En menighed kan forandre sig, uden at nogen har besluttet, at den skal forandres. Nye bev\u00e6gelser kommer til, andre sprog h\u00f8res ved kirked\u00f8ren, en ny pr\u00e6st foretr\u00e6kker en anden liturgisk stil, og mennesker, som lever p\u00e5 afstand af dele af Kirkens l\u00e6re, bliver siddende p\u00e5 kirkeb\u00e6nken. Nogle oplever forandringen som et tegn p\u00e5 liv. Andre f\u00f8ler, at noget velkendt glider dem af h\u00e6nde. Midt i det hele st\u00e5r samvittigheden og fors\u00f8ger at skelne mellem omsorg for Kirken og \u00f8nsket om selv at bestemme over den.<\/p>\n\n\n\n
Man kan have v\u00e6ret medlem af den samme menighed i mange \u00e5r og alligevel en s\u00f8ndag opdage, at man ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler sig helt hjemme. Salmerne er blevet anderledes. Mennesker, man ikke kender, fylder mere i kirken. Meddelelser gives p\u00e5 flere sprog, og menighedssalen bruges af grupper, som har deres egne m\u00f8der og traditioner. Der er ikke n\u00f8dvendigvis sket noget forkert. Alligevel kan oplevelsen af tab v\u00e6re virkelig. Det kirkelige hjem, man kendte, er blevet forandret, og ingen har spurgt, om man var parat til det.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan begynder mange konflikter. De begynder sj\u00e6ldent med store teologiske uenigheder. De vokser frem af gudstjenestetider, n\u00f8gler til menighedssalen, musik, \u00f8konomi og personer, der altid synes at blive h\u00f8rt. F\u00f8rst senere bliver de praktiske konflikter forklaret med store ord om tradition, lydighed, \u00e5benhed eller Kirkens fremtid. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at afg\u00f8re, hvad der egentlig st\u00e5r p\u00e5 spil. Forsvarer man troen, eller forsvarer man det sted, man selv havde i menigheden? Reagerer samvittigheden p\u00e5 en virkelig uret, eller er det sorgen over at miste noget velkendt, der taler?<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r ikke sorgen ubetydelig. Kirkelig forandring kan gennemf\u00f8res s\u00e5 hurtigt og hensynsl\u00f8st, at mennesker, som har b\u00e5ret et sogn gennem mange \u00e5r, f\u00f8ler sig sat til side. De kan have gjort rent, samlet penge ind, undervist b\u00f8rn og holdt bygningerne i stand. N\u00e5r nye grupper eller nye pastorale planer kommer til, kan deres arbejde pludselig synes glemt. En menighed beh\u00f8ver fornyelse, men den lever ogs\u00e5 af hukommelse. Uden respekt for dem, der var der f\u00f8r, bliver selv gode forandringer en kilde til bitterhed.<\/p>\n\n\n\n
Den Neokatekumenale Vandring fremkalder st\u00e6rke reaktioner. For nogle er bev\u00e6gelsen blevet vejen tilbage til en levende tro. De har fundet et f\u00e6llesskab, l\u00e6rt Bibelen at kende og opdaget, at d\u00e5ben kalder til et helt liv med Kristus. Bev\u00e6gelsen har ogs\u00e5 skabt pr\u00e6stekald og sendt familier ud som mission\u00e6rer. Dens statutter blev endeligt godkendt af Pavestolen i 2008<\/a>. Den h\u00f8rer hjemme i Den Katolske Kirke.<\/p>\n\n\n\n For andre forbindes Den Neokatekumenale Vandring med lukkede f\u00e6llesskaber, stor indflydelse og en tydelig opdeling mellem dem, der f\u00f8lger vandringen, og dem, der st\u00e5r udenfor. Det kan v\u00e6re vanskeligt at tale om disse erfaringer. Kritikere risikerer at blive betragtet som modstandere af fornyelse og mission, mens bev\u00e6gelsens medlemmer kan opleve kritikken som en mist\u00e6nkeligg\u00f8relse af hele deres tro. Samtalen g\u00e5r i st\u00e5, fordi begge parter f\u00f8ler, at deres kirkelige hjem og gode navn er truet.