Jesus vender hjem til Nazaret og l\u00e6ser i synagogen profeten Esajas\u2019 ord om frihed, helbredelse og h\u00e5b. F\u00f8rst lytter byens mennesker med beundring. Kort efter vil de sl\u00e5 ham ihjel. Vreden bryder frem, da Jesus minder dem om, at ingen by, menighed eller nation har eneret p\u00e5 Gud.<\/p>\n\n\n\n
Jesus kommer til Nazaret, hvor han er vokset op, og g\u00e5r p\u00e5 sabbatten ind i synagogen. Han f\u00e5r overrakt profeten Esajas\u2019 bog og l\u00e6ser om den, der er sendt for at bringe godt budskab til fattige, frihed til fanger, syn til blinde og l\u00f8sladelse til undertrykte. Derefter s\u00e6tter han sig og siger: \u00bbI dag er det skriftord, som l\u00f8d i jeres \u00f8rer, g\u00e5et i opfyldelse.\u00ab<\/p>\n\n\n\n
Ordene m\u00e5 have gjort et st\u00e6rkt indtryk. Jesus siger, at profetens gamle l\u00f8fte bliver virkelighed i ham. Gud har set den fattige, den syge, den fangne og den, som andre har tr\u00e5dt ned. Ingen er glemt. Guds rige viser sig d\u00e9r, hvor et menneske f\u00e5r sin v\u00e6rdighed tilbage og opdager, at m\u00f8rket ikke har det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n
Menneskene i synagogen kender Jesus. Han er Josefs s\u00f8n, drengen fra deres egen by. De har set ham vokse op og kender hans familie. Det bliver en hindring for dem. De h\u00f8rer hans ord, men kan ikke forene dem med den mand, de mener at kende. Gud kommer dem for n\u00e6r og i en skikkelse, de ikke havde ventet.<\/p>\n\n\n\n
Folkene i Nazaret har h\u00f8rt om Jesu gerninger i Kapernaum. Nu forventer de, at han g\u00f8r det samme i sin hjemby. Han er en af deres egne, og derfor mener de ogs\u00e5 at have et s\u00e6rligt krav p\u00e5 ham. Jesus skal vise, hvad han kan, og hans kraft skal blive til \u00e6re for Nazaret.<\/p>\n\n\n\n
Jesus afviser deres krav ved at minde om profeterne Elias og Elisa. Under hungersn\u00f8den blev Elias sendt til en enke i Sarepta, som l\u00e5 uden for Israel. Senere blev syreren Na\u2019aman helbredt for sin spedalskhed af Elisa. Begge var fremmede. Guds hj\u00e6lp n\u00e5ede mennesker uden for det folk, som kendte profeterne og Skriften.<\/p>\n\n\n\n
Her ender beundringen. Menneskene bliver rasende, driver Jesus ud af byen og f\u00f8rer ham hen til kanten af bjerget for at styrte ham ned. De kan acceptere en Gud, der viser dem s\u00e6rlig gunst. De kan ikke acceptere, at hans barmhjertighed ogs\u00e5 gives til fremmede.<\/p>\n\n\n\n
Beretningen fra Nazaret rammer t\u00e6ttere p\u00e5, end vi bryder os om. Ogs\u00e5 et kristent menneske kan begynde at betragte troen som sin ejendom. Vi kan tro, at Gud f\u00f8rst skal tage sig af vores egen menighed, vores eget folk eller mennesker, der t\u00e6nker og lever som os. Vi kan gl\u00e6de os over evangeliet, s\u00e5 l\u00e6nge det bekr\u00e6fter vores plads og vores syn p\u00e5 verden.<\/p>\n\n\n\n
Men Gud skylder os intet. Alt, hvad vi modtager fra ham, er en gave. Hans barmhjertighed bliver ikke mindre af, at den ogs\u00e5 n\u00e5r et menneske, vi ikke forst\u00e5r eller f\u00f8ler os besl\u00e6gtet med. Enken i Sarepta og Na\u2019aman havde ingen fortrinsret. De stod udenfor, og alligevel blev de set.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r ikke sandheden ligegyldig. Jesus fortier ikke sandheden for at bevare den gode stemning i synagogen. Han taler s\u00e5 klart, at menneskene vender sig imod ham. Hos Jesus h\u00f8rer sandhed og barmhjertighed sammen. Sandheden afsl\u00f8rer vores trang til at s\u00e6tte gr\u00e6nser for Gud, mens barmhjertigheden \u00e5bner d\u00f8ren for den, vi selv havde holdt ude.<\/p>\n\n\n\n
