Bibelen fort\u00e6ller, hvem Gud er, hvorfor mennesket har fjernet sig fra ham, og hvordan det \u00f8delagte f\u00e6llesskab bliver genoprettet gennem Jesus Kristus. Dens mange skrifter er blevet til gennem \u00e5rhundreder, men h\u00f8rer sammen i \u00e9n fort\u00e6lling, der begynder med skabelsen og ender med, at Gud g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n\n\n\n
Man kan \u00e5bne Bibelen n\u00e6sten hvor som helst og finde ord, der griber, udfordrer eller tr\u00f8ster. Det kan v\u00e6re en salme om Guds n\u00e6rhed, en profets vrede over uretf\u00e6rdighed, en lignelse fortalt af Jesus eller et r\u00e5d fra Paulus til en af de f\u00f8rste kristne menigheder. Hvert sted har sin egen betydning, men det enkelte bibelord st\u00e5r aldrig alene. Det h\u00f8rer hjemme i et skrift, skriftet h\u00f8rer hjemme i Bibelen, og Bibelen fort\u00e6ller den lange historie om Guds forhold til mennesket. N\u00e5r denne sammenh\u00e6ng glemmes, kan et vers hurtigt blive forvandlet til et slagord, en regel eller et v\u00e5ben i en diskussion. N\u00e5r helheden f\u00e5r lov til at tale, bliver det tydeligt, hvor teksten kommer fra, og hvor den f\u00f8rer hen.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen er ikke \u00e9n bog i almindelig forstand. Den best\u00e5r af mange skrifter, skrevet af forskellige forfattere i forskellige lande, kulturer og historiske perioder. Den rummer fort\u00e6llinger om konger og hyrder, slaver og profeter, krige og folkeforflyttelser, k\u00e6rlighed og forr\u00e6deri, troskab og opr\u00f8r. Her findes poesi, lovgivning, sl\u00e6gtstavler, breve, visdomsord, klagesange og \u00e5benbaringer. De enkelte forfattere har deres egen stemme, og skrifterne skal l\u00e6ses med respekt for deres litter\u00e6re form og historiske baggrund.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel har Kirken modtaget Bibelen som \u00e9t samlet vidnesbyrd. Fra skabelsen i F\u00f8rste Mosebog til den nye himmel og den nye jord i Johannes\u2019 \u00c5benbaring l\u00f8ber en sammenh\u00e6ngende bev\u00e6gelse. Gud skaber verden god og mennesket i sit billede. Mennesket vender sig bort fra ham, og synden bringer skyld, frygt, splittelse og d\u00f8d ind i tilv\u00e6relsen. Gud opgiver ikke sit skaberv\u00e6rk. Han kalder Abraham, slutter pagt med Israel, f\u00f8rer folket ud af slaveriet i Egypten, giver det loven og sender profeterne. Da tiden er inde, bliver Guds s\u00f8n menneske. Gennem Jesu liv, d\u00f8d og opstandelse \u00e5bnes vejen til tilgivelse, forsoning og et genoprettet f\u00e6llesskab med Gud. Bibelens sidste billeder viser skaberv\u00e6rket fornyet og Gud boende blandt menneskene.<\/p>\n\n\n\n
Det Gamle og Det Nye Testamente kan undertiden fremst\u00e5 meget forskellige. I Det Gamle Testamente m\u00f8der l\u00e6seren krige, strenge domme og love, der kan virke fremmede. I evangelierne m\u00f8der man Jesus, der forkynder Guds barmhjertighed, tilgiver syndere og befaler disciplene at elske deres fjender. Denne forskel har gennem historien f\u00e5et nogle til at forestille sig, at Bibelen skulle fort\u00e6lle om to forskellige guder. Kirken har altid afvist den tanke.<\/p>\n\n\n\n
Den Gud, der skaber verden, kalder Abraham, h\u00f8rer slavernes r\u00e5b i Egypten og taler gennem profeterne, er den samme Gud, der kommer mennesket i m\u00f8de i Jesus Kristus. Guds \u00e5benbaring udfolder sig gennem historien, og folket f\u00f8res gradvist frem mod en dybere forst\u00e5else af hans vilje. Jesus kommer ikke til en verden uden forhistorie. Han tr\u00e6der ind i Israels tro, beder dets salmer, fejrer dets h\u00f8jtider og taler med ord og billeder hentet fra dets skrifter. Hans liv opfylder de l\u00f8fter, der er blevet givet gennem generationer.<\/p>\n\n\n\n
