I sin pr\u00e6diken p\u00e5 Vor Frue Kloster l\u00f8rdag den 29. august tog pr\u00e6st Lars Messerschmidt udgangspunkt i dagens to profeter: Jeremias og Johannes D\u00f8beren. Dagen, hvor Kirken mindes Johannes D\u00f8berens martyrium, gav anledning til at forklare, hvad en profet egentlig er. Mange forbinder profeter med mennesker, der kan forudsige fremtiden, men denne forst\u00e5else rammer ikke det v\u00e6sentligste. I Det Gamle Testamente beskrives profeten som Guds mund. Gud vil tale til mennesket, og derfor v\u00e6lger han mennesker, hvis stemme og mund han kan bruge.<\/p>\n\n\n\n
Gud skabte mennesket til samtale med sig. I beretningen om paradiset m\u00f8der Gud Adam og Eva og taler med dem. Samtalen udtrykker en personlig relation: Den ene taler, den anden lytter og svarer. Ved syndefaldet oph\u00f8rte mennesket med at lytte til Gud, og dermed blev ogs\u00e5 menneskers indbyrdes kommunikation s\u00e5ret. Vi h\u00f8rer ofte andres ord gennem vores egne forestillinger, \u00f8nsker og mistanker. Det f\u00f8rer til misforst\u00e5elser og konflikter \u2013 ogs\u00e5 mellem mand og kvinde. Menneskets grundl\u00e6ggende problem er, at det har vanskeligt ved at lytte, b\u00e5de til Gud og til andre.<\/p>\n\n\n\n
Da Gud ville f\u00f8re mennesket tilbage til f\u00e6llesskabet med sig, begyndte han igen at tale. Han talte til Abraham og senere til Moses i \u00f8rkenen. Moses f\u00f8lte sig ude af stand til at tale p\u00e5 Guds vegne, men Gud lovede at l\u00e6gge ordene i hans mund. Moses blev dermed den f\u00f8rste store profet, som skulle tale til Farao og til israelitterne. Farao ville ikke h\u00f8re, og heller ikke Israels folk form\u00e5ede at lytte trofast. Gennem de fyrre \u00e5r i \u00f8rkenen talte Gud igen og igen, mens folket enten afviste ordene eller fortolkede dem p\u00e5 sin egen m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Dette m\u00f8nster l\u00f8ber gennem hele Det Gamle Testamente. Gud sender profeter, fordi han ikke opgiver samtalen med sit folk. Han udv\u00e6lger mennesker, som er \u00e5bne og villige til at lade ham tale gennem sig. Jeremias og Johannes D\u00f8beren tilh\u00f8rer denne lange r\u00e6kke. De fremsagde ikke deres egne bekvemme meninger, men gav stemme til det, Gud havde p\u00e5 hjerte \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r budskabet vakte modstand og fik alvorlige f\u00f8lger.<\/p>\n\n\n\n
Gud er heller ikke holdt op med at tale i Kirken. Det Nye Testamente fort\u00e6ller om b\u00e5de apostle og profeter, og Hellig\u00e5nden forts\u00e6tter sin gerning. Det alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om Kirken stadig har mennesker, som er \u00e5bne nok til at v\u00e6re Guds mund, og om vi er villige til at h\u00f8re dem. Pr\u00e6st Lars Messerschmidt fremh\u00e6vede blandt andre Johannes XXIII, Paul VI, Johannes Paul II og Benedikt XVI som profetiske paver. De underviste ikke alene om troen; Gud brugte dem ogs\u00e5 til at sige noget bestemt til Kirken i deres tid. Gennem Benedikt XVI l\u00f8d blandt andet en vedholdende opfordring til igen at l\u00e6se Bibelen som Guds ord.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6dikenen sluttede med Jesu ord fra Johannes\u2019 \u00c5benbaring, som gentages i brevene til de syv menigheder: \u00bbDen, der har \u00f8re, skal h\u00f8re, hvad \u00c5nden siger til menighederne.\u00ab Gud \u00f8nsker fortsat at tale til sit folk gennem Hellig\u00e5nden og gennem de mennesker, han kalder til profetisk tjeneste. Opgaven for Kirken er at \u00e5bne sig og lytte \u2013 for Gud taler stadig, men hans ord b\u00e6rer kun frugt hos den, der har \u00f8re til at h\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n L\u00e6sning: Jer 1,17-19 \u00b7 Evangelium: Mark 6,17-29<\/strong><\/p>\n\n\n\nLyt til hele pr\u00e6dikenen:<\/h2>\n\n\n\n