Monika kunne ikke omvende sin s\u00f8n ved egen kraft. Hun kunne f\u00f8lge ham, tale til ham og gr\u00e6de for ham, men hun m\u00e5tte overlade det afg\u00f8rende til Gud. Hendes liv fort\u00e6ller om en k\u00e6rlighed, der holder fast uden at g\u00f8re krav p\u00e5 at bestemme, hvorn\u00e5r eller hvordan et andet menneske skal finde sin vej.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r Den Katolske Kirke den 27. august mindes Sankt Monika, st\u00e5r hun n\u00e6sten altid i skyggen af sin s\u00f8n. Dagen efter fejres Sankt Augustin, biskoppen, teologen og kirkefaderen, hvis skrifter kom til at pr\u00e6ge hele den vestlige kristendom. Uden Monika havde historien om Augustin imidlertid set anderledes ud. Han skrev selv om hendes betydning og gav hende en fremtr\u00e6dende plads i Bekendelser<\/em>. Her m\u00f8der vi hende som mere end hans mor. Hun var et menneske, hvis tro, udholdenhed og lidelse fik afg\u00f8rende betydning for hans vej tilbage til Kirken.<\/p>\n\n\n\n Monika blev f\u00f8dt omkring \u00e5r 331 i Thagaste i det romerske Nordafrika, i det nuv\u00e6rende Algeriet. Hun voksede op i et kristent hjem og blev gift med Patricius, der ikke var kristen og efter overleveringen havde et heftigt temperament. \u00c6gteskabet var vanskeligt, og hendes svigermor skal i begyndelsen have m\u00f8dt hende med mistillid. Monika svarede ikke med \u00e5ben strid. Hun holdt fast ved sin tro og vandt efterh\u00e5nden b\u00e5de sin mands og sin svigermors respekt. Patricius blev d\u00f8bt kort f\u00f8r sin d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Det kan v\u00e6re fristende at g\u00f8re hendes liv til en enkel fort\u00e6lling om fromhed, t\u00e5lmodighed og en bel\u00f8nning, der til sidst kom. S\u00e5 enkelt var det n\u00e6ppe. Hun levede i et samfund, hvor en hustru havde begr\u00e6nset r\u00e5derum, og hvor hendes \u00e6gteskab var indg\u00e5et efter familiens beslutning. Hendes t\u00e5lmodighed var ikke svaghed. Den var den styrke, hvormed hun bevarede sit indre liv og n\u00e6gtede at lade bitterheden f\u00e5 det sidste ord.<\/p>\n\n\n\n Det var is\u00e6r s\u00f8nnen Augustin, der kom til at volde hende sorg. Han var us\u00e6dvanligt begavet, videbeg\u00e6rlig og ambiti\u00f8s, men ogs\u00e5 rastl\u00f8s. Som ung forlod han den kristne tro, som hans mor havde fors\u00f8gt at give ham. Han sluttede sig til manik\u00e6ismen, en religi\u00f8s bev\u00e6gelse, som Kirken afviste, og levede i mange \u00e5r sammen med en kvinde, som han fik s\u00f8nnen Adeodatus med. Han s\u00f8gte sandheden, samtidig med at han str\u00e6bte efter anseelse, en fremtr\u00e6dende karriere og friheden til at indrette sit liv efter egne \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n Monika oplevede ikke blot, at hendes s\u00f8n holdt op med at g\u00e5 i kirke. Hun s\u00e5 ham bekende sig til en l\u00e6re, som hun betragtede som falsk, og h\u00f8rte ham argumentere imod den tro, hun selv levede af. For en troende mor findes der n\u00e6ppe mange dybere sorger end at se sit barn forkaste det, man selv anser for livets dybeste sandhed.