Efter katastrofen ved gr\u00e6nsen mellem Nepal og Tibet advarer en italiensk klimaforsker om, at store skred af klippe og is kan blive hyppigere. Den pr\u00e6cise \u00e5rsag til katastrofen er endnu ikke fastsl\u00e5et, men satellitbilleder tyder p\u00e5, at enorme masser styrtede ned over en gletsjer og udl\u00f8ste en voldsom str\u00f8m af vand, sten, mudder og is.<\/p>\n\n\n\n
Redningsmandskab leder fortsat efter savnede efter den omfattende naturkatastrofe, der onsdag ramte omr\u00e5der p\u00e5 begge sider af gr\u00e6nsen mellem Nepal og det kinesisk kontrollerede Tibet. Flere hundrede mennesker meldes omkommet, mens mere end tusind fortsat savnes. Mange af de savnede er turister og pilgrimme, og hele landsbyer, veje, broer og andre dele af infrastrukturen er blevet \u00f8delagt.<\/p>\n\n\n\n
Katastrofens n\u00f8jagtige forl\u00f8b er endnu ikke endeligt fastlagt. Forskere mener dog, at et meget stort skred af klippe og is styrtede ned fra bjergene og ramte en gletsjer n\u00e6r Langtang Lirung. Sammenstyrtningen sendte enorme m\u00e6ngder vand, sten, mudder, sedimenter og knust is gennem de smalle dale med stor hastighed.<\/p>\n\n\n\n
Daniele Cat Berro, klimaforsker ved Det Italienske Meteorologiske Selskab, forklarer til Vatican News, at der tegner sig et billede af en k\u00e6dereaktion. En stor bjergmasse styrtede ned over en gletsjer, rev dele af isen med sig og satte en voldsom bev\u00e6gelse i gang. Undervejs gennem dalen voksede str\u00f8mmen, fordi den optog mere vand, l\u00f8se sten og jord.<\/p>\n\n\n\n
En del af vandet kan v\u00e6re kommet fra is, som smeltede meget hurtigt under skredet. Jord- og stenmasserne kan desuden have v\u00e6ret gennemv\u00e6det efter sommerens monsunregn. Der faldt if\u00f8lge Cat Berro ikke regn p\u00e5 selve katastrofedagen, men tidligere nedb\u00f8r kan have gjort bjergsiderne mindre stabile og \u00f8get m\u00e6ngden af vand i de materialer, der blev revet med.<\/p>\n\n\n\n
Der er fortsat tale om en forel\u00f8big rekonstruktion. Forskere skal unders\u00f8ge omr\u00e5det og analysere flere satellitbilleder, f\u00f8r katastrofens enkelte led kan beskrives med sikkerhed. Det st\u00e5r dog klart, at det ikke var et almindeligt jordskred. Bev\u00e6gelsen omfattede b\u00e5de klippe, gletsjeris og vand og udviklede sig til en \u00f8del\u00e6ggende str\u00f8m gennem dalene.<\/p>\n\n\n\n
Himalaya og Karakoram rummer tusindvis af gletsjere og et stort antal dale omgivet af bjerge, der n\u00e5r op i 7.000 og 8.000 meters h\u00f8jde. Omr\u00e5det har altid v\u00e6ret pr\u00e6get af jordsk\u00e6lv, laviner og skred, men den globale opvarmning \u00e6ndrer nu forholdene i de h\u00f8je bjergomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r gletsjerne tr\u00e6kker sig tilbage, mister bjergsiderne noget af den st\u00f8tte, som isen tidligere har givet. Samtidig t\u00f8r permafrosten i jorden og klipperne. Permafrost er jord eller klippe, som gennem l\u00e6ngere tid har v\u00e6ret frosset under overfladen. N\u00e5r den t\u00f8r, kan vand tr\u00e6nge ind i spr\u00e6kkerne, og klippemasser, der tidligere var bundet sammen af is, bliver mere ustabile.<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Cat Berro betyder denne udvikling, at risikoen for store skred vokser \u2013 ikke alene i Himalaya, men ogs\u00e5 i andre h\u00f8je bjergomr\u00e5der, herunder Alperne. Det er endnu for tidligt at fastsl\u00e5, pr\u00e6cis hvilken rolle klimaforandringerne spillede i den aktuelle katastrofe, men de generelle forhold i bjergene \u00e6ndres i en retning, der \u00f8ger faren.<\/p>\n\n\n\n
Varslingssystemer kan redde mange menneskeliv, men udfordringen i Himalaya er omr\u00e5dets enorme st\u00f8rrelse og vanskelige terr\u00e6n. Hundredvis af dale og tusindvis af gletsjere kan ikke alle overv\u00e5ges t\u00e6t fra jorden. Satellitter giver forskerne langt bedre muligheder for at f\u00f8lge bev\u00e6gelser i is og bjergsider, men overv\u00e5gningen er fortsat utilstr\u00e6kkelig.<\/p>\n\n\n\n
FN gjorde i 2025, som var det internationale \u00e5r for bevarelse af gletsjere, en st\u00f8rre indsats for at styrke overv\u00e5gning og varsling. Verdens Meteorologiske Organisation arbejder ogs\u00e5 for, at flere udsatte omr\u00e5der f\u00e5r adgang til tidlige advarsler. Katastrofen ved gr\u00e6nsen mellem Nepal og Tibet viser, hvor langt der fortsat er mellem de tekniske muligheder og den beskyttelse, befolkningen i de fjerntliggende bjergomr\u00e5der har.<\/p>\n\n\n\n
Cat Berro sammenligner katastrofen med skreddet ved den schweiziske landsby Blatten den 28. maj 2025. Her styrtede enorme m\u00e6ngder klippe og is ned over landsbyen. Bjerget havde imidlertid v\u00e6ret overv\u00e5get gennem flere \u00e5r, og myndighederne n\u00e5ede at evakuere befolkningen omkring to uger inden sammenstyrtningen. N\u00e6sten hele landsbyen blev begravet, men kun \u00e9t menneske mistede livet.<\/p>\n\n\n\n
Et andet eksempel er skreddet fra Pizzo Cengalo i Schweiz i 2017. En stor del af bjergets nordside styrtede sammen, ramte gletsjeren nedenfor og udl\u00f8ste en str\u00f8m af sten og mudder mod landsbyen Bondo. Otte vandrere forsvandt og er aldrig blevet fundet.<\/p>\n\n\n\n
Begivenhederne havde forskelligt omfang og forskellige f\u00f8lger, men de viser den samme fare: N\u00e5r klipper, is og vand s\u00e6ttes i bev\u00e6gelse samtidig, kan \u00f8del\u00e6ggelserne brede sig langt fra det sted, hvor skredet begynder. I Schweiz gav overv\u00e5gningen tid til evakuering. I de vidtstrakte og fattigere bjergomr\u00e5der i Nepal og Tibet er en tilsvarende beskyttelse langt vanskeligere at etablere.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n Flere hundrede mennesker er omkommet efter katastrofen ved gr\u00e6nsen mellem Nepal og Tibet, og mere end tusind savnes. En italiensk klimaforsker advarer om, at tilbagetr\u00e6kkende gletsjere og opt\u00f8et permafrost g\u00f8r verdens h\u00f8je bjergomr\u00e5der mere ustabile og \u00f8ger risikoen for store skred af klippe og is.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22823,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1123],"tags":[],"class_list":["post-22821","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder-verden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22821","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22821"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22821\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22826,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22821\/revisions\/22826"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22823"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22821"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22821"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22821"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}FAKTA: SKRED OG GLETSJERE I H\u00d8JE BJERGE<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\n