Pave Leo XIV har \u00e6ndret kirkeretten for de \u00f8stkatolske kirker. En bispesynode f\u00e5r nu mulighed for at afs\u00e6tte sin patriark, hvis en alvorlig konflikt har gjort samarbejdet umuligt. Patriarken har ret til at forsvare sig, og afs\u00e6ttelsen f\u00e5r f\u00f8rst virkning, n\u00e5r paven har godkendt den.<\/p>\n\n\n\n
Den nye bestemmelse findes i pave Leo XIV\u2019s apostoliske skrivelse Mutua concordia<\/em>, der blev offentliggjort den 29. august. Dokumentet er udstedt som et motu proprio<\/em>, hvilket betyder, at paven har udstedt det p\u00e5 eget initiativ og med sin myndighed som Kirkens \u00f8verste lovgiver. Skrivelsen \u00e6ndrer to bestemmelser i den kirkeret, der g\u00e6lder for de \u00f8stkatolske kirker. Hidtil fandtes ingen klar procedure, hvis forholdet mellem en patriark og hans bispesynode br\u00f8d fuldst\u00e6ndigt sammen. Det kunne efterlade en kirke i en alvorlig og langvarig ledelseskrise.<\/p>\n\n\n\n Patriarken st\u00e5r i spidsen for sin kirke og leder normalt synodens m\u00f8der. Hvis konflikten drejer sig om patriarken selv, kan han imidlertid undlade at indkalde synoden. Den nye lov fastl\u00e6gger derfor, hvem der kan g\u00f8re det i hans sted. Opgaven g\u00e5r f\u00f8rst til den stemmeberettigede biskop, der har v\u00e6ret bispeviet l\u00e6ngst. Hvis han ikke handler, overg\u00e5r bef\u00f8jelsen til den n\u00e6ste biskop efter samme anciennitetsprincip. Patriarken kan dermed ikke alene blokere behandlingen af sin egen stilling.<\/p>\n\n\n\n Den katolske Kirke best\u00e5r af den latinske kirke, som de fleste danske katolikker tilh\u00f8rer, og 23 \u00f8stkatolske kirker. De \u00f8stkatolske kirker er fuldt ud katolske og lever i fuldt kirkeligt f\u00e6llesskab med paven, men har deres egne liturgiske traditioner, kirkeretlige ordninger og ledelsesformer. Blandt dem findes den maronitiske kirke, den melkitiske gr\u00e6sk-katolske kirke, den kald\u00e6isk-katolske kirke og den ukrainske gr\u00e6sk-katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n Gudstjenesterne kan ligne dem, man m\u00f8der i de ortodokse kirker, med ikoner, r\u00f8gelse, sungne liturgier og \u00f8stlige liturgiske dragter. De \u00f8stkatolske kirker adskiller sig fra de ortodokse ved at anerkende paven som den universelle Kirkes overhoved. De betegnes som kirker sui iuris<\/em>, der betyder \u00bbmed egen ret\u00ab. Det indeb\u00e6rer, at hver kirke har sin egen lovlige struktur og et betydeligt indre selvstyre inden for Den Katolske Kirke. Nogle ledes af en patriark, mens andre ledes af en stor\u00e6rkebiskop, en metropolit eller en anden kirkelig overhyrde. De nye regler g\u00e6lder ogs\u00e5 for de stor\u00e6rkebispelige kirker, heriblandt den ukrainske gr\u00e6sk-katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n En \u00f8stkatolsk patriark er den \u00f8verste biskop i sin kirke. Kirkeretten beskriver ham med ordene pater et caput<\/em> \u2013 far og overhoved. Han repr\u00e6senterer kirken udadtil og har en central rolle ved valget af nye biskopper, men hans embede ud\u00f8ves sammen med bispesynoden og inden for f\u00e6llesskabet med Rom. Synoden best\u00e5r af kirkens biskopper og tr\u00e6ffer beslutninger om blandt andet ledelse, kirkelig disciplin, liturgi og pastorale forhold.<\/p>\n\n\n\n Forholdet mellem patriarken og synoden bygger p\u00e5 en gensidig forpligtelse. Patriarken leder sammen med biskopperne, og synoden respekterer hans s\u00e6rlige embede som kirkens far og overhoved. Paven skriver i Mutua concordia<\/em>, at et uopretteligt brud mellem patriarken og biskopperne p\u00e5f\u00f8rer kirken et alvorligt s\u00e5r. If\u00f8lge dokumentet har flere \u00f8stkatolske pr\u00e6later efterlyst regler, der kan anvendes, n\u00e5r dette forhold er blevet s\u00e5 beskadiget, at kirken ikke l\u00e6ngere kan ledes forsvarligt.