Sankt Augustin skrev om menneskets l\u00e6ngsel efter Gud, fordi han selv kendte den. Han s\u00f8gte sandheden i filosofien, k\u00e6rligheden, ber\u00f8mmelsen og sin egen forstand. F\u00f8rst efter mange \u00e5rs omveje lod han sig d\u00f8be. Hans liv blev fort\u00e6llingen om et menneske, der pr\u00f8vede at flygte fra Gud, men opdagede, at Gud hele tiden havde v\u00e6ret ham n\u00e6r.<\/p>\n\n\n\n
Augustin blev f\u00f8dt den 13. november 354 i Thagaste i den romerske provins Numidien, det nuv\u00e6rende Algeriet. Nordafrika var dengang en rig og betydningsfuld del af Romerriget med store byer, l\u00e6rde milj\u00f8er og levende kristne menigheder. Hans far, Patricius, var hedning gennem st\u00f8rstedelen af sit liv, mens hans mor Monika var kristen. Hun gav s\u00f8nnen kendskab til troen, men han blev ikke d\u00f8bt som barn. Augustin viste tidligt store evner, og familien s\u00f8rgede for, at han fik en uddannelse, som kunne f\u00f8re til anseelse og indflydelse. I Karthago studerede han retorik og l\u00e6rte at beherske sproget med en sikkerhed, der senere gjorde ham til en af Kirkens st\u00f8rste pr\u00e6dikanter og forfattere. Den unge Augustin ville frem i verden. Han s\u00f8gte ber\u00f8mmelse, intellektuel anerkendelse og et liv, der svarede til hans egne ambitioner.<\/p>\n\n\n\n
I Karthago indledte han et forhold til en kvinde, hvis navn ikke er bevaret. De levede sammen i mange \u00e5r og fik s\u00f8nnen Adeodatus. Augustin elskede dem begge, men forholdet blev aldrig til et kristent \u00e6gteskab. Da hans karriere senere kr\u00e6vede et socialt mere fordelagtigt parti, blev kvinden sendt tilbage til Nordafrika, mens s\u00f8nnen blev hos sin far. I sine skrifter fort\u00e6ller Augustin kun lidt om hendes sorg, og tavsheden st\u00e5r tilbage som en af de smertefulde sider af hans liv. Det er let at l\u00e6se hans historie som en ubrudt bev\u00e6gelse frem mod helgenv\u00e6rdigheden, men vejen dertil gik ogs\u00e5 gennem valg, som s\u00e5rede andre. Han blev ikke f\u00f8dt som den mand, Kirken senere skulle \u00e6re. Hans storhed voksede frem af erkendelsen af, at et menneske kan v\u00e6re h\u00f8jt begavet og samtidig ude af stand til at gennemskue sit eget hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Den kristne tro fra barndommen forekom Augustin for enkel. Han beundrede de klassiske romerske forfatteres sprog og fandt ikke den samme elegance i Bibelens tekster. Kristendommen virkede utilstr\u00e6kkelig for et menneske, der \u00f8nskede en sammenh\u00e6ngende og fornuftig forklaring p\u00e5 verden. Han sluttede sig derfor til manik\u00e6ismen, som beskrev tilv\u00e6relsen som en kamp mellem lysets og m\u00f8rkets kr\u00e6fter. I begyndelsen fascinerede denne l\u00e6re ham. Den syntes at forklare, hvorfor mennesket kunne \u00f8nske det gode og alligevel handle ondt. Den gav ham samtidig mulighed for at placere det onde uden for den dybeste del af sig selv. Hvis m\u00f8rket var en selvst\u00e6ndig magt, kunne hans egne handlinger forst\u00e5s som noget, der var blevet p\u00e5f\u00f8rt ham, og ansvaret blev lettere at b\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Efter ni \u00e5r mistede han tilliden til manik\u00e6ismen. Dens svar viste sig mindre overbevisende, n\u00e5r de blev pr\u00f8vet mod den virkelighed, de skulle forklare. Augustin stod igen uden et sikkert holdepunkt. Han forlod Nordafrika og rejste f\u00f8rst til Rom og senere til Milano, hvor han fik en eftertragtet stilling som l\u00e6rer i retorik. Monika fulgte efter. Hun havde gr\u00e6dt over s\u00f8nnens afstand til den kristne tro og vedholdende bedt om hans omvendelse. If\u00f8lge Augustins egen fort\u00e6lling havde en biskop fors\u00f8gt at tr\u00f8ste hende med ordene om, at s\u00e5 mange t\u00e5rers s\u00f8n ikke kunne g\u00e5 fortabt. Hun kunne ikke tvinge ham til tro, og hendes argumenter kunne ikke overvinde hans modstand. Hendes mulighed var at blive ved med at bede.<\/p>\n\n\n\n