<\/p>\n\n\n\n En bev\u00e6gelses kirkelige godkendelse siger noget v\u00e6sentligt om dens l\u00e6re, form\u00e5l og plads i Kirken. Den siger ikke, at alle lokale beslutninger er rigtige, eller at ethvert medlem handler klogt. Det samme g\u00e6lder et kloster, et ordenssamfund, en katolsk organisation og en almindelig sogneledelse. Det menneskelige f\u00f8lger med overalt. Nidk\u00e6rhed kan blive til kontrol, st\u00e6rkt sammenhold kan lukke sig om sig selv, og gl\u00e6den ved en bestemt vej kan udvikle sig til den overbevisning, at alle andre burde g\u00e5 den samme vej.<\/p>\n\n\n\n Samtidig kan kritikken af en bev\u00e6gelse blive s\u00e5 gennemgribende, at dens medlemmer kun ses som repr\u00e6sentanter for et system. Deres personlige tro, arbejde og offervilje forsvinder bag betegnelsen \u00bbneokatekumenal\u00ab. S\u00e5 har konflikten gjort noget ved blikket. Man ser ikke l\u00e6ngere den anden som et menneske, man m\u00f8der ved det samme alter, men som en del af en fremmed magt i sognet. Bev\u00e6gelsen kan komme til at fylde for meget i menigheden, og modstanden mod den kan ende med at fylde lige s\u00e5 meget i kritikernes trosliv.<\/p>\n\n\n\n Den katolske universalitet lyder smuk i trosbekendelsen. Den kan f\u00f8les mere kr\u00e6vende, n\u00e5r den tager plads p\u00e5 kirkeb\u00e6nken. Katolikker fra Polen, Filippinerne, Vietnam, Indien, Mellem\u00f8sten, Afrika og Latinamerika bringer tro, familier, pr\u00e6stekald og kirkelige traditioner med sig. I mange danske sogne er de blevet en afg\u00f8rende del af menighedslivet. Kirken bliver yngre, kirkeb\u00e6nkene fyldes, og helgenfester, processioner og sange minder os om, at den katolske tro aldrig har tilh\u00f8rt \u00e9n nation.<\/p>\n\n\n\n Den samme udvikling kan skabe afstand. Sproggrupper f\u00e5r egne messer, pr\u00e6ster og sociale f\u00e6llesskaber. Det giver mennesker mulighed for at bede, skrifte og modtage undervisning p\u00e5 et sprog, de forst\u00e5r. Over tid kan sognet dog blive opdelt i parallelle menigheder, som bruger den samme kirke uden at l\u00e6re hinanden at kende. Man m\u00f8des i d\u00f8ren mellem to messer, hilser h\u00f8fligt og g\u00e5r hver til sit. Der findes \u00e9n kirkebygning, men flere menighedsliv.<\/p>\n\n\n\n Kirkens omsorg for migranter rummer begge hensyn. Mennesker skal kunne bevare deres sprog og kirkelige traditioner, og de skal have mulighed for at blive en del af den lokale kirke. Vatikanets pastorale retningslinjer<\/a> opfordrer indvandrede katolikker til at deltage i sogner\u00e5d, \u00f8konomiske r\u00e5d og andre f\u00e6lles opgaver. Det siger noget vigtigt om tilh\u00f8rsforhold. Den, der f\u00e5r del i kirkens lokaler og sakramentale liv, m\u00e5 ogs\u00e5 kunne f\u00e5 del i ansvaret, arbejdet og beslutningerne.<\/p>\n\n\n\n Det er rimeligt at tale om \u00f8konomi, reng\u00f8ring, vedligeholdelse og fordelingen af gudstjenestetider. G\u00e6stfrihed bliver skr\u00f8belig, hvis \u00e9n gruppe oplever, at den altid skal give plads, betale eller rydde op efter andre. Samtidig kan ordet \u00bbvores kirke\u00ab f\u00e5 en ubehagelig klang, hvis det bruges om katolikker, der gennem deres d\u00e5b h\u00f8rer lige s\u00e5 fuldt til i Kirken som alle andre. Den lokale menighed har en historie, som fortjener respekt. De nye katolikker kommer med en historie, som heller ikke kan efterlades ved d\u00f8ren.<\/p>\n\n\n\n Samvittigheden bliver let urolig her. Er bekymringen for sognets \u00f8konomi og sammenh\u00e6ng saglig, eller gemmer der sig en modvilje mod fremmede sprog og skikke? Er \u00f8nsket om messer p\u00e5 modersm\u00e5let udtryk for et reelt pastoralt behov, eller er sproggruppen blevet s\u00e5 tryg ved sit eget f\u00e6llesskab, at den ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at tr\u00e6de ind i sognets f\u00e6lles liv? Der findes ingen enkel pr\u00f8ve, som kan afsl\u00f8re motivet. Man m\u00e5 v\u00e6re villig til at se p\u00e5 sig selv med den samme kritiske opm\u00e6rksomhed, som man retter mod de andre.