Det er let at v\u00e6re enig med Kirken, n\u00e5r dens l\u00e6re svarer til vores egne holdninger. Loyaliteten bliver f\u00f8rst pr\u00f8vet, n\u00e5r den fastholder noget, vi har sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 eller acceptere. Her viser forskellen sig mellem en tro, vi selv sammens\u00e6tter, og den tro, Kirken har modtaget, bevaret og forkyndt gennem n\u00e6sten 2.000 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Det er fristende at g\u00f8re troen til sin egen. At tage imod det, vi forst\u00e5r og er enige i, og l\u00e6gge det til side, som strider mod vores erfaringer, politiske overbevisning eller opfattelse af, hvad der virker rimeligt. Kristus kan fortsat v\u00e6re forbilledet, evangeliet en kilde til inspiration og Kirken et v\u00e6rdifuldt f\u00e6llesskab, mens den endelige afg\u00f8relse alligevel forbeholdes den enkelte.<\/p>\n\n\n\n
Denne fristelse findes ogs\u00e5 blandt katolikker. Man f\u00f8ler sig knyttet til Kirken, deltager i messen og holder af dens liturgi, traditioner og b\u00f8nner. Samtidig betragter man dele af dens l\u00e6re som synspunkter, man frit kan tilslutte sig eller afvise. Det, der stemmer med ens egen overbevisning, accepteres. Det \u00f8vrige beskrives som for\u00e6ldet, urimeligt eller uden betydning for ens personlige tro.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 l\u00e6nge Kirken giver os noget, vi allerede \u00f8nsker, opleves den sj\u00e6ldent som vanskelig. Den bliver besv\u00e6rlig, n\u00e5r den g\u00f8r krav p\u00e5 at l\u00e6re med en autoritet, som ikke stammer fra os.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro begynder med noget, der ligger uden for den enkelte. Den er ikke opst\u00e5et af vores personlige erfaringer og skal ikke genopfindes af hver generation. Den udspringer af Kristus, er overdraget til apostlene og b\u00e5ret videre af Kirken gennem \u00e5rhundreder med b\u00f8n, forf\u00f8lgelser, teologiske stridigheder, menneskelige svigt og stor hellighed.<\/p>\n\n\n\n
Kirken bekender, at sandheden er \u00e5benbaret i Kristus. Den ejer ikke denne sandhed, som et menneske ejer en genstand, og den kan ikke \u00e6ndre den efter forgodtbefindende. Kirken er sat til at modtage, bevare, udfolde og forkynde det, den selv har f\u00e5et overdraget. Den m\u00e5 s\u00f8ge stadig st\u00f8rre forst\u00e5else, men den kan ikke begynde forfra, hver gang samfundets opfattelser \u00e6ndrer sig.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder, at den katolske tro ikke kan sammens\u00e6ttes som et personligt udvalg. At v\u00e6re katolik er mere end at f\u00f8le sig hjemme i liturgien, beundre Kirkens historie eller finde tr\u00f8st i dens spiritualitet. Det indeb\u00e6rer tillid til, at Kristus ikke efterlod sine disciple alene med hver deres fortolkning, men gav apostlene og deres efterf\u00f8lgere ansvaret for at forkynde og forklare troen.<\/p>\n\n\n\n
Denne tillid bliver vanskelig i en kultur, hvor den enkeltes ret til at definere sig selv till\u00e6gges n\u00e6sten ubegr\u00e6nset betydning. Vi er vant til at betragte vores personlige vurdering som den sidste instans. Ogs\u00e5 troen forventes at b\u00f8je sig for den enkeltes valg. Men hvis jeg kun anerkender Kirkens l\u00e6re, n\u00e5r jeg allerede er enig i den, er det i virkeligheden ikke Kirken, jeg f\u00f8lger. S\u00e5 f\u00f8lger jeg mig selv med Kirken som lejlighedsvis bekr\u00e6ftelse.<\/p>\n\n\n\n
Troens lydighed betyder ikke, at katolikker skal holde op med at t\u00e6nke. Den forbyder heller ikke tvivl, samvittighedskamp eller kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l. Kirkens historie er pr\u00e6get af teologiske diskussioner og en gradvis uddybning af forst\u00e5elsen. En tro, der ikke t\u00f8r m\u00f8de sp\u00f8rgsm\u00e5l, bliver skr\u00f8belig, og en kirkelig autoritet, der ikke vil lytte, svigter en del af sit ansvar.<\/p>\n\n\n\n
