Den 1. september markerer Den Katolske Kirke sammen med ortodokse, anglikanske og protestantiske kristne bededagen for Skaberv\u00e6rket. Dagen indleder den \u00f8kumeniske skabelsestid og retter blikket mod hele den verden, vi er f\u00f8dt ind i: fra det mindste atom til de st\u00f8rste galakser. Ordet Skaberv\u00e6rket h\u00f8res sj\u00e6ldent i dag, selv om intet andet ord omfatter s\u00e5 meget.<\/p>\n\n\n\n
Et af sprogets st\u00f8rste ord er samtidig et af de mindst brugte: Skaberv\u00e6rket. Vi m\u00f8der det is\u00e6r i kirken, i salmerne og i \u00e6ldre tekster. Alligevel findes der n\u00e6ppe et ord med st\u00f8rre r\u00e6kkevidde. Det omfatter atomet og galaksen, stenen p\u00e5 marken, fuglen over huset, menneskets krop og tanken, der g\u00f8r os i stand til at begribe en lille del af det hele. Bededagen indleder samtidig den \u00f8kumeniske skabelsestid, hvor katolske, ortodokse, anglikanske og protestantiske kristne samles om b\u00f8n og omsorg for jorden. Perioden varer frem til den 4. oktober, festen for den hellige Frans af Assisi, som s\u00e5 hele Skaberv\u00e6rket som en lovsang til Gud. Bededagen omfatter mere end skove, dyr, have og landskaber. Den g\u00e6lder alt det, der er blevet til: jorden under os, rummet over os og de kr\u00e6fter, som holder stjerner, planeter, celler og legemer sammen. Ogs\u00e5 mennesket h\u00f8rer med. Vi betragter ikke Skaberv\u00e6rket udefra. Vi befinder os midt i det og best\u00e5r af det samme stof som resten af verden.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r vi taler om naturen, mener vi ofte det, der begynder, hvor byen ender: skoven, stranden, heden og den \u00e5bne himmel. Skaberv\u00e6rket kan ikke afgr\u00e6nses p\u00e5 den m\u00e5de. Det findes ogs\u00e5 i byen, huset og den menneskeh\u00e5nd, som lagde stenene. Det omfatter det dyrkede og det vilde, det n\u00e6re og det ufatteligt fjerne. Det vand, vi drikker, har v\u00e6ret hav, sky, regn, flod, plante og blod. Grundstofferne i vores kroppe blev dannet i stjerner, l\u00e6nge f\u00f8r jorden og mennesket fandtes. Luften i vores lunger har passeret gennem tr\u00e6er, dyr og andre mennesker. Gr\u00e6nsen mellem os og verden er mindre fast, end den ser ud. Vi er blevet til af det, vi lever iblandt, og vores liv afh\u00e6nger af, at de store sammenh\u00e6nge omkring os best\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Den religi\u00f8se betydning ligger allerede i ordets sidste led. Et v\u00e6rk kan betragtes, fortolkes og beundres. N\u00e5r verden kaldes et skaberv\u00e6rk, siges der samtidig noget om dens v\u00e6rdi. Skoven er mere end t\u00f8mmer, floden mere end vandforsyning, jorden mere end byggegrund og dyret mere end k\u00f8d. Ogs\u00e5 det, vi ikke kan bruge, har sin plads: billen under barken, svampen i skovbunden og en fjern klode, intet menneske nogensinde vil bes\u00f8ge. For den troende peger v\u00e6rket p\u00e5 en Skaber. Samtidig udfordrer ordet forestillingen om, at v\u00e6rdi altid afh\u00e6nger af nytte. Hvis verden har v\u00e6rdi i sig selv, findes der ogs\u00e5 en gr\u00e6nse for, hvad vi kan tillade os at g\u00f8re ved den. Det modtagne kan ikke behandles, som om det udelukkende var vores ejendom.<\/p>\n\n\n\n
Vi taler oftere om milj\u00f8, klima, biodiversitet, r\u00e5stoffer og ressourcer. Det er n\u00f8dvendige og pr\u00e6cise ord. De g\u00f8r det muligt at m\u00e5le forurening, registrere temperaturstigninger, t\u00e6lle arter og beregne forbrug. Hvert ord beskriver dog kun et udsnit. Milj\u00f8et er det, der omgiver os. Klimaet er vejrets m\u00f8nstre over tid. Biodiversiteten er mangfoldigheden af levende arter. Ressourcerne er det, vi kan tage i brug. Skaberv\u00e6rket samler det adskilte og placerer mennesket midt i helheden. Ordet f\u00f8rer os fra administration og beregning til vores forhold til alt det, der lever og findes. De mindre ord kan indg\u00e5 i planer, rapporter og regneark. Det store ord forlanger, at vi tager stilling.<\/p>\n\n\n\n
Mennesket er en lille skabning i et um\u00e5deligt univers, men vores magt er blevet stor. Vi kan \u00e6ndre floders l\u00f8b, f\u00e6lde skove, flytte bjerge, udrydde arter og p\u00e5virke jordens klima. Vi kan se milliarder af \u00e5r tilbage i universets historie og gribe ind i livets mindste byggesten. Magtens sande m\u00e5l viser sig i det, vi v\u00e6lger at bevare. At v\u00e6re den st\u00e6rkeste giver ogs\u00e5 det st\u00f8rste ansvar. I den bibelske fort\u00e6lling f\u00e5r mennesket en s\u00e6rlig plads og opgaven at dyrke og vogte. Vi skal bruge uden at opbruge og give verden videre uden at g\u00f8re livet fattigere for dem, der kommer efter os. Skaberv\u00e6rket s\u00e6tter dermed en gr\u00e6nse for forestillingen om, at alt, hvad vi kan g\u00f8re, ogs\u00e5 b\u00f8r g\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n
De fleste m\u00f8der sj\u00e6ldent verden som en helhed. Vi m\u00f8der den opdelt i varer, matrikler, kilowatt, transportveje og produktionsk\u00e6der. Maden ligger indpakket, vandet kommer fra hanen, og lyset t\u00e6ndes ved et tryk. Afstanden mellem vores forbrug og det sted, hvor f\u00f8lgerne viser sig, er blevet stor. Vi ved mere om universet og livet end nogen generation f\u00f8r os. Viden kan forklare, hvordan et fr\u00f8 spirer, en celle deler sig, og en stjerne f\u00f8des. Forklaringen fjerner ikke forundringen over, at noget overhovedet findes, at det h\u00e6nger sammen, og at vi i et kort tidsrum har f\u00e5et lov til at v\u00e6re her. Bededag for Skaberv\u00e6rket kalder os til at genfinde dette blik. Skaberv\u00e6rket er spurven p\u00e5 taget, barnet ved vores h\u00e5nd, regnen mod ruden og lyset fra en fjern galakse. Det er det almindelige og det ufattelige samlet i \u00e9t ord. Det, vi betragter som vores ejendom, kan vi opbruge. Det, vi erkender som modtaget, m\u00f8der vi med st\u00f8rre varsomhed og taknemmelighed.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Skabelsestiden varer fra den 1. september til den 4. oktober. I denne periode samles katolske, ortodokse, anglikanske og protestantiske kristne om b\u00f8n, gudstjenester og konkrete handlinger for naturen og menneskets f\u00e6lles hjem. Ordet \u00f8kumenisk<\/em> betyder, at initiativet g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af de kristne kirkesamfund.<\/p>\n\n\n\nFAKTABOKS: Hvad er den \u00f8kumeniske skabelsestid?<\/h2>\n\n\n\n