<\/p>\n\n\n\n Striden om den latinske messe handler heller ikke kun om sprog, rubrikker og retningen ved alteret. For mange h\u00e6nger den \u00e6ldre messeform sammen med en dyb oplevelse af hellighed, stilhed og forbindelse med tidligere generationer. De finder en \u00e5ndelig n\u00e6ring i liturgien efter missalet fra 1962, som de har vanskeligt ved at finde andre steder. Det ville v\u00e6re fattigt at reducere denne l\u00e6ngsel til nostalgi eller modstand mod Det Andet Vatikankoncil.<\/p>\n\n\n\n Men en liturgisk form kan blive til en identitet, som adskiller de rene fra de mindre rene. Den \u00e6ldre messe kan bruges som m\u00e5lestok for andre katolikkers troskab, og den almindelige messeform kan omtales, som om den var et beklageligt brud med den katolske tro. Her forandres liturgien fra gudstjeneste til partisymbol. Pave Frans har i Traditionis custodes<\/a><\/em> lagt reguleringen af den \u00e6ldre messeform hos biskoppen og kr\u00e6vet, at dens tilh\u00e6ngere anerkender liturgireformens gyldighed og legitimitet.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 den almindelige messe kan g\u00f8res til genstand for personlige projekter. En pr\u00e6st kan \u00e6ndre tekster, indf\u00f8re egne indslag eller behandle liturgien som en ramme for sin personlighed. De troende kan p\u00e5 deres side g\u00f8re deres smag til m\u00e5lestok for, om messen er v\u00e6rdig. Nogle s\u00f8ger latin og gregoriansk sang, andre \u00f8nsker et mere enkelt og nutidigt udtryk. Begge \u00f8nsker kan udspringe af en oprigtig l\u00e6ngsel efter Gud. Begge kan ogs\u00e5 blive s\u00e5 optagede af formen, at blikket for Eukaristien og de \u00f8vrige mennesker i kirken sv\u00e6kkes.<\/p>\n\n\n\n Messen burde v\u00e6re det sted, hvor vores partier mister deres magt. Alligevel tager vi dem med ind i kirken. Vi ser, hvem der kn\u00e6ler, hvem der st\u00e5r, hvem der modtager kommunionen p\u00e5 tungen, og hvem der r\u00e6kker h\u00e6nderne frem. De ydre tegn har betydning, men de fort\u00e6ller ikke hele sandheden om et menneskes tro. Den, der kn\u00e6ler, kan v\u00e6re fuld af hovmod. Den, der st\u00e5r, kan modtage Kristus med en dyb \u00e6refrygt. Ingen af os kan se ind i den andens samvittighed.<\/p>\n\n\n\n \u00bbJeg m\u00e5 f\u00f8lge min samvittighed,\u00ab siger vi, n\u00e5r en konflikt bliver alvorlig. S\u00e6tningen kan v\u00e6re udtryk for stort mod. Den kan ogs\u00e5 blive et skjold mod enhver indvending. Den katolske tro giver samvittigheden en h\u00f8j v\u00e6rdighed. Det Andet Vatikankoncil beskriver den som menneskets inderste rum, hvor det st\u00e5r alene med Gud. Ingen m\u00e5 tvinges til at handle imod sin sikre samvittighed. Men samvittigheden er ikke en privat lovgiver, som g\u00f8r vores \u00f8nsker sande og gode.<\/p>\n\n\n\n Samvittigheden kan tage fejl. Den kan formes af vrede, frygt, loyalitet mod en gruppe og \u00f8nsket om at bevare sin egen position. Den kan blive s\u00e5 vant til en bestemt handling, at den til sidst holder op med at protestere. Derfor taler Kirken om samvittighedens dannelse. Katekismen peger<\/a> p\u00e5 Guds ord, b\u00f8nnen, Kirkens l\u00e6re, samvittighedsransagelsen og r\u00e5d fra andre mennesker. Samvittigheden skal have lys udefra, fordi mennesket har en enest\u00e5ende evne til at retf\u00e6rdigg\u00f8re sig selv.