Det Gamle Testamente m\u00e5 l\u00e6ses i lyset af Kristus, og Det Nye Testamente kan ikke forst\u00e5s uden Det Gamle. De to testamenter belyser hinanden. Det Gamle b\u00e6rer forventningen, og Det Nye viser, hvordan l\u00f8fterne f\u00e5r deres opfyldelse i Jesus. Sammen vidner de om den ene Gud, der gennem historien f\u00f8rer mennesket fra brudt f\u00e6llesskab til forsoning med sig.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Johannes D\u00f8beren ser Jesus og siger: \u00bbSe, d\u00e9r er Guds lam\u00ab, ligger der en hel bibelsk historie bag disse f\u00e5 ord. De leder tilbage til p\u00e5skelammet, hvis blod blev str\u00f8get p\u00e5 israelitternes d\u00f8re f\u00f8r udfrielsen fra Egypten. De minder om ofrene i templet og om profeten Esajas\u2019 lidende tjener, der f\u00f8res bort som et lam og b\u00e6rer folkets skyld. Hvis ordene alene opfattes som et smukt billede p\u00e5 Jesu mildhed, forsvinder meget af deres betydning. Johannes peger p\u00e5 den, som vil give sit liv for at bryde syndens og d\u00f8dens magt og f\u00f8re mennesket tilbage til Gud.<\/p>\n\n\n\n
Det samme g\u00e6lder, n\u00e5r Jesus taler om en ny pagt. Ordet \u00bbpagt\u00ab b\u00e6rer erindringen om Noa, Abraham, Moses og David. Da Jesus ved den sidste nadver tager br\u00f8det og vinen og siger, at b\u00e6geret er den nye pagt i hans blod, samler han \u00e5rhundreders bibelsk historie i \u00e9n handling. Israels p\u00e5skem\u00e5ltid, mannaen i \u00f8rkenen, Melkisedeks br\u00f8d og vin, templets ofre og profeternes l\u00f8fter kaster lys over det, der sker ved bordet. Den sidste nadver peger samtidig frem mod korset og videre mod Kirkens fejring af eukaristien.<\/p>\n\n\n\n
Jesus er ikke kun hovedpersonen i Bibelens sidste del. Han er det centrum, som hele Skriften bev\u00e6ger sig hen imod, og det lys, hvori dens tidligere begivenheder f\u00e5r deres fulde betydning. Skabelsen sker ved ham. Profeternes l\u00f8fter samles i ham. Evangelierne fort\u00e6ller om hans liv, d\u00f8d og opstandelse. Apostlene forkynder ham, og Johannes\u2019 \u00c5benbaring viser ham som historiens herre og m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Bibelens begyndelse og afslutning viser tydeligt, at dens mange skrifter h\u00f8rer sammen. F\u00f8rste Mosebog fort\u00e6ller om en have, livets tr\u00e6 og menneskets n\u00e6re f\u00e6llesskab med Gud. Mennesket bryder dette f\u00e6llesskab ved at s\u00e6tte sin egen vilje over Guds. Det begynder at skjule sig for Gud, skyde skylden p\u00e5 andre og frygte d\u00f8den. Synden skader forholdet til Gud, til n\u00e6sten, til skaberv\u00e6rket og til mennesket selv. Resten af Bibelen fort\u00e6ller, hvordan Gud s\u00f8ger det menneske, der har gemt sig for ham.<\/p>\n\n\n\n
I Johannes\u2019 \u00c5benbaring vender mange af begyndelsens billeder tilbage. Livets tr\u00e6 st\u00e5r igen fremme. Forbandelsen er oph\u00e6vet. Gud bor hos menneskene, og d\u00f8den, sorgen og smerten har mistet deres magt. Bibelen bev\u00e6ger sig fra den f\u00f8rste skabelse til den nye skabelse, fra det tabte f\u00e6llesskab til det genoprettede. Midt i denne historie st\u00e5r korset. Her tr\u00e6der Kristus ind i menneskets skyld, lidelse og d\u00f8d. Han b\u00e6rer f\u00f8lgerne af det brud, mennesket selv har skabt, og med hans opstandelse begynder den nye skabelse allerede i den gamle verden.<\/p>\n\n\n\n
