Den Katolske Kirke har meget at bidrage med i samfundet, men dens stemme bliver kun h\u00f8rt, hvis katolikker t\u00f8r deltage i den offentlige samtale. Det kr\u00e6ver troskab mod Kirkens l\u00e6re, vilje til at lytte og et opg\u00f8r med de m\u00e6rkater, vi s\u00e6tter p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Den Katolske Kirke bliver ofte betragtet gennem gamle forestillinger. Den beskrives som lukket, autorit\u00e6r og optaget af regler, som almindelige mennesker har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5. Nogle forbinder den f\u00f8rst og fremmest med skandaler, andre med Vatikanet, pr\u00e6stec\u00f8libatet, seksualmoralen eller modstanden mod kvindelige pr\u00e6ster. Langt f\u00e6rre kender den katolske hverdag: messen i en dansk sognekirke, arbejdet blandt fattige og ensomme, undervisningen af b\u00f8rn og voksne, omsorgen for syge og det stille liv i b\u00f8n, der b\u00e6res af mennesker med arbejde, familie og de samme bekymringer som deres naboer.<\/p>\n\n\n\n
Fordommene forsvinder ikke af sig selv. De \u00e6ndres heller ikke alene gennem erkl\u00e6ringer fra biskopper, pr\u00e6ster og kirkelige institutioner. De sv\u00e6kkes, n\u00e5r mennesker m\u00f8der katolikker, der kan fort\u00e6lle om deres tro uden at v\u00e6re forsvarsberedte eller overlegne. Her har den almindelige katolske kristne en betydning, som let bliver overset.<\/p>\n\n\n\n
At \u00e5bne sig mod samfundet betyder ikke, at Kirken skal tilpasse sin l\u00e6re til enhver skiftende holdning. En kirke, der blot gentager det, som allerede bliver sagt omkring den, har ingen selvst\u00e6ndig stemme. Den katolske tro rummer en forst\u00e5else af menneskets v\u00e6rdighed, frihed, ansvar, f\u00e6llesskab, skyld, tilgivelse, liv og d\u00f8d, som er blevet formet gennem to tusind \u00e5r. Det er denne arv, Kirken skal bringe med sig ind i samfundet.<\/p>\n\n\n\n
Troskab og \u00e5benhed kan f\u00f8lges ad. En \u00e6rlig samtale kr\u00e6ver, at man ved, hvor man selv st\u00e5r. En katolik beh\u00f8ver ikke skjule Kirkens l\u00e6re for at blive taget alvorligt. Vi skal kunne forklare den med ord, som mennesker uden kirkelig baggrund kan forst\u00e5, og samtidig v\u00e6re villige til at h\u00f8re deres indvendinger. At lytte er ikke det samme som at give efter. Det er at tage det andet menneske alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har betalt en h\u00f8j pris, n\u00e5r den har lukket sig om sig selv eller m\u00f8dt berettiget kritik med tavshed. Den betaler ogs\u00e5 en pris, hvis dens medlemmer kun tr\u00e6der ind i samfundsdebatten, n\u00e5r de f\u00f8ler sig truet. Den katolske stemme m\u00e5 h\u00f8res i samtalerne om fattigdom, ensomhed, migration, familien, klimaet, arbejdslivet, krig, fred, sygdom, alderdom og omsorgen for mennesker, som ikke selv kan kr\u00e6ve deres ret.<\/p>\n\n\n\n
Fordomme bek\u00e6mpes sj\u00e6ldent ved at fort\u00e6lle mennesker, at de tager fejl. De sv\u00e6kkes gennem kendskab. N\u00e5r en kollega, nabo eller ven opdager, at en katolik kan v\u00e6re tro mod Kirken og samtidig deltage \u00e5bent i samfundet, bliver det vanskeligere at fastholde billedet af den katolske tro som en lukket verden.<\/p>\n\n\n\n