<\/p>\n\n\n\n En katolik kan af samvittighedsgrunde f\u00f8le sig forpligtet til at protestere mod magtmisbrug, udelukkelse eller liturgiske overtr\u00e6delser. En s\u00e5dan protest kan v\u00e6re n\u00f8dvendig, ogs\u00e5 n\u00e5r sognepr\u00e6sten eller andre helst s\u00e5, at sagen forsvandt. Men samvittigheden forpligter samtidig den, der protesterer, til at unders\u00f8ge oplysningerne, tale sandt og h\u00f8re de mennesker, kritikken ang\u00e5r. En overbevisning bliver ikke mere samvittighedsfuld af at blive udtrykt h\u00f8jere.<\/p>\n\n\n\n Det samme g\u00e6lder lydigheden. En katolik kan ikke altid stille sig tilfreds med, at en pr\u00e6st, en bev\u00e6gelsesleder eller en biskop har truffet beslutningen. Der findes situationer, hvor tavshed bliver til medansvar. Omvendt kan enhver uenighed heller ikke oph\u00f8jes til en kamp mellem samvittigheden og myndigheden. Det meste af menighedslivet best\u00e5r af beslutninger, hvor flere l\u00f8sninger er mulige, og hvor ingen f\u00e5r alt, som de \u00f8nsker. Her kan samvittigheden ogs\u00e5 kalde til t\u00e5lmodighed og til at leve med en afg\u00f8relse, man selv ville have truffet anderledes.<\/p>\n\n\n\n Striden bliver s\u00e6rlig h\u00e5rd, n\u00e5r den handler om katolikker, hvis liv ikke svarer til Kirkens l\u00e6re. Opm\u00e6rksomheden samler sig ofte om \u00e6gteskab, samliv og seksualitet. Men afstanden mellem l\u00e6re og liv findes ogs\u00e5 i forholdet til s\u00f8ndagsmessen, skriftem\u00e5let, sandf\u00e6rdigheden, tilgivelsen, de fattige, pengene og respekten for menneskelivet. Ingen af os st\u00e5r med et liv, der fuldt ud svarer til alt det, Kirken l\u00e6rer.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r ikke l\u00e6ren mindre sand. Den kristne tro afg\u00f8res ikke gennem en meningsm\u00e5ling, og en handling bliver ikke god, fordi den er almindelig. Samtidig er der forskel p\u00e5 at k\u00e6mpe med Kirkens l\u00e6re, at have vanskeligt ved at forst\u00e5 den og at erkl\u00e6re den for ligegyldig. Udefra kan disse situationer ligne hinanden. Kun mennesket selv og Gud kender hele historien, friheden, s\u00e5rene og den indre kamp.<\/p>\n\n\n\n En person kan leve i et forhold, der strider mod Kirkens l\u00e6re, og samtidig l\u00e6nges oprigtigt efter Gud. En anden kan udadtil f\u00f8lge alle regler og v\u00e6re pr\u00e6get af h\u00e5rdhed og foragt. Kirken m\u00e5 fortsat undervise om godt og ondt, men ingen af os kan g\u00f8re os til dommer over et andet menneskes forhold til Gud. Det er muligt at fastholde l\u00e6ren og samtidig erkende, at vi kun ser en lille del af den andens liv.<\/p>\n\n\n\n Her afsl\u00f8rer sproget os. N\u00e5r vi taler om \u00bbde d\u00e5rlige katolikker\u00ab, \u00bbcafeteriakatolikkerne\u00ab eller dem, der ikke lever rigtigt, placerer vi let os selv blandt de trofaste. Men ogs\u00e5 den rettroendes samvittighed tr\u00e6nger til unders\u00f8gelse. Vrede, \u00e5ndeligt hovmod, sladder og mangel p\u00e5 tilgivelse bliver ikke mindre alvorlige, fordi de ledsages af korrekte holdninger til liturgi og moral. Den katolske tro giver os ord til at vurdere handlinger, men den giver os ingen ret til at betragte andre mennesker som h\u00e5bl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re fristende at s\u00f8ge en menighed, hvor alle t\u00e6nker ens. En menighed uden strid, fremmede skikke og mennesker, der lever anderledes, findes n\u00e6ppe. Selv hvis vi fandt den, ville vi bringe vores egen uro med ind i den. Kirken best\u00e5r af mennesker, der er p\u00e5 vej, og ingen af os er kommet frem.<\/p>\n\n\n\n At blive i Kirken betyder ikke, at alt skal accepteres. Der findes forhold, som m\u00e5 bringes frem i lyset, og konflikter, som m\u00e5 f\u00f8res videre til sognepr\u00e6sten eller biskoppen. Der findes ogs\u00e5 uenigheder, som aldrig f\u00e5r en l\u00f8sning, der tilfredsstiller alle. I s\u00e5danne situationer viser det sig, om vores tilh\u00f8rsforhold hviler p\u00e5, at vi f\u00e5r vores vilje, eller p\u00e5 noget, som er st\u00f8rre end os selv.