Det, Gud g\u00f8r for mennesket, handler s\u00e5ledes om langt mere end h\u00e5bet om et liv efter d\u00f8den. Han tilgiver synden, befrier mennesket fra det, der binder og \u00f8del\u00e6gger, og genopretter dets forhold til sig. Han samler et folk, giver det del i sit eget liv og lover, at ogs\u00e5 skaberv\u00e6rket skal befries fra forg\u00e6ngeligheden. Det kristne h\u00e5b hviler p\u00e5, at Gud vil fuldf\u00f8re det v\u00e6rk, han begyndte ved verdens skabelse.<\/p>\n\n\n\n
L\u00f8srevne bibelord har v\u00e6ret brugt til at forsvare vold, undertrykkelse, slaveri og religi\u00f8s selvretf\u00e6rdighed. Det er muligt at finde en s\u00e6tning, der tilsyneladende st\u00f8tter n\u00e6sten enhver holdning, hvis man ser bort fra, hvem der taler, hvem ordene er rettet til, og hvilken plads de har i den bibelske historie. En klagesalme skal ikke l\u00e6ses som lovgivning. En historisk beretning er ikke n\u00f8dvendigvis en befaling. Et r\u00e5d til en bestemt menighed kan ikke uden videre g\u00f8res til en tidl\u00f8s regel, f\u00f8r man har forst\u00e5et den situation, Paulus skrev ind i.<\/p>\n\n\n\n
En ansvarlig l\u00e6sning sp\u00f8rger, hvilken slags tekst man st\u00e5r over for, hvad forfatteren \u00f8nskede at sige, og hvordan teksten h\u00e6nger sammen med resten af Skriften. Ogs\u00e5 Bibelens vanskelige steder skal have lov til at st\u00e5. Den skjuler ikke menneskets brutalitet, beg\u00e6r, fejhed og magtmisbrug. Den fort\u00e6ller om verden, som den faktisk er, n\u00e5r mennesket vender sig bort fra Gud. De m\u00f8rke beretninger er samtidig indskrevet i en historie, der f\u00f8res frem mod Kristus. P\u00e5 korset m\u00f8der Gud selv volden og hadet og besvarer dem med selvhengivelse, tilgivelse og opstandelse.<\/p>\n\n\n\n
At l\u00e6se Bibelen som \u00e9n bog beskytter os mod at g\u00f8re vores egne holdninger til Guds ord. Det enkelte vers m\u00e5 pr\u00f8ves p\u00e5 helheden, og helheden har Kristus som centrum. Han er m\u00e5lestokken for den kristne l\u00e6sning af Skriften.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen faldt ikke f\u00e6rdig ned fra himlen. Skrifterne blev til i Guds folk, overleveret fra generation til generation og l\u00e6st h\u00f8jt i de troendes forsamlinger. De f\u00f8rste kristne modtog Det Gamle Testamente fra Israel, og evangelierne og de apostoliske skrifter blev siden samlet og anerkendt som en del af den bibelske kanon. Kirken m\u00e5tte skelne mellem de skrifter, der trov\u00e6rdigt bar apostlenes vidnesbyrd, og andre religi\u00f8se tekster, som ikke gjorde.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen er betroet et levende f\u00e6llesskab. Kirken st\u00e5r under Guds ord og skal bestandig lade sig bel\u00e6re, korrigere og forny af det. Samtidig l\u00e6ser den Skriften i det trosf\u00e6llesskab, hvor den blev modtaget, bevaret og givet videre. Den katolske forst\u00e5else holder Skriften, Traditionen og Kirkens l\u00e6reembede sammen. De er tre sider af Kirkens ansvar for at bevare og overlevere den tro, som apostlene modtog fra Kristus.<\/p>\n\n\n\n
Denne sammenh\u00e6ng bliver synlig i messen. Der l\u00e6ses fra Det Gamle Testamente, Salmernes Bog, apostlenes breve og evangelierne. Teksterne belyser hinanden og samles omkring Kristus, der taler til sit folk gennem evangeliet og giver sig selv i eukaristien. Bibelen fort\u00e6ller ikke kun, hvad Gud gjorde engang. Dens ord lyder i Kirken som et levende ord til mennesker her og nu.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen er vigtig, fordi den fort\u00e6ller os, hvem Gud er, hvem mennesket er, og hvad verden er skabt til. Den viser syndens alvor uden at lade synden f\u00e5 det sidste ord. Den fort\u00e6ller om et folk, der igen og igen svigter, og om en Gud, der forbliver trofast. Den f\u00f8rer l\u00e6seren frem til Kristus, hvor menneskets brud med Gud bliver m\u00f8dt af tilgivelse, forsoning og l\u00f8ftet om et nyt liv.<\/p>\n\n\n\n