<\/p>\n\n\n\n I en periode ville Monika ikke dele bord med ham, fordi hun ikke kunne forlige sig med hans manik\u00e6iske overbevisning. Senere \u00e6ndrede hun holdning efter en dr\u00f8m, som gav hende h\u00e5b om, at han en dag ville vende tilbage. Hun ops\u00f8gte ogs\u00e5 en biskop og bad ham tale Augustin til rette. Biskoppen afslog. Augustin var endnu for optaget af sin egen begavelse og sine egne argumenter til at kunne h\u00f8re efter. Da Monika fortsatte med at gr\u00e6de og bede, skal biskoppen have sagt, at en s\u00f8n, for hvem der var gr\u00e6dt s\u00e5 meget, ikke kunne g\u00e5 fortabt.<\/p>\n\n\n\n Ordene er siden blevet gentaget som en tr\u00f8st til utallige for\u00e6ldre. De m\u00e5 dog ikke forst\u00e5s som en garanti for, at enhver b\u00f8n bliver opfyldt p\u00e5 den m\u00e5de og p\u00e5 det tidspunkt, man \u00f8nsker. Monikas liv l\u00e6rer os ingen religi\u00f8s fremgangsm\u00e5de, der kan f\u00e5 andre til at forandre sig. Det l\u00e6rer os at l\u00e6gge et menneske i Guds h\u00e6nder, ogs\u00e5 n\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere selv kan n\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n Da Augustin ville sejle fra Karthago til Rom, \u00f8nskede Monika at f\u00f8lge med. Han narrede hende og forlod havnen, mens hun ventede i et kapel i n\u00e6rheden. Det er en af de mest smertefulde scener i fort\u00e6llingen om dem. Augustin ville frig\u00f8re sig fra hendes indflydelse, mens hun frygtede, at afstanden ville f\u00f8re ham endnu l\u00e6ngere bort fra troen.<\/p>\n\n\n\n Hun blev imidlertid ikke tilbage i Nordafrika. Senere fulgte hun efter ham til Italien og fandt ham i Milano, hvor han var blevet retorikprofessor. Her m\u00f8dte Augustin biskop Ambrosius. F\u00f8rst var det Ambrosius\u2019 veltalenhed, der tiltrak ham, men efterh\u00e5nden begyndte han ogs\u00e5 at lytte til indholdet. De forestillinger om den kristne tro, som han hidtil havde afvist, viste sig at v\u00e6re langt mere sammenh\u00e6ngende og intellektuelt kr\u00e6vende, end han havde troet.<\/p>\n\n\n\n Monika fattede stor tillid til Ambrosius, men hun m\u00e5tte fortsat vente. Augustins omvendelse kunne ikke fremtvinges med hendes argumenter. Den voksede frem gennem hans l\u00e6sning, hans m\u00f8de med kristne mennesker, hans indre kampe og den n\u00e5de, der til sidst br\u00f8d igennem hans modstand. P\u00e5skenat i 387 blev han d\u00f8bt af Ambrosius sammen med sin s\u00f8n Adeodatus og vennen Alypius.<\/p>\n\n\n\n Den kristne tro, som Monika havde givet Augustin som barn, var aldrig helt forsvundet fra ham. Selv i \u00e5rene, hvor han stod uden for Kirken, bar han mindet om Kristus med sig. Han vendte ikke tilbage til noget fremmed. Han genfandt den tro, hvis f\u00f8rste ord han havde h\u00f8rt af sin mor.<\/p>\n\n\n\n Efter d\u00e5ben besluttede Augustin at vende tilbage til Nordafrika. Sammen med Monika og nogle venner rejste han til havnebyen Ostia for at vente p\u00e5 et skib. Her fandt den ber\u00f8mte samtale ved vinduet sted. Mor og s\u00f8n stod sammen og talte om det evige liv. De havde gennemlevet \u00e5r med uenighed, skuffelse og afstand. Nu var de forenet i den tro, som Monika s\u00e5 l\u00e6nge havde bedt om, at hendes s\u00f8n m\u00e5tte genfinde.