{"id":22859,"date":"2026-08-29T10:30:00","date_gmt":"2026-08-29T08:30:00","guid":{"rendered":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22859"},"modified":"2026-08-30T06:51:24","modified_gmt":"2026-08-30T04:51:24","slug":"naar-gaestfrihed-bliver-eftergivenhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/arnkilde.dk\/?p=22859","title":{"rendered":"N\u00e5r g\u00e6stfrihed bliver eftergivenhed"},"content":{"rendered":"\n

Kirken skal tage imod de nyankomne og samtidig v\u00e6rne om sin egen arv.<\/h2>\n\n\n\n

Stor indvandring kan p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r forandre et land og dets katolske kirke. Nye katolikker bringer tro, fromhed og liv til menighederne, men ogs\u00e5 \u00f8nsker om egne messer, pr\u00e6ster og lokaler. Hvis et bisped\u00f8mme af misforst\u00e5et velvilje opfylder ethvert \u00f8nske, kan g\u00e6stfriheden ende som eftergivenhed, mens den f\u00e6lles kirke langsomt opdeles i nationale milj\u00f8er.<\/p>\n\n\n\n

Den universelle Kirke har lokale r\u00f8dder<\/h3>\n\n\n\n

Den Katolske Kirke er verdensomsp\u00e6ndende. Ved det samme alter kan mennesker fra forskellige lande og kulturer modtage Kristus og bekende den samme tro. Kirken kender ingen fremmede i d\u00e5ben. Den, der kommer til et nyt land, skal kunne tr\u00e6de ind i en katolsk kirke og vide, at han eller hun h\u00f8rer til. Kirken findes samtidig altid et bestemt sted. Hvert bisped\u00f8mme har et sprog, en historie, en arkitektur og en m\u00e5de at fejre kirke\u00e5ret p\u00e5. Kirker, skoler, klostre og menighedslokaler er skabt gennem generationers arbejde og ofre. Almindelige mennesker har samlet penge ind, udf\u00f8rt frivilligt arbejde og betalt for bygningernes vedligeholdelse. Denne arv er ikke biskoppens private ejendom eller en fri ressource, der kan fordeles efter de st\u00e6rkeste \u00f8nsker. Den er betroet bisped\u00f8mmet, s\u00e5 den kan tjene Kirkens liv i landet.<\/p>\n\n\n\n

Katolikker fra andre dele af verden kan forny sm\u00e5 og aldrende menigheder. De fylder kirkerne, bringer b\u00f8rn til d\u00e5ben og viser et sekulariseret samfund, at troen fortsat lever. Med dem f\u00f8lger \u00f8nsker om messer p\u00e5 deres eget sprog, pr\u00e6ster fra hjemlandet, s\u00e6rlige foreninger og egne lokaler. Hvert \u00f8nske kan forekomme rimeligt, n\u00e5r det betragtes for sig. Tilsammen kan de forandre et bisped\u00f8mme s\u00e5 grundl\u00e6ggende, at den f\u00e6lles kirke bliver opdelt efter sprog og nationalitet. Den universelle kirke risikerer at blive en bygning, som flere nationale f\u00e6llesskaber benytter p\u00e5 forskellige tidspunkter uden at dele et egentligt menighedsliv.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r omsorgen mister sine gr\u00e6nser<\/h3>\n\n\n\n

En biskop og hans medarbejdere kan frygte at virke afvisende eller uf\u00f8lsomme. De \u00f8nsker at vise g\u00e6stfrihed og undg\u00e5 konflikter. De stiller m\u00e5ske lokaler til r\u00e5dighed, finansierer s\u00e6rlige aktiviteter eller opretter pastorale tilbud uden f\u00f8rst at unders\u00f8ge de langsigtede f\u00f8lger. En midlertidig l\u00f8sning bliver let opfattet som en fast rettighed. N\u00e5r en gruppe f\u00f8rst har f\u00e5et en bestemt bygning, en fast messe eller \u00f8konomisk st\u00f8tte, kan en senere begr\u00e6nsning opleves som en kr\u00e6nkelse. Barmhjertighed kr\u00e6ver dog ikke, at enhver forventning bliver opfyldt. Kirkelig ledelse m\u00e5 vurdere, om en beslutning styrker det f\u00e6lles liv, eller om den fremmer parallelle milj\u00f8er, hvor grupper lever ved siden af hinanden uden at l\u00e6re landets sprog, historie og kirkelige tradition at kende.<\/p>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 en \u00f8konomisk gr\u00e6nse. Opvarmning, vedligeholdelse, forsikring, pr\u00e6stel\u00f8nninger, transport, undervisning og administration koster penge. Hvis nye pastorale tilbud oprettes uden et varigt \u00f8konomisk grundlag, m\u00e5 andre dele af bisped\u00f8mmet betale. Sm\u00e5 menigheder kan opleve, at deres behov tilsides\u00e6ttes, selv om medlemmerne gennem mange \u00e5r har b\u00e5ret Kirken \u00f8konomisk. Bygninger kan forfalde, stillinger forsvinde og n\u00f8dvendige aktiviteter blive nedlagt, mens nye ordninger forts\u00e6tter, fordi ingen t\u00f8r \u00e6ndre dem. Kirkens penge kommer fra mennesker, der har givet dem i tillid til, at de bruges med omtanke. \u00d8konomisk ansvarlighed er mere end administration. Den er en moralsk forpligtelse.<\/p>\n\n\n\n