<\/p>\n\n\n\n Proceduren begynder med, at synoden vurderer, om der foreligger en alvorlig grund. Dokumentet opstiller ingen liste over bestemte forseelser. Synoden skal beskrive og begrunde, hvorfor forholdet er blevet s\u00e5 alvorligt beskadiget, at patriarken ikke l\u00e6ngere kan lede kirken. Den kan derefter opfordre ham til frivilligt at tr\u00e6de tilbage. N\u00e6gter han, skal synoden v\u00e6lge en ny m\u00f8deleder og gennemf\u00f8re en hemmelig afstemning. Mindst to tredjedele af de stemmeberettigede biskopper skal st\u00f8tte afs\u00e6ttelsen, og patriarkens ret til et fuldt forsvar over for synoden skal respekteres.<\/p>\n\n\n\n Afstemningen afslutter ikke sagen. Resultatet skal forel\u00e6gges paven, som skal give sin tilslutning. F\u00f8rst da bliver afs\u00e6ttelsen gyldig, og patriarkembedet st\u00e5r ledigt. Pavens rolle er if\u00f8lge dokumentet at sikre, at biskopperne har kunnet stemme frit og uden utilb\u00f8rligt pres. Det kan v\u00e6re pres fra kr\u00e6fter inden for kirken eller fra politiske magthavere. Denne beskyttelse har s\u00e6rlig betydning for \u00f8stkatolske kirker i lande pr\u00e6get af krig, politisk uro eller statslig indblanding i kirkernes forhold.<\/p>\n\n\n\n \u00c6ndringen styrker de \u00f8stkatolske synoders myndighed. Biskopperne i den ber\u00f8rte kirke kender de lokale forhold, de involverede personer og konfliktens f\u00f8lger. De f\u00e5r nu et kirkeretligt redskab, som tidligere manglede. Samtidig fastholdes forbindelsen til Rom, fordi en patriark ikke kan afs\u00e6ttes alene ved en lokal beslutning. Synoden unders\u00f8ger sagen og tr\u00e6ffer afg\u00f8relsen, mens paven sikrer, at processen er fri og lovlig, og giver afg\u00f8relsen endelig kirkeretlig gyldighed.<\/p>\n\n\n\n Mutua concordia<\/em> \u00e6ndrer ikke den katolske l\u00e6re om pavens embede. Dokumentet fordeler ansvaret inden for de \u00f8stkatolske kirkers eksisterende ordning og viser, hvordan pave Leo XIV \u00f8nsker at forene kirkernes selvstyre med pavens ansvar for den universelle Kirkes enhed. Reglerne er beregnet p\u00e5 sj\u00e6ldne og alvorlige situationer, hvor det normale samarbejde mellem patriarken og synoden er brudt sammen.<\/p>\n\n\n\n De nye regler g\u00e6lder ikke for den latinske kirke, som de fleste katolikker i Danmark tilh\u00f8rer. Her er bispeembedet og bispekonferencernes myndighed reguleret af en anden kirkeret, og en bispekonference kan ikke afs\u00e6tte en biskop. De latinske patriarktitler, der stadig findes, har heller ikke samme ledelsesm\u00e6ssige betydning som et \u00f8stkatolsk patriarkembede.<\/p>\n\n\n\n \u00c6ndringen er alligevel interessant for hele Den Katolske Kirke. Den viser en ledelsesform, hvor en lokal kirkes biskopper f\u00e5r ansvaret for at unders\u00f8ge en alvorlig konflikt og tr\u00e6ffe afg\u00f8relsen i f\u00e6llesskab, mens paven bevarer den endelige myndighed som garant for retssikkerheden og Kirkens enhed. Dokumentet bliver dermed et konkret eksempel p\u00e5 den synodale ledelse, som fylder stadig mere i samtalen om, hvordan ansvar skal fordeles i Kirken.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Kristendommen udviklede tidligt forskellige traditioner i den \u00f8stlige og vestlige del af Romerriget. I vest blev Rom det vigtigste kirkelige centrum, og latin blev Kirkens hovedsprog. I \u00f8st voksede store kirkelige centre frem i Konstantinopel, Alexandria, Antiokia og Jerusalem. Her blev liturgien fejret p\u00e5 blandt andet gr\u00e6sk, syrisk, koptisk og armensk.