I Milano begyndte Augustin at h\u00f8re biskop Ambrosius pr\u00e6dike. Til at begynde med var han mest optaget af biskoppens veltalenhed, men efterh\u00e5nden blev han grebet af indholdet. Ambrosius viste ham, at Bibelen rummede en \u00e5ndelig dybde, som han hidtil havde overset, og at kristen tro ikke kr\u00e6vede, at mennesket opgav sin forstand. Augustin begyndte at se, at hans foragt for Skriften havde v\u00e6ret pr\u00e6get af stolthed. Han havde bed\u00f8mt teksten, f\u00f8r han havde l\u00e6rt at forst\u00e5 den. Gennem m\u00f8det med Ambrosius og nyplatonisk filosofi blev mange af hans intellektuelle vanskeligheder overvundet. Han kunne nu forst\u00e5 Gud som \u00e5ndelig og som ophavet til alt, der er til. Det onde beh\u00f8vede ikke l\u00e6ngere at v\u00e6re en selvst\u00e6ndig magt ved siden af Gud, men kunne forst\u00e5s som en mangel p\u00e5 det gode, en forvridning af det, Gud havde skabt. Forstanden n\u00e6rmede sig troen. Viljen gjorde stadig modstand.<\/p>\n\n\n\n
Augustin var n\u00e5et frem til, at den kristne tro var sand, men han var ikke rede til at lade sandheden bestemme over sit liv. Han \u00f8nskede Gud og frygtede samtidig at miste den tilv\u00e6relse, han kendte. Senere beskrev han sin b\u00f8n med en n\u00e6sten smertelig \u00e6rlighed: Han bad Gud give ham renhed og afholdenhed \u2013 bare ikke endnu. Det var ikke l\u00e6ngere manglen p\u00e5 argumenter, der holdt ham tilbage. Han kendte splittelsen mellem at vide, hvad der er rigtigt, og samtidig mangle kraften til at g\u00f8re det. Mennesket kan se den vej, det burde g\u00e5, og alligevel blive st\u00e5ende. Augustin erfarede, at viljen kunne befale kroppen at bev\u00e6ge sig, men ikke uden videre befale sig selv at ville det gode helhjertet.<\/p>\n\n\n\n
I 386 br\u00f8d kampen ud i lys lue. Augustin befandt sig i en have i Milano og var fortvivlet over sin egen ubeslutsomhed. Fra et n\u00e6rliggende hus h\u00f8rte han en barnestemme gentage ordene: \u00bbTag og l\u00e6s, tag og l\u00e6s.\u00ab Han opfattede dem som en opfordring, tog Paulus\u2019 breve og l\u00e6ste det f\u00f8rste sted, hans blik faldt p\u00e5. Det var en formaning om at l\u00e6gge udskejelserne bort og if\u00f8re sig Herren Jesus Kristus. Han beh\u00f8vede ikke flere ord. Den beslutning, han havde udsat, kunne ikke l\u00e6ngere udskydes. I p\u00e5skenatten 387 blev den 32-\u00e5rige Augustin d\u00f8bt af Ambrosius sammen med sin s\u00f8n Adeodatus og sin ven Alypius.<\/p>\n\n\n\n
Omvendelsen var ikke et farvel til forstanden. Den blev snarere det \u00f8jeblik, hvor Augustins tanker og liv ikke l\u00e6ngere kunne holdes adskilt. Troen var ikke blot en forklaring, han kunne tilslutte sig. Den kr\u00e6vede hans vilje, hans krop, hans fremtid og den m\u00e5de, han forholdt sig til andre mennesker p\u00e5. Scenen i haven har siden f\u00e5et en n\u00e6sten dramatisk plads i hans livshistorie, men den afg\u00f8rende bev\u00e6gelse var begyndt l\u00e6nge f\u00f8r. Ambrosius\u2019 pr\u00e6dikener, Monikas b\u00f8nner, hans egne nederlag og den voksende utilfredshed med de svar, han hidtil havde accepteret, havde f\u00f8rt ham frem til dette \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Efter