<\/p>\n\n\n\n Den Neokatekumenale Vandring er ikke hele Kirken. Den latinske messe er ikke hele Kirken. De danske, polske, filippinske og vietnamesiske f\u00e6llesskaber er heller ikke hele Kirken. Heller ikke de mennesker, der opfatter sig selv som de mest trofaste, kan g\u00f8re krav p\u00e5 at repr\u00e6sentere hende alene. Vi deler d\u00e5ben, trosbekendelsen og alteret med mennesker, som vi ikke selv har valgt.<\/p>\n\n\n\n Ingen ejer menigheden. S\u00e6tningen kan opleves som et tab, fordi den betyder, at vi aldrig f\u00e5r fuld kontrol over det kirkelige hjem. Den kan ogs\u00e5 v\u00e6re en befrielse. Hvis menigheden ikke tilh\u00f8rer en bev\u00e6gelse, en national gruppe, en liturgisk retning eller de mest h\u00f8jlydte, beh\u00f8ver kampen om ejerskabet heller ikke blive vundet. Menigheden tilh\u00f8rer Kristus. Vi andre har f\u00e5et lov til at h\u00f8re til.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den Katolske Kirke i Danmark udg\u00f8r Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn. Bisped\u00f8mmet omfatter ogs\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og Gr\u00f8nland og ledes af biskoppen. If\u00f8lge bisped\u00f8mmets seneste offentliggjorte statistik er der 40 menigheder, 61 kirker og kapeller samt 56.053 registrerede katolikker.<\/p>\n\n\n\n En katolsk menighed er en bestemt gruppe katolikker, hvis gudstjenester og pastorale betjening er betroet en pr\u00e6st. Menigheden kan v\u00e6re knyttet til et geografisk sogn, men der findes ogs\u00e5 sproglige og nationale f\u00e6llesskaber med s\u00e6rlig sj\u00e6lesorg. Alle katolikker i sognet h\u00f8rer til menigheden, ogs\u00e5 dem, der ikke deltager regelm\u00e6ssigt i gudstjenester og aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n Sognepr\u00e6sten har ansvaret for menighedens pastorale liv, liturgien, sakramenterne, forkyndelsen og katekesen. Han skal samarbejde med menighedsr\u00e5det, men har en s\u00e6rlig myndighed i pastorale, liturgiske og sakramentale sp\u00f8rgsm\u00e5l. En beslutning fra menighedsr\u00e5det kan derfor ikke tvinge sognepr\u00e6sten til at handle imod Kirkens l\u00e6re, de liturgiske bestemmelser eller hans ansvar som pr\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n Menighedsr\u00e5det er det lokale r\u00e5d i den enkelte menighed. Det best\u00e5r af valgte medlemmer samt sognepr\u00e6sten og arbejder med menighedens \u00f8konomi, bygninger, aktiviteter, administration og praktiske opgaver. R\u00e5det er if\u00f8lge de g\u00e6ldende vedt\u00e6gter et besluttende organ inden for sit ansvarsomr\u00e5de. Det skal arbejde for hele menigheden og m\u00e5 ikke bruges til at fremme en bestemt bev\u00e6gelses, nationalitets eller gruppes s\u00e6rinteresser.<\/p>\n\n\n\n De nuv\u00e6rende menighedsr\u00e5d er valgt for perioden 2026-2030. Menigheder med op til 1.000 medlemmer v\u00e6lger mellem tre og tolv medlemmer, mens st\u00f8rre menigheder v\u00e6lger mellem seks og tolv.<\/p>\n\n\n\n Pastoralr\u00e5det er et f\u00e6lles r\u00e5d for hele Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn og m\u00e5 ikke forveksles med det lokale menighedsr\u00e5d. Det repr\u00e6senterer menigheder, pr\u00e6ster, ordensfolk, institutioner og sproggrupper og r\u00e5dgiver biskoppen om bisped\u00f8mmets pastorale liv. R\u00e5det kan behandle sp\u00f8rgsm\u00e5l om Kirkens udvikling, \u00f8konomiske prioriteringer, kirkeskat, oprettelse eller sammenl\u00e6gning af menigheder og Kirkens engagement i samfundet.