<\/p>\n\n\n\n Forskellene omfattede sprog, gudstjeneste, teologiske formuleringer og kirkens ledelse. Uenigheden om biskoppen af Roms myndighed fik efterh\u00e5nden afg\u00f8rende betydning. \u00c5ret 1054 betegnes ofte som tidspunktet for bruddet mellem \u00f8st og vest, selv om adskillelsen udviklede sig gennem flere \u00e5rhundreder.<\/p>\n\n\n\n Den \u00f8stlige ortodokse kirke best\u00e5r af en r\u00e6kke selvst\u00e6ndige kirker, blandt andre den gr\u00e6ske, russiske, serbiske, rum\u00e6nske og bulgarske ortodokse kirke. De deler tro, sakramenter og liturgisk tradition, men har ingen f\u00e6lles leder med samme myndighed som paven.<\/p>\n\n\n\n Patriarken af Konstantinopel har en s\u00e6rlig \u00e6resplads som den f\u00f8rste blandt ligem\u00e6nd. Han kan ikke tr\u00e6ffe bindende beslutninger for alle ortodokse kirker. De ortodokse kirker anerkender heller ikke pavens \u00f8verste myndighed over hele Kirken og er derfor ikke i fuldt kirkeligt f\u00e6llesskab med Rom.<\/p>\n\n\n\n Den katolske Kirke anerkender de ortodokse kirkers biskopper og pr\u00e6ster som gyldigt ordinerede og deres sakramenter som gyldige.<\/p>\n\n\n\n Efter adskillelsen mellem \u00f8st og vest genoptog flere \u00f8stlige kirker eller grupper af kristne gennem \u00e5rhundrederne det fulde f\u00e6llesskab med Rom. De anerkendte paven og bevarede samtidig deres \u00f8stlige liturgi, \u00e5ndelige tradition, kirkelige sprog og egne ledelsesformer.<\/p>\n\n\n\n Nogle \u00f8stkatolske kirker fastholder, at de aldrig br\u00f8d f\u00e6llesskabet med Rom. Det g\u00e6lder is\u00e6r den maronitiske kirke. Andre blev til, da dele af en ortodoks eller anden \u00f8stlig kirke sluttede sig til Rom. Den ukrainske gr\u00e6sk-katolske kirke fik eksempelvis sin nuv\u00e6rende form efter unionen i Brest i 1596.<\/p>\n\n\n\n Disse forl\u00f8b fandt ofte sted under vanskelige politiske og religi\u00f8se forhold. De har flere steder skabt konflikter mellem katolikker og ortodokse, som fortsat pr\u00e6ger forholdet mellem kirkerne.<\/p>\n\n\n\n Der findes 23 \u00f8stkatolske kirker. De omfatter blandt andre den maronitiske kirke, den kald\u00e6isk-katolske kirke, den melkitiske gr\u00e6sk-katolske kirke og den ukrainske gr\u00e6sk-katolske kirke.<\/p>\n\n\n\n De er fuldt ud katolske og i fuldt f\u00e6llesskab med paven, men har deres egne liturgier, kirkeretlige ordninger og ledelsesformer. Man b\u00f8r derfor tale om de \u00f8stkatolske kirker i flertal og ikke om \u00e9n samlet \u00f8stkatolsk kirke.<\/p>\n\n\n\n En \u00f8stkatolsk gudstjeneste kan ligne en ortodoks gudstjeneste med ikoner, r\u00f8gelse, sungne b\u00f8nner og \u00f8stlige liturgiske dragter. I flere \u00f8stkatolske kirker kan gifte m\u00e6nd ordineres til pr\u00e6ster, mens biskopper v\u00e6lges blandt ugifte pr\u00e6ster eller munke.<\/p>\n\n\n\n Den afg\u00f8rende forskel er forholdet til paven. De \u00f8stkatolske kirker anerkender pavens myndighed og lever i fuldt f\u00e6llesskab med ham. De ortodokse kirker anerkender ikke, at biskoppen af Rom har \u00f8verste myndighed over hele Kirken.<\/p>\n\n\n\n Patriark:<\/strong> Den \u00f8verste biskop og leder af en patriarkalsk \u00f8stkatolsk kirke. Han leder kirken sammen med dens bispesynode og betegnes i kirkeretten som kirkens far og overhoved.<\/p>\n\n\n\n Bispesynode:<\/strong> Forsamlingen af biskopper i en \u00f8stkatolsk kirke. Synoden har reel myndighed og tr\u00e6ffer beslutninger om blandt andet kirkens ledelse, biskopper, liturgi og kirkelig disciplin.