d\u00e5ben besluttede Augustin at vende tilbage til Nordafrika. Under opholdet i havnebyen Ostia blev Monika syg. Kort f\u00f8r hendes d\u00f8d havde mor og s\u00f8n en samtale, som Augustin senere skildrede i \u00bbBekendelser\u00ab. De stod ved et vindue og talte om det evige liv og om den gl\u00e6de, som intet jordisk kan sammenlignes med. Monika havde set det, hun havde bedt om gennem s\u00e5 mange \u00e5r. S\u00f8nnen var blevet d\u00f8bt og havde viet sit liv til Gud. Hun d\u00f8de i Ostia i 387 og blev begravet langt fra sit hjemland. Augustins sorg blev dyb. Han fors\u00f8gte f\u00f8rst at holde t\u00e5rerne tilbage, men m\u00e5tte til sidst erkende, at troen p\u00e5 opstandelsen ikke oph\u00e6ver k\u00e6rlighedens smerte.<\/p>\n\n\n\n
I Den Katolske Kirkes kalender mindes Monika den 27. august og Augustin den f\u00f8lgende dag. Placeringen fort\u00e6ller p\u00e5 sin stille m\u00e5de om forbindelsen mellem deres liv: f\u00f8rst moderen, som bad og ventede, dern\u00e6st s\u00f8nnen, som fandt hjem. Monika kunne ikke omvende Augustin, men hendes vedholdenhed blev et vidnesbyrd om en k\u00e6rlighed, der ikke gjorde krav p\u00e5 at bestemme tidspunktet eller vejen. Hun n\u00e5ede at se hans d\u00e5b, men ikke det liv, der fulgte. Hun oplevede aldrig s\u00f8nnen som pr\u00e6st, biskop og kirkel\u00e6rer. Hendes b\u00f8n var blevet h\u00f8rt, f\u00f8r nogen kunne vide, hvor vidtr\u00e6kkende svaret skulle blive.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage i Nordafrika solgte Augustin sin ejendom og grundlagde et lille f\u00e6llesskab, hvor han \u00f8nskede at leve i b\u00f8n, studier og samtale med ligesindede. Han havde f\u00e5et nok af den offentlige karriere og dr\u00f8mte om et liv i tilbagetrukket ro. Under et bes\u00f8g i Hippo Regius blev han imidlertid i 391 udpeget til pr\u00e6st af menigheden og biskoppen. Fire \u00e5r senere blev han selv biskop, og han beholdt embedet frem til sin d\u00f8d. Livet blev fyldt med pr\u00e6dikener, breve, stridigheder, sj\u00e6lesorg og praktiske opgaver. Mennesker ops\u00f8gte ham med deres konflikter, bekymringer og juridiske sager. Den mand, der havde \u00f8nsket stilhed, m\u00e5tte bruge sine kr\u00e6fter i Kirkens daglige tjeneste.<\/p>\n\n\n\n
Midt i dette arbejde skrev han et meget stort antal pr\u00e6dikener, breve og b\u00f8ger. Blandt dem st\u00e5r \u00bbBekendelser\u00ab som det mest personlige v\u00e6rk. Bogen er udformet som en lang henvendelse til Gud. Augustin ser tilbage p\u00e5 sit liv og fors\u00f8ger at forst\u00e5, hvordan Gud havde v\u00e6ret til stede, ogs\u00e5 mens han selv bev\u00e6gede sig i en anden retning. Han fort\u00e6ller om sin forf\u00e6ngelighed, sin seksuelle uro og sit behov for at blive beundret. Selv en barndomserindring om nogle stj\u00e5lne p\u00e6rer bliver anledning til at unders\u00f8ge syndens v\u00e6sen. P\u00e6rerne var ikke s\u00e6rligt gode, og drengene havde ikke brug for dem. Tiltr\u00e6kningen l\u00e5 i overtr\u00e6delsen og i det f\u00e6llesskab, der opstod omkring den. Augustin genkendte her noget urov\u00e6kkende ved mennesket: Vi kan v\u00e6lge det forkerte, selv n\u00e5r handlingen ikke bringer os nogen virkelig gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n
\u00bbBekendelser\u00ab blev skrevet af en biskop, men stemmen tilh\u00f8rer stadig den s\u00f8gende og fejlende Augustin. Han fremstiller ikke sit tidligere liv som en fremmed fortid, der ikke l\u00e6ngere vedkommer ham. Han ser tilbage for at opdage, hvor n\u00e5den havde v\u00e6ret virksom, f\u00f8r han selv kendte dens navn. Den Gud, han havde s\u00f8gt i verden omkring sig, viste sig at have v\u00e6ret ham n\u00e6rmere end hans eget indre. Erindringen blev dermed en form for b\u00f8n: ikke et fors\u00f8g p\u00e5 at pynte fortiden, men p\u00e5 at se den i lyset af Guds barmhjertighed.<\/p>\n\n\n\n
