har taget. Han m\u00e5 erkende den sorg, han har p\u00e5f\u00f8rt deres familier, og den virkelighed, han har efterladt sin s\u00f8n i. En sand anger ville kr\u00e6ve, at han opgav ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at fremstille sig selv som offer og accepterede ansvaret og straffen.<\/p>\n\n\n\n
Selv en oprigtig omvendelse ville ikke give ham krav p\u00e5 l\u00f8sladelse. Guds tilgivelse oph\u00e6ver ikke statens pligt til at beskytte borgerne. Et menneske kan v\u00e6re tilgivet og fortsat afsone en livsvarig straf. Straffen fastholder forbrydelsens alvor; barmhjertigheden fastholder, at den skyldiges liv ikke er uden mening. S\u00e5 l\u00e6nge han lever, findes muligheden for, at sandheden tr\u00e6nger igennem hans forsvar og bortforklaringer. Ingen ved, om det vil ske. Kirken kan fastholde, at staten ikke b\u00f8r lukke muligheden gennem en henrettelse.<\/p>\n\n\n\n
Sagen er ofte blevet sammenfattet s\u00e5dan, at \u00e9n n\u00e6vning forhindrede en d\u00f8dsdom. Det er kun helt pr\u00e6cist for \u00e9t af de fire mord. Ved tre af mordene stemte ti n\u00e6vninger for d\u00f8dsstraf og to imod; ved det fjerde var stemmerne elleve mod \u00e9n. Juryen var dermed i alle fire tilf\u00e6lde t\u00e6t p\u00e5 at anbefale d\u00f8den, men n\u00e5ede ikke den enstemmighed, som Florida p\u00e5 det tidspunkt kr\u00e6vede.<\/p>\n\n\n\n
Vi kender ikke de n\u00e6vninges overvejelser, som stemte imod d\u00f8dsstraffen, og skal ikke till\u00e6gge dem bestemte motiver. For de efterladte kan afg\u00f8relsen have f\u00f8ltes som et svigt. Deres vrede fortjener respekt, og ingen udenforst\u00e5ende b\u00f8r kr\u00e6ve, at de hurtigt tilgiver eller udviser forst\u00e5else for morderen. Tilgivelsen kan ikke p\u00e5l\u00e6gges som en offentlig pligt. Retssystemets afg\u00f8relse kan samtidig ikke afh\u00e6nge af, om de efterladte er i stand til at tilgive. Domstolen skal beskytte samfundet og udm\u00e5le straffen uden at g\u00f8re sorgen til b\u00f8dlens redskab.<\/p>\n\n\n\n
Juryens manglende enighed reddede ikke Matos fra straf. Han blev id\u00f8mt livsvarigt f\u00e6ngsel uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse. Samfundet blev beskyttet, og hans skyld blev fastsl\u00e5et. Det, han beholdt, var livet og dermed muligheden for anger. Set gennem Kirkens l\u00e6re forhindrede juryens afg\u00f8relse, at staten besvarede fire mord ved selv at tage gerningsmandens liv.<\/p>\n\n\n\n
Den fire\u00e5rige s\u00f8n m\u00e5 ikke ende som en oplysning i udkanten af historien. Han var i hjemmet, hvor hans far dr\u00e6bte hans mor, hendes nye k\u00e6reste og hans bedstefor\u00e6ldre. P\u00e5 \u00e9n dag mistede han tre af sine n\u00e6rmeste. I praksis mistede han ogs\u00e5 sin far, som skulle tilbringe resten af livet i f\u00e6ngsel. Drengen er den overlevende, som skal b\u00e6re forbrydelsens f\u00f8lger l\u00e6ngst.<\/p>\n\n\n\n
Gennem sin opv\u00e6kst skal han gradvis forst\u00e5 en historie, som intet barn burde b\u00e6re. Han skal leve med de d\u00f8des frav\u00e6r og med sit sl\u00e6gtskab til den mand, der dr\u00e6bte dem. Han kan f\u00f8le sorg, vrede, savn, skam og k\u00e6rlighed p\u00e5 samme tid. Ingen af disse f\u00f8lelser beh\u00f8ver at v\u00e6re falske. Et barn kan fortsat elske sin far uden at forsvare hans handlinger. Som voksen kan s\u00f8nnen v\u00e6lge at bes\u00f8ge ham eller afbryde enhver kontakt. Begge valg vil v\u00e6re pr\u00e6get af en byrde, som faderen har lagt p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
Essayets featurebillede er en symbolsk forestilling om en fremtid, hvor den voksne s\u00f8n bes\u00f8ger sin aldrende far i f\u00e6ngslet. Billedet dokumenterer ikke et s\u00e5dant m\u00f8de, og s\u00f8nnen er endnu ikke voksen. Det stiller en tanke frem for os: Kan han en dag sidde over for sin far, kende hele sandheden og stadig se et menneske p\u00e5 den anden side af glasset? Kan han bevare en form for k\u00e6rlighed uden at svigte sin mor og sine bedstefor\u00e6ldre? Ingen har ret til at kr\u00e6ve dette af ham. Hans liv og hans valg tilh\u00f8rer ham.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne omsorg skal f\u00f8rst s\u00f8ge mod s\u00f8nnen og de \u00f8vrige efterladte. Modstanden mod d\u00f8dsstraf m\u00e5 aldrig g\u00f8re den skyldige til fort\u00e6llingens vigtigste person. Ofrenes navne skal n\u00e6vnes, deres liv skal huskes, og de efterladte skal st\u00f8ttes l\u00e6nge efter, at retssagen er afsluttet. En kirkelig tale om gerningsmandens menneskev\u00e6rd bliver hul, hvis den ikke ledsages af trofast omsorg for dem, som hans handlinger har s\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske kristne kan kr\u00e6ve den strengeste f\u00e6ngselsstraf og samtidig afvise henrettelsen. Han kan s\u00f8rge over ofrene, f\u00f8le vrede mod gerningsmanden og bede om, at vreden ikke bliver til had. Han kan mangle enhver varm f\u00f8lelse for den skyldige og alligevel beslutte, at han ikke vil \u00f8nske hans d\u00f8d. K\u00e6rligheden til fjenden begynder undertiden med denne n\u00f8gterne gr\u00e6nse.<\/p>\n\n\n\n