Vi st\u00e5r heller ikke uden for denne historie som tilskuere til fjerne begivenheder. Gennem d\u00e5ben bliver mennesket indlemmet i Kristus og hans folk. N\u00e5r Kirken h\u00f8rer Skriften og fejrer eukaristien, bliver Guds gerning n\u00e6rv\u00e6rende i dens liv. Abrahams kald, udfrielsen fra Egypten, profeternes h\u00e5b, disciplenes m\u00f8de med den opstandne og Kirkens forventning om Kristi genkomst h\u00f8rer til den historie, den kristne selv lever i.<\/p>\n\n\n\n
Bibelen er mange b\u00f8ger og mange menneskelige stemmer, men gennem dem lyder \u00e9t samlet vidnesbyrd. Gud har skabt mennesket til f\u00e6llesskab med sig. Da mennesket vendte sig bort, begyndte Gud den lange vej for at f\u00f8re det hjem. I Jesus Kristus tr\u00e6der Gud selv ind i menneskets liv, b\u00e6rer dets skyld og \u00e5bner vejen til et genoprettet f\u00e6llesskab. N\u00e5r Bibelen l\u00e6ses som \u00e9n samlet bog, ser vi forbindelsen mellem dens forskellige skrifter. Vi opdager ogs\u00e5, at dens fort\u00e6lling forts\u00e6tter i Kirken \u2013 og at vi selv har f\u00e5et en plads i den..<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Frelse<\/strong> \u00c5benbaring<\/strong> Pagt<\/strong> Man taler ofte om seks hovedpagter<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n Nogle opg\u00f8relser n\u00e6vner fem hovedpagter, fordi forholdet til Adam ikke udtrykkeligt kaldes en pagt i skabelsesberetningen. Andre t\u00e6ller flere pagter og pagtsfornyelser. Inddelingen i seks hovedpagter giver et overskueligt billede af Bibelens sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n Synd<\/strong> Forsoning<\/strong> Den bibelske kanon<\/strong> Inspiration<\/strong> Det Gamle og Det Nye Testamente<\/strong> Frelseshistorie<\/strong> Bibelen fort\u00e6ller, hvem Gud er, hvorfor mennesket har fjernet sig fra ham, og hvordan det \u00f8delagte f\u00e6llesskab bliver genoprettet gennem Jesus Kristus. Dens mange skrifter h\u00f8rer sammen i \u00e9n fort\u00e6lling, der begynder med skabelsen, f\u00f8res gennem Israels historie og ender med Guds l\u00f8fte om at g\u00f8re alting nyt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22856,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Fra skabelsens have over korset til den hellige by fort\u00e6ller Bibelens mange skrifter \u00e9n sammenh\u00e6ngende historie. De forskellige veje gennem historien samles i Jesus Kristus, som er Skriftens centrum og f\u00f8rer mennesket tilbage til f\u00e6llesskabet med Gud.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1231],"tags":[],"class_list":["post-22855","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bibelen-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22855","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22855"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22855\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22858,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22855\/revisions\/22858"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22856"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22855"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22855"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22855"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Faktaboks: Bibelens centrale ord<\/h2>\n\n\n\n