Augustins egen omvendelse pr\u00e6gede hans forst\u00e5else af den kristne tro. Han havde l\u00e6nge vidst, hvordan han burde leve, uden at denne viden havde forandret ham. F\u00f8rst da han erfarede Guds n\u00e5de, fandt han styrken til at tr\u00e6ffe den beslutning, han ikke selv havde kunnet fremtvinge. Mennesket frelser ikke sig selv ved at samle gode gerninger og g\u00f8re sig fortjent til Guds k\u00e6rlighed. Gud tager initiativet. Han kalder, tilgiver og helbreder den s\u00e5rede vilje. Selv menneskets svar p\u00e5 Guds kald b\u00e6res af den n\u00e5de, der allerede er virksom.<\/p>\n\n\n\n
Denne overbevisning f\u00f8rte Augustin ind i en voldsom strid med munken Pelagius, der lagde stor v\u00e6gt p\u00e5 menneskets frie vilje og evne til at v\u00e6lge det gode. Augustin frygtede, at Kristus dermed blev reduceret til et forbillede, som mennesket kunne efterligne ved egen kraft. For ham var Kristus frelseren, uden hvem mennesket ikke kan frig\u00f8res fra syndens magt. Hans formuleringer om n\u00e5den har siden givet anledning til omfattende teologiske diskussioner. Han kendte viljens virkelighed og ansvarets alvor, men vidste fra sit eget liv, at den s\u00e5rede vilje beh\u00f8ver hj\u00e6lp for at blive fri.<\/p>\n\n\n\n
Augustin betragtede ikke skaberv\u00e6rket som ondt. Verden er skabt af Gud og b\u00e6rer derfor en grundl\u00e6ggende godhed. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r menneskets k\u00e6rlighed mister sin rette orden. Penge, anerkendelse, seksualitet og politisk magt er ikke onde kr\u00e6fter i sig selv. De bliver \u00f8del\u00e6ggende, n\u00e5r mennesket forlanger af dem, hvad kun Gud kan give. Det kristne liv bliver hos Augustin en opl\u00e6ring i at elske rigtigt. Mennesket skal ikke holde op med at elske verden eller andre mennesker, men l\u00e6re at elske dem uden at besidde, udnytte eller g\u00f8re dem til afguder. Kun k\u00e6rligheden til Gud kan give de jordiske k\u00e6rlighedsforhold deres rette plads.<\/p>\n\n\n\n
Ordene \u00bbElsk, og g\u00f8r hvad du vil\u00ab bliver ofte citeret, som om Augustin gav mennesket tilladelse til at f\u00f8lge enhver st\u00e6rk f\u00f8lelse. Hans mening var langt mere kr\u00e6vende. N\u00e5r k\u00e6rligheden har sit udspring i Gud, s\u00f8ger den den andens sande gode. En handling, der udspringer af en s\u00e5dan k\u00e6rlighed, kan ikke samtidig v\u00e6re b\u00e5ret af foragt, egoisme eller \u00f8nsket om at skade. Friheden best\u00e5r ikke i at f\u00f8lge enhver lyst, men i at blive et menneske, der virkelig er i stand til at elske.<\/p>\n\n\n\n
Da vestgoterne plyndrede Rom i 410, blev begivenheden oplevet som en katastrofe i hele den romerske verden. Byen havde i \u00e5rhundreder st\u00e5et som et symbol p\u00e5 magt og varighed, og nogle mente, at kristendommen havde sv\u00e6kket riget, fordi romerne havde vendt sig fra de gamle guder. Augustin svarede med sit store v\u00e6rk \u00bbOm Guds stad\u00ab. Her skelnede han mellem den jordiske by og Guds stad. De bliver til gennem to forskellige former for k\u00e6rlighed: selvk\u00e6rligheden, som g\u00f8r mennesket til sin egen h\u00f8jeste m\u00e5lestok, og k\u00e6rligheden til Gud, som befrier mennesket fra at g\u00f8re sig selv til verdens centrum.<\/p>\n\n\n\n