<\/p>\n\n\n\n Augustin beskriver, hvordan deres samtale l\u00f8ftede sig fra den synlige verden mod den virkelighed, som ikke kan ses. For et \u00f8jeblik syntes de at ber\u00f8re den evige visdom i stilheden. Scenen rummer en sj\u00e6lden \u00f8mhed. Monika havde fulgt sin s\u00f8n over land og hav, men hendes dybeste \u00f8nske var ikke, at han skulle vende tilbage til hende. Hun \u00f8nskede, at han skulle vende tilbage til Gud.<\/p>\n\n\n\n Kort efter blev hun syg. Hun var omkring 56 \u00e5r. Da hendes s\u00f8nner bekymrede sig over, at hun skulle begraves langt fra hjemlandet, svarede hun, at de kunne begrave hendes legeme, hvor de ville. Hun bad dem blot om at huske hende ved Herrens alter. Hun d\u00f8de i Ostia i 387.<\/p>\n\n\n\n Hendes gravsted var ikke l\u00e6ngere vigtigt for hende. Rejsen var afsluttet. Den s\u00f8n, som hun havde b\u00e5ret \u00e9n gang i sit legeme, havde hun, som Augustin senere udtrykte det, f\u00f8dt endnu en gang gennem sine t\u00e5rer og sin tro.<\/p>\n\n\n\n Sankt Monika fremstilles ofte som den gr\u00e6dende mor. T\u00e5rerne h\u00f8rer med til hendes historie, men de fort\u00e6ller ikke det hele. Hun var ogs\u00e5 beslutsom, handlekraftig og undertiden p\u00e5tr\u00e6ngende. Hun fulgte Augustin fra Nordafrika til Italien og havde st\u00e6rke forestillinger om, hvordan hans liv burde forme sig. Forholdet mellem dem var pr\u00e6get af b\u00e5de k\u00e6rlighed og sp\u00e6ndinger. Det g\u00f8r hende mere menneskelig og lettere at genkende.<\/p>\n\n\n\n Hendes hellighed bestod ikke i, at hun altid handlede fuldkomment. Den voksede frem, mens hendes k\u00e6rlighed blev renset. Hun m\u00e5tte l\u00e6re, at Augustin ikke tilh\u00f8rte hende. Hun kunne \u00f8nske ham frelsen, men hun kunne ikke overtage hans vilje. Hun kunne vise ham troen, men hun kunne ikke tro p\u00e5 hans vegne. Hun kunne bede for ham, men m\u00e5tte overlade svaret til Gud.<\/p>\n\n\n\n Det er en vanskelig erkendelse for enhver, der elsker et andet menneske. K\u00e6rligheden \u00f8nsker at beskytte, rette og f\u00f8re p\u00e5 vej. Den kan let blive til bekymring, og bekymringen kan udvikle sig til et \u00f8nske om kontrol. Monikas liv viser, hvordan et menneske kan holde fast i h\u00e5bet og samtidig erkende, at alt ikke afh\u00e6nger af ens egne kr\u00e6fter.<\/p>\n\n\n\n Mange for\u00e6ldre genkender sig selv i Monika. De har givet deres b\u00f8rn troen, taget dem med til messen og l\u00e6rt dem at bede, men oplever senere, at b\u00f8rnene vender Kirken ryggen. Nogle bliver vrede. Andre bebrejder sig selv og gennemg\u00e5r fortiden for at finde den fejl, der kan forklare alt. Atter andre tier om deres sorg, fordi de ikke \u00f8nsker at \u00f8del\u00e6gge forholdet til barnet.<\/p>\n\n\n\n Sankt Monika giver ikke et enkelt svar p\u00e5, hvad de skal g\u00f8re. Hun minder dem om, at et menneskes historie ikke er afsluttet, blot fordi troen synes fjern. Augustins vej hjem blev lang og gik gennem fejltagelser, brud og nederlag. Meget af det, hans mor frygtede, blev alligevel en del af den vej, der f\u00f8rte ham til Gud.<\/p>\n\n\n\n At bede for et andet menneske er at tr\u00e6de til side og bede Gud v\u00e6re n\u00e6r, hvor man ikke selv kan n\u00e5 ind. B\u00f8nnen respekterer den andens frihed og n\u00e6gter samtidig at opgive h\u00e5bet. Den fors\u00f8ger ikke at tvinge en bestemt afslutning frem, men betror mennesket til den Gud, som kender dets historie bedre end nogen anden.