Men der er forskel p\u00e5 at have vanskeligt ved Kirkens l\u00e6re og p\u00e5 at g\u00f8re sin egen opfattelse til den h\u00f8jeste myndighed. Den, der siger: \u00bbJeg forst\u00e5r ikke dette, og jeg k\u00e6mper med det, men jeg vil unders\u00f8ge, hvad Kirken faktisk l\u00e6rer, og hvorfor\u00ab, har ikke forladt loyaliteten. Tv\u00e6rtimod kan kampen v\u00e6re udtryk for, at troen tages alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Noget andet sker, n\u00e5r konklusionen er truffet p\u00e5 forh\u00e5nd: Kirken m\u00e5 tage fejl, fordi dens l\u00e6re ikke stemmer med min holdning. Her bliver det personlige standpunkt ikke blot en del af overvejelsen. Det bliver m\u00e5lestokken, som selve troen skal best\u00e5 pr\u00f8ven hos.<\/p>\n\n\n\n
I den forbindelse henvises der ofte til samvittigheden. Det er med rette, for ingen m\u00e5 handle imod sin sikre samvittighed. Kirken l\u00e6rer selv, at mennesket har pligt til at f\u00f8lge den. Men samvittigheden er ikke ufejlbarlig, og den er heller ikke blot en f\u00f8lelse af, hvad der forekommer rigtigt for mig.<\/p>\n\n\n\n
Samvittigheden skal dannes. Den m\u00e5 oplyses gennem evangeliet, b\u00f8nnen, fornuften, erfaringen og Kirkens l\u00e6re. Den troende m\u00e5 unders\u00f8ge sine motiver og v\u00e6re \u00e5ben for, at det, der f\u00f8les rigtigt, ikke n\u00f8dvendigvis er sandt. En samvittighed, der aldrig kan korrigeres af noget uden for sig selv, bliver let den personlige vilje if\u00f8rt et moralsk navn.<\/p>\n\n\n\n
Det kr\u00e6ver ydmyghed at erkende, at ens egen vurdering kan v\u00e6re utilstr\u00e6kkelig. Ogs\u00e5 mennesker med gode hensigter kan tage fejl. Vi er pr\u00e6get af vores tid, vores interesser, vores frygt og vores \u00f8nske om at undg\u00e5 konflikter. Den troende tr\u00e6der derfor et skridt tilbage fra sin umiddelbare overbevisning og sp\u00f8rger, om Kirken kan have set noget, som han selv endnu ikke har forst\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n
Det kr\u00e6ver ikke meget loyalitet at v\u00e6re enig med Kirken, n\u00e5r den siger det, vi allerede mener. Loyaliteten viser sig, n\u00e5r dens l\u00e6re g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af vores egne tilb\u00f8jeligheder eller de holdninger, som pr\u00e6ger samfundet. Det kan v\u00e6re vanskeligt at st\u00e5 ved Kirkens syn p\u00e5 \u00e6gteskab, seksualitet, provokeret abort, aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp, tilgivelse eller menneskets ansvar over for de fattige og fremmede, hvis man selv \u00f8nsker et andet svar.<\/p>\n\n\n\n
Ingen af os bliver udfordret lige meget af alt. Nogle har sv\u00e6rt ved Kirkens l\u00e6re om livets begyndelse og afslutning. Andre st\u00f8der sig p\u00e5 dens sociale forpligtelser, kravet om tilgivelse, kaldet til seksuel selvbeherskelse eller tanken om, at fjenden ogs\u00e5 er vores n\u00e6ste. Vi kan let v\u00e6re meget katolske d\u00e9r, hvor Kirkens l\u00e6re bekr\u00e6fter vores politiske side, og langt mindre lydh\u00f8re, n\u00e5r den udfordrer den.<\/p>\n\n\n\n
Den katolske tro tillader os ikke at fordele evangeliet mellem h\u00f8jre og venstre og derefter tage den halvdel, der passer bedst. Den, der forsvarer det uf\u00f8dte liv, m\u00e5 ogs\u00e5 h\u00f8re Kirkens ord om den fattige og den fremmede. Den, der taler st\u00e6rkt om social retf\u00e6rdighed, kan ikke af den grund tilsides\u00e6tte dens l\u00e6re om \u00e6gteskabet eller menneskelivets ukr\u00e6nkelighed. Kirken er besv\u00e6rlig, fordi den ikke passer fuldst\u00e6ndigt ind i nogen politisk lejr.<\/p>\n\n\n\n
Kirken har gennem n\u00e6sten 2.000 \u00e5r set samfund, magter og moralske forestillinger opst\u00e5 og forsvinde. Den har erfaret, at det, som \u00e9n generation betragtede som indlysende og rigtigt, senere blev erkendt som uretf\u00e6rdigt. Bred tilslutning er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som sandhed. Kirkens l\u00e6re kan derfor ikke afg\u00f8res af meningsm\u00e5linger, parlamentariske flertal eller kulturel accept.<\/p>\n\n\n\n