<\/p>\n\n\n\n Sui iuris:<\/strong> Latin for \u00bbmed egen ret\u00ab. Udtrykket betegner en katolsk kirke med sin egen tradition, ledelse og kirkeretlige ordning. Selvstyret ud\u00f8ves inden for f\u00e6llesskabet med paven og resten af Den Katolske Kirke.<\/p>\n\n\n\n Stor\u00e6rkebiskop:<\/strong> Lederen af en st\u00f8rre \u00f8stkatolsk kirke med mange af de samme opgaver og bef\u00f8jelser som en patriark. Den ukrainske gr\u00e6sk-katolske kirke ledes eksempelvis af en stor\u00e6rkebiskop. De nye regler g\u00e6lder ogs\u00e5 for de stor\u00e6rkebispelige kirker.<\/p>\n\n\n\n Motu proprio:<\/strong> Et paveligt dokument, som paven udsteder p\u00e5 eget initiativ. Et motu proprio<\/em> kan \u00e6ndre Kirkens lovgivning. Pave Leo XIV\u2019s nye bestemmelser findes i dokumentet Mutua concordia<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Kanon:<\/strong> En enkelt bestemmelse i Kirkens lovbog. Ordet svarer omtrent til en paragraf i verdslig lovgivning. Mutua concordia<\/em> \u00e6ndrer kanon 106 og 126 i de \u00f8stkatolske kirkers kirkeret.<\/p>\n\n\n\n Den \u00f8stlige kirkeret:<\/strong> De \u00f8stkatolske kirker f\u00f8lger Codex Canonum Ecclesiarum Orientalium<\/em>, forkortet CCEO. Den latinske kirke har sin egen kirkeret, Codex Iuris Canonici<\/em>, forkortet CIC.<\/p>\n\n\n\n To tredjedeles flertal:<\/strong> Mindst to ud af tre stemmeberettigede biskopper skal st\u00f8tte en afs\u00e6ttelse. Et almindeligt flertal er dermed ikke tilstr\u00e6kkeligt.<\/p>\n\n\n\n Retten til forsvar:<\/strong> Patriarken skal have mulighed for at forsvare sig over for synoden, f\u00f8r den tr\u00e6ffer beslutning om hans embede.<\/p>\n\n\n\n Pavelig tilslutning:<\/strong> Pavens formelle godkendelse. Synodens beslutning om at afs\u00e6tte en patriark f\u00e5r f\u00f8rst virkning, n\u00e5r paven har givet sin tilslutning. F\u00f8rst derefter bliver patriarkembedet ledigt.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Pave Leo XIV giver de \u00f8stkatolske bispesynoder st\u00f8rre ansvar for deres patriarker. Beslutningen viser, hvordan lokalkirker kan styrkes, uden at Kirkens enhed sv\u00e6kkes.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22901,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1245],"tags":[],"class_list":["post-22898","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-vatikanet-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22898","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22898"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22898\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22976,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22898\/revisions\/22976"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22901"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22898"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22898"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22898"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}De \u00f8stkatolske kirker<\/h2>\n\n\n\n
Patriarken leder sammen med biskopperne<\/h2>\n\n\n\n
S\u00e5dan kan en patriark afs\u00e6ttes<\/h2>\n\n\n\n
St\u00f8rre lokalt ansvar \u2013 Rom som garant<\/h2>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 interessant for den latinske kirke<\/h2>\n\n\n\n
FAKTA: De \u00f8stkatolske kirker og ordene i artiklen<\/h2>\n\n\n\n
Hvorfor findes der \u00f8stlige og vestlige kirker?<\/h3>\n\n\n\n
Den ortodokse kirke<\/h3>\n\n\n\n
Hvordan opstod de \u00f8stkatolske kirker?<\/h3>\n\n\n\n
23 kirker med egen ret<\/h3>\n\n\n\n
Ordene i artiklen<\/h3>\n\n\n\n