<\/p>\n\n\n\n Den 27. august mindes Kirken en kvinde, som ikke skrev teologiske v\u00e6rker, grundlagde klostre eller bekl\u00e6dte et kirkeligt embede. Hendes liv blev levet i hjemmet, p\u00e5 rejserne og i den lange ventetid. Alligevel blev hendes tro en skjult del af en af Kirkens st\u00f8rste teologiske historier. Dagen efter fejrer Kirken Augustin. F\u00f8rst mindes den moderen, der bad for ham.<\/p>\n\n\n\n -karn<\/em><\/p>\n\n\n\n F\u00f8dt:<\/strong> Omkring \u00e5r 331 i Thagaste i det romerske Nordafrika, det nuv\u00e6rende Algeriet <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 27. AUGUST \u00b7 Sankt Monika bad i \u00e5revis for sin s\u00f8n Augustin, mens han fjernede sig fra den kristne tro. Hendes liv fort\u00e6ller om for\u00e6ldres k\u00e6rlighed, om den smertefulde ventetid og om et h\u00e5b, der holder fast uden at tage r\u00e5deretten over et andet menneskes vej til Gud.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22765,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_FSMCFIC_featured_image_caption":"Sankt Monika bad gennem mange \u00e5r for sin s\u00f8n Augustin. Kort efter hans d\u00e5b d\u00f8de hun i havnebyen Ostia, mens de ventede p\u00e5 skibet, der skulle f\u00f8re dem tilbage til Nordafrika. Illustration.","_FSMCFIC_featured_image_nocaption":"","_FSMCFIC_featured_image_hide":"","footnotes":""},"categories":[1131],"tags":[],"class_list":["post-22762","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-helgener-kirken"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22762","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22762"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22762\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22780,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22762\/revisions\/22780"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/22765"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22762"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22762"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/arnkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22762"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}S\u00f8nnen valgte sin egen vej<\/h2>\n\n\n\n
Rejsen efter Augustin<\/h2>\n\n\n\n
Samtalen ved vinduet<\/h2>\n\n\n\n
K\u00e6rlighed uden r\u00e5deret<\/h2>\n\n\n\n
H\u00e5b for dem, der venter<\/h2>\n\n\n\n
Faktaboks: Sankt Monika<\/h2>\n\n\n\n
D\u00f8d:<\/strong> 387 i Ostia ved Rom, omkring 56 \u00e5r gammel
\u00c6gtef\u00e6lle:<\/strong> Patricius, der blev d\u00f8bt kort f\u00f8r sin d\u00f8d
B\u00f8rn:<\/strong> Augustin, Navigius og Perpetua
Kendt for:<\/strong> Sin mange\u00e5rige b\u00f8n for s\u00f8nnen Augustins omvendelse
S\u00f8n:<\/strong> Sankt Augustin, biskop, kirkefader og kirkel\u00e6rer
Mindes:<\/strong> 27. august \u2013 dagen f\u00f8r Sankt Augustins mindedag
Skytshelgen for:<\/strong> M\u00f8dre, hustruer og for\u00e6ldre, der beder for b\u00f8rn, som har forladt troen
Begravet:<\/strong> Hendes jordiske rester \u00e6res i kirken Sant\u2019Agostino i Rom
Kilde til hendes liv:<\/strong> Augustins Bekendelser<\/em>, is\u00e6r niende bog<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n