Menneskene vil standse Jesus, men han g\u00e5r midt gennem flokken og forts\u00e6tter sin vej. Nazarets afvisning f\u00e5r ham ikke til at opgive den gerning, han er sendt for at udf\u00f8re. Han g\u00e5r videre til andre byer, andre syge, andre fattige og andre mennesker, som l\u00e6nges efter at blive set.<\/p>\n\n\n\n
Vi kan f\u00f8lge ham eller blive st\u00e5ende i Nazaret med vores krav og vores vrede. Jesus tilh\u00f8rer os aldrig p\u00e5 den m\u00e5de, vi ejer en tradition, en bygning eller en arv. Det er os, der tilh\u00f8rer ham. F\u00f8lger vi ham, m\u00e5 vi ogs\u00e5 g\u00e5 med, n\u00e5r hans barmhjertighed overskrider de gr\u00e6nser, vi selv har trukket.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Evangeliet:<\/strong> Lukasevangeliet 4,16-30.<\/p>\n\n\n\n Stedet:<\/strong> Nazaret i Galil\u00e6a, hvor Jesus voksede op.<\/p>\n\n\n\n Synagogen:<\/strong> J\u00f8dernes lokale samlingssted for b\u00f8n, undervisning og l\u00e6sning fra Skriften. Jesus deltog i gudstjenesten p\u00e5 sabbatten.<\/p>\n\n\n\n Profetordet:<\/strong> Jesus l\u00e6ste fra profeten Esajas om den, som bringer godt budskab til fattige, frihed til fanger og syn til blinde. Ordene findes is\u00e6r i Esajas\u2019 Bog 61,1-2.<\/p>\n\n\n\n \u00bbI dag\u00ab:<\/strong> Jesus erkl\u00e6rede, at profetens l\u00f8fte blev opfyldt gennem ham og hans gerning.<\/p>\n\n\n\n Enken i Sarepta:<\/strong> Under en hungersn\u00f8d blev profeten Elias sendt til en fattig enke uden for Israel. Beretningen st\u00e5r i F\u00f8rste Kongebog 17,8-24.<\/p>\n\n\n\n Syreren Na\u2019aman:<\/strong> Den spedalske h\u00e6rf\u00f8rer Na\u2019aman blev helbredt efter at have fulgt profeten Elisas anvisning. Beretningen st\u00e5r i Anden Kongebog 5,1-19.<\/p>\n\n\n\n Tilh\u00f8rernes vrede:<\/strong> Jesus henviste til to fremmede, som modtog Guds hj\u00e6lp. Dermed afviste han forestillingen om, at Nazarets indbyggere havde et s\u00e6rligt krav p\u00e5 ham og hans gerninger.<\/p>\n\n\n\n Evangeliets hovedtanke:<\/strong> Guds barmhjertighed kan ikke g\u00f8res til en gruppes, en bys eller et folks ejendom. Den r\u00e6kker ogs\u00e5 til dem, der st\u00e5r udenfor.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jesus bliver beundret i Nazarets synagoge, indtil han minder tilh\u00f8rerne om, at Guds barmhjertighed ogs\u00e5 n\u00e5r de fremmede. Vreden bryder frem, fordi de vil g\u00f8re krav p\u00e5 ham som deres egen. Evangeliet l\u00e6rer os, at ingen by, menighed eller nation har eneret p\u00e5 Gud.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22151,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-22866","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22866","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22866"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22866\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22870,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22866\/revisions\/22870"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22151"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22866"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22866"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22866"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTABOKS: JESUS I NAZARETS SYNAGOGE<\/strong><\/h2>\n\n\n\n