<\/p>\n\n\n\n Pastoralr\u00e5det tr\u00e6ffer ikke beslutninger hen over hovedet p\u00e5 biskoppen. Det arbejder under hans myndighed, og dets opgave er at give biskoppen et bredt billede af livet og behovene i bisped\u00f8mmet. Medlemmerne skal samtidig holde kontakt med de menigheder og grupper, de repr\u00e6senterer.<\/p>\n\n\n\n Mange menigheder har messer og undervisning p\u00e5 blandt andet polsk, engelsk, vietnamesisk, filippinske sprog og andre modersm\u00e5l. Den s\u00e6rlige sj\u00e6lesorg skal hj\u00e6lpe katolikker til at bevare deres tro og kirkelige traditioner. Samtidig opfordrer biskoppen de fremmedsprogede katolikker til at deltage i menighedsr\u00e5d og tage del i det lokale sogns \u00f8konomiske, praktiske og pastorale ansvar.<\/p>\n\n\n\n En sproggruppe, bev\u00e6gelse eller national gruppe ejer ikke kirken eller menigheden. Lokaler, gudstjenestetider og \u00f8konomiske midler forvaltes under sognepr\u00e6stens, menighedsr\u00e5dets og i sidste ende biskoppens ansvar.<\/p>\n\n\n\n En uenighed b\u00f8r f\u00f8rst tages op med de mennesker, den ang\u00e5r, og derefter med sognepr\u00e6sten eller menighedsr\u00e5det. Hvis konflikten drejer sig om alvorlige pastorale forhold, magtmisbrug, liturgiske overtr\u00e6delser eller en sag, der ikke kan l\u00f8ses lokalt, kan den forel\u00e6gges biskoppen eller Bispekontoret.<\/p>\n\n\n\n Kilder: Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavns statistik<\/a>, biskoppens beskrivelse af menighedsr\u00e5denes og Pastoralr\u00e5dets opgaver<\/a> og vedt\u00e6gterne for Pastoralr\u00e5det<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En menighed kan forandre sig, uden at nogen har besluttet det. Bev\u00e6gelser, nye kulturer, liturgisk strid og forskellige forhold til Kirkens l\u00e6re s\u00e6tter samvittigheden p\u00e5 pr\u00f8ve. Forsvarer vi troen, eller forsvarer vi vores egen plads? Ingen af os ejer menigheden. Vi har f\u00e5et lov til at h\u00f8re til.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":23060,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"En katolsk menighed kan rumme mange sprog, kulturer, bev\u00e6gelser og liturgiske traditioner. Forskellene f\u00f8lger med ind i kirken, men alle samles ved det samme alter. Ingen ejer menigheden alene. Illustration: arnkilde.dk.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1124],"tags":[],"class_list":["post-23058","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23058","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23058"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23058\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23064,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23058\/revisions\/23064"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/23060"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23058"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23058"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23058"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Verdenskirken ved det lokale alter<\/h2>\n\n\n\n
N\u00e5r messen bliver et tilh\u00f8rsforhold<\/h2>\n\n\n\n
Samvittighedens stille rum<\/h2>\n\n\n\n
De andre, som ikke lever rigtigt<\/h2>\n\n\n\n
At blive, n\u00e5r det bliver vanskeligt<\/h2>\n\n\n\n
FAKTABOKS: Menigheder og kirkelige r\u00e5d i Danmark<\/h2>\n\n\n\n
Bisped\u00f8mmet K\u00f8benhavn<\/h3>\n\n\n\n
Hvad er en menighed?<\/h3>\n\n\n\n
Hvad er sognepr\u00e6stens ansvar?<\/h3>\n\n\n\n
Hvad er menighedsr\u00e5det?<\/h3>\n\n\n\n
Hvad er Pastoralr\u00e5det?<\/h3>\n\n\n\n
Hvad med de fremmedsprogede katolikker?<\/h3>\n\n\n\n
Hvor g\u00e5r man hen ved en konflikt?<\/h3>\n\n\n\n