Den enkelte katolik beh\u00f8ver hverken v\u00e6re teolog eller kende svaret p\u00e5 ethvert sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det er tilladt at sige: Det ved jeg ikke. Det er ogs\u00e5 tilladt at fort\u00e6lle, at dele af troen kan v\u00e6re sv\u00e6re at forst\u00e5 eller efterleve. Trov\u00e6rdighed opst\u00e5r gennem \u00e6rlighed. Et menneske kan st\u00e5 ved Kirkens l\u00e6re og samtidig erkende sin egen begr\u00e6nsning.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal ogs\u00e5 turde invitere andre indenfor. Mange danskere har aldrig v\u00e6ret til en katolsk messe og kender ingen katolikker personligt. \u00c5bne kirker, foredrag, koncerter, samtaler, valfarter og sociale initiativer kan g\u00f8re t\u00e6rsklen lavere. Menighedens hjemmeside og opslag p\u00e5 sociale medier har betydning, men et menneskes personlige invitation betyder ofte mere.<\/p>\n\n\n\n
Det er blevet almindeligt at tale om \u00bbbetonkatolikker\u00ab og \u00bbcafeteriakatolikker\u00ab. Det f\u00f8rste ord bruges om katolikker, der fastholder l\u00e6ren og traditionen s\u00e5 fast, at de af andre opfattes som h\u00e5rde og ufleksible. Det andet bruges om katolikker, der angiveligt v\u00e6lger de dele af troen, som passer dem, og lader resten ligge. Ordene kan pege p\u00e5 reelle sp\u00e6ndinger, men de bliver hurtigt til v\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi s\u00e6tter s\u00e5danne m\u00e6rkater p\u00e5 hinanden, g\u00f8r vi Kirken til en samling lejre. Den ene gruppe fremstilles som h\u00e5rd og uf\u00f8lsom, den anden som slap og trol\u00f8s. Samtalen kommer til at handle om, hvem der er mest katolsk, og den saglige samtale om Kirkens l\u00e6re forsvinder.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har \u00e9n l\u00e6re, men dens medlemmer befinder sig forskellige steder i forst\u00e5elsen og efterlevelsen af den. Nogle har et indg\u00e5ende kendskab til troen. Andre er begyndt at opdage den. Nogle k\u00e6mper med bestemte dele af l\u00e6ren. Andre forsvarer den med en styrke, der kan komme til at mangle barmhjertighed. Ingen af os ejer troen. Vi modtager den, og vi har alle brug for at blive f\u00f8rt dybere ind i den.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at alle fortolkninger er lige rigtige, eller at Kirkens l\u00e6re kan reduceres til personlige holdninger. L\u00e6ren har et indhold, som Kirken er forpligtet p\u00e5 at forkynde og forklare. Men et menneskes vanskeligheder med l\u00e6ren giver os ingen ret til at afskrive mennesket. Kristus m\u00f8dte mennesker d\u00e9r, hvor de var, og kaldte dem videre. Kirken m\u00e5 g\u00f8re det samme.<\/p>\n\n\n\n
Hvis Kirken vil \u00e6ndre sit omd\u00f8mme, kr\u00e6ver det mere end en kampagne. Det kr\u00e6ver en vedvarende og trov\u00e6rdig tilstedev\u00e6relse i offentligheden. En katolsk mediestrategi b\u00f8r begynde med et enkelt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad har samfundet brug for at vide om Kirken, som det endnu ikke ved?<\/p>\n\n\n\n
Kirken skal reagere, n\u00e5r den bliver misforst\u00e5et eller fremstillet urigtigt. Katolske medier b\u00f8r dog ikke befinde sig i en permanent forsvarsposition. Hvis ethvert indl\u00e6g tager udgangspunkt i en konflikt, kommer Kirken til at fremst\u00e5 som en institution, der altid f\u00f8ler sig angrebet. Vi m\u00e5 ogs\u00e5 fort\u00e6lle om troens indhold, de lokale menigheder, liturgien, kunsten, Kirkens sociale arbejde og de mennesker, hvis liv er blevet forandret gennem m\u00f8det med Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Sproget har afg\u00f8rende betydning. Kirkelige udtryk skal forklares, uden at indholdet udvandes. Overskrifter skal v\u00e6kke interesse uden at fordreje. Vanskelige sager skal behandles \u00e5bent, og fejl og overgreb skal omtales sandf\u00e6rdigt, ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r ondt. Et medie, der kun fort\u00e6ller behagelige historier, mister sin trov\u00e6rdighed. Det samme g\u00e6lder et medie, der lever af vrede, skandaler og indbyrdes katolske stridigheder.<\/p>\n\n\n\n