Det g\u00f8r Kirken besv\u00e6rlig. Den st\u00e5r ofte tilbage, n\u00e5r andre har tilpasset sig, og beskyldes for h\u00e5rdhed, n\u00e5r den n\u00e6gter at kalde alt det godt, som samfundet har gjort lovligt. En Kirke, der altid sagde det, samtiden \u00f8nskede at h\u00f8re, ville dog snart blive overfl\u00f8dig. Den ville ikke l\u00e6ngere forkynde evangeliet, men blot give tidens fremherskende holdninger et religi\u00f8st sprog.<\/p>\n\n\n\n
Kirkens modstand mod samtiden er ikke i sig selv et bevis p\u00e5, at den har ret. Kirkens medlemmer og ledere har beg\u00e5et alvorlige fejl, og kirkelige institutioner har svigtet mennesker, som de skulle have beskyttet. Loyalitet m\u00e5 aldrig bruges til at skjule overgreb, undertrykke berettiget kritik eller g\u00f8re kirkelige ledere h\u00e6vet over ansvar. Men menneskers synder oph\u00e6ver ikke den sandhed, Kirken er sat til at forkynde. Kristus lovede ikke en Kirke uden syndere. Han betroede sin tro til en Kirke, der best\u00e5r af dem.<\/p>\n\n\n\n
Den egentlige skillelinje g\u00e5r ikke mellem mennesker, der t\u00e6nker selv, og mennesker, der adlyder blindt. Den g\u00e5r mellem to forskellige forst\u00e5elser af troen. I den ene er den enkeltes vurdering den h\u00f8jeste myndighed, og Kirkens l\u00e6re accepteres, s\u00e5 l\u00e6nge den stemmer med denne vurdering. I den anden erkender mennesket, at sandheden kommer f\u00f8r den personlige mening, og at troen derfor ogs\u00e5 kan modsige, korrigere og forandre den, der tror.<\/p>\n\n\n\n
Ingen katolik lever fuldt ud i overensstemmelse med den tro, han bekender. Vi b\u00e6rer alle p\u00e5 modstand og omr\u00e5der, hvor vi helst vil v\u00e6re vores egen autoritet. Det afg\u00f8rende er ikke, om vi straks forst\u00e5r alt eller aldrig oplever tvivl. Det afg\u00f8rende er den retning, vi vender os i: Fors\u00f8ger vi at forme troen efter os selv, eller tillader vi troen at forme os?<\/p>\n\n\n\n
Katolsk loyalitet er villigheden til at blive st\u00e5ende, ogs\u00e5 n\u00e5r forst\u00e5elsen endnu ikke er fulgt med. Den er en beslutning om at lytte, unders\u00f8ge og bede, f\u00f8r man g\u00f8r sin egen holdning til den endelige dom. Den udspringer af tilliden til, at Kristus fortsat leder sin Kirke, ogs\u00e5 n\u00e5r dens ord er kr\u00e6vende, upopul\u00e6re og vanskelige at b\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Det er ikke altid behageligt at tilh\u00f8re en s\u00e5dan Kirke. Den vil undertiden sige noget, vi ikke \u00f8nsker at h\u00f8re, og stille krav, vi helst ville v\u00e6re fri for. Men en Kirke, der aldrig modsiger os, har intet at l\u00e6re os. Og en tro, der aldrig f\u00e5r lov til at udfordre vores egne holdninger, bliver til sidst kun troen p\u00e5 os selv.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kirken bliver besv\u00e6rlig, n\u00e5r den ikke l\u00e6ngere bekr\u00e6fter det, vi selv mener. Katolsk tro er ikke noget, den enkelte frit sammens\u00e6tter, men en tro, Kirken har modtaget, bevaret og forkyndt. Loyaliteten pr\u00f8ves, n\u00e5r denne tro udfordrer vores egne holdninger og kr\u00e6ver, at vi lader os forme af den.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22716,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[928],"tags":[],"class_list":["post-22776","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-arnkilde-dk"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22776"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22779,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22776\/revisions\/22779"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22716"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22776"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22776"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}