At Gud befrier mennesket fra syndens, skyldens og d\u00f8dens magt og genopretter det brudte f\u00e6llesskab med ham. Frelsen begynder allerede i dette liv gennem troen, d\u00e5ben og livet med Kristus og fuldendes i det evige liv hos Gud.<\/p>\n\n\n\n
At Gud g\u00f8r sig kendt for mennesket. Han viser, hvem han er, gennem skaberv\u00e6rket, Israels historie og profeterne \u2013 og fuldt ud gennem Jesus Kristus. Bibelen vidner om denne \u00e5benbaring og hj\u00e6lper os til at forst\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n
Et forpligtende f\u00e6llesskab, som Gud opretter med mennesker. Pagten bygger p\u00e5 Guds l\u00f8fte og kalder mennesket til troskab. Bibelens pagter f\u00f8rer fort\u00e6llingen frem mod Jesus Kristus og viser, at Gud bliver ved med at s\u00f8ge mennesket, ogs\u00e5 n\u00e5r det svigter.<\/p>\n\n\n\n\n
Gud skaber Adam og Eva til f\u00e6llesskab med sig og giver dem ansvar for skaberv\u00e6rket. Ordet pagt<\/em> bruges ikke direkte i skabelsesberetningen, men forholdet mellem Gud og mennesket har pagtens karakter.<\/li>\n\n\n\n
Efter syndfloden lover Gud, at jorden aldrig igen skal udslettes af en vandflod. Pagten omfatter Noas efterkommere og hele skaberv\u00e6rket. Regnbuen er dens tegn.<\/li>\n\n\n\n
Gud lover Abraham et land, talrige efterkommere og sin velsignelse. Gennem Abraham skal alle jordens folk velsignes. Omsk\u00e6relsen bliver pagtens tegn.<\/li>\n\n\n\n
Efter udfrielsen fra Egypten indg\u00e5r Gud en pagt med Israels folk ved Sinaj. Folket modtager loven og De Ti Bud og kaldes til at v\u00e6re Guds folk og leve efter hans vilje.<\/li>\n\n\n\n
Gud lover kong David, at hans sl\u00e6gt og konged\u00f8mme skal best\u00e5. Pagten skaber forventningen om Messias, den kommende konge af Davids sl\u00e6gt.<\/li>\n\n\n\n
Jesus opfylder de tidligere pagter og opretter den nye og evige pagt gennem sin d\u00f8d og opstandelse. Ved den sidste nadver siger han om b\u00e6geret: \u00bbDette b\u00e6ger er den nye pagt i mit blod.\u00ab Pagten \u00e5bner f\u00e6llesskabet med Gud for alle folkeslag.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
Menneskets brud med Gud og hans vilje. Synden skader forholdet til Gud, n\u00e6sten, skaberv\u00e6rket og mennesket selv. Den kan komme til udtryk i tanker, ord, handlinger og undladelser.<\/p>\n\n\n\n
At et \u00f8delagt forhold bliver genoprettet. Gennem Kristus tilgiver Gud menneskets synd og \u00e5bner vejen tilbage til f\u00e6llesskabet med sig. Forsoningen kalder ogs\u00e5 mennesket til at s\u00f8ge fred med sin n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n
Den samling af skrifter, som Kirken har anerkendt som inspirerede og som en del af Bibelen. Den katolske Bibel best\u00e5r af 46 skrifter i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente \u2013 i alt 73 skrifter.<\/p>\n\n\n\n
At Hellig\u00e5nden har virket gennem Bibelens menneskelige forfattere, s\u00e5 deres skrifter videregiver det, Gud ville have skrevet ned med henblik p\u00e5 vores frelse. Forfatterne beholdt deres egen stemme, sprogbrug og historiske baggrund.<\/p>\n\n\n\n
Ordet testamente<\/em> betyder her pagt. Det Gamle Testamente fort\u00e6ller om skabelsen, Israels folk og Guds l\u00f8fter. Det Nye Testamente fort\u00e6ller om Jesus Kristus, apostlene og den f\u00f8rste Kirke. De to dele h\u00f8rer sammen og belyser hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Hele den bibelske fort\u00e6lling om, hvordan Gud handler gennem historien for at befri mennesket fra synden og f\u00f8re det tilbage til f\u00e6llesskabet med sig. Den begynder med skabelsen, forts\u00e6tter gennem Israels historie og samles i Jesus Kristus.<\/p>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"