Katolske medier m\u00e5 se ud over Kirkens egne forhold. De b\u00f8r f\u00f8lge nyheder, kultur, politik og samfundsliv med udgangspunkt i menneskets v\u00e6rdighed, ansvaret for n\u00e6sten og det f\u00e6lles gode. Hvis vi kun skriver om biskopper, pr\u00e6ster og kirkelige dokumenter, efterlader vi det indtryk, at troen h\u00f8rer til i et lukket rum. Den katolske tro ang\u00e5r hele menneskelivet.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 arnkilde.dk\u2019s opgave. Vi vil skrive om Kirken og samtidig rette blikket mod det samfund, som Kirken er en del af. Vi vil forklare den katolske tro for l\u00e6sere, der ikke kender den, og behandle samfundets udvikling ud fra et katolsk menneskesyn. Et katolsk nyheds- og samfundsmagasin skal hverken v\u00e6re en kirkelig opslagstavle eller en skyttegrav. Det skal v\u00e6re et sted for oplysning, samtale og stillingtagen.<\/p>\n\n\n\n
Hjemmesider, videoer, podcasts og sociale medier kan g\u00f8re Kirken mere synlig. De kan forklare, invitere og rette misforst\u00e5elser. Ingen kommunikationsplan kan dog erstatte det personlige vidnesbyrd. Hvis vores ord taler om n\u00e6stek\u00e6rlighed, mens vores opf\u00f8rsel er h\u00e5rd og nedladende, vil mennesker huske opf\u00f8rslen. Hvis vi taler om menneskets v\u00e6rdighed, men kun viser interesse for mennesker, der mener det samme som os, mister ordene deres kraft.<\/p>\n\n\n\n
Den almindelige katolik er en del af Kirkens ansigt udadtil. M\u00e5den, vi taler om andre mennesker p\u00e5, ogs\u00e5 p\u00e5 sociale medier, former deres billede af Kirken. Det g\u00e6lder ligeledes den m\u00e5de, vi taler om andre katolikker p\u00e5. En offentlig strid mellem s\u00e5kaldte betonkatolikker og cafeteriakatolikker overbeviser n\u00e6ppe nogen om evangeliets sandhed. Den fort\u00e6ller snarere om et kirkeligt f\u00e6llesskab, der har travlt med at kontrollere sine egne medlemmer.<\/p>\n\n\n\n
Kirken skal ikke gemme sig for samfundet. Den skal heller ikke opl\u00f8se sig i det. Den skal tr\u00e6de frem med sin tro, sin historie og sin l\u00e6re, ledsaget af ydmygheden til at lytte og modet til at erkende sine fejl. Her kan enhver katolik medvirke. Man beh\u00f8ver ikke kende alle svar. Det afg\u00f8rende er at v\u00e6re trov\u00e6rdig, g\u00e6stfri og villig til at tage den samtale, som opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5benhed begynder ikke p\u00e5 et kommunikationskontor. Den begynder, n\u00e5r et katolsk menneske m\u00f8der et andet menneske uden frygt, uden m\u00e6rkater og uden at skjule sin tro.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Den katolske kirke har brug for en klar mediestrategi, som g\u00f8r den katolske tro forst\u00e5elig og \u00e5bner Kirken mod samfundet. Almindelige katolikker kan nedbryde fordomme gennem modet til at vidne om deres tro, m\u00f8de andre med respekt og tage del i den offentlige samtale.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22716,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-23042","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23042","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23042"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23042\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23046,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23042\/revisions\/23046"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22716"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23042"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23042"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23042"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: Den Katolske Kirke<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n