Lakmuspr\u00f8ven bliver st\u00e5ende: Hvis morderen var min egen s\u00f8n, ville jeg bede om, at hans liv blev sk\u00e5net. Hvis de dr\u00e6bte var mine n\u00e6rmeste, kunne jeg \u00f8nske ham d\u00f8d. Den katolske samvittighed m\u00e5 se b\u00e5de den s\u00f8rgende familie og den skyldiges mor for sig. Den m\u00e5 tage sorgen alvorligt uden at g\u00f8re den til en d\u00f8dsdom og fastholde menneskev\u00e6rdet uden at g\u00f8re skylden mindre.<\/p>\n\n\n\n
Her findes den vanskelige katolske vej gennem afmagten. De d\u00f8de skal huskes. Drengen skal beskyttes. Morderen skal straffes. Hadet skal ikke have lov til at forme vores hjerte efter den ondskab, vi ford\u00f8mmer. Den endelige dom m\u00e5 overlades til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Kilder:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Oplysningerne om sagen og dommen bygger p\u00e5 samtidige referater fra WUSF<\/a>, Bay News 9<\/a> og FOX 13 Tampa Bay<\/a>. Kirkens nuv\u00e6rende l\u00e6re om d\u00f8dsstraffen findes i Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2267<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Forbrydelsen:<\/strong> Den 28. august 2014 dr\u00e6bte Adam Matos fire mennesker i et hjem i Hudson i Florida.<\/p>\n\n\n\n Ofrene:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Barnet:<\/strong> Megan Brown og Adam Matos\u2019 f\u00e6lles s\u00f8n var fire \u00e5r og befandt sig i hjemmet, hvor drabene fandt sted. Han mistede sin mor og begge sine bedstefor\u00e6ldre. Faderen forsvandt samtidig ud af hans daglige liv som f\u00f8lge af f\u00e6ngslingen.<\/p>\n\n\n\n Motivet:<\/strong> Anklagemyndigheden pegede p\u00e5 jalousi. Matos erkendte under retssagen, at han havde dr\u00e6bt de fire, men h\u00e6vdede, at han havde handlet i selvforsvar. Juryen afviste forklaringen. Det er ikke dokumenteret, at \u00f8nsket om for\u00e6ldreretten var det afg\u00f8rende motiv.<\/p>\n\n\n\n Dommen:<\/strong> I november 2017 blev den 32-\u00e5rige Matos kendt skyldig i fire tilf\u00e6lde af overlagt mord.<\/p>\n\n\n\n D\u00f8dsstraffen:<\/strong> Ved tre af mordene stemte ti n\u00e6vninger for d\u00f8dsstraf og to imod. Ved det fjerde stemte elleve for og \u00e9n imod. Efter Floridas dav\u00e6rende regler kr\u00e6vede en d\u00f8dsdom en enstemmig jury.<\/p>\n\n\n\n Straffen:<\/strong> Matos blev id\u00f8mt fire livstidsdomme uden mulighed for pr\u00f8vel\u00f8sladelse.<\/p>\n\n\n\n Kirkens l\u00e6re:<\/strong> Den Katolske Kirkes Katekismus, nr. 2267, betegner d\u00f8dsstraffen som utilladelig, fordi den kr\u00e6nker menneskets ukr\u00e6nkelighed og v\u00e6rdighed. Den skyldige kan straffes strengt og holdes f\u00e6ngslet for at beskytte samfundet, men mister ikke sin grundl\u00e6ggende v\u00e6rdighed som menneske.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n 54 lande<\/strong> havde ved udgangen af 2025 fortsat d\u00f8dsstraf for almindelige forbrydelser som mord.<\/p>\n\n\n\n 17 lande gennemf\u00f8rte henrettelser i 2025:<\/strong> Afghanistan, Kina, Egypten, Iran, Irak, Japan, Kuwait, Nordkorea, Saudi-Arabien, Singapore, Somalia, Sydsudan, Taiwan, De Forenede Arabiske Emirater, USA, Vietnam og Yemen.<\/p>\n\n\n\n Mindst 25.508 mennesker<\/strong> sad under en d\u00f8dsdom ved udgangen af 2025. Det betyder ikke, at alle stod umiddelbart foran en henrettelse. Nogle havde ankesager under behandling eller sad i lande, hvor d\u00f8dsstraffen ikke var blevet fuldbyrdet i flere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Mindst 2.707 mennesker<\/strong> blev henrettet i 2025. Det dokumenterede antal var 78 procent h\u00f8jere end \u00e5ret f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Det virkelige antal var betydeligt st\u00f8rre. Kina menes at henrette tusindvis hvert \u00e5r, men betragter oplysningerne som en statshemmelighed. Ogs\u00e5 Nordkorea og Vietnam offentligg\u00f8r meget f\u00e5 oplysninger.<\/p>\n\n\n\n De fleste kendte henrettelser fandt sted i:<\/p>\n\n\n\nFAKTABOKS: ADAM MATOS-SAGEN<\/h2>\n\n\n\n
\n
FAKTABOKS: D\u00d8DSSTRAF I VERDEN<\/h2>\n\n\n\n
\n