Fra g\u00e6st til medansvarlig<\/h3>\n\n\n\n

Den, der bos\u00e6tter sig varigt i et nyt land, bliver en del af landets samfund. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i Kirken. Et menneske kan bevare sit modersm\u00e5l, sine salmer, sine fromhedstraditioner og k\u00e6rligheden til sit hjemland. Samtidig m\u00e5 der v\u00e6re en bev\u00e6gelse ind i den lokale kirke. B\u00f8rn og unge skal kunne vokse op som medlemmer af bisped\u00f8mmet frem for som anden eller tredje generation i en kirkelig afdeling, der fortsat vender sig mod for\u00e6ldrenes oprindelsesland. Messer p\u00e5 andre sprog kan v\u00e6re n\u00f8dvendige og v\u00e6rdifulde, is\u00e6r for nyankomne, men de b\u00f8r indg\u00e5 i en pastoral plan, som f\u00f8rer mennesker ind i det f\u00e6lles menighedsliv. Ellers kan sproget blive en mur mellem mennesker, som bekender den samme tro.<\/p>\n\n\n\n

Kirkelig enhed bliver ikke virkelig alene ved, at alle st\u00e5r under den samme biskop. Den skal kunne ses i gudstjenesten, undervisningen, menighedsr\u00e5det, det frivillige arbejde og ansvaret for \u00f8konomien. Nye grupper m\u00e5 bidrage efter evne og tage del i vedligeholdelsen af bygningerne og de opgaver, der f\u00e5r en menighed til at fungere. At blive modtaget som fuldgyldigt medlem indeb\u00e6rer ogs\u00e5 et fuldgyldigt ansvar. Kirkens universelle karakter oph\u00e6ver ikke det lokale. Troen har altid sl\u00e5et rod i bestemte lande, sprog og traditioner, og et bisped\u00f8mme har b\u00e5de ret og pligt til at v\u00e6rne om denne arv.<\/p>\n\n\n\n

En g\u00e6stfri familie fjerner ikke sine billeder, \u00e6ndrer sit sprog og opgiver sine skikke, hver gang nye mennesker tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren. Den \u00e5bner d\u00f8ren, g\u00f8r plads ved bordet og lader de nye blive en del af familiens liv. Med tiden bliver familien selv beriget og forandret. S\u00e5dan udvikler en levende kultur sig gennem f\u00e6lles gudstjeneste, venskab, \u00e6gteskaber og dagligt ansvar. At v\u00e6rne om en national kirkelig kultur er ingen afvisning af mennesker fra andre lande. Det g\u00f8r tydeligt, hvilket f\u00e6llesskab de bliver en del af.<\/p>\n\n\n\n

Biskoppen skal se helheden<\/h3>\n\n\n\n

Biskoppen skal v\u00e6re hyrde for alle. Han m\u00e5 h\u00f8re b\u00e5de de nyankomne og de mennesker, der gennem \u00e5rtier har holdt menighederne levende. Den st\u00f8rste, mest h\u00f8jlydte eller bedst organiserede gruppe m\u00e5 ikke f\u00e5 en uforholdsm\u00e6ssig indflydelse. Der b\u00f8r v\u00e6re klare principper for brugen af kirker og lokaler, for messer p\u00e5 andre sprog, for pr\u00e6ster til bestemte grupper og for \u00f8konomisk st\u00f8tte. Ordningerne skal vurderes med faste mellemrum, og grupper, som benytter bisped\u00f8mmets faciliteter, b\u00f8r bidrage til udgifterne efter evne. Beslutningerne skal v\u00e6re gennemsigtige, s\u00e5 ressourcerne ikke fordeles efter pres, personlige forbindelser eller frygt for kritik.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver mod at sige nej, is\u00e6r n\u00e5r afslaget kan blive udlagt som kulde eller fremmedfjendtlighed. Et velbegrundet nej kan v\u00e6re mere ansvarligt end et ja, der senere skaber g\u00e6ld, splittelse og bitterhed. Kirken skal tage imod den fremmede, beskytte den udsatte og hj\u00e6lpe mennesker, som har mistet deres hjem. Den kristne k\u00e6rlighed m\u00e5 samtidig f\u00f8lges af sandhed, ansvar og retf\u00e6rdighed. Et bisped\u00f8mme svigter sin opgave, hvis det bruger flere penge, end det har, opgiver sin historie eller tillader, at den f\u00e6lles kirke opl\u00f8ses i nationale s\u00e6rf\u00e6llesskaber.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let m\u00e5 v\u00e6re, at de nyankomne ikke vedbliver med at v\u00e6re g\u00e6ster, men bliver medansvarlige medlemmer af den lokale kirke. De skal kunne bringe deres gaver med sig og samtidig tage imod det land, det sprog og den kirkelige arv, som nu ogs\u00e5 er deres. De eksisterende menigheder skal \u00e5bne deres f\u00e6llesskaber, give plads til nye stemmer og acceptere, at en levende kultur aldrig st\u00e5r stille. G\u00e6stfriheden mister sin mening, hvis v\u00e6rten udsletter sig selv, og den nationale kirkelige kultur bliver gold, hvis d\u00f8ren lukkes for mennesker udefra. Den ansvarlige vej er en \u00e5ben kirke med en tydelig identitet, en varm modtagelse med klare gr\u00e6nser og et f\u00e6llesskab, hvor alle b\u00e5de modtager og bidrager.<\/p>\n\n\n\n

-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n

FAKTA: KRISTEN INDVANDRING TIL DANMARK<\/h2>\n\n\n\n