Guds stad kan ikke uden videre identificeres med et bestemt land, styre eller imperium. Jordiske samfund kan v\u00e6rne om fred og retf\u00e6rdighed, men ingen stat kan blive Guds rige. Augustin havde set, hvor let mennesker s\u00e6tter deres h\u00e5b til en politisk orden, der ser urokkelig ud. Rom havde kaldt sig den evige stad, men ogs\u00e5 Rom kunne falde. Den kristnes h\u00e5b kan ikke hvile p\u00e5, at en bestemt civilisation best\u00e5r. Det hviler p\u00e5 Gud. Denne erkendelse blev skrevet frem, mens den verden, Augustin kendte, begyndte at g\u00e5 i opl\u00f8sning omkring ham.<\/p>\n\n\n\n
Augustin var samtidig ingen fejlfri skikkelse. I kampen mod donatisterne i Nordafrika accepterede han med tiden brugen af statslig tvang for at f\u00f8re dem tilbage til Kirkens f\u00e6llesskab. Hans holdning satte et vanskeligt spor i den kristne historie. Ogs\u00e5 hans syn p\u00e5 seksualiteten bar pr\u00e6g af hans personlige erfaringer og kom til at p\u00e5virke vestlig kristendom p\u00e5 m\u00e5der, der fortsat diskuteres. Disse sider b\u00f8r ikke forties. Augustins betydning beror ikke p\u00e5, at enhver af hans vurderinger kan forsvares, men p\u00e5 den us\u00e6dvanlige alvor, hvormed han unders\u00f8gte menneskets forhold til Gud, til sig selv og til andre. Han skrev som en mand, der selv havde v\u00e6ret vildfaren og vidste, at intelligens ikke beskytter et menneske mod selvbedrag.<\/p>\n\n\n\n
Augustins mest ber\u00f8mte ord st\u00e5r i begyndelsen af \u00bbBekendelser\u00ab: \u00bbDu har skabt os til dig, og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig.\u00ab Ordene sammenfatter et helt liv. Uroen var ikke blot et problem, der skulle fjernes. Den pegede mod det, han endnu ikke havde fundet. Han havde fors\u00f8gt at stille l\u00e6ngslen med k\u00e6rlighedsforhold, karriere, ber\u00f8mmelse og intellektuelle systemer. Alt havde givet ham noget, men intet kunne b\u00e6re hele hans h\u00e5b. De skabte ting kunne gl\u00e6de ham, men de kunne ikke v\u00e6re hans Gud. F\u00f8rst da han holdt op med at kr\u00e6ve det evige af det forg\u00e6ngelige, fandt hans liv en retning.<\/p>\n\n\n\n
Troen gjorde ham ikke fri for sorg, ansvar eller indre kamp. Hvilen i Gud blev ingen flugt fra verden. Den f\u00f8rte ham ind i et liv, hvor han m\u00e5tte tjene en menighed, tage del i sin tids konflikter og b\u00e6re et ansvar, han aldrig selv havde s\u00f8gt. Hans omvendelse afsluttede ikke historien om det urolige hjerte, for et menneske bliver ikke f\u00e6rdigt med Gud ved sin d\u00e5b. Troens hvile er heller ikke stilstand. Den er den retning, som g\u00f8r det muligt at leve med livets uro uden at lade sig opsluge af den.<\/p>\n\n\n\n
Augustin d\u00f8de den 28. august 430, mens vandalerne belejrede Hippo. I sine sidste dage lod han bodssalmerne h\u00e6nge p\u00e5 v\u00e6ggen ved sengen, s\u00e5 han kunne l\u00e6se dem og bede. Biskoppen og kirkel\u00e6reren d\u00f8de som den omvendte synder, han aldrig var holdt op med at betragte sig selv som. Byen faldt, og den romerske verden forsvandt, men hans ord blev st\u00e5ende. De lever videre, fordi det urolige hjerte ikke tilh\u00f8rte ham alene. Hans liv fort\u00e6ller, at l\u00e6ngslen efter sandhed kan f\u00f8re ad lange omveje, og at Gud kan v\u00e6re n\u00e6r, l\u00e6nge f\u00f8r mennesket selv har genkendt ham.<\/p>\n\n\n\n
-karn<\/em><\/p>\n\n\n\n L\u00e6s ogs\u00e5 vores essay \u00bbAugustin \u2013 n\u00e5dens store l\u00e6rer\u00ab om hans forst\u00e5else af n\u00e5den, den frie vilje og det onde \u2013 og om den senere strid mellem katolikker og protestanter.